Sølvgades Skole. 3. juni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sølvgades Skole. 3. juni 2015"

Transkript

1 Referat af skolebestyrelsens årsmøde d. 30. maj 2015 Årsmødet blev indledt med en velkomst af skolebestyrelsesformand Signe Christensen. Formandens beretning Signe Christensen skitserede de vigtigste sager i årets gang og det generelle arbejde i skolebestyrelsen. Signes oplæg kan findes i mappen for referat af årsmødet d.30. maj Elevrådet ved Gustav Gustav, der er formand for elevrådet, fortalte, at elevrådet i dette skoleår har haft fokus på elevernes trivsel, og elevrådet gjorde mere ud af trivselsdagen i år end normalt. Elevrådet har for tredje gang arrangeret skolens trivselsdag, som handlede om samarbejde og trivsel. Eleverne arbejdede i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen på tværs af årgangene i forskellige workshops, hvor der var fokus på samarbejde og trivsel. Gustav understregede, at det er vigtigt, at skolen fungerer som en helhed. Elevrådet har også haft fokus på folkeskolereformen(fsr). Gustav fortalte, at mange elever havde været skeptiske over for FSR ved skoleårets start. Elevrådet har skaffet flyers og andre oplysninger om FSR. I forbindelse med indførelsen af FSR, har eleverne været gladest for flexonsdagene, som er fag/temadag. Eleverne har kunnet gå i dybden med specifikke emner, og de synes, at de har fået mere ud af undervisningen. Status på folkeskolereform ved Kim. Kim fortalte om implementeringen af folkeskolereformen (FSR), og hvor langt vi var kommet på. Implementeringsoversigten findes sidst i Signes oplæg i mappen for referat af årsmødet d.30. maj I september måned 2015 holder vi et møde, hvor vi går mere i dybden med det kommende skoleårs fokuspunkter i FSR. Kim fortalte, at vi skal få det bedste ud af FSR, og vi forsøger at bruge det råderum, der er i FSR på bedste vis. Skolen har i dette år arbejdet med læringsmål, og nu har vi skabeloner på plads. Vi har kunnet se, at feedback er svær, så det vil vi have fokus på til næste skoleår. I forbindelse med Den åben skole har vi haft fokus på at lave samarbejdsaftaler med mange forskellige samarbejdsparter.

2 Bevægelse i undervisningen er en svær størrelse at arbejde med på, men lærerne forsøger på bedste vis at integrere det i undervisningen. Hvad angår holddannelse arbejder man sammen på årgangene. I valgfag bliver der reel mulighed for at vælge for udskolingen til næste skoleår. Et af de nye valgfag bliver innovation og entreprenørskab. Kim fortalte, at lektiehjælp og faglig fordybelse sikkert bliver obligatorisk fra efter sommerferien. Resurserne er en til en. Der er en lærer til en klasse. Vi skal have udarbejdet nogle gode strukturer og rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. I håndværk og design kommer der til at være to lærere på en klasse. Vi arbejder også på, at en lærer skal på uddannelse i håndværk og design. Rebecca Ilsøe fortalte om bevægelse i undervisningen Rebecca fortalte, at der er i år har været en styringsgruppe for bevægelse i undervisningen. I år har gruppen fokuseret på tre ting. 1. Powerbreaks det er små korte pauser, hvor man bevæger sig. 20 minutter inden frokost og 20 minutter efter frokost. 2. Motionsbånd her gælder det om, at få pulsen op. 3. Bevægelse som en del af undervisningen. Lige nu har vi fokus på power breaks på skolen. Rebecca fortalte, at styringsgruppen er med til afdelingsmøderne og giver input til lærerne. I skolegården er der tegnet tal og figurer. Det gør det lettere at få bevægelse med i undervisningen. Men Rebecca understregede, at vi er udfordret pga. pladsen på. Eva Vedde og Ole Lindeskov fortalte om åben skole Eva fortalte, at der også har siddet en styringsgruppe for åben skole. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Gruppen har forsøgt at arbejde videre med den praksis, der før har været gældende for den enkelte lærer. Eva fortalte, at har lavet samarbejdskontrakter med forskellige samarbejdspartner. Vi har taget noget, som man har gjort i mange år og fået det systematiseret og sørget for, at alle får glæde af det.

3 Som det ser ud nu, så er der en samarbejdsaftale for hver årgang på skolen. Eva gav eksempler på samarbejdsaftaler. 1.klasse samarbejder med plejecenteret Rosenborg. 2. og 4. klasse samarbejder med Anemone Teatret. 7. og 8. kl. samarbejder med Roklubben Skjold. Ole konkretiserede åben skole. Ole fortalte, at der i dette skoleår har været mange muligheder, som har været gratis. I 8. kl. har de set teaterstykket Romeo og Julie, og samarbejdet med Arbejdermuseet i forbindelse med et emne om anden verdenskrig. Ole fortalte også, at de i 2. v har startet et samarbejde med plejecenteret Rosenborg. Det har gjort stort indtryk på børnene at besøge de ældre. Ole synes, at samarbejdet tegner til at blive virkelig godt. Efter sommer ferien, når eleverne bliver 3. klasse, skal en ældre og en elev bage sammen og læse historier for hinanden. Eleverne skal også lære de ældre at bruge deres Ipad. Jacob Trier fortalte om flexdag og understøttende undervisning Jacob fortalte om vores flexonsdage, hvor der samles fagtimer og understøttende undervisning, så skolen har en fag/temadag. Ifølge Jacob giver onsdagene mulighed for at implementere noget af alt det nye, der er kommet til med folkeskolereformen. Både lærere og skolepædagogerne har flexonsdage. Jacob fortalte, at Kim og Nina har haft flere møder med ledelserne fra andre skoler, hvor de har fortalt om den model, som vi har med flexonsdagen på. På er mottoet altid brændende altid på vej. Jacob synes, at vi gør noget af det, som vi altid har gjort og implementerer det nye. Her er onsdagen genial. Jacob fortalte også, at onsdagene giver lærerne mulighed for at sidde en hel dag og forberede sig. Genhusning og renovering ved Kim Vi har vidst side budget 2013, at vi skulle helhedsrenoveres og genhuses. Eleverne i den gamle bygning 0. til 5.kl. skal genhuses efter sommerferien. Der er to muligheder i spil. Der er en mulighed for at genhuse i en tidligere skole, Bispebjerg Skole, på Frederiksborgvej 107, 2400 København NV. Skolen fremstår meget nedslidt, og vil kun blive istandsat i meget begrænset omfang, primært på installationssiden. Genhusning på Frederiksborgvej vil kræve, at eleverne

4 transporteres i busser fra Sølvgade til Frederiksborgvej og retur hver dag. Der er også en mulighed på Dronen, Gammeltoftgade 19. Vi kan evt. låne nogle lokaler på fritidshjemmet. Derudover skal der sættes pavilloner op til 6 til 8 klasser på et græsareal ved Dronens hovedindgang på Universitetets område. Det er projektlederen for byggesagen, der sørger for at finde et sted til os. Men det er ikke afklaret endnu, hvor vi skal være til næste skoleår. Kim understregede, at vi lægger en god plan og helt klare procedurer for genhusningen. Genhusningen starter lige efter sommerferien og varer til d. 19. februar ifølge planen. Spørgsmål fra salen Der blev spurgt, om der er lokaler til de kreative fag ved genhusningen. Kim svarede, at det ved vi først, når vi ved hvilken løsning, der bliver valgt. Som skole ønsker vi Dronen, men der er meget kontraktmæssigt og lovmæssigt, der skal ordnes. Der blev spurgt ind til fremtidens fritidstilbud. Kim svarede, at uanset hvor eleverne kommer hen er fritidstilbuddet først gældende fra En forælder spurgte, hvor transporttiden ved genhusningen bliver taget fra. Kim forklarede, at hvis det bliver Bispebjerg Skole, der bliver valgt, så går transporttiden fra undervisningen. I forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse foreslog en forælder, at vi gjorde brug af Ungdoms NGO er, der tilbyder lektiehjælp og kommer ud på skolen. Der blev spurgt ind til EAT projektet. Kim fortalte, at der bliver etableret EAT på skole efter renoveringen. Der bliver dog ikke mulighed for et launchområde. En forælder spurgte ind til skolens mening om høringssvaret til fremtidens fritidstilbud. Kim sagde, at han talte på egne vegne, men han synes, at det høringssvar der er, giver god mening. Fremadrettet

5 bliver Klerkegade for indskolingen, og det er en god løsning, da vi som skole er presset på pladsen. En forælder gav udtryk for, at hun var bekymret for løsningen pga. udearealet i Klerkegade i forhold til Dronens udeareal. Kim svarede, at vi håber, at vi kan bruge de fælles arealer. Men det er en svær beslutning. En forælder sagde, at der skal være kort skolevej. Forælderen fortalte også, at pædagogerne får meget ud af det på Brandstationen, selv om der ikke er så megen udenomsplads. Hvis Klerkegade bliver valgt, skal eleverne ikke krydse en gade. Som vilkårene er i indre by, eksisterer ikke megen plads. En anden forælder sagde, at det gode ved en en til en løsning er, at alle eleverne på skolen er samlet på et fritidshjem. Til sidst spurgte en forælder, hvorfor Bispebjerg Skole overhovedet kan komme i spil som løsning til genhusning. Kim forklarede, at der ingen lokaler er i nærmiljøet. Alle muligheder i lokalmiljøet er blevet undersøgt. Mødet blev rundet af med en billedkavalkade fra årets gang på. Nina Alleslev, Souschef, Referent.