Evalueringsstrategi
|
|
- Lucas Bech
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsstrategi Godkendt i bestyrelsen den 19. juni 1
2 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at udvikle en evalueringskultur, der tager afsæt i en tillidsfuld og åben dialog på en respektfuld måde. Evalueringsstrategien er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 Institutionens kvalitetssystem og måling af elevernes/kursisternes trivsel (BEK nr. 497 af 18/05/2017). Den konkrete udformning af strategien er udarbejdet i et udvalg bestående af elevrepræsentanter, lærerrepræsentanter og repræsentanter fra ledelsen. Strategien justeres årligt i samarbejde mellem Pædagogisk Arbejdsudvalg og ledelse. På Gladsaxe gymnasium arbejder vi ud fra opstilling af tydelige mål og evaluering af dem. I vores tilgang til evaluering tager vi afsæt i elevens læring. Vi ser både på evaluering på organisationsniveau, elevernes evaluering af undervisningen, lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. Fokus for evalueringsstrategien er derfor evalueringer på flere niveauer: Kilde: Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet. 2
3 Evaluering på organisationsniveau Skemaet (bilag 1) beskriver de evalueringsaktiviteter, der finder sted på organisationsniveau, herunder hvem der har ansvaret for de pågældende evalueringer, og hvem der skal sikre opfølgningen heraf. Planen sikrer, at der sker en løbende og systematisk evaluering af gymnasiets organisation og rammerne for tilrettelæggelsen af undervisningen på organisationsniveau. Det fremgår, at der hvert år gennemføres en ETU og hvert 3. år en MTU/APV, der afdækker trivslen hos henholdsvis elever og medarbejdere. ETU en følger ministeriets retningslinjer ( BEK nr. 497 af 18/05/2017), og resultater samt handleplan lægges på gymnasiets hjemmeside. I foråret 2018 er der gennemført MTU/APV ved brug af Ennova og i perioden frem til foråret 2020 gennemføres et antal mini-trivselsundersøgelser, der følger op på resultaterne fra undersøgelsen. Mini-trivselsundersøgelserne gennemføres med korte, fokuserede spørgeskemaundersøgelser hvert semester. Hver mini-trivselsundersøgelse behandles i AMO og SU. Hvert år evaluerer vi de flerfaglige forløb (NV, AP, FS) og de skriftlige flerfaglige opgaver (DHO, SRO og SRP) for at forbedre såvel tilrettelæggelsen af forløbet som elevernes udbytte af det enkelte forløb. Afhængigt af forløbets karakter kan der evalueres både på klasseniveau og gymnasieniveau. Gymnasiets overordnede organisation (ledelse, udvalgsstruktur og teamorganisering) evalueres min. hvert 3. år. Dette gør vi for at sikre, at organisationen internt har optimale beslutningsgange og løbende tilpasser sig de aktuelle omverdenskrav. Gymnasiet har en strategi, der udmønter sig i konkret årlig udviklingsplan. Udvalgte områder fra udviklingsplanen evalueres hvert år med henblik på at afdække udbyttet af de iværksatte tiltag og evt. revidere arbejdet med indsatsområderne i det kommende skoleår. Indsatserne evalueres forskelligt afhængigt af indsatsområdets karakter og drøftes i relevante organer, herunder bestyrelsen, PAU mv. Vi evaluerer også årligt årets gang for at sikre en sammenhæng mellem aktiviteterne i løbet af året og tilstræbe en jævn arbejdsbelastning. Årligt evaluerer vi desuden organisationens samlede ressourceanvendelse gennem de såkaldte KPI er, hvor vi bl.a. ser på den samlede lærer-elevtid. Dette udmønter sig både i samlede pædagogiske indsatser for hele gymnasiet og i det enkelte fag. 3
4 Elevernes evaluering af undervisningen Evalueringen skal ses som en dynamisk proces til at gøre undervisningen bedre, at øge elevernes læring, at give retning for undervisningen og elevernes indsats samt at give overblik over skolens undervisning og elevernes læringsudbytte. Evalueringen søger at give lærerne brugbar feedback på, hvordan undervisningen fungerer i forhold til, at eleverne opnår både de fastsatte og egne læringsmål, samt at træne eleverne i at evaluere deres egen indsats med henblik på at blive opmærksomme på hvordan og i hvilke sammenhænge, de lærer bedst. På hvert hold foretages der evaluering af undervisningen to gange årligt (halvårlige hold dog kun en gang) fx i december og april, hvoraf mindst én skal være skriftlig og anonym. Evalueringen herunder fokus, effekt og mål tilrettelægges i samarbejde med elever fra holdet. Evalueringen kan fx omfatte: tilrettelæggelse og gennemførelse, arbejdsformer, formativ evaluering, elevernes forberedelse og motivation, arbejdsbyrde, klasserumskultur. Centralt er dog, at det er undervisningssituationen og udbyttet, der evalueres og ikke læreren og den enkelte elev. Ovenstående systematiske evaluering vil ofte suppleres med korte mere uformelle evalueringer ved afslutningen af forløb. Konklusionen på en evaluering formidles til det pågældende hold. Lærernes evaluering af eleven Evaluering af elevernes læringsudbytte falder i to kategorier dels formativt som en integreret del af undervisningen, dels summativt i form af prøver og karakterer. Evalueringen af elevernes læringsudbytte skal sikre, at den enkelte elev løbende er orienteret om sit faglige standpunkt, og om den udviklingsproces, som eleven befinder sig i (jf. 19 i i STX-bekendtgørelsen). Evalueringen finder både sted gennem elevkonsultation, elevsamtaler, karaktersamtaler og enkeltfaglige evalueringer med det afsæt at sikre en løbende udvikling af elevens faglige, almene og personlige kompetencer. Det er op til den enkelte lærer og faggruppe løbende at arbejde med at tilpasse fagenes evalueringsmetoder, så de er med til at tydeliggøre læringsudbyttet i det enkelte forløb. Målet er, at eleven bliver bevidst om egne styrker og svagheder og får de nødvendige redskaber til at udvikle sig og gøre fremskridt i de enkelte fag. Den enkelte evaluering tager afsæt i elevens læringsmål og afsluttes med opstilling af nye læringsmål frem mod næste evaluering. 4
5 Elevens selvevaluering Formålet med elevens selvevaluering er at udvikle en refleksionsproces hos eleven i forhold til egen læring, indsats, faglige niveau, motivation og engagement i timerne, og at formidle denne information videre til klassens lærere. Et væsentligt element i elevens selvevaluering handler også om elevens trivsel, relationerne mellem eleverne i klassen, og hvordan de påvirker klassens studiemiljø. Vi arbejder derfor systematisk med elevtrivselsundersøgelsen (ETU) og sikrer, at der som opfølgning afholdes et trivselsmodul, hvor resultaterne fra ETU en behandles. En gang om året har alle 1g-elever desuden en individuel samtale med en af klassens lærere, hvor der er fokus på elevens trivsel og faglige udvikling. Denne samtale kan evt. følges op ved elevkonsultationen med mulighed for forældredeltagelse. Bilag 1 Af bilag 1 ses en samlet oversigt over de evalueringsaktiviteter, der gennemføres. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvem? Opfølgning? Ansvarlige? Evaluering på organisationsniveau ETU MTU/APV For at opnå de bedste betingelser for god trivsel for eleverne For at opnå de bedste betingelser for god trivsel for medarbejderne Anonymt spørgeskema efter ministeriets retningslinjer Hvert år Ekstern evaluering + gymnasievejledere Anonymt spørgeskema Hvert 3. år Ekstern evaluering + AMO og SU gennemgår resultaterne med klasserne og KK erne. KK ere og gymnasievejledere iværksætter eventuelle initiativer i de enkelte klasser. AMO og SU udarbejder handleplan og opfølgning på resultaterne fra undersøgelsen. Opfølgningen gennemføres som 2-4 mini-trivselsundersøgelser årligt med afsæt i 5
6 principperne fra professionel kapital. Grundforløbet For at sikre løbende justeringer og forbedringer for gymnasiestart, herunder valg af studieretning og trivsel i grundforløbet Anonymt spørgeskema i kombination med kvalitative interviews med elever og lærere Hvert år i oktober/november Ledelse i samarbejde med PAU på PR-møder og særskilte grupper (fx klyngementorer, fag i grundforløbet mv.) NV For at sikre løbende justeringer og forbedringer af forløbet Spørgeskema til elever og lærerne Hvert år umiddelbart efter forløbets afslutning NV-udvalget + en NV-udvalget + en Pædagogisk faglig AP For at sikre løbende justeringer og forbedringer af forløbet Spørgeskema til elever og lærerne Hvert år umiddelbart efter forløbets afslutning AP-udvalget + en AP-udvalget + en Pædagogisk faglig Større skriftlige opgaver (DHO, SRO og SRP) For at sikre løbende justeringer og forbedringer af forløbet, herunder vejledning og andre understøttende aktiviteter Spørgeskema og fokusgruppeinterview efter behov blandt eleverne Lærertilbagemelding gennem PAU DHO og SRO hvert 2. år SRP hvert år Pædagogisk faglig i samarbejde med PAU De involverede lærere i samarbejde med Pædagogisk faglig Årets gang For at skabe mening og sammenhæng i aktiviteter henover året og for at tilstræbe en jævn fordeling af arbejdsopgaverne Løbende i forhold til de enkelte aktiviteter og i foråret ved afslutning af skoleåret i PAU, herunder planlægningsseminar i foråret Løbende evaluering af de enkelte aktiviteter. Planlægningsseminar i foråret tager afsæt i evalueringerne, der inddrages i forberedelserne af planlægningen af næste skoleår og PAU 6
7 Strategiske indsatsområder Organisering; udvalgsstruktur og teamorganisering Ressourceanvend else (KPI) Elevernes karaktergennemsnit, fastholdelsesfrekvens, overgangsfrekven s til videregående uddannelse og gymnasiets løfteevne For at undersøge udbyttet af de iværksatte tiltag For at justere og forbedre sammenhæng i de pædagogiske arbejdsopgaver og i beslutningsgane i organisationen For at skabe overblik og sikre optimal ressourceanvendelse, herunder lærer-elev-tid For at følge eleverne og elevernes resultater bl.a. med henblik på at følge udviklingen i forhold til de iværksatte tiltag Elevernes evaluering af undervisningen Undervisningsevaluering For løbende at gøre undervisningen og læringen bedre i den enkelte klasse Afhænger af indsatsområdets karakter Spørgeskema til alle lærere og/eller fokusgruppeinterview med udvalgte lærere Indsamling og analyse af data fra Lectio og HR-database. Kan evt. suppleres med spørgeskema til medarbejdere med særlige funktioner Indsamling og analyse af data fra Datavarehuset og Lectio Besluttes af den enkelte lærer, dog mindst én skriftlig, anonym evaluering Hvert år senest i slutningen af skoleåret Efter behov dog mindst hvert 3. år, er, funktionsansvarlig e og PAU og PAU, pædagogisk faglig er og funktionsansvarlige og pædagogisk faglig er Hvert år Hvert år Faggruppen sammen ledelsen i forbindelse med GRUS Hvert semester, fx i dec. og april Den enkelte lærer, i alle fag også C-niveaufag Den enkelte lærer Den enkelte lærer 7
8 Lærernes evaluering af eleven Summativ evaluering af eleven For at sikre, at den enkelte elev løbende er orienteret om sit faglige standpunkt, og om den udviklingsproces, som eleven befinder sig i. Lærerne anvender 7-trinsskalaen til at placere eleverne fagligt Tre gange årligt Den enkelte lærer Karaktersamtaler efter elevønske Den enkelte lærer Formativ evaluering af eleven For at sikre, at den enkelte elev er bevidst om styrker, svagheder og fremskridt i det enkelte fag Foretages som en integreret del af undervisningen både i forhold til skriftlighed og mundtlighed Efter behov Den enkelte lærer Elevkonsultation i foråret samt elevsamtaler efter behov Den enkelte lærer Elevens selvevaluering Elevsamtaler i 1g-klassen og efter behov For at gøre eleverne bevidste om deres studiekompetencer og drøfte elevens trivsel i klassen Samtale mellem eleven og en af klassens lærere Studiemodul hvor eleverne forbereder sig fx ved at udfylde Amøben. Herefter individuel samtale med en af klassens lærere i midten af året og til slut endnu et studiemodul i slutningen af året med opsamling på klassens trivsel og faglige niveau. Klassens lærere KK erne KK erne 8
9 Forslag til Indsatsområder for skoleåret Evalueringsudvalget i er sammensat af to elever udpeget af elevrådet, to lærere valgt af lærerne, en faglig pædagogisk og to ledelsesrepræsentanter. Medlemmerne er Elev XX (endnu ikke valgt), Eline Aaris 3w, Aino Gunstrup (AHB)/Carina Dreier-Hansen (CD), David Pedersen (DP), Natacha Bjerre (NB), Mia Nørgaard Egelind (Mia) og Anne Krarup (AK). Evalueringsudvalget har evalueret Evalueringsstrategien for skoleåret og efterfølgende udarbejdet udkastet til Evalueringsstrategi , herunder tre indsatsområder. Baggrund for indsatsområderne I skoleåret har Evalueringsudvalget primært arbejdet med indsatsområde 1. Undervisningsevaluering som redskab til dialog mellem lærer elever og lærer ledelse, mens og ledelsen har haft fokus på indsatsområderne 2. Undervisningsevaluering i alle fag, især med fokus på formativ evaluering 3. Organisering, herunder a. SRO organisering og tilrettelæggelse b. Organisering i SR-råd 4. Inddragelse af data i forbindelse med udvikling i det enkelte fag. Kort konklusion på evalueringen af arbejdet med indsatsområder fra Eleverne i udvalget satte fokus på den faglige spørgekultur i den enkelte klasse. Der er elever, der ikke føler sig sikre i forhold til at stille faglige spørgsmål i undervisningen. Eleverne gennemførte et fokusinterview med et antal elever, der gav udtryk for denne usikkerhed. Konklusionen på interviewet er, at eleverne kom med nogle anbefalinger til, hvordan lærerne kan tilrettelægge undervisningen og stille spørgsmål, så eleverne får lettere ved at stille spørgsmål og også at svare på dem. Gymnasievejlederne vil i skoleåret udarbejde og afprøve en model for et studiemodul med fokus på spørgekulturen i den enkelte klasse. Modulet tilrettelægges, så klassens gymnasievejleder har et halvt modul med klassen og efterfølgende har klassens KK ere resten af modulet. 9
10 2. Formativ evaluering blev tilføjet til årets MUS. Mange lærere arbejder mere eller mindre systematisk med formativ evaluering. I alle MUS vendte vi emnet undervisningsevaluering, men ikke alle kom ind på begrebet formativ evaluering, og der kan derfor ikke konkluders på dette indsatsområde. Der er et ønske om en mere systematisk tilgang til evaluering af, hvordan vi arbejder med formativ evaluering på GG. 3. Organisering a. Evalueringen af SRO viste, at langt de fleste elever oplever tydeligt samspil mellem de to fag i de to FS-forløb forud for SRO, og at vejledningen og vejledningsmaterialet i forbindelse med SRO fungerer godt. Lærerne er langt overvejende meget tilfredse med tilrettelæggelsen af SRO og især, at den enkelte lærer kun skal forholde sig til ca. 14 elever og deres SRO. b. Organisering med SR-råd og SR-teams er evalueret med alle lærere. Evalueringen gav anledning til, at vi går bort fra SR-råd og SR-team og i stedet arbejder med flere forskellige typer af møder alt efter formålet med det enkelte møde. Der planlægges blandt andet med 3-4 PR-møder, onsdagsmøder, klassemøder, KK-møder mm. 4. De offentligt tilgængelige data om elevernes eksamenskarakterer og socioøkonomiske baggrund blev taget op i forbindelse med GRUS i alle fag. Tallene gav anledning til dialog i faggrupperne og mellem faggruppen og ledelsen, om hvordan kan vi bruge data i forhold til faget. Indsatsområder På baggrund af årets arbejde har evalueringsudvalget forslag til tre indsatsområder i skoleåret De tre indsatsområder berører på forskellig vis alle niveauer i den samlede evalueringsstrategi og er: 1. Faglig spørgekultur i den enkelte klasse med henblik på at skabe et godt læringsrum for den enkelte elev og klassen som helhed 2. Undervisningsevaluering i alle fag, især med fokus på formativ evaluering 3. Organisering og tilrettelæggelse af SRP Formål med og mål for de enkelte indsatsområder Ad 1 Evaluering af styrkelse af faglig spørgekulturen i den enkelte klasse Formål : At styrke den faglige spørgekultur i den enkelte klasse med henblik på at skabe et læringsrum, hvor den enkelte elev opnår størst læring. At sætte fokus på at ændre spørgekulturen blandt eleverne, så de oplever tryghed til at stille spørgsmål. 10
11 Mål : At udvikle og gennemføre et studiemodul om faglig spørgekultur. At udvikle et samarbejde mellem klassens gymnasievejleder og klassens KK ere om, hvordan der kan arbejdes med den faglige spørgekultur i den enkelte klasse. At elevernes spørgekultur ændres, og at de oplever tryghed i forhold til at stille spørgsmål i og vedrørende undervisningen. Evalueres : iværksætter skriftlig evaluering med både elever, gymnasievejledere og KK ere i løbet af foråret Handleplan : er ansvarlig for diskussion og præsentation af resultaterne af evalueringerne. Resultaterne diskuteres i PAU, inden ledelsen fremlægger dem for alle lærere og for elevrådet inden planlægningen af næste skoleår. Ad 2 Evaluering af undervisningen, især med fokus på formativ evaluering Formål : At eleverne gennem formativ evaluering opnår kendskab til egne styrker og svagheder og til, hvad den enkelte skal arbejde mere med, og hvordan det kan gøres. Mål : At alle lærere tydeliggør, hvordan de arbejder med formativ evaluering i den enkelte klasse, og at eleverne oplever formativ evaluering og får viden om, hvordan de skal arbejde videre for at blive fagligt endnu dygtigere. Evalueres : Formativ evaluering skal indgå som et fokuspunkt i én af de to skriftlige undervisningsevalueringer, læreren skal gennemføre. Evalueringerne præsenteres for og diskuteres med eleverne i den pågældende klasse og med nærmeste leder i forbindelse med MUS. iværksætter skriftlig evaluering med både elever og lærere i løbet af foråret Handleplan : er ansvarlig for diskussion og præsentation af resultaterne af evalueringerne. Resultaterne diskuteres i PAU, inden ledelsen fremlægger dem for alle lærere og for elevrådet inden planlægningen af næste skoleår. Ad 3 Evaluering af tilrettelæggelse af SRP Formål : At tilrettelægge vejledningsforløbet frem til SRP, så eleverne føler sig godt forberedt til at udarbejde SRP. Mål : At organisere og tilrettelægge SRP, så eleverne vejledes bedst muligt forud for deres valg af SRP emne og fag, og at der udarbejdes både generelt og fagspecifikt vejledningsmateriale til eleverne. At de involverede læreres arbejdsopgaver i forbindelse med SRP-forløbet tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt. Evalueres : iværksætter skriftlig evaluering med både elever og lærere i løbet af foråret Handleplan : er ansvarlig for diskussion og præsentation af resultaterne af evalueringerne. Resultaterne diskuteres i PAU, inden ledelsen fremlægger dem for alle lærere og for elevrådet inden planlægningen af næste skoleår. 11
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereGefion Gymnasiums Selvevaluering 2018
Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Årlig selvevaluering Indledning Gefion Gymnasiums kommissorium tilsiger, at der skal laves en årlig selvevaluering hvortil der skal udarbejdes handleplaner. Handleplanerne
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016
Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereGenerelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi
1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi Evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi på Hasseris Gymnasium Fokus i evalueringsstrategien er at sikre kvalitet og udvikling
Læs mereEvalueringspraksis på Langkaer Gymnasium
Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereHVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG
kvalitetsudviklings-og evalueringsplanen for Ordrup Gymnasium 2019-2020 Målet med kvalitetssystemet på Ordrup Gymnasium er at sikre et meningsfuldt og systematisk arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereOversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.
Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereKvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:
Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereSelvevaluering på Brøndby Gymnasium, skoleåret 2018/19
Selvevaluering på Brøndby Gymnasium, skoleåret 2018/19 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse om kvalitetsvurdering i gymnasiet kan der opstilles et antal overordnede formål med Brøndby Gymnasiums
Læs mereEvalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium
Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre at eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Indhold 1. Formål og struktur... 2 2. Årshjul på elevniveau... 3 3. Årshjul på undervisningsniveau (hold/klasse)... 4 4. Årshjul på institutionsniveau...
Læs mereopfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM
opfølgningsplan 2018 Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2016-17 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2016
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereBestyrelsesformand Laust Joen Jakobsen og Rektor Eva K. Steensen
Bestyrelsesmøde onsdag 19. juni 2019 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Laust Joen Jakobsen (Repræsentant for Danske Professionshøjskoler) Næstformand Jakob Skovgaard Koed (Repræsentant fra Kommuner og
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereOpgørelse af Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen for Kolding Gymnasium og rektor Momme Mailund for skoleåret Baggrund og indledning
Opgørelse af Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen for Kolding Gymnasium og rektor Momme Mailund for skoleåret 2017-18 Baggrund og indledning Denne aftale er baseret på Ministeriet for Børn og Undervisnings
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2017-18 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2015
HTX Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereSystem for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole
Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereSystem til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan
System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan 2018-2019 Den årlige selvevaluering og opfølgningsplan Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI - FG
EVALUERINGSSTRATEGI - FG FORMÅL På Frederikssund Gymnasium har vi en strategi for evaluering, der går ud på at sikre: At eleverne løbende er opdateret om, hvordan de klarer sig fagligt i de enkelte fag,
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Evaluering af fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Evaluering af fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og
Læs mereSelvevaluering (jf. kvalitetsystemet) pr :
Selvevaluering (jf. kvalitetsystemet) pr. 1.5.2019: ETU2018 Samlet resultat: lidt over landsgennemsnit og fremskridt siden sidste ETU = Meget tilfredsstillende. Undersøgelsen viser særligt potentiale for
Læs mere