Marketing og kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marketing og kommunikation"

Transkript

1 IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og kommunikation Studieplan

2 Ønsker du at være en del af den internationale verden, hvor man arbejder med kommunikation, reklame og markedsføring, vil du føle dig på hjemmebane med studieretningen Marketing og kommunikation. Her sættes der fokus på virksomhedernes kommunikative processer. Du får et grundigt indblik i den økonomiske styring og du lærer, hvor vigtigt det er at være synlig både nationalt som internationalt alt sammen for at imødekomme konkurrencen på markedet. Måske vil du tage en videregående uddannelse med faget marketing i centrum eller måske ønsker du at få en elevplads i en marketing- og/eller kommunikationsafdeling. Uanset hvad, står du rigtig godt rustet med denne studieretning. Undervisning og studieture På Marketing og kommunikation oplever du et praktisk og teoretisk samspil blandt andet gennem virksomhedsrelaterede aktiviteter. Du modtager undervisning i klasselokalet og i grupper. I løbet af dit andet år på får du mulighed for at komme på sprogskole i Spanien. Her får du et godt indblik i det spanske sprog, i den spanske kultur og deres erhvervsliv. På tredje år tilbydes du et udlandsophold i Mexico eller USA. Beskrivelse af studieretningen Studieplanen beskriver den overordnede plan for undervisningen i din klasse på studieretningen Marketing og kommunikation. Studieretningsfagene er spansk A, afsætning A og markedskommunikation C. Fagene giver dig et godt indblik i de markedsmæssige sammenhænge og problemstillinger. Ud over studieretningsfagene skal du have obligatoriske fag, og derudover kan du vælge mellem forskellige valgfag på tredje år. 2

3 I nedenstående figur kan du se, hvordan din treårige handelsgymnasieuddannelse er bygget op omkring Marketing og kommunikation. Fag i studieretningsforløbet Obligatoriske fag 1. år (2. semester) 2. år 3. år Dansk Engelsk A Matematik C* Samfundsfag C* Samtidshistorie B Virksomhedsøkonomi B* International økonomi B Studieretningsfag Afsætning A Spansk A Erhvervsret C Valgfag Fag markeret med * kan gennem valgfag løftes til et højere niveau. Markedskommunikation C Matematik B Mediefag C Organisation C Psykologi C Matematik A International økonomi A Virksomhedsøkonomi A Samfundsfag B Finansiering C Innovation C Mediefag C Organisation C Psykologi C 3

4 Marketing og kommunikation Virksomheders markedsføring er det centrale tema for undervisningen i de enkelte studieretningsfag, - og også, når fagene arbejder sammen. Denne toning vil også kunne mærkes i de øvrige fag, når dette er relevant. I undervisningen er der fokus på arbejdet med virksomheders kommunikationsprocesser med forskellige interessenter. Du kan læse mere om de enkelte fag i bilag 2. Arbejdsformer På Marketing og kommunikation kommer du til at arbejde på mange forskellige måder. Vi lægger vægt på, at du udvikler din evne til at kombinere viden fra forskellige fag, og til reflektere over det, du lærer. Du udvikler din forståelse af dig selv som individ og borger i et demokratisk og internationalt orienteret samfund. Vi arbejder på at variere arbejdsformerne, så de virker motiverende på dig og derigennem stimulerer din aktive medvirken i undervisningen. Som et væsentligt fokuspunkt i dit studie kommer du til at opleve, hvordan marketing- og kommunikationsfunktionen fungerer i en række konkrete virksomheder. Disse integreres i løbet din uddannelse. Fagligt samspil På Marketing og kommunikation skal du også arbejde med flere fag på én gang med et samlet tema. Temaet kan fx tage udgangspunkt i en virksomhed eller en konkret problemstilling. Det er noget, du vil opleve både i den daglige undervisning og i forbindelse med studieretningens særlige fokus på virksomhedskontakt. Du kan læse mere i bilagene om de forskellige flerfaglige samarbejder. 4

5 Pædagogiske fokuspunkter De pædagogiske fokuspunkter sigter på at udvikle dig fra folkeskoleelev til gymnasieelev, så du efter din studentereksamen kan være klar til selvstændige, videregående studier. Du vil udvikle og blive bevidst omkring din egen læringsstil og læreprocesser. Fokuspunkterne retter sig også mod at videreudvikle dine evner til at arbejde med det faglige indhold og de faglige metoder på et gymnasialt niveau. Der er særlig fokus på at udvikle din medleven og medbestemmelse i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dine studiemetoder trænes gennem forskellige arbejdsformer med særlig fokus på progression over hele dit uddannelsesforløb. Vi vil fremme din evne til at søge viden, din ansvarlighed, dit engagement og din trivsel. Det vil du opnå gennem bl.a. større projekter fordelt på 2. og 3. år via fx erhvervscases, studieretningsprojekter og Det Internationalt Område (DIO). af personlige, sociale og kulturelle faktorer, din evne til at begå dig i møder med repræsentanter fra andre kulturer samt deres interkulturelle kompetence. Løbende evaluering Den løbende evaluering retter sig mod videreudvikling af dine evner til at arbejde med det faglige indhold og de faglige metoder. Gennem evalueringsarbejdet ønsker vi: at styrke dialogen mellem lærer og elev, så du kan opleve et trygt læringsmiljø at øge dine interesser i og mulighed for konstruktiv indflydelse på undervisningens indhold og form at evaluere de enkelte fag, såvel som flerfaglige forløb, virksomhedsbesøg og rejser at give dig mulighed for at evaluere dit eget arbejde at fokusere på dine faglige, personlige og studiemæssige kompetencer, din indsats og dit udbytte Studieplanen er revideret den 18. december Erhvervscase Casearbejdsformen i undervisningsforløbet erhvervscase har en central plads i forhold til at understøtte udviklingen af dine faglige evner og din studiekompetence. Fokus i de enkelte casebaserede forløb vil være klart formuleret og give anledning til refleksioner over såvel kompetencemål som indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Fagligt relevante studiemetoder trænes. Studieretningsprojekt & DIO Projektarbejdsformen både i forbindelse med studieretningsprojektet, undervisningen i det internationale område og fagene i øvrigt har en central plads i forhold til at understøtte udviklingen af dine faglige evner og din studiekompetence. Arbejdet i det internationale område har en historisk og en nutidig dimension. Du skal gennem arbejdet udvikle din forståelse af menneskers forskellighed på baggrund Hyttetur /2012 5

6 Bilag 1: Studieture og forlagt undervisning Studieture på Vi lever i en verden, der er præget af stigende globalisering, hvilket primært skyldes den teknologiske udvikling, som har gjort verden mindre. Vi er derfor nødt til at forholde os til den internationale omverden og være åben for forandringer og andre kulturer. Det gælder både den almene hverdagskultur med vaner, traditioner og normer såvel som virksomhedskultur i udlandet. I starten af grundforløbet tilrettelægges en innovationscamp /introtur. Formålet med denne camp er at give dig en introduktion til de grundlæggende kompetencer til din studieretning og ryste dig sammen med dine nye kammerater. Studietur 2. år Studieturen på andet år går til Malaga. Formålet med turen er at øge dit kendskab til såvel det spanske sprog som den spanske kultur. Derfor vil der udover undervisning i spansk på en spansk sprogskole være historiske og kulturelle udflugter i området samt virksomhedsbesøg. Indkvarteringen er privat, hvilket også er med til at øge dit indblik i spansk sprog og kultur. Studietur 3. år På tredje år har du mulighed for at tage på studietur til enten Mexico eller New York City. Studietur 1. år I løbet at dit førsteår på tager klassen på studietur til København. Her vil der være fokus på dansk kultur, danske virksomheder og opgaver, der skal løses i grupper, samtidig med at du lærer dine klassekammerater bedre at kende. 6

7 Bilag 2: Fagene på marketinglinjen I alle fag skal du arbejde med at udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Vi lægger vægt på, at du opnår et stort og varieret ordforråd og fagligt begrebsapparat inden for alle fag. Afsætning A I dette fag arbejder vi med afsætningsøkonomiske problemstillinger i relation til såvel danske som udenlandske virksomheder. Det handler om virksomhedens interne og eksterne forhold, fx dens strategiske muligheder, målgrupper, konkurrencestruktur, informationsindsamling og/eller parametermix i både nationale og internationale sammenhæng. Parametermix for en virksomhed er dennes produkt, pris, distribution og promotion. Virksomhedsøkonomi B Her arbejder vi med virksomheden og dens strategiske muligheder bl.a. i forbindelse med årsregnskabet. Endvidere ser vi på regnskabsanalyser, virksomhedens drift herunder indtjening, omkostninger og optimering af rette priser samt logistik, aktivitetsoptimering, investeringsteori og budgettering. Dansk A Det handler om mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder kommunikation og argumentation. Dit kendskab til sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder bliver udvidet, og du kommer til at arbejde med centrale værker med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang. Engelsk A Er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der handler om de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. I engelsk A arbejder vi med det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik. Spansk A Ligesom engelsk er spansk et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Det første år arbejder vi primært med korte tekster, der har fokus på kulturen i Spanien og Latinamerika. På andet og tredje år arbejder vi med temaer som fx Spaniens autonomier, Inmigración, Latinos, Empresas en España m.m. I skriftlig spansk trænes basisgrammatikken på første år, andet år uddybes grammatikken i oversættelser, fri formuleringer og andre øvelser, og i løbet af tredje år introduceres den spanske handelskorrenspondance. International økonomi B Hvorfor ser den økonomiske verden ud som den gør? Vi analyserer den indflydelse lande, husholdninger og virksomheder har på den økonomiske situation i Danmark og udlandet. Der arbejdes videre med den viden, der er opnået i samfundsfag, men med vægten lagt på analysen af de faktorer, der har indflydelse på den økonomiske udvikling. Samtidshistorie B Med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling arbejder vi med Dan-marks-, Europa- og verdenshistorien. I den forbindelse ser vi blandet andet på de internationale konflikter og samarbejdsmuligheder, europæisk integration, demokrati og menneskerettigheder i tiden fra ca frem til nutiden. 7

8 Samfundsfag C I dette fag arbejder vi med danske og internationale forhold med henblik på at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske sammenhænge. Kernestoffet er sociologi (socialiseringsprocesser og -mønstre mv.), politik (ideologier, politiske aktører mv.), økonomi (økonomisk kredsløb, samfundsøkonomiske mål mv.) og internationale forhold (EU). Matematik C Her handler det om finansiel regning, funktioner og statistik. Vi udarbejder emneopgaver, som er større skriftlige opgaver, der bruges som grundlag for eksamen. Erhvervsret C Er et juridisk fag, der giver dig omfattende viden omkring de generelle retslige principper og et bredt indblik i erhvervsrettet lovgivning. Erhvervsret giver dig desuden viden om de erhvervsrettede love og om, hvordan disse på én gang skaber muligheder og sætter rammer for den internationale og markedsorienterede virksomhed. Markedskommunikation C Her arbejdes der med at opnå en bedre forståelse af virksomheders kommunikation med omverden. Udgangspunktet er problemstillinger omkring markedskommunikation under hensyntagen til virksomheders strategi og markedsmæssige muligheder. Det betyder bl.a. inddragelse af det internationale aspekt og de elektroniske medier. Vi arbejder med virkelige kampagner og udarbejder også selv kampagneforslag. Udvid dine kommunikative evner på Den Sproglige Talentskolen i, og bliv mere selvsikker og skarp - ligesom Gregers og Nanna /

9 Bilag 3: Faglige samspil på marketinglinjen For at opnå en bredere og dybere forståelse for forskellige problemstillinger, er der i de gymnasiale uddannelser i dag et stigende fokus på samspillet mellem fagene. I handelsgymnasiet er der obligatorisk flerfagligt samarbejde i en række fag, men der er også flerfagligt samarbejde i dagligdagen mellem de forskellige faglærere. Desuden er der flerfagligt samarbejde i forbindelse med en række særlige aktiviteter, herunder blandt andet virksomhedsbesøg og -kontakt. Obligatorisk flerfagligt samarbejde Opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller samtidshistorie eller begge fag - skrives på andet år Opgave i en faglig problemstilling inden for en virksomheds interne og eksterne forhold, hvor fagene afsætning og virksomhedsøkonomi indarbejdes - skrives på andet år Studieretningsopgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af studieretningens obligatoriske og studieretningsfag - opgaven skrives på andet år Studieretningsprojekt, hvor eleverne arbejder med en selvvalgt problemstilling. To fag inddrages - pojektet skrives på tredje år Det internationale område, hvor eleverne arbejder med en selvvalgt problemstilling, der kombinerer relevante fag (fremmedsprog, dansk, samtidshistorie, international økonomi) - skrives i slutningen af tredje år Flerfagligt samarbejde i andre sammenhænge Generelt indgår alle fag i fagligt samspil i forbindelse med virksomhedskontakt og rejseaktivitet. På første år bidrager fagene samfundsfag, dansk, afsætning og virksomhedsøkonomi til det faglige samspil i forbindelse med studieturen til København. På andet år er det fagene spansk, markedskommunikation, afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi, der bidrager til det faglige samspil i forbindelse med studieturen til Spanien. På tredje år er det afsætning, engelsk, spansk, samtidshistorie og international økonomi, der er i fagligt samspil før under og efter studierejsen. Flerfagligt samarbejde i dagligdagen Fagene arbejder sammen på forskellige måder - lige fra en løs koordinering, hvor man fx læser om det samme emne i to eller flere fag til en egentlig fagintegration, hvor fagene arbejder ud fra en fælles problemformulering. 9