Epoxy og isocyanater. Undervisningsmateriale om elektronikindustrien

Transkript

1 Epoxy og isocyanater Undervisningsmateriale om elektronikindustrien

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox København V Telefon: Telefax: ibar@ibar.dk Medarbejdersekretariat: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Telefax: ibar@co-industri.dk Arbejdsgiversekretariat: Dansk Industri H.C.Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: di@di.dk Henvendelser rettes til partssekretariaterne. Dette undervisningsmateriale kan fås ved henvendelse til organisationerne, og det kan downloades på eller det kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center " A r b e j d s m i l j ø b u t i k ken" www. a r b e j d s m i l j o b u t i k ken.dk tlf Bestillingsnummer: Layout:Thomas Olivarius Foto:Harry Nielsen Repro og tryk: CTH Grafisk Trykt på miljøvenligt papir Oplag: Juni 2003 ISBN:

3 Epoxy og isocyanater Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet dette undervisningsmateriale som et supplement til deltagere på epoxy-kurser. Formålet er at give den enkelte kursusdeltager bedre mulighed for at sætte kursusindholdet i relation til det daglige arbejde. Undervisningsmaterialet er et af flere, hvor dette retter sig mod elektronikindustrien. Her anvendes epoxyprodukter først og fremmest i form af lim og støbemasse. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af faglærer Günter Clausen. Industriens Branchearbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøudvalget for ke m i s k industri håber, at der hermed kan blive skabt en sammenhæng mellem kursets indhold og jobbet,så skader og lidelser på grund af udsættelse for epoxyog isocyanatprodukter bliver reduceret mest muligt. Materialet har været forelagt Arbejdstilsynet, hvis kommentarer er indarbejdet. Undervisningsmaterialet indeholder følgende afsnit: 1. Anvendelse og indhold... side 4 2. Farlige stoffer... side 5 3. Etiket... side 6 4. Sikkerhedsdatablad/ arbejdspladsbrugsanvisning... side 7 5. Faresymboler... side 9 6. Arbejdsstedets indretning... side Personlige værnemidler... side Kodenumre... side Sundhedsrisici... side 17 Henvisninger... side 19 3

4 1. Anvendelse og indhold Epoxy og isocyanater er produkter med mange anvendelsesområder. Epoxy kendes bedst som et produkt, der kan bruges til gulvbelægninger og malinger. Men epoxy bruges i mange andre sammenhænge, f.eks.til kuglepenne, møbler, tandplomber, bæreposer, cigaretfolier, tasker, mobiltelefoner, huse, biler, printplader og mange andre steder. Man bruger produkterne, fordi de er formbare, isolerende og lette. Epoxyprodukter består af to dele, en harpiks og en hærder, som man blander sammen, kort tid inden man skal bruge produktet. Hærderen kan f.eks.være alifatiske eller aromatiske aminer. Det er harpiksen,der indeholder epoxyen. Isocyanat er indeholdt i syntetiske gipsforbindinger, lim,støbemasse, printplader og mange andre produkter. Isocyanat består også af to komponenter, der ved blanding reagerer med hinanden.isocyanat kaldes her for hærderen og den anden komponent indeholder polyol og kaldes harpiksen. Isocyanat er lugtfri, når den holdes under grænseværdien, og er derfor farligst.i isocyanat kan der være blandet et opløsningsmiddel,som kan lugtes ved arbejde med stoffet. 4

5 2. Farlige stoffer Epoxy og isocyanater er farlige stoffer det vil sige kemiske forbindelser, som har egenskaber, der kan give skader på mennesket eller naturen. Sådanne egenskaber kan blandt andet være: brand- og eksplosionsfarlig sundhedsskadelig farlig for gravide kvinder genforandrende miljøfarlig forringelse af forplantningsevnen Graden af faren afhænger altid af mængden og koncentrationen samt af arten af de kemiske stoffer. For at beskytte den ansatte mod de farlige stoffer er der gennemført en lovgivning,som skal følges.de vigtigste regler er: farlige stoffer skal erstattes af mindre farlige (substitution) dampene fra de farlige stoffer skal fjernes ved kilden ved effektiv ventilation arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke opstår fare for liv eller helbred, herunder varige skader på mennesker der skal tages hensyn til al ny viden om teknikker, arbejdsmedicinske undersøgelser, hygiejne og anden videnskabelig dokumentation før man beslutter sig til at bruge personlige værnemidler, skal alle tekniske muligheder være forsøgt. de anviste personlige værnemidler skal anvendes (værnemidlerne skal fremgå af sikke r h e d s d a t a b l a d e t / a r b e j d s - pladsbrugsanvisningen) der skal tages hensyn til medarbejdere, der hører til de særlige risikogrupper (gravide og unge) de ansatte skal have en god og fyldestgørende instruktion regler om arbejdsmiljø og miljø skal overholdes Reglerne fremgår af arbejdsmiljøloven og af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (nr. 292 af 26. april 2001). 5

6 3. Etiket Ved arbejde med epoxy eller isocyanater er der nogle få, men vigtige regler du skal følge! Du skal læse etiketten og forholde dig til indholdet. Etiketten består af : Navn/navne på farlige indholdsstoffer. Er der epoxy eller isocyanater i produktet,skal det være nævnt. Sonket Handelsnavn Leverandøradresse Faresymboler Risiko-sætninger (R-sætning),som angiver farerne ved stoffet eller produktet Sikkerhedssætninger (S-sætning), som angiver sikkerhedsforanstaltninger Produktregistreringsnummer (PR-nummer) En særlig sætning,der skal bruges, når produktet indeholder epoxy eller isocyanater Evt. kodenummer Etiketten skal være skrevet på dansk.er etiketten på et andet sprog end dansk eller er den beskadiget,så den ikke kan læses,må der ikke arbejdes med produktet. 6

7 4. Sikkerhedsdatablad/ arbejdspladsbrugsanvisning Når du har læst etiketten, skal du tage dig tid til at læse sikkerhedsdatabladet/arbejdspladsbrugsanvisningen for produktet. Det giver blandt andet oplysning, om produktet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater. Endvidere hvilken UDHÆRDNINGSTID produktet har, og regler om udsugning og personlige værnemidler. Når virksomheden bestiller produktet fra leverandøren, følger der en leverandørbrugsanvisning/sikkerhedsdatablad med. Dette skal virksomheden så omskrive, så det passer til DIN arbejdsplads.hertil kan virksomheden i samarbejde med sikkerhedsudvalget hente bistand fra f.eks. BST, men samtidig skal virksomheden også stille leverandørbrugsanvisningen til din rådighed. Du skal være opmærksom på, at det ikke er nok, at du får udleveret sikkerhedsdatablad/arbejdspladsbrugsanvisning.du skal have en grundig instruktion i arbejdet af din arbejdsleder. Sikkerhedsdatablad/arbejdspladsbrugsanvisning skal være på et let forståeligt dansk og bestå af 16 punkter. Rækkefølgen af punkterne er underordnet,men punkternes overskrift må ikke ændres. 7

8 Arbejdspladsbrugsanvisning 1. Identifikation af stoffet eller materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt evt. produktregistreringsnummer tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes efter 5, angives den producent,leverandør eller importør, der er anført på etiketten 2. Sammensætning/Oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler 3. Fareidentifikation 4. Førstehjælpsforanstaltninger 5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden 7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden 8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysning om forholdsregler ved udsættelse for stoffer eller materialer og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler samt evt. forbud mod enegang 9. Fysisk-kemiske egenskaber 10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber),herunder oplysninger om evt.symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen 12. Miljøoplysninger jf. 16 stk.1,sidste sætning 13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse 14. Transportoplysninger 15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv. 16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden Evt.PR-nummer Faresymbolet nævnes med navn, og de vigtigste farer for mennesket og miljøet nævnes Grænseværdierne nævnes på de farlige stoffer, som er nævnt under punkt 2. Udhærdningstiden skal nævnes Her skal der bl.a. nævnes kort- og langtidsvirkninger på mennesket Evt. kodenummer oplyses 8

9 5. Faresymboler Mærkning T Tx Xn Meget giftig Giftig Sundhedsskadelig Ætsende Lokalirriterende Eksplosiv Yderst brandfarlig Meget brandfarlig Brandnærende Miljøfarlig De forskellige egenskaber af et stof eller et produkt kan placere dette i en sundhedsfarlig eller brandfarlig hovedgruppe. Isocyanaterne vil hovedsageligt være: MDI-,TDI-,HDI ELLER IPDI Ser vi på mærkningen vil MDI være mærket som sundhedsskadelig Xn HDI og IPDI som giftigt T TDI som meget giftigt Tx For epoxyens vedkommende vil 2,2 bis (para 2,3 epoxypropoxy) (Phenyl) Xn propan Bisphenol-A-diglycidylether (lavmolekylær epoxy > 700 mol) være mærket som sundhedsskadelig 2 bis (4(2,3 epoxypropoxy) (Phenyl) Xn metan Bisphenol-F-diglycidylether (lavmolekylær epoxy > 700 mol) være mærket som sundhedsskadelig 9

10 6. Arbejdsstedets indretning Ved arbejde med epoxy eller isocyanater er det vigtigt, at der ikke er hudkontakt med produktet eller stoffet. Man må derfor før arbejdets start gøre sig klart, hvordan arbejdsstedet skal indrettes. Det hører med i arbejdspladsvurderingen (APV), hvor virksomheden løbende skal tage stilling til arbejdsmiljøproblemerne og hvordan de løses. Det er ikke tilladt at ryge, drikke eller spise på arbejdspladsen,når der arbejdes med epoxy og isocyanater. Derfor er det vigtigt,at man indlægger pauser, hvor der er mulighed for at forlade arbejdsstedet. Afmærkningen kan foretages med et gult/sort bånd eller en gul/sort markering på gulvet samt med synlig skiltning.f.eks.adgang forbudt - epoxyarbejde. På selve arbejdsbordet skal der være en effektiv udsugning,der fjerner de farlige dampe ved kilden.der skal etableres procesventilation og rumventilation. Skal man lodde på et lakeret print, skal man for at undgå de sekundære isocyanater fjerne lakken mekanisk, evt. med en skalpel, inden lodningen påbegyndes. Når man limer eller støber, er det bedst at lave en afskærmning i form af et stinkskab eller en plexiglaskasse, som fungerer som et stinkskab. Der skal tilføres lige så meget frisk luft, som der suges ud.denne tilførsel af luft må ikke føles som træk.recirkulation af ventilationsluft er ikke tilladt. Lovgivningen kræver, at der installeres en alarm på udsugningen,der går i gang ved driftsforstyrrelse. Denne alarm skal være med lyd- og/eller lyssignal. Alle elektriske installationer skal være gnistsikret på grund af brand/eksplosionsfare. Har man en arbejdsplads,der kun har en udsugning uden afskærmning,skal der bruges øjenbeskyttelse. Dette kan være i form af briller eller en ansigtsskærm. Arbejdsstedet SKAL afgrænses, så der ikke kommer andre så tæt på din arbejdsplads, at de kan blive belastet af de stoffer eller materialer, du arbejder med.dette kan ske ved en tydelig sort/gul markering på gulvet og et skilt Epoxyarbejde - adgang forbudt : Epoxyarbejde adgang forbudt 10

11 Desuden skal der i umiddelbar nærhed være en førstehjælpsbase, hvor der er mulighed for øjenskyl. Det kan være flasker (i så fald skal der være 5 liter, da man skal skylle øjnene i mindst 10 min.og flaskerne, der rummer 1 liter, er tomme i løbet af 2 min.) eller et øjenskylbatteri,som er tilsluttet vandhanen.her vil det være en god ting,at du har prøvet apparatet,så du ved hvordan det er at bruge. I arbejdslokalet skal der også være en håndvask med koldt og varmt vand. Vandhanen må ikke være håndbetjent, men skal enten være med fotocelle eller albue-,knæ- eller fodbetjent.i forbindelse med vaskemuligheden skal der være egnet rensecreme, sæbe og en fed hudcreme. Husk:Det er vigtigt at vaske hænder før pauser eller toiletbesøg. 11

12 7. Personlige værnemidler Åndedrætsværn Der findes mange forskellige åndedrætsværn, og det er din arbejdsgiver, der skal give dig det korrekte. Hvilket filter der skal anvendes, bestemmes af stoffets eventuelle kodenummer eller af stoffets kogepunkt.i de fleste tilfælde vil det for isocyanater være et A2 filter, der er markeret med et brunt bånd,og for epoxy et B2 filter, der er markeret med et gråt bånd. Der findes halv- og helmasker, mas - ker til filter og luftforsynet ånde - drætsværn. Der findes mange, men én ting skal du huske på:arbejder du med et åndedrætsværn, er der lovbestemmelser om, hvor mange timer du må bruge det. Brugstiden pr. arbejdsdag er 3 til 6 timer afhængigt af typen. Handsker Uanset hvilken mængde epoxy og isocyanat du håndterer, skal du altid beskytte huden.de mest udsatte steder er hænderne og derfor er det også vigtigt, at disse er beskyttet effektivt. Det farlige ved stofferne er, at de kan trænge igennem handskens struktur, uden at du mærker det,og i løbet af kort tid vil de således være på vores hud og dermed optages i vores krop med risiko for alvorlige kroniske skader. Der findes mange forskellige typer handsker, og de skal passe til det arbejde du udfører. Det vil sige, at de skal holde stofferne væk fra din hud (gennemtrængningstiden), de skal være stabile, da du i mange tilfælde arbejder med skarpe og spidse redskaber, og der skal være en stor følelsesevne, da arbejdet i mange tilfælde kræver følelsesmæssig nøjagtighed. Bruger man ikke de rigtige handsker, eller bruger man handskerne længere end gennemtrængningstiden tillader det,vil handsken give en falsk tryghed,da stofferne nu vil være på huden og derigennem blive optaget i organismen. Husk: Alle handsker har en begrænset holdbarhed Det kan på grund af sveddannelse være nødvendigt at bruge en bomuldshandske under beskyttelseshandsken.er handsken af den tynde type, anbefales det,at du bruger handsker med pudder i.det skal enten være majs-,kartoffelmel eller asbestfrit talkum. Bomuldshandsken eller pudderet bruges for at nedsætte de svedgener, der kan opstå når man bruger beskyttelseshandsken,dog må du også være klar over, at talkum kan fremme latekxallergi. Man skal også være opmærksom på,at gummihandsker (latex) kan give allergisk kontakteksem. 12

13 Ved valget af handske skal der findes den handske, der kan anvendes til DIT arbejde og har den LÆNGSTE holdbarhed. Der findes handsker med gennemtrængningstider fra få minutter til flere timer. Når man arbejder med beskyttelseshandsker, opstår der en del varme i handsken,anvend derfor ikke creme under handsken. Husk:Creme kan ikke erstatte handsken De tekniske værnemidler skal være forsynet med en etiket,der blandt andet skal give oplysning om, hvilket materiale de består af samt hvad de er egnet til. Det kan ske ved hjælp af piktogrammer. På etiketten kan der forekomme et symbol som en opslået bog.det betyder, at der findes yderligere information fra fabrikanten,som i dette tilfælde vil være vedlagt. Når man bruger handsker, skal man som nævnt være opmærksom på gennemtrængningstiden. Det er den tid der går, fra handsken kommer i kontakt med stoffet til man kan måle stoffet inde i handsken. Denne tidsfaktor kan alt efter stoffets aggressivitet vare fra få minutter til flere timer. Der findes forskellige målemetoder, men man må nok anse dyptesten, hvor handsken bliver dyppet i stoffet, for den mest relevante. Når der arbejdes med beskyttelseshandsker, har du krav på: at få udleveret handsker der er testet at få garanti for handskens holdbarhed at få oplyst den nøjagtige gennemtrængningstid for det stof, du håndterer (alle handsker har en begrænset gennemtrængningstid) at handsken er CE-mærket at handsken er mærket med piktogrammer, så man kan se, hvad den er egnet til: Information Disse oplysninger skal fremgå af handskens etiket eller brugsanvisning. 13

14 Beskyttelsestøj Beskyttelsen afhænger af metoder og mængden af epoxy og isocyanater. Det er som nævnt altid vigtigt, at du beskytter huden. Almindelige tekstiler af bomuld eller nylon vil ikke holde stoffer fra huden i ret mange sekunder. Derfor skal du anvende mindst et forklæde. Forklædet og anden beskyttelse skal være af engangsmateriale, da man ikke kan vaske epoxy og isocyanat af tøjet. Her skal man huske, at arbejdstøj (beskyttelsesdragt,forklæde) ikke må bæres under pauser. Ifølge loven skal brugt beskyttelsestøj eller tilsmudset arbejdstøj lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være tydeligt mærket med indholdet,f.eks.: EPOXYAFFALD PAS PÅ EKSEMFARE eller POLYURETHAN- AFFALD, PAS PÅ EKSEMFARE Affald sendes til godkendt modtager, f.eks. Kommunekemi. Isocyanatholdig affald må ikke sendes til almindelig forbrænding. Desuden skal beskyttelsestøj være behandlet,så det ikke kan oplades statisk. I elektronikbranchen er den mest hensigtsmæssige påklædning afhængig af, hvilken af de mange forskellige arbejdsmetoder der anvendes, og hvordan arbejdet rent praktisk udføres. Husk generelt om den beskyttelse, som du skal have på:graden af beskyttelse afhænger af dit arbejde, mængden,stoffet og arbejdspladsen. Din arbejdsgiver er forpligtet at dokumentere, at din arbejdsplads er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. 14

15 Øjenværn Forklæde eller halvdragt T-shirt altid med skåneærmer Udsugning eller åndedrætsværn Arbejder man helt uden indkapsling,er kravet til sikkerheden større, end når man arbejder i et stinkskab, der både kan være åbent eller lukket. Operatøren skal have en engangskittel eller et forklæde på, og afhængig af mængden og arbejdets art skal der også anvendes beskyttelsesbriller og handsker. Hvis der arbejdes i T-shirt,er der krav om skåneærmer. Arbejder operatøren i et åbent stinkskab, er der mulighed for stænk.derfor skal der bruges handsker og mindst et engangsforklæde. Hvis der ikke er installeret et øjenværn på stinkskabet, skal anvendes øjenværn. Også her er det vigtigt,at man beskytter sine arme med skåneærmer, hvis man arbejder i T-shirt. En T-shirt kan være behagelig,når det er varmt,men den er helt uegnet som påklædning,når man arbejder med epoxy og isocyanater. I et stinkskab skal der være en effektiv udsugning både nedefter og til siden, således at operatøren ikke behøver at bruge et åndedrætsværn. Hvis operatøren arbejder i et stinkskab, der er fuldstændig aflukket, så der hverken kan udtræde stænk eller dampe, omfatter kravet kun håndbeskyttelse, og operatøren skal bruge godkendte handsker. Foregår blandingen af materialet et andet sted end der hvor det skal bruges, er det nødvendigt at se på både blandingsstedet, transportvejen og forarbejdningsstedet. Kravet til blandingsstedet er det samme som beskrevet ovenfor, dog skal man under transporten af det færdige produkt sikre både sig selv og omgivelserne mod evt. frigivelse af de farlige stoffers afdampning. Dette gøres ved, at man kun bruger beholdere med låg under transporten. 15

16 8. Kodenumre Leverandøren af lim,støbemasse, malevarer, fugemasse mv. kan forsyne disse kemikalier med et særligt talsystem, kodenumre. Kodenummeret består af to tal adskilt af en bindestreg Tallet før bindestregen angiver risikoen ved afdampning fra stoffet, og dermed også faren ved indånding af stofferne.talrækken går fra 00,0,1,2 til 5.Produkter med kodenummer 00 har en ringe afdampning og er dermed ikke helt så ska - delige. Stigende tal betyder således øget fare ved indånding. Tallet efter bindestregen, der går fra 0,1, 2, til 6 fortæller om produktets farlig - hed ved kontakt med huden og åndedrættet samt om risiko for langtidspå - virkninger. Leverandøren er forpligtet til at oplyse kodenummeret for hver komponent i et flerkomponentprodukt og også kodenummeret for det færdige produkt. Skal produktet bruges ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur. Generelt betyder kodenumrene: Jo større tal, jo farligere et stof/materiale, jo mere beskyttelse er påkrævet. Hovedregel: Man skal bruge de produkter, der har de laveste kodenumre. Kodenummeret skal oplyses i sikkerhedsdatabladet punkt 15, Kodenummeret skal stå på emballagen eller på anden måde være meddelt skriftligt. 16

17 9. Sundhedsrisici Det er ikke tilladt at arbejde med epoxymaterialer, når man lider af eksem eller allergi over for epoxy. Når man lider af eksem eller astma,bronkitis eller kroniske lungelidelser eller har luftvejsallergi over for isocyanater, må man ikke arbejde med isocyanater. Det er ligeledes ikke tilladt at arbejde med stofferne, hvis man lider af kraftig håndsved. Man skal være opmærksom på at nogle printplader og kabler indeholder et isocyanat i form af polyurethan (lim og lakker),som i udhærdet tilstand ikke er farligt. Dog vil isocyanat ved opvarmning til 150 C igen kunne afgive farlige isocyanatforbindelser. Dette kan forekomme ved lodning, skæring eller slibning. Når man arbejder med disse stoffer, kan der allerede ved små mængder opstå varige skader, som dog kan undgås ved at følge de beskrevne sikkerhedsregler og en god hygiejne. Epoxy Af skader ved arbejde med epoxyprodukter kan nævnes: akutte kontakteksemer kroniske hudallergier over for disse stoffer tør hud, der kan opstå rødme, komme kløe og dannes blærer ved indtagelse kan man få mavepine, kvalme og svimmelhed indånding kan give kraftig irritation i næse og mund (sårdannelse) hoste m.m. Ved hudallergier skal man endvidere være opmærksom på, at de også kan komme fra andre kemiske stoffer end epoxy/isocyanater. Isocyanater Af skader ved arbejde med isocyanater kan nævnes: skader på slimhinderne luftvejslidelser ( f.eks.astma) skader på forplantningsevnen fosterskader skader på lunger kræft (TDI (Toluen Diisocyanat) er kræftfremkaldende) Man skal være opmærksom på,at symptomerne ved indånding af isocyanater kan komme flere timer efter eksponeringen. 17

18 Når isocyanat er udhærdet, er den efter den nuværende viden fuldstændig ufarlig, men ved opvarmning til over 150 grader spaltes den igen og afgiver farlige luftarter. Når produkter med et indhold af isocyanat varmes op til denne temperatur, kan det give de samme skader, som når man arbejder med de ikke-udhærdede, og kræver derfor samme sikkerhedsforanstaltninger. Ved skæring/slibning skal man tillige være opmærksom på at støvet også kan være en belastning. Arbejdsgiveren skal informere om sundhedsfarer og give grundig instruktion i sikkerhedsforanstaltninger. Instruktionen skal følges og sikkerhedsforanstaltningerne overholdes. Disse skader kan man undgå ved at huske nogle enkle regler: Før du starter på arbejdet: læs etiketten hvilket stof hvilket faresymbol hvilke risikosætninger hvilke sikkerhedssætninger (evt.) hvilket kodenummer Kontroller og indret arbejdspladsen med: udsugning afmærkning affaldsbeholder øjenskylbase førstehjælpsbase Læs sikke r h e d s d a t a bl a d e t / a r b e j d s p l a d s b r u g a nvisning for stoffe t / produktet. Vælg dit relevante sikkerhedsudstyr. Ved pauser (spisepauser, rygepauser eller toiletbesøg): luk beholdere aftag evt.personlige værnemidler (dragt, forklæde, handsker) rens arbejdstøjet husk personlig hygiejne Spisepauser/ rygepauser: Der må ikke ryges eller spises på arbejdsstedet Efter pauser: personlige værnemidler påtages Ved arbejdets ophør: luk beholdere rengør evt.værktøjer brugt arbejdstøj/emballage lægges i mærket affaldsbeholder aftag værnemidler husk personlig hygiejne 18

19 Henvisninger: Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse om arbejdets udførelse At-vejledning A.1.1 om ventilation på faste arbejdssteder At-vejledning C.0.7 om epoxyharpikser og isocyanater At-vejledning C.0.11 arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer At-vejledning C.2.1 om kræftrisikable stoffer og materialer At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering 19

20 CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65,2300 København S. Tlf Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V Tlf.: ibar@ibar.dk