STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
|
|
- Pernille Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1
2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2
3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag d. 23/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3
4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 2. udgave; I: 166; E 1. Fedtforandring (=steatose) er akkumulation af A. fedt i blodet B. fedt i celler, som normalt ikke omsætter fedt C. øget subkutan mængde fedt ved adipositas (=fedme) D. hyalin i cellers cytoplasma E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave; I: ; B 2. Apoptose ses oftest A. at omfatte mange celler i en given anatomisk lokalisation B. at være uden omgivende inflammation C. at udløse imflammatorisk respons D. at medføre cellulær opsvulmning E. ved infarkt T1: 2. udgave; I: 63-64; A 3. Ved immunhistokemisk/immunhistologisk teknik A. påvises antigener in situ i vævssnit B. skal der anvendes monoklonale antistoffer C. kan forandringer i generne (fx. translokationer) påvises D. fordres fluorescensmærkede antistoffer E. kan alle typer svulster endeligt klassificeres T1: 2. udgave I: 356; D 4. Aromatiske aminer A. er direkte virkende karcinogener B. giver hepatocellulært karcinom efter metabolisk aktivering i nyrerne C. opfattes som uorganiske karcinogener D. er kendt som meget potente urinblære karcinogener E. intet af ovennævnte T1: 2. udgave I: 359; 1. udgave II: ; B 5. Malignt melanom i huden A. kan direkte relateres til ekspositionen for sollys B. kan relateres til antallet af solforbrændinger tidligt i livet C. opstår altid de novo D. svarer til såkaldt Spitz nævus hos børn E. kan ikke være amelanotisk T1: 2. udgave I: 329; C 6. Dødsårsagen ved maligne neoplasier A. er altid forårsaget af en komplicerende infektion B. er formentlig forårsaget af endnu ikke identificerede toksiner C. er associeret med kakeksi i mange tilfælde D. kan altid relateres til nedsat immunforsvar E. er oftest forbundet med forekomst af paraneoplastiske syndromer 4
5 T1: 2. udgave I: ; A 7. Når følgende manifestationer ved en akut inflammation opstilles i kronologisk rækkefælge, hvilken er da den tredje? A. Emigration af neutrofile granulocytter til ekstravaskulære rum B. Ændret kargennemstrømning med aktiv hyperæmi C. Ændret karpermeabilitet medførende ekstravaskulær proteinudsivning D. Resolution E. Fagocytose T1: 2. udgave I: ; E 8. Helingsprocessen ved knoglefrakturer A. er uafhængig af vitamin-d B. afsluttes med dannelse af woven bone (=non-lamellær knogle) C. er tilendebragt efter ca. 3 måneder hos voksne D. fremmes ved indtagelse af binyrebarkhormon E. involverer dannelse af granulationsvæv, evt. med små øer af bruskvæv T1: 2. udgave I: 183; D 9. Den nødvendige patogenetiske mekanisme for dannelsen af et ekssudat er A. et øget hydrostatisk tryk B. et nedsat kolloidosmotisk tryk C. en hæmmet lymfedrænage D. en øget karpermeabilitet E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave I: 212; C 10. Ved et septisk infarkt vil det infarcerede område fremtræde som A. en kollikvations-/liquefaktionsnekrose B. en fedtnekrose C. en absces D. en hæmoragisk nekrose E. et tørt gangræn Multiple choice opgave Type 2 T2: 2. udgave I: ; E 11. Ved cellulær adaptation kan indgå følgende forandring(-er): 1. Hypertrofi 2. Atrofi 3. Hyperplasi 4. Metaplasi T2: 2. udgave; I: 163 og ; C 12. Følgende udtryk er rigtig(-t/-e) vedrørende dysplasi: 1. Ændring fra en epitelcelletype til en anden 2. Epitelforandring med øget celleproliferation 3. Udvikler sig altid til cancer 4. Er eksempelvis atypiske urothelforandinger i fraførende urinveje 5
6 T2: 2. udgave I: ; B 13. Ved AIDS (=Acquired Immunodeficiency Syndrome) ses 1. forekomst af opportunistiske infektioner 2. lymfocytose 3. HIV antistoffer 4. øget antal CD4-positive T-lymfocytter (= helper celler) T2: 2. udgave I: ; A 14. Ved pato-anatomisk identifikation af mulig mikroorganisme, som årsag til en granulomatøs inflammation, kan følgende farvemetode(-r) være en hjælp: 1. Ziehl-Neelsen farvning 2. Grocott-Gomori-sølvfarvning 3. PAS-farvning 4. Lipidfarvning T2: 2. udgave I: 211; D 15. Røde (= hæmoragiske) infarkter ses 1. ved akut, dødbringende lungeemboli, som totalt tilstopper truncus pulmonalis 2. i nyrer 3. især hos patienter med diabetes mellitus 4. ved torsio testis (testistorsion) T2: 1. udgave II: ; B 16. Paralytisk ileus ses typisk i forbindelse med 1. peritonitis 2. tarmtumorer 3. iskæmisk tarmsygdom 4. hernie (= brok) T2: 1. udgave II: 72-78; C 17. Koronar aterosklerose 1. er sædvanligvis forbundet med øget plasmakoncentration af HDL 2. kan være en arveligt betinget sygdom 3. er synonym med kalcificeret mediasklerose (Mönckeberg) 4. er ofte associeret til øget plasmakoncentration af LDL T2: 1. udgave II: ; E 18. Hvilke(-t) af følgende udsagn om cerebrale vaskulære forandringer er sande? 1. Primære intracerebrale blødninger ses oftest i forbindelse med hypertension 2. Sekundære intracerebrale blødninger ses bla. ved cerebral vasculitis 3. Subaraknoidal blødning kan hidrøre fra cerebral arteriovenøs malformation 4. Der kan ses blødning i pons cerebri sekundært til forhøjet intrakranielt tryk T2: 1. udgave II: ; B 19. Hudsygdommen psoriasis 1. er klinisk oftest lokaliseret til albuer, knæ, nates og hårbund 2. giver ikke negleforandringer 3. kan manifestere sig som en artritis 4. er i aktivt, plakøst stadium mikroskopisk karakteriseret ved lymfocytinfiltration 6
7 T2: 1. udgave II: ; A 20. Akut myeloid leukæmi 1. er en klonal stamcellesygdom med 20% blastære celler i knoglemarven 2. kan ses sekundært efter kemoterapi 3. kan optræde aleukæmisk med isoleret knoglemarvsinfiltration 4. med forekomst af Auer-stave har en dårlig prognose Multiple choice opgave Type 3 T3: 2. udgave; I: ; E/D/D/A/C 21. Menigokoksepsis A. Serøs inflammation 22. Flegmone B. Pseudomembranøs inflammation 23. Empyem C. Fibrinøs inflammation 24. Allergisk rhinitis D. Purulent (suppurativ) inflammation 25. Pleuritis ved lobær pneumoni E. Hæmoragisk inflammation 7
8 Kortsvarsopgaver Opgave 26: Case story (I alt 20 point) En 65-årig mand er blevet behandlet antibiotisk for cystitis et par gange, og hans praktiserende læge henviser ham nu til ambulatoriet på Urinvejskirurgisk Afdeling under diagnosen: forstørret prostata. 26a) Nævn den mest sandsynlige, korrekte pato-anatomiske henvisningsdiagnose, såfremt cystiten var udløst af forstørret prostata. (1 point) Henvisningsdiagnose: Hyperplasia prostatae I Ambulatoriet udføres rektaleksploration, og lægen føler en noget knudret, asymmetrisk og hård prostata, som er uøm. Baseret på dette fund, mistænker lægen prostatacancer. Nævn en ikke-neoplastisk differentialdiagnose, som vil kunne give de samme fund ved rektaleksploration. (1 point) 26b) Differentialdiagnose: Non-specifik granulomatøs prostatitis Lægen beslutter nu at tage en blodprøve, og bestiller en pato-anatomisk undersøgelse. Hvilke prøver ordinerer lægen? (2 point) 26c) Blodprøve: Prostataspecifikt antigen (PSA) Prøve mhp. pato-anatomisk undersøgelse: Finnåls- og/eller grovnålsbiopsi Blodprøven viser en meget lav værdi, som ikke umiddelbart synes forenelig med den kliniske mistanke om prostatacancer. 26d) Hvilke overvejelser vil du gøre vedrørende blodprøveresultatet, baseret på din kliniske mistanke om prostatakræft? (2 point) Der er formentlig tale om en falsk negativ undersøgelse (prøvefejl/-forbytning), men da der er klinisk mistanke om prostatakræft bør prøveresultatet ikke tillægges afgørende betydning (Alternativ: non-sekretorisk karcinom) Ved den pato-anatomiske undersøgelse verificeres, at patienten har prostatacancer. Denne neoplastiske lidelse kan præsentere sig klinisk på 4 forskellige måder, som nævnt nedenfor. Definér kortfattet hver enkelt præsentationsmåde. (4 point) 26e) Klinisk karcinom: Symptomgivende tilfælde, hvor diagnosen stilles klinisk og bekræftes histologisk Tilfældigt opdaget (subklinisk) karcinom: Påvisning af karcinom i væv fjernet fra prostata på mistanke om hyperplasi 8
9 Okkult karcinom: Metastatisk sygdom opdages før primærtumor i prostata erkendes Latent karcinom: Prostatacancer opdages ved obduktion af en patient, der ikke klinisk havde tegn på prostatacancer Baseret på den pato-anatomiske vævsprøve foretages malignitetsgradering af det påviste adenokarcinom i prostata. 26f) Nævn ved navn ét af de 2 hyppigst anvendte systemer til malignitetsgradering af adenokarcinom i prostata. (1 point) Navn på system til malignitetsgradering: Gleason eller WHO s graderingssystem Man tilbyder patienten behandling af hans prostatacancer. Der skal dog gennemføres endnu nogle vigtige undersøgelser forud for operationen, idet valget af operation og patientens prognose vil være vejledt af resultatet af disse undersøgelser. Resultatet af de ekstra undersøgelser skal bestå i fastlæggelse af kræftsygdommens udbredelse. 26g) Kræftsygdommens udbredelse kaldes også: Sygdommens stadium (1 point) Nævn ved navn det system, som i Europa anvendes til beskrivelse af prostatakræfts udbredelse, og beskriv kort de enkelte kvaliteter, som indgår i denne beskrivelse. (4 point) 26h) Navn på system anvendt i Europa: TNM-systemet Kvaliteter, som indgår i dette system: I stadieinddelingssystemet indgår T=tumorstørrelse, N=antallet af regionale lymfeknudemetastaser, og M=forekomsten af fjernmetastaser I ventetiden indtil operationen har patienten det relativt dårligt. Han har gentagne gange feber og symptomer på cystitis. I forbindelse med en periode med cystitis opstår voldsom hævelse af skrotum, specielt i højre side, og objektivt findes skrotum hævet, med rødme og ekstrem ømhed. 26i) Hvilken komplikation er sandsynligvis opstået? Akut epididymitis (1 point) Få dage efter bliver patienten meget dårlig, med tårnhøj feber, og han virker lettere cerebralt omtåget. Et makroskopisk billede, identisk med den komplikation, som patienten nu har pådraget sig, vises på næste side. 9
10 26j) Hvilken komplikation er der nu tale om? Akut pyelonefritis (1 point) Patienten retter sig imidlertid på bredspektret antibiotisk kur, og han opereres efterfølgende. Der går nu tre år, hvorefter patienten i forbindelse med et fald pådrager sig en collum femoris fraktur. Røntgen viser tegn på patologisk fraktur, og der udtages en biopsi fra frakturen, som sendes til pato-anatomisk undersøgelse. Morfologisk påvises et metastatisk, lavt differentieret karcinomvæv, hvor det er vanskelig at udtale sig om primærtumors lokalisation. 26k) Hvilken pato-anatomisk undersøgelse vil du ordinere, som konklusivt kan hjælpe dig med at afgøre, om kræftvævet fra lårbensfrakturen repræsenterer en metastase fra patientens prostatacancer? (1 point) Undersøgelse: Immunhistokemisk/-logisk påvisning af PSA Patienten sløjer meget af i løbet af det følgende års tid, hvor der konstateres udbredt metastaserende kræftsygdom. Kort før sin død får patienten flere, gentagne episoder med slagtilfælde, som ved CT-scanninger verificeres som gentagne embolier, medførende multiple småinfarkter i hjernen. Angiv en mulig årsag til disse terminalt optrædende embolier. 26l) Årsag til embolier (1 point): Endokarditis marantica (=non-bakteriel, trombotisk endokarditis) / Endokarditis (Alternativ: Cancer associeret trombose) (Alternativ: Tumoremboli fra lungemetastaser) Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Lunge- og pleurapatologi. (I alt 38 point) 27a) Hvilke 3 patogenetiske årsagsmekanismer beskrives som tilgrundliggende for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)? (3 point) 10
11 1. Bronkial hypersekretion / kronisk bronchitis 2. Kronisk obstruktiv bronkiolitis 3. Emfysem 27b) Definér emfysem (5 point) Ved emfysem forstås en diffus lungesygdom, der er karakteriseret ved permanent forøgelse af lungernes luftrum perifert for den terminale bronchiole, ledsaget af destruktion af alveolevægge og uden væsentlig fibrose En patient med langvarigt emfysem dør som følge af manifest respirationsinsufficiens, idet der ultimativt tilstøder en pneumoni. Makroskopisk fremtræder hans hjerte ved obduktionen med følgende karakteristika: Hjertet er dilateret, specielt svarende til højre ventrikel, som også udviser vægfortykkelse. 27c) Hvad er diagnosen, og hvad er den tilgrundliggende patogenetiske mekanisme for udviklingen af denne tilstand hos den pågældende patient? (2 point) Diagnose: Cor pulmonale Tilgrundliggende patogenese: Pulmonal hypertension som følge af destruktion af de alveolære kapillærer ved emfysem 27d) Bakteriel pneumoni inddeles på basis af pato-anatomiske og radiologiske samt mikrobiologiske manifestationer i henholdsvis lobær pneumoni og bronchopneumoni, og disse to typer pneumoni ønskes kort defineret. (6 point) Pato-anatomisk definition på lobær pneumoni: Infektion i én eller flere lungelobi, som har et ensartet makro- og mikroskopisk udseende, og skyldes oftest infektion med streptococcus pneumoniae (Alternativer: Diffus konsolidering / pleuritis / yngre raske mennesker) Pato-anatomisk definition på bronchopneumoni: En lobulær pneumoni, med spredning af infektionen fra bronkierne ud i det tilgrænsende lungeparenkym. Den er multifokal, og involverer oftest underlapperne, og skyldes enten Hæmophilus influenzae, Staphylocccus aureus, Klebsiella pneumoniae eller Legionella pneumophilia (Alternativer: Flere lobi / bilateral / strep. Pneumoniae) 27e) Helingsforløbene (resolutionsfasen) ved henholdsvis lobær pneumoni og bronchopneumoni er forskellige. Beskriv kort forskellene i det hyppigst forekommende, spontane helingsforløb ved disse 2 pneumoniformer (2 point) 11
12 Lobær pneumoni heler som regel uden sequelae/fibrose medens bronchopneumoni typisk heler med fibrose med dannelse af arvæv, medførende emfysem 27f) Nævn 4 patogenetisk forskellige årsager til lungeabsces. (4 point) 1. Stenoser i bronchiesystemet (Alternativ: lungecancer) 2. Aspiration 3. Bronchopneunomi (Alternativ: Lobær pneumoni / Bronchiectasi) 4. Septisk lungeinfarkt 27g) En sædvanligvis non-patogen, encellet mikroorganisme er årsagen til hyppige og dødelige pneumonier hos AIDS-patienter. Hvilken? (1 point) Navnet på mikroorganismen: Pneumocystis carinii 27h) Sygdommen sarkoidose involverer hyppigst de mediastinale lymfeknuder og lungerne, hvor sygdommen ofte debuterer. Beskriv kort den mikroskopiske morfologi ved sarkoidose og den cellulære komposition af den patoanatomiske læsion (3 point) Mikroskopisk morfologi: Der ses forekomst af epitheloidcellegranulomer uden central nekrose. Granulomerne opbygges af flerkernede kæmpeceller og epitheloidceller/epitheloide histiocytter med omgivende lymfocytter 27i) Nævn 5 forskellige epitheliale, maligne lungetumorer. (5 point) 1. Planocellulært karcinom 2. Adenokarcinom 3. Bronchioloalveolært karcinom 4. Storcellet karcinom 5. Småcellet karcinom / Karcinoid tumor / Neuroendokrint karcinom 27j) Nævn 4 hyppige symptomer på lungecancer. (4 point) 1. Pneumoni (evt. recidiverende) 2. Hoste 3. Hæmoptyse 4. Træthed/Vægttab 12
13 Ekssudativ pleuritis er karakteriseret ved inflammation i lungehinderne ledsaget af øget væskeophobning i pleurahulen. Ekssudatet er serøst eller serosangvinøst afhængig af årsagen til ekssudationen. 27k) Nævn 3 ikke-infektiøse og ikke-maligne årsager til ekssudativ pleuritis. (3 point) 1. Lungeinfarkt 2. Meigs syndrom (ovariefibrom, ascites, pleuraekssudat) 3. Systemsygdomme (fx LED og rheumatoid arthitis) (Alternativer: Uræmi / stråling / hæmoragisk diatese / leverinsufficiens) Opgave 28: Emnecentreret med case story element (I alt 27 point) En 64-årig mand har i løbet af de seneste 3 måneder følt sig tiltagende træt. Han bliver meget let forpustet, og har haft anfald af brystsmerter i forbindelse med selv mindre anstrengelser. Hans praktiserende læge har via en telefonordination udstyret ham med nitroglycerin tabletter, idet det kliniske billede jo meget ligner angina pectoris. 28a) Definér angina pectoris, herunder den tilgrundliggende patogenetiske årsag. (2 point) Angina pectoris er anfaldsvis smerter/trykken i brystet som følge af kortvarig myokardieiskæmi uden infarcering 28b) Der beskrives 2 hovedtyper af angina pectoris. Nævn disse 2 angina pectoris typer, og beskriv ganske kort deres pato-anatomiske grundlag (altså de morfologiske forandringer som ligger til grund for udviklingen af den kliniske tilstand). (4 point) Type 1: Stabil angina pectoris (anstrengelsesudløst angina pectoris) Pato-anatomisk grundlag for Type 1: Den symptomgivende koronarstenose har som regel intakt overflade uden ruptur eller trombose Type 2: Ustabil angina pectoris (hvile-,postinfarkt-,nyopstået/akut forværret type 1) Pato-anatomisk grundlag for Type 2: Koronar plaqueruptur med plaqueblødning og/eller luminal trombose (Alternativer: Vasospastisk angina pectoris / skyldes vasospasme; Kardiologisk syndrom X / mikrovaskulær dysfunktion) Patienten føler sig tiltagende dårlig tilpas, med konstante brystsmerter og indlægges under diagnosen akut myokardieinfarkt. Under transporten til hospitalet bliver patienten bevidstløs, og konstateres død ved ankomsten. De pårørende ønsker obduktion. Ved obduktionen konstateres tidligere myokardieinfarkt i hjertets bagvæg, samt nyere infarkt i venstre ventrikels laterale væg, jf. det makroskopiske billede på næste side. 13
14 28c) Angiv en omtrentlig alder af infarktet i venstre ventrikels laterale væg (markeret) og angiv kort argumenterne for denne aldersdatering. (3 point) Myokardieinfarktets alder: ca. 1-2 uger gammelt infarkt Argumenter for aldersdateringen: Der ses total nekrotisk henfald, med omgivende hæmoragisk randzone repræsenterende granulationsvæv Patientens lever findes afbildet nedenfor. 28d) Angiv diagnosen på leverforandringen, og beskriv kort de mikroskopiske forandringer, som er ansvarlige for leverens ændrede udseende. Nævn endelig patogenesen til den tilstedeværende leverpatologi. (5 point) 14
15 Diagnose på leverforandringen: Kronisk staselever / Muskatnødlever Mikroskopiske leverforandringer: Leverens centralvener er dilaterede, og trykforøgelsen medfører ligeledes stasebetinget dilatation af sinusoiderne. Der kan tillige være atrofi/nekrose af de centrilobulære hepatocytter (Alternativer: Centrilobulær blødning / periportal steatose / centrilobulær fibrose) Patogenese til leverforandringer: Backward failure / kronisk stase Denne patient havde som omtalt et relativt akut, letalt forløb, forudgået af en relativt kort sygehistorie. Hvis man ikke dør akut i forbindelse med myokardieinfarkt, gives en række forskellige komplikationer, som kan opstå i efterforløbet af den akutte infarcering. Disse kan inddeles i akutte (<10 dage postinfarkt) og kroniske (>10 dage postinfarkt). 28e) Nævn 5 komplikationer til myokardieinfarkt, som optræder indenfor de første 10 dage. (5 point) 1. Arrytmier / ventrikelflimmer 2. Persisterende retrosternale smerter (infarktprogression) 3. Kardial insufficiens / Kardiogent shock / Hjerteventrikel ruptur / Parietal trombose 4. Mitralinsufficiens (papilmuskel dysfunction eller ruptur) 5. Pericarditis / parietal trombose i hjertekamre 28f) Nævn 4 kroniske komplikationer til myokardieinfarkt. (4 point) 1. Aneurismedannelse / Hjertedilatation 2. Hjertekammer trombose / Ventrikelparietaltrombose / +/- Embolisering 3. Perikarditis / Dressler postmyokardieinfarkt syndrom 4. Kronisk hjerteinsufficiens 28g) Koronar ateromatose er den vigtigste årsag til myokardieinfarkt. Nævn 4 ætiologiske faktorer, udover alder og køn, som disponerer til udvikling af ateromatose. (4 point) 1. Hypertension 2. Rygning / lav socialstatus / livsstil præget af fysisk inaktivitet 3. Diabetes mellitus / adipositas / lav fødselsvægt 4. Øget LDL-cholesterol / reduceret HDL-cholesterol / hyperlipidæmi / fam. hyper- cholesterolæmi 15
16 Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: Tarmpatologi. (I alt 26 point) Esophagusvaricer forekommer hyppigt i Danmark, og kan ved blødning medføre døden. 29a) Hvad er den hyppigste årsag til esophagusvaricer i Danmark, og hvad er patogenesen til deres opståen? (3 point) Årsag: Levercirrhose (Alternativ: Alkoholisk hepatitis) Patogenese: Porto-cava anastomoser opstået som følge af øget tryk i ét af systemerne Cancerudvikling i ventriklen opdeles i såkaldt early gastric cancer (tidlig ventrikelcancer) og avanceret gastric cancer (avanceret ventrikelcancer). 29b) Definér early gastric cancer. (2 point) Definition: Early gastric cancer er et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokset ned i submucosa, men ikke dybere (submukosalt karcinom) Udvikling af malignt lymfom (B-celle lymfom såkaldt MALT-lymfom) kan eventuelt have en mikrobiel ætiologi, idet antibiotisk eradikation af mikroben kan føre til lymfomsvind. 29c) Hvilken mikroorganisme antages at have ætiologisk betydning for udvikling af malignt lymfom i ventriklen? (1 point) Mikroorganisme: Helicobacter pylori Cøliaki (=non-tropisk sprue) er en malabsorptionstilstand, hvor slimhinden i den øvre del af tyndtarmen fremtræder abnorm. Du vil nu tage en tyndtarmsbiopsi fra en patient mistænkt for Cøliaki. 29d) Hvilke 2 mikroskopiske forandringer i tyndtarmsslimhinden vil du forvente patologen kan konstatere, og hvordan vil du klinisk verificere, at diagnosen cøliaki er korrekt? (4 point) Mikroskopisk forandring 1: Hypertrofi af slimhindens krypter Mikroskopisk forandring 2: Villus atrofi (dvs. krypthypertrofisk villusatrofi) (Alternativer: Øget antal lymfocytter i lam. propria og slimhindeepithel) Klinisk verifikation af diagnose: Slimhinden normaliseres ved glutenfri diæt, men bliver atter abnorm ved indtagelse af gluten. Der skal således gives diæt fulgt af biopsi, herefter provokation med gluten, efterfulgt af biopsi (Alternativ: Serologi positiv IgA anti-gliadin/-endomysium/-transglutaminase) 16
17 Maligne svulster i appendix vermiformis er sjældne. 29e) Hvad hedder den hyppigste maligne svulst i appendix? (1 point) Svulstens navn: Karcinoid tumor Nedenfor vises et makroskopisk billede af et totalt colectomi præparat, som er fjernet fra en 32-årig mand. 29f) Hvad er diagnosen? - og hvilket andet tarmafsnit vil de undersøge hos denne patient og hvorfor? (3 point) Diagnose: Familiær adenomatøs polypose Tarmafsnit som også bør undersøges: Duodenum (evt. ventrikel) Begrundelse for undersøgelse af dette tarmafsnit: Mange patienter med FAP udvikler adenomer og evt. karcinom i duodenum (ventrikel med cystiske polypper) (Alternativer: Øget frekvens af cancer pancreatis og cancer ventriculi) Udover de præmaligne adenomer i colon og rektum findes også ikke-neoplastiske polypper i disse tarmafsnit. 29g) Nævn navnene på 3 typer af ikke-neoplastiske polypper i colo-rektal slimhinden. (3 point) 1. Hyperplastisk polyp 2. Inflammatorisk polyp 3. Juvenil polyp (hamartom) 17
18 Der eksisterer en række makro- og mikroskopiske, pato-anatomiske forskelle mellem morbus Crohn og colitis ulcerosa. I nedenstående skema angives nogle makro- og mikroskopiske kvaliteter. 29h) For hver af de angivne kvaliteter skal forskelle defineres via indsættelse af relevante stikord. Et eksempel på sådanne stikord er givet for kvaliteten slimhinderelief. (8 point) Makroskopisk Colitis ulcerosa Mb. Crohn Anatomisk lokalisation rektum og colon tyndtarm og colon, evt. hele GI-tractus, analfistler, ofte - rektum Udbredning i ramt tarmafsnit kontinuerlig segmentær Udseende af slimhinderelief udbredte sår brostenslignende Diameteren af tarmlumen Normal (evt. dilateret) stenoseret Peritoneum normal adhærencer / fibrose Lymfeknuder normale forstørrede Mikroskopisk Colitis ulcerosa Mb. Crohn Dybde af inflammation i tarmvæggen mucosa (evt. submucosa) transmural Kirtel- og kryptarkitektur forstyrret mere normal Særligt karakteristisk mikroskopisk fund mange kryptabscesser granulomer hos 50% En patient får bortopereret colon sigmoideum, idet forudgående biopsier har vist adenocarcinom. Ved den pato-anatomiske undersøgelse konstateres, at adenocarcinomet vokser ned i, men ikke igennem, tunica muscularis, og der påvises en enkelt regional lymfeknudemetastase. 18
19 29i) Hvilket Dukes stadium er patientens coloncancer? (1 point) Stadium: Dukes stadium C Opgave 30: Case story (I alt 18 point) En 59-årig, overvægtig kvinde indlægges på medicinsk afdeling på mistanke om diabetes mellitus. Kvinden har gennem flere år haft et kronisk skinnebenssår, og på det seneste er hendes venstre lilletå blevet blålig cyanotisk. Ellers har kvinden ingen specifikke organklager, men der konstateres forhøjet blodtryk. 30a) Hvilken type diabetes mellitus har kvinden sandsynligvis? (1 point) Diabetes type: Type II, NIDDM Du er nyansat turnusreservelæge på den medicinske afdeling, og overlægen anmoder dig om at kortlægge de pato-anatomiske organforandringer, som kan ses ved diabetes mellitus. 30b) Hvilke, mindst 2 forskellige, pato-anatomiske forandringer, forventer du værende til stede i patientens hjerte og større blodkar (makroangiopati)? (2 point) Forandring 1: Aterosklerose / Ateromatose / Coronar aterosklerose Forandring 2: Hjertehypertrofi / evt. gammelt infarkt (Alternativer: Iskæmisk hjertesygdom / Claudicatio intermittens) 30c) Hvilken pato-anatomisk forandring vil du forvente i patientens små blodkar (arterioler/mikroangiopati), og i hvilke to organer vil du især søge disse forandringer? (3 point) Forandring: Arterioler med fortykkede karvægge (hyalin arteriolosklerose) Organ 1: Nyrer Organ 2: Øjne / Retina 30d) Hvilke 3 kliniske, neuropatiske forandringer skal der undersøges for? (3 point) Neuropati forandring 1: Sensibilitetsforstyrrelser Neuropati forandring 2: Motoriske forstyrrelser Neuropati forandring 3: Autonom neuropati Undersøgelsesprogrammet går nu i gang, og man konstaterer ret hurtigt, at patienten har nedsat nyrefunktion, og det besluttes at foretage nyrebiopsi. 30e) Hvilken mikroskopisk nyreforandring er den mest specifikke for diabetes mellitus? (1 point) Mikroskopisk nyreforandring: Nodulær glomerulosklerose (Kimmelstiel- Wilson) 19
20 Patienten fik tre år før nuværende indlæggelse fjernet de sidste tænder og fik fuldprotese, idet hun på daværende tidspunkt led af udtalt parodontose og recidiverende tandbylder. Ved din undersøgelse af hendes mundhule konstaterer du hvidlige belægninger på tungen og i ganen. 30f) Hvorledes kan patientens gentagne tandinfektioner og hvidlige belægning i mundhulen forklares, og hvad vil du mistænke de hvidlige belægninger repræsenterer? (2 point) Forklaring på recidiverende infektioner: Patienter med diabetes mellitus har nedsat immunforsvar, og lider typisk af recidiverende infektioner De hvidlige slimhindebelægniner skyldes: Candida infektion Desværre udvikler patienten under indlæggelsen sepsis, og man har mistanke om, at patientens skinnebenssår repræsenterer indgangsporten for denne systemiske infektion. Bloddyrkning viser sepsis med Staphylococcus aureus. Man indleder en meget bredspektret antibiotisk behandling, men først efter ca. 3 uger retter patienten sig. Man udskriver patienten, men forinden giver du, som udskrivende reservelæge, patienten diverse råd og vejledninger. Du betoner specielt to råd/vejledninger, udover dine ordinationer af medicin. 30g) Hvilke to almene råd/vejledninger giver du patienten ved udskrivelsen? (2 point) Råd/vejledning 1: Tab i vægt / dyrke motion / sårrensning m. fl. Råd/vejledning 2: Diætistisk vejledning m. fl. To uger efter patientens udskrivelse oplever hun gentagne, med dages mellemrum, feberanfald, med pludselig stigende temperatur, og herefter temperaturfald efter en dag eller to. Hun har tillige fået hævede hånd- og fingerled, ligesom der er tilkommet purpura på underben og små, subunguale blødninger samt hæmaturi. Hendes datter finder hende død i hjemmet. Ved obduktionen konstateres pato-anatomiske forandringer i hjertets klapper og i hjernen. 30h) Hvilken kardial følgesygdom har patienten pådraget sig, og hvad er den sandsynlige dødsårsag? (4 point) Sygdom: Infektiøs endokarditis Dødsårsag: Hjerneemboli / mycotisk aneurisme med blødning/ hjerneabsces (Alternativer: Hjertearrytmi / Hjerteinsufficiens / Lungeabsces / Sepsis) Opgave 31: Case story (I alt 17 point) Denne case story er ganske tragisk, og skal minde dig om, at det altid er muligt, at en patient kan fejle mere end én sygdom. Sygehistorien tager sit udgangspunkt i 1999, hvor en på daværende tidspunkt 26-årig kvinde af Falck indbringes bevidstløs på skadestuen. Medfølgende pårørende oplyser, at kvinden faldt bevidstløs om i forbindelse med et fysisk meget anstrengende havearbejde. 20
21 31a) Baseret på sygehistorien må man mistænke en form for intra-kraniel blødning, men hvilken type, og hvad er den pato-anatomiske ætiologi til forekomst af denne form for intra-kraniel blødning? (2 point) Type af hjerneblødning: Subarachnoidalblødning Pato-anatomisk ætiologi: Blødning fra sacculat aneurisme Generelt beskrives både primære intra-kranielle blødninger og blødninger sekundære til traumatisk hjerneskade, som alle giver anledning til dannelse af intra-kranielt hæmatom. 31b) Angiv navnene på 3, traumatisk inducerede former for intra-kranielle hæmatomer, og for hvert af disse den tidsmæssige udvikling af symptomer. (6 point) Intra-kraniel hæmatomtype 1: Epiduralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 1: Ofte et frit interval efter traume, og herefter udvikling af symptomer indenfor timer Intra-kraniel hæmatomtype 2: Subduralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 2: Symptomer optræder akut eller først efter uger til måneder (med demenspræg) Intra-kraniel hæmatomtype 3: Intracerebralt hæmatom Tidsmæssig udvikling af symptomer, type 3: Symptomerne opstår akut i forbindelse med det udløsende cerebrale traume Den unge kvinde modtager hurtigt neurokirurgisk behandling, og efter nogle måneder føler hun sig nærmest i sin habitualtilstand. I år 2002 bliver hun gift, og kort tid efter gravid. Ved ultralydsscanning påvises i 15. gestationsuge, at uterus er større end forventet, og der ses intet foster, men i stedet har man indtryk af, at uterus er udfyldt med blærer. Man finder forhøjet HCG (human choron gonadotropin), men normalt HPL (human placentalaktogen). Kvinden bliver henvist til gynækologisk afdeling, og der foretages abrasio. Nedenstående billede viser det fra uterinkaviteten udhentede vævsmateriale. 21
22 31c) Hvad er diagnosen? (1 point) Diagnose: Mola hydatidosa Man beskriver 2 typer af denne læsion, dels begrundet på morfologi, dels baseret på genetiske forskelle. 31d) Angiv navnene på de to former af denne pato-anatomiske læsion, samt angiv forskellene i genetiske konstitution for begge læsioner. (4 point) Type 1: Komplet mola hydatidosa Type 2: Inkomplet mola hydatidosa Genetisk konstitution for type 1: Diploid, oftest 46XX, evt 46XY Genetisk konstitution for type 2: Triploid, oftest 69XXY Ved den ovennævnte ultralydsscanning påvistes også et cystisk omdannet høje ovarium. Der er ikke mistanke om malignitet, - og faktisk fortæller overlægen kvinden, at der ikke er noget at være bekymret for, idet den cystiske ovarieforstørrelse kan forklares ud fra hendes nuværende hormonstatus. 31e) Overlægen har ret, men hvorfor har han det? (1 point) Ved længerevarende forhøjelse af HCG ses ofte forekomst af funktionelle ovariecyster, hvorfor disse cyster typisk ses i forbindelse med mola Ved udskrivelsen fra gynækologisk afdeling anmodes kvinden om, at møde til ambulante kontroller med henblik på kontrol og blodprøvetagning (bestemmelse af HCG). 31f) Hvorfor anmoder overlægen om dette? (1 point) HCG-bestemmelse vil være en markør for eventuel rest-mola eller udvikling af choriocarcinom Der går nu omkring 3 år. Kvinden har i disse opholdt sig i Afrika og arbejdet som etnograf. De primitive forhold hun og hendes mand har levet under har ikke levnet mulighed for at få kontrolleret ovennævnte blodprøver. Ved hjemkomsten til Danmark udvikler patienten et tilfælde med voldsomt krampeanfald, hvorefter en vagtlæge indlægger hende under diagnosen epilepsi obs. pro. Kvinden bliver akut CT-scannet, og neuroradiologen angiver, korrekt, at den nuværende tilstand ikke har noget at gøre med hendes tidligere intrakranielle blødning, om end der ses tegn på blødning i hjernen. CT-scanningen viser forekomst af multiple, velafgrænsede patologiske processer, lokaliseret på overgangen mellem cerebrums grå og hvide substans, med blødning i omfanget 31g) Med henvisning til kvindens tidligere, mislykkede graviditet anfører neuroradiologen den formentlig mest sandsynlige, men sjældne diagnose. Hvilken? (1 point) Diagnose: Metastaserende choriocarcinom 22
23 31h) Hvilken undersøgelse ville du foretage for at bekræfte neuroradiologens diagnostiske forslag, før du henviste patienten til onkologisk afdeling mhp. videre behandling. (1 point) Undersøgelse: Blodprøve mhp. bestemmelse af HCG-niveau Samlet score: 171 point 23
OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereSkriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001
Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde
Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereSp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere?
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereTil personer behandlet for modermærkekræft (melanom).
Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?
Læs mereLand: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt
ANSØGNINGSFORMULAR Du bedes venligst gennemlæse ansøgningen omhyggeligt, inden du besvarer spørgsmålene og underskriver. Hvert spørgsmål skal besvares fuldt ud og korrekt af den person, der skal forsikres.
Læs mereHvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mere