DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts /07115 ISTANDSÆTTELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ I breve af 5. og 13. juli 2012 har du på vegne af klager klaget over Kommunens afgørelse af 28. juni 2012 om istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej, S. Du skriver bl.a., at: afgørelsen ikke er lovlig, idet klager med denne fratages retten til at råde over sin ejendom, idet det er naboen, H, der skal sørge for arbejdets udførelse, hvorimod klager alene skal betale sin del af udgifterne uden mulighed for at få indflydelse på arbejdets udførelse eller pris udgiftsfordelingen på 45/55 forekommer urimelig, idet klager påføres en udgiftsandel på 45%, selvom den betydelige trafik på vejen skyldes naboen, H kommunens beslutning om at tilføre vejen knust asfalt i forbindelse med vedligeholdelse af vejen vil forurene grunden. Du og advokaten har efterfølgende indsendt en række oplysninger om brugen af Hs ejendom. Vores afgørelse Kommunens afgørelse om istandsættelse og den fremtidige vedligeholdelse af S er lovlig. Baggrund Den private fællesvej, S, ligger på landet og bliver derfor administreret efter reglerne i privatvejslovens 1 afsnit I, II og IV (om private fællesveje på landet), jf. privatvejslovens 13, stk. 2. Vejen er en kort, blind vej og betjener to ejendomme, S 2 og 4, der begge driver landbrug. Udover klagers ejendom på S 2 betjener den tillige Es ejendom på S 4. På sidstnævnte ejendom bliver der tillige drevet andet erhverv. Efter afholdelse af vejsyn den 12. oktober 2011 på foranledning af H har kommunen vurderet sagen, og i den forbindelse fundet, at vejen trænger til istandsættelse m.m. I brev af 7. februar 2012 har kommunen fremsendt udkast til afgørelse i spørgsmålet om istandsættelse og vedligeholdelse af vejen, og i brev af 28. juni 2012 har kommunen truffet endelig afgørelse 2 i sagen. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Det fremgår af privatvejslovens 7, stk Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj Jf. teknik- og miljøudvalgets beslutning af 7. juni Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Men vi kan ikke tage stilling til rimeligheden af en kommunes vurdering af, at en privat fællesvej bør istandsættes, hvilke arbejder, der skal udføres, for at vejen er i forsvarlig stand i forhold til trafikken, og hvilken vedligeholdelsesforpligtigelse den enkelte ejendom bliver pålagt, herunder størrelsen af denne. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. spørgsmål om økonomiske forhold indbyrdes mellem de vejberettigede, eller til erstatningsretlige spørgsmål om, hvem der umiddelbart må anses som ansvarlig for skader på en privat fællesvej. Ny privatvejslov 4 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft, finder reglerne i denne lov ikke anvendelse i den pågældende sag. Det skyldes, at kommunens afgørelse i denne sag er truffet som følge af en sagsbehandling, der er påbegyndt før den 1. januar 2012 og dermed efter bestemmelserne i den nu ophævede privatvejslov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj Reglerne om istandsættelse af private fællesveje på landet Kommunen skal afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder om det, fordi vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse mv. er utilstrækkelige til dette formål. Dette følger af privatvejslovens 15, stk. 1, 1. pkt. Det er kommunen, der bestemmer, om og i givet fald hvordan vejen skal istandsættes, og eventuelt hvordan den i fremtiden skal vedligeholdes. Det fremgår af privatvejslovens 16, stk. 3, nr Kommunen bestemmer, hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være afsluttet. Dette følger af privatvejslovens 16, stk. 3, nr. 4. Det er kommunen, der fordeler udgifterne til vejsynet blandt de vejberettigede. Dette følger af privatvejslovens 16, stk. 3, nr. 5. De påbudte arbejder skal fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger særlige aftaler eller andre bestemmelser om fordelingen. Det følger af privatvejslovens 17. Vores vurdering Behovet for istandsættelse og vedligeholdelse af vejen m.m. 3 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 10. oktober Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje.

3 3 af 5 Som det fremgår ovenfor, kan vi ikke tage stilling til en kommunes vurdering af behovet for istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej, herunder hvilke materialer der skal anvendes til istandsættelsen/vedligeholdelsen. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens (lovlige) skøn, om at S skal istandsættes og vedligeholdes, og at hullerne i vejen skal raspes op og opfyldes med stabilgrus eller knust asfalt (stabilt vejmateriale). I tilfælde af en mulig forurening og skade af grunden, se nedenfor. Fordeling af udgifter En fordeling må nødvendigvis bero på et skøn. Spørgsmålet om, hvilke grundejere der bruger vejen, hvor omfattende denne brug er, hvilke kriterier der skal anvendes i det foreliggende tilfælde, og hvilken vægt de skal tillægges, beror på en vurdering, som Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til. I forbindelse med denne vurdering kan kommunen eksempelvis lægge vægt på, til hvilket formål benyttelsen finder sted, de enkelte ejendommes areal, og den benyttede vejlængde, jf. privatvejslovcirkulærets 5 punkt 10. Kommunen kan også lægge vægt på den enkelte grundejers behov for, at vejen har en bestemt standard. Cirkulæret indeholder ikke nogen pligt for kommunen til at anvende de angivne kriterier. Kommunen har i sin kendelse og under klagesagen redegjort for fordelingen af udgifterne til istandsættelsen og den fremtidige vedligeholdelse. Kommunen har ved fordelingen lagt vægt på de enkelte ejendommes brug af vejen, herunder hvilken del af strækningen, som de benytter, samt til hvilket formål. Konkret har kommunen opdelt vejen i to strækninger, strækning 1, som begge ejendomme benytter, og strækning 2, som kun H benytter. Da H er eneste bruger af strækning 2 og derfor står for samtlige udgifter til istandsættelse og vedligeholdelse af denne strækning vedrører klagesagen sig alene om strækning 1. På denne strækning har kommunen vurderet, at udgifterne til vejens istandsættelse skal deles mellem klager og H i forholdet 30/70, og at udgifterne til vejens fremtidige vedligeholdelse skal deles mellem samme parter i forholdet 44/55. Kommunens skøn baserer sig på en vurdering af parternes oplysninger om deres respektive brug af vejen, dvs. om omfanget af kørslen på strækningen, og til hvilket formål kørslen har fundet sted 6. Og forskellen i udgiftsfordelingen mellem istandsættelsen og vedligeholdelsen skyldes en vurdering af oplysningerne om, at tung trafik til Hs ejendom er ophørt. 5 Jf. Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulære af 6. december 1985 om lov om private fællesveje. 6 Jf. kendelsens s

4 4 af 5 Det lovlige skøn, som kommunen har udøvet i den forbindelse, kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Og vi kan derfor ikke tage stilling til, om en bestemt vejberettiget bør have en større eller mindre andel af udgifterne til vejens istandsættelse og/eller fremtidig vedligeholdelse. Istandsættelse og vedligeholdelse samlet hos én vejberettiget Som nævnt ovenfor kan kommunen efter privatvejslovens 16, stk. 3, nr. 4, bestemme hvem, der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse og hvornår. I henhold til praksis efter lovens 16, stk. 3, nr. 4, kan kommunen pålægge en af flere vedligeholdelsesforpligtede at udføre hele arbejdet for så selv at måtte opkræve udgifterne til arbejdet hos andre grundejere 7. Vi har noteret os kommunens oplysninger modtaget den 10. august 2012 om, at det er kommunens vurdering, at H skal stå for istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejdet på strækning 1, hvorimod klager alene skal betale sin andel af udgifterne til arbejderne. Som baggrund for denne beslutning har kommunen oplyst, at klager ikke mener, at der er behov for vedligeholdelse, og at H derfor har størst interesse i at få udført arbejdet. Det skøn, som kommunen har udøvet i den forbindelse, kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Vi mener ikke, at kommunen med sin afgørelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn. Nye forhold En kommunes afgørelse om istandsættelse og vedligeholdelse er baseret på de forhold, som er kendte på tidspunktet for vejsynet. Dette er i overensstemmelse med privatvejsloven. Hvis der efterfølgende opstår nye forhold, som kan medføre ændringer i en vedtaget vedligeholdelsesfordeling, må sådanne forhold rejses overfor kommunen som vejmyndighed og som så må vurdere disse oplysninger, jf. 14, stk. 2, i den nye privatvejslov. Dette har dog ingen betydning for Vejdirektoratets vurdering (som klagemyndighed) af en konkret afgørelse i dette tilfælde Kommunens afgørelse af 28. juni I den forbindelse har vi ingen grund til at antage, at kommunen forud for afgørelsen har valgt at tilsidesætte oplysninger om brugen af Hs ejendom. Konklusion Kommunens afgørelse om istandsættelse og den fremtidige vedligeholdelse af S er lovlig. Erstatning Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål. 7 Jf. Karnovs note 41 til den nye privatvejslovs 15, stk. 2, nr. 1, og note 45 til den nye privatvejslovs 16.

5 5 af 5 Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvem der måtte være ansvarlig for skader på en vej. Og vi kan heller ikke tage stilling til, om brugen af knust asfalt vil udgøre en forureningsrisiko for ejendommen, herunder hvilke eventuelle skader brugen af dette materiale måtte medføre. Disse erstatningsretlige spørgsmål må rejses ved og afgøres af domstolene. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis din klient ønsker lovligheden af kommunens afgørelse eller Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum.