F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R STATSSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: / Kommune: Roskilde Kommune Adresse: Domkirkepladsen 1, 4000 Roskilde Betegnelse: Statsskolen Fredningsår: 1924 Omfang: Forbygningen (1842 af Jørgen Hansen Koch) BYGNINGSBESKRIVELSE Statsskolen ligger umiddelbart over for Roskilde Domkirke, hvor den velbevarede, senklassicistiske facade afgrænser Domkirkepladsen mod syd. Den fredede forbygning blev i 1926 blevet udvidet med en vinkelbygning mod øst og syd, således at Statsskolen aktuelt fremstår som et trefløjet anlæg. Den fredede forbygning er en to etager høj, grundmuret bygning med to kraftigt fremspringende siderisalitter, ældre rundbuede, opsprossede vinduer og helvalmet tag af blådæmpede tegl. Bygningen, som mod Domkirkepladsen står på en sokkel af fint tilhuggede granitkvadre, er opført i blank mur af gule, hamburgerfugede teglsten. Facaden er kendetegnet ved sålbænke og attika af Nexøsandsten, indskriften Artibus Ingenuis MDCCCXLII (For de skønne kunster 1842) og en kartouche med Chr. VIII s monogram. Gårdsiden har muret sokkel og vinduerne har sålbænke af stål. I tagfladen sidder flere nyere, zinkinddækkede ovenlys samt tre brede, murede og pudsede skorstene, hvoraf den ene er zinkinddækket. Adgangen til bygningen finder sted ad en, på facaden, centralt placeret ældre hoveddør, samt ad en ældre dør i den vestre gavl. I det indre ligger, i den vestre risalit, et særdeles velbevaret trapperum med en oprindelig, oval trappe. I stueetagen findes en korridorgang langs facaden, mens der i den østre risalit samt mod gården i syd, findes undervisningslokaler. På førstesalen findes undervisningslokaler i risalitterne samt en større, gennemlyst festsal i hele midterpartiets udstrækning. Overfladerne er generelt nyere, dog har festsalen bevaret flere ældre og oprindelige detaljer i form af døre, dørstykker, pilastre og loftsstukkatur. Tegltaget har undertag af banevarer og tagrummet har en oprindelig langstolskonstruktion med dragere og konger. Tagrummet er uudnyttet, på nær et mindre lokale i den vestre risalit.

3 3 BYGNINGSHISTORIE I Roskilde blev der som ved alle landets bispesæder oprettet en katedralskole i løbet af 1000-tallet. Ordet scolares (skoleelever) nævnes allerede i 1074, og den første navngivne rektor, Arnfast, nævnes omkring I 1845 blev Katedralskolens skolebygning vest for domkirken nedrevet. Denne bygning stammede muligvis helt tilbage fra 1400-tallet. Det var i sommeren 1840 blevet vedtaget at opføre en ny hovedbygning. Den nye bygning blev tegnet af hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Bygningen blev indviet den 21. december 1842 med en tale af biskop Dr. Theol. Jacob Peter Mynster. I den nye bygning var der festsal, bibliotek, læsestue for lærerne, inspektors værelser, musikværelse, reserveværelse samt seks klasseværelser. I 1920 erne blev skolen udvidet og ombygget under arkitekt Martin Borchs ledelse. Der blev opført en østlig og en sydlig fløj. Derudover blev der bygget et nyt gymnastikhus på hjørnet af Bondetinget og Skolegade. I forbindelse med ombygningen blev det gamle gymnastikhus og en nyere bygning i gården nedrevet. Roskilde Museum Den nuværende festsal blev indrettet i forbindelse med til- og ombygningerne i 1920 erne. KILDER Christian Borch: Roskilde Katedralskole. I: Architekten 1928, XXX bd. S. 105 ff. Gorm Bruun Hansen: Skolen ved foden af domkirken Hovedbygningens jubilæum 21/ I: Jul i Roskilde 1993, S. 26 ff. Trap, J.P.: Danmark 5. udgave, 1960 Karl-Erik Frandsen mfl.: Roskilde Bys Historie (1998) Per Karlsson mfl.: Roskilde Bys historie MILJØMÆSSIG VÆRDI Statsskolens miljømæssige værdi relaterer sig til den centrale placering og imposante fremtræden over for Roskilde Domkirke, hvor den senklassicistiske bygning udgør en væsentlig del af det historiske kulturmiljø, som dominerer Domkirkepladsen. KULTURHISTORISK VÆRDI Statsskolens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til placeringen i umiddelbar nærhed af Roskilde Domkirke samt

4 4 attikaens inskription, der identificerer bygningen som et læringsmiljø, og dermed bevidner det historisk tætte forhold mellem kirke og uddannelsesinstitution. Statsskolens kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til især facadens tidstypiske, horisontalt orienterede, senklassicistiske arkitektur, som denne kommer til udtryk i de enkle former og stringente symmetri, samt i de markante detaljer i form af brændte fuger, rundbuede murstik, attika, inskription og kartouche. Statsskolen er således et velbevaret bygningsværk fra tiden, hvor det voksende, oplyste borgerskab, med inspiration i en fri fortolkning af de klassiske idealer, ønskede at skabe en arkitektonisk ikonografi, som kunne udtrykke den disciplinerede dannelses idealer. I bygningens indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til det velbevarede trapperum med den oprindelige belægning af ølandsfliser, den elegant svungne, ovale trappe samt til stueplanets bevarede struktur med korridorgang mod nord og tre internt forbundne undervisningslokaler mod syd. Hertil kommer førstesalens festsal, det bevarede lokale i den østre risalit samt de mange velbevarede, oprindelige og ældre bygningsdetaljer i form af fyldingsdøre, dørgreb og gerichter. ARKITEKTONISK VÆRDI Statsskolens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i facaden og den østvendte gavls symmetriske fremtræden, som denne viser sig i gavlen med blænding og i facadens tætte og taktfaste vinduessætning samt centralt placerede hoveddør. Bag hoveddøren findes således kun den smalle korridorgang. Døren er derfor, ligesom gavlens blænding, primært til for at sikre bygningens symmetri og balance. Hamburgerfugerne og facadevinduernes kanellerede tværposter giver den ellers materiale- og farvemæssigt meget enkle bygning en stærk, stoflig reliefvirkning, hvilket holder bygningen i et visuelt fast greb og viser en udsøgt sans for detaljen. Særlig interessant er endvidere de to kraftigt fremspringende siderisalitter, der fysisk og symbolsk strækker sig ud i rummet og derved både synes at ville invitere og favne de studerende, samtidig med at de accentuerer bygningens horisontale orientering. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i trapperummet, hvor den velbevarede, oprindelige trappe på elegant vis snor sig fra stueplan til loftsetage. Trappen har med sit ovale forløb, individuelt tilpassede trin og mange spinkle, tætsiddende balustre et klassisk roligt, meget harmonisk og særdeles forfinet udtryk.

5 5 Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til den gennemlyste festsal, hvis nyklassicistiske interiør med dørstykker, jonisk inspirerede pilastre, mæanderbortudsmykkede radiatiorskjulere og konsolbåret, stukudsmykket loft, fremstår som et imponerende og elegant centrum i bygningen. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede, senklassicistiske arkitektur med alle detaljer, herunder anvendelsen af hamburgerfugede gule teglsten, blådæmpede tagsten, nexøsandsten i sålbænke og attika samt kanellerede vinduesposter og kartouche. Hertil kommer den næsten ubrudte tagflade samt bygningens traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til trapperummet med alle oprindelige detaljer. Hertil kommer i stueplan korridorgangen mod Domkirkepladsen, undervisningslokalerne i siderisalitterne samt de mod gården to forbundne undervisningslokaler. På førstesalen knytter de bærende fredningsværdier sig til festsalen med alle detaljer samt undervisningslokalerne i siderisalitterne. ANBEFALINGER Zinkinddækningen ved skorstenen bag den østre risalit bør på sigt ændres til en inddækning, som i højere grad respekterer bygningens alder og arkitektur. De nyere, zinkinddækkede ovenlysvinduer på den vestre risalit og på tagets sydside skæmmer de ellers ubrudte tagflader, og bør på sigt ændres til et udtryk og en materialeholdning, som i højere grad respekterer bygningens alder og arkitektur. Nedløbsrørene på gårdsiden bør på sigt udføres med rette knæk frem for de aktuelle, bløde bøjninger. De mindre zinkinddækninger i tagfladen bør på sigt fjernes.