Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Transkript

1 NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger

2 NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser, starer, siv og frytler, der er registreret ved NOVANA-undersøgelsen af vandløbsnære arealer og brinker i 2004 og Der er medtaget arter fra skov og fra det åbne land. Nøglen, der ikke er komplet, idet den kun omhandler medtagne arter, lægger vægt på blomsterstanden og vækstformen. Artsgennemgangen lægger derimod især vægt på vegetative karakterer. For at kunne se flere af disse er det absolut nødvendigt at bruge en stærk lup (18x 20x) Arterne er gennemgået i samme rækkefølge som angivet i skemaet på side 11, dvs. alfabetisk efter slægt indenfor hovedgrupperne: græsser, halvgræsser samt siv og frytler. Der er i nogle artsbeskrivelser medtaget karakterer, økologiske forhold eller andre formodninger, som vi ikke er sikre på er gældende. Disse er markeret med (skal tjekkes). Kommentarer til disse bemærkninger modtages meget gerne. Artsgennemgangen tager primært udgangspunkt i egne iagttagelser i forbindelse med feltarbejdet i Dette er suppleret med følgende tilgængelige litteratur: - Danske Græsser (A. Mentz 1902) - Dansk Feltflora (K. Hansen (ed.) 1986) - Flora Nordica 2. (B.Jonsell (ed.) 2001) - Grasses (C.E. Hubbard 1985) - Græsser i blomsterløs tilstand (Samsøe-Lund 1882) - Meddelelser fra ATLAS FLORA DANICA nr Nordiske Skærmplanter (N. Faurholdt & J.C. Schou 2004) - Norsk, svensk, finsk Flora (J. Lid 1985) - Nøgle til bestemmelse af danske græsser i blomsterløs tilstand (J. Grøntved og T. Sørensen 1941) - Sedges of the British Isles (Jermy, A.C et al. 1982) - Star (J.C. Schou 1987) - The Wild Flower Key (F. Rose 1981) 5

3 Ordliste: Bladgrund: Lavblade: bredden af bladet, hvor dette er fæstet til stænglen. Veludviklet bladgrund betyder, at der f.eks. er dannet tænder (som hos Kvik), ører eller en bred lys bræmme. Græsser: små blade på underjordiske udløbere, der ikke ligner almindelige blade (løvblade). Lavblade er normalt ikke grønne (medmindre de er over jorden), og de har ikke skede og skedehinde, som løvbladene har. De er skælformede blade med stængelomfattende basis og har kraftige styrkevævsstrenge, som på visne og nedbrudte blade ses som børsteformede hår ved leddene. Halvgræsser: hos mange arter er der ved grunden af stænglen nogle mere eller mindre skedelignende lavblade, der vokser inden for de mere eller mindre henvisnende rester af sidste års blade. Ledcellestriber: Nervation: Intravaginale skud: Ekstravaginale skud: på hver side af midtribben ses to kraftige striber, der består af lange rækker af blæreformede celler. Disse celler har stor betydning for bladpladens indrulning og udrulning (bevægelse). svarer til ribbemønster de nye skud vokser inden i bladskeden på et gammelt skud og kommer frem ved bladskedens afslutning. Det betyder, at tuen er meget tæt i bunden. Bladskeden på unge skud af arter, der har intravaginal skudbygning, er åbne, dvs. at randen af bladskederne lapper over hinanden. NB: Der skal kigges på vegetative skud og ikke blomstrende skud. de nye skud bryder ud igennem bladskeden tæt ved roden af planten, hvilket betyder at tuen er løs. De enkelte tynde skud er frie af hinanden til deres grund. Bladskeden på unge skud af arter, der har ekstravaginal skudbygning, er lukket, dvs. der er ikke nogen overlappende rand/bladskeden er sammenvokset. NB: Der skal kigges på vegetative skud og ikke blomstrende skud.. 6

4 Nøgle til halvgræsser (dvs. Star, Kogleaks og Kæruld) Ensaksgruppen: han- og hunblomster i samme aks Forskelligaks gruppen: han- og hunblomster i hver deres aks 1a) med frøuld o Smalbladet Kæruld 1b) uden frøuld 2a) skærmagtigt udbredt o Skov-Kogleaks 2b) ikke skærmagtigt udbredt o Starer 3a) Ensaksgruppen 4a) Store tuer, piedestaler o Langakset Star o Top-Star 4b) Små tuer o Akselblomstret Star o Forlænget Star 4c) Bestandsdannende o Toradet Star 3b) Forskelligaksgruppen 5a) 2 støvfang, frugthylstre flade 6a) Tueformet Stiv Star 6b) Bestandsdannende Almindelig Star Nikkende Star 5b) 3 støvfang, frugthylstre runde 7a) Tueformet Knippe-Star Skov-Star 7b) Bestandsdannende Blære-Star Blågrøn Star Hirse-Star Håret Star Kær-Star Tykakset Star 9

5 Oversigt over vandløbsnære græsser, halvgræsser, siv og frytler. Græsser side Halvgræsser side Siv og Frytler side Blåtop 12 Kogleaks, Skov- 26 Frytle, Håret 31 Bunke, Mose- 12 Kæruld, Smalbladet 26 Frytle, Mark- 32 Draphavre 12 Star, Akselblomstret 26 Harril 32 Flitteraks, Enblomstret 13 Star, Almindelig 26 Siv, Butblomstret 32 Fløjlsgræs 13 Star, Blære- 27 Siv, Fladstrået 32 Gulaks, Vellugtende 13 Star, Blågrøn 27 Siv, Glanskapslet 33 Havre, Dunet 14 Star, Forlænget 28 Siv, Knop- 33 Hejre, Blød 14 Star, Hirse- 28 Siv, Lyse- 33 Hejre, Skov- Sildig 14 Star, Håret 28 Siv, Tudse- 33 Hejre, Skov- Tidlig 15 Star, Knippe- 28 Hjertegræs 15 Star, Kær- 29 Hundegræs, Almindelig 15 Star, Langakset 29 Hundegræs, Skov- 16 Star, Nikkende 29 Hvene, Almindelig 16 Star, Næb- 30 Hvene, Kryb- 16 Star, Skov- 30 Hvene, Stortoppet 17 Star, Stiv 30 Kamgræs 17 Star, Top- 30 Kvik, Almindelig 18 Star, Toradet 31 Kvik, Hunde- 18 Star, Tykakset 31 Miliegræs 19 Rajgræs, Almindelig 19 Rapgræs, Almindelig 20 Rapgræs, Eng- 20 Rapgræs, Lund- 21 Rottehale, Eng- 21 Rævehale, Eng- 21 Rævehale, Knæbøjet 22 Rørgræs 22 Rørhvene, Bjerg- 22 Rørhvene, Eng- 23 Stilkaks, Skov- 23 Svingel, Eng- 23 Svingel, Rød 24 Svingel, Strand- 24 Sødgræs, Butblomstret 24 Sødgræs, Høj 25 Sødgræs, Manna- 25 Tagrør 25 Tandbælg 25 11

6 Art Blåtop Kendetegn topformet, let sammenkneben blomsterstand mørklilla blåt skær hårkrans i stedet for skedehinde opsvulmet og rødlig stængelbasis at tuen stikker (se foto) meget opret bladstilling meget tætte tuer Bunke, Mose- topformet stor og udbredt blomsterstand énblomstrede småaks bladoverside med talrige kraftige, skarpt kølede ribber bladpladen ru bladet mørkegrønt med lyse striber i gennemfaldende lys bladplader mere eller mindre vandret udspærrede fra skuddet (se foto) store, kraftige tuer bestående af sammenpakkede gamle skeder (se foto) Draphavre topformet blomsterstand, sammenkneben efter blomstring småaks med en lang stak (knækket) og en kort stak (ret) blade med meget lave og flade ribber et meget svagt eller manglende bladrelief (se foto) bladoverside glat eller med spredte lange hår i enkelte rækker på ribberne bladskeder glatte eller kort dunhåret uden skedelukke (se foto) skedehinden meget kortere end bladgrundens bredde (se foto), tæthåret på rygsiden stængelbasis ofte opsvulmet sejlgarnsagtige rødder 12

7 Flitteraks, Énblomstret topformet ensidigt vendt blomsterstand store 2-blomstrede småaks (se foto) bladoverside grøn og uden ribber bladplade flad, tør og slap tynd og sirlig. skede foran med opadrettet tand (ikke på vegetative skud (skal tjekkes)) (se foto) Fløjlsgræs topformet blomsterstand, der kan ligne en dusk hvidlig eller rødlig i blomstring, gullig når afblomstret bladskeder og blade bløde af tætte korte hår meget blødt græs (nærmest den blødeste græs der findes) top meget blød, rødligt anløben stængelbasis (dvs. nedre skeder) hindeagtige, rød/hvidstribede (bolche-stribede) løse tuer Gulaks, Vellugtende lille duskformet blomsterstand (se foto) toppen med karakteristisk gul farve efter blomstring og vedvarende hårdusk(e) ved bladgrund (se foto), men med udviklet skedehinde bladoverside med svagt/intet relief stængler ofte rødligt/brunligt anløben ved basis kumarinlugt (lugt af hø fra gamle dage eller af Skovmærke), der kan være meget kraftig! vokser fugtigt tørt, oftest lysåbent (klarer sig bedst i konkurrencen med andre arter på de tørre lysåbne voksesteder) Variation/bemærkninger kan variere meget i størrelse, lugt og behåring kan være ganske ekstrem stor, når den står solitært 13

8 Havre, Dunet topformet blomsterstand småaks med lang stak, stedse oprette bladoversiden uden ribber, men med tydelige jernbanespor (=ledcellestiber) bladundersiden med tydelig køl bladet ofte sammenrullet/rendeformet, ligesidet og afsluttes med bådformet spids bladoverside frisk grøn grådugget blade og skeder med spredte, lange blød hår på bladene står hårene i rækker evt. korte udløbere Hejre, Blød topformet blomsterstand der kan være sammenkneben topgrene og småaks blødhårede bladoverside med flade ribber bladet med bløde hår i randen og i enkelt-rækker på ribberne bladene slappe og bløde skeder normalt bløde af lange hår skeder lukkede til grunden løse tuer Variation/bemærkninger kan variere ekstremt i størrelse og i blomsterstanden, fra 5 cm med ét småaks > 1 meter med rig blomsterstand Hejre, Skov- Sildig topformet blomsterstand, noget énsidig og nikkende nedre topgrene parvise sammen bladoversiden uden eller med svage ribber bladoverside dugget og mat, bladoverside med spredte lange hår og noget ru (se foto) bladskeder med lange stive hår (se foto) (adskiller sig herved fra Tidlig Skov-Hejre) løs tue med lange og brede blade 14

9 Hejre, Skov- Tidlig Hjertegræs topformet blomsterstand, noget énsidig og nikkende nedre topgrene 3-5 sammen bladoversiden uden eller med svage ribber bladoverside dugget og mat, bladoverside med spredte lange hår og noget ru øvre bladskeder korthårede, nedre spredt langhårede (adskiller sig herved fra Sildig Skov-Hejre) løs tue med lange og brede blade topformet blomsterstand hjerteformede småaks (se foto blomsterstanden er endnu ikke helt skredet) bladoversidens ribber er brede og flade et meget svagt eller manglende bladrelief bladundersiden er mat, men kølen skinner kølen er synlig, men ikke fremtrædende nedre del af bladranden ofte med bagudrettede tænder (se foto) nedre del af bladpladen og bladgrunden er ofte hul og stærkt bugtet. habituelt kendes den på sin blågrå farve, korte blade med tendens til at være modsatte ved grunden (se foto) Hundegræs, Almindelig topformet blomsterstand, der især efter blomstring er duskformet sammentrængt på hver primær topgren (se foto) dækbladets køl med lange fremadrettede hår (brug lup!) kraftig lysegrøn mørkegrøn tue kølen kraftig og stærkt sammentrykt et meget fladt græs (se foto) vokser på lysåbne let fugtige til tørre lokaliteter Variation/bemærkninger kendes fra Skov-Hundegræs på, at dennes køl på dækbladet er ru af korte hår i vegetativ tilstand kan Almindelig Hundegræs, Skov-Hundegræs og hybrider mellem de to taxa ikke kendes fra hinanden 15