Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Transkript

1 Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande, grundvandsdannelse til primære og sekundære magasiner Furesø Kommunale vandforsyning (Furesø Vandforsyning) Fornyet indvindingstilladelse, VVM ansøgning Ringkøbing Skjern Kommune og Lollands Kommune Klimascenarier Opsamling, kommentarer og spørgsmål 1 DK MODEL SJÆLLAND VÆRKTØJ TIL KOMMUNAL SAGSBEHANDLING - ATV øst gåhjem-møde Jeppe Rølmer

2 Næstved, Trin 1 - Hydrologisk model Modellen er "klippet" ud af Sjællandsmodellen (MC Roskilde, 2009) Rand på baggrund af potentialekort 1258 km 2 Dynamisk integreret model Fuld UZ (Richards ligning) Klimagrid data (T, N, Ep) Jordfysik, arealanvendelse mv. 200 m beregningsnet 2 DK MODEL SJÆLLAND VÆRKTØJ TIL KOMMUNAL SAGSBEHANDLING - ATV øst gåhjem-møde Jeppe Rølmer

3 Næstved, Trin 1 Ÿ Performance lige så god som Sjællandsmodellen måske lidt bedre Ÿ Indvinding ved mindst et vandværk ikke korrekt i Sjællandsmodellen (Hjelmsø) Ÿ Indvinder 1-2 mill. m3/år 3 DK MODEL SJÆLLAND VÆRKTØJ TIL KOMMUNAL SAGSBEHANDLING - ATV øst gåhjem-møde Jeppe Rølmer

4 Næstved, Trin 1, Grundvandsdannende oplande 4 DK MODEL SJÆLLAND VÆRKTØJ TIL KOMMUNAL SAGSBEHANDLING - ATV øst gåhjem-møde Jeppe Rølmer

5 Næstved, Trin 1, simuleret alder på oppumpet vand 5

6 Næstved, Trin 1, indvindingsoplande 6

7 Næstved, Trin 1, alder beregnet på baggrund af geokemiske data Gul 7

8 Næstved, Trin 1, opsamling Stort modelområde med indvindingsoplande som ligger tæt på randen. Svært at lave fornuftige randbetingelser uden at tage et endnu større område med. Meget beregningstungt! Fuld UZ løsning meget beregningstung og unødvendig på denne skala (falsk nøjagtighed) I stedet fokus på bedre inputdata i detailmodeller (og måske bedre kontrol DK-model data?) Simulerede aldre tages med et gran salt. Kan man også stole på de beregnede oplande? Fokus på geologi. Man kan lave en god screening og udpege udfordringer og interessante problemstillinger det er vel godt nok til en trin 1 kortlægning 8

9 Furesø Kommunale Vandforsyning Furesømodellen Ÿ Baseret på MCR's Sjællandsmodel Ÿ Modelområde afgrænset af Roskilde Fjord, Øresund og vandskel mod nord og syd, 837 km2 Ÿ Modellen er inddelt i 200 x 200 m beregningsceller For beregningstung at gå længere ned i cellestørrelse

10 Furesømodellen, Kalibrering Manuel kalibrering Generelt for høje trykniveauer i Københavns området Indvinding på Frederiksberg ikke med pga. den ikke ligger/lå i Jupiter. Indvinder omkring 1,5 mill m 3 /år Kalibreret til større "troværdigheds" niveau end Sjællandsmodellen dog ikke muligt at opnå performance bedre end "konservativ beregning" 10

11 Furesømodellen, Scenarier Scenario 0 - Hareskov m 3 /år. Værløse m 3 /år Scenario 1 - Hareskov 0 m 3 /år. Værløse m 3 /år Scenario 2 - Hareskov 0 m 3 /år. Værløse m 3 /år Scenario 3 - Hareskov m 3 /år. Værløse m 3 /år Scenario 4 - Hareskov 0 m 3 /år. Værløse 0 m 3 /år I alle scenarier benyttes forventede indvindingsmængder for andre vandværker Evaluering af resultater Vandføring Påvirkning af vådområder og grundvand

12 Furesømodellen, Områder, hvor der ikke længere er opadrettet gradient i lag 1 Indvindings- og afværgeboringer Vådområde eller sø EU habitat område Opadrettet gradient i scenario 0 Ikke længere opadrettet gradient

13 Furesømodellen, områder hvor minimum trykniveau i øverste lag falder mere end 5 cm Indvindings- og afværgeboringer Vådområde eller sø EU habitat område Trykniveau falder mere end 5 cm

14 Furesømodellen, Ændring af trykniveau sand 2 sekundært magasin Ændring trykniveau (m)

15 Furesømodellen, Indikatorer for påvirkning Forsvindende lille påvirkning af vandføringer, derfor ikke brugt som indikator 15

16 Furesømodellen, Simulerede oplande til udpegning af påvirkede områder? Indvindingsoplande Grundvandsdannende oplande

17 Furesømodellen, opsamling Model god til at illustrere en evt. påvirkning på grund af ændret og øget indvinding, men resultater på gridniveau kan ikke benyttes absolut Hvilke hydro(geo)logiske indikatorer skal vælges for at sige om vandmiljøet påvirkes (for) negativt Og hvordan skal de tolkes? Hvad betyder det, hvis minimum vandstanden falder med mere end 25 cm osv? Hvor meget kan man stole på de simulerede oplande for indvinding og grundvandsdannelse? Øget fokus på input data og geologi frem for fuld UZ som er tung og giver en falsk unøjagtighed 17

18 Ringkøbing Skjern Kommune HOBE (2 layer UZ udvikling af DK-modellen), Simon Stisen GEUS Reduktion af klimadata (40 punktmålinger til 4 stk. 40 x 40 km grid). Ellers for dyrt at anvende for kommunen Kalibrering af vandstande ved målestationer 500 x 500 m cellestørrelse 3874 km 2 18

19 Lollands Kommune Klimaberegninger baseret på DAISY nettonedbør A2 månedsfaktorer ganges på nettonedbør Ingen kobling mellem grundvand og rodzonen Fordampning for stor om sommeren Ikke yderligere grundvandsdannels e om vinteren pga. stor drænafstrømning Ved klimascenarier skal UZ og SZ være koblede! 19

20 Ringkøbing Skjern Kommune (+Lolland), opsamling Lang beregningstid for stort opland selv med 500 x 500 m grid pga. mike 11 Husk vandstande beregnes ikke korrekt med routning af vand, man skal benytte en anden løser som er langsom! Ved klimaberegninger skal benyttes integreret og koblet model Modelresultater kan mistolkes eller overvurderes, man skal huske data grundlaget og den grove opløsning. Godt sceeningsværktøj til kommunen til udpegning af potentielt oversvømmede områder. Der kan laves mere detaljerede indsatser her for at undersøge: Behov for dræning og pumpning eller omfang af mistede landområder Påvirkning og sikring af broer, veje og rørlagte vandløb Indflydelse på natur 20

21 Opsamling tak for opmærksomheden Modelberegnede grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. Hvor meget kan vi stole på dem? Geologisk tolkning/usikkerhed særdeles vigtig Det er bedre at bruge tid på modelopsætning og inputdata end fancy og tidskrævende modelberegninger f.eks. fuld UZ løsning 2 layer UZ løseren virker som en farbar vej på kommuneskala Regionalemodeller på kommuneskala baseret på DK-modellen kan belyse mange problemstillinger. Er velegnet som screenings og støtteværktøj, men der er begrænsninger. 21