DE TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT

Transkript

1 DE TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Konsulent William Markussen November _Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 1

2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens grundlag...3 Antal udsendte og besvarede skemaer...4 Skema 1, besvarelsesprocenter...4 Besvarede fordelt på køn...5 Skema 2, kønsfordeling...5 Gennemsnitsalder...6 Skema 3, Gennemsnitsalder 2006 og Beskæftigelsessituation...6 Skema 4, antal beskæftigede, i uddannelse og ledige...6 Diagram 1, procentfordeling; i job, i uddannelse og ledige...7 Diagram 2, ledighedsprocenten for hver enkelt uddannelse...7 Skema 5, udviklingen i ledighedsprocent...8 Anvendelse af uddannelsen...8 Skema 6, anvendelse fordelt på uddannelser...8 Skema 7, anvendelse af uddannelsen i 2006 og De merkantile og tekniske/merkantile uddannelser...11 Skema 8, statistik de merkantile og tekniske/merkantile uddannelser _Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 2

3 Undersøgelsens grundlag Denne beskæftigelsesstatistik, der er udarbejdet af konsulent William Markussen for Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS), omfatter følgende tekniske MVU-/KVUuddannelser: Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Designteknolog Industriel designer Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Følgende uddannelser var ikke med i undersøgelsen i 2005: Byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og industriel designer. I undersøgelsen, der påtænkes gennemført i 2007, vil "teknisk manager offshore" og "driftsteknolog offshore", der ikke har haft dimittender i 2005, endvidere indgå. Undersøgelsen er gennemført på grundlag af spørgeskemaer udsendt til følgende uddannelsesinstitutioner: Københavns Tekniske Skole EUC Sjælland Odense Tekniske Skole Vitus Bering Danmark Aalborg tekniske skole Hellerup Tekstil Akademi EUC Syd TEC Selandia CEU CEUS Vejle Tekniske Akademi CEU Herning Den Jyske Håndværkerskole Aarhus tekniske Skole TietgenSkolen Vejlby Landbrugsskole Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Laborantskolen Erhvervsskolen Hamlet Slagteriskolen Dalum UddannelsesCenter EUC Vest Holstebro Tekniske Skole Skive Tekniske Skole Randers Tekniske Skole Alle skoler har besvaret spørgeskemaerne, og skolerne har hver især været ansvarlige for at kontakte egne dimittender og indhente de ønskede oplysninger. Under undersøgelsens gennemførelse har der været meget kontakt mellem konsulenten og de enkelte skoler via mails og telefon for at sikre, at alle skoler og alle uddannelser indgår i undersøgelsen og for at opnå en så høj grad af validitet som muligt, herunder ikke mindst en høj besvarelsesprocent fra dimittenderne. 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 3

4 Undersøgelsen er gennemført i to omgange og omfatter dimittender fra januar 2005 (de studerende, der var til eksamen i december 2004/januar 2005) og august Dimittenderne fra januar 2005 fik skemaer udsendt i marts 2006 og dimittenderne fra august 2005 fik skemaerne udsendt i september 2006, hvilket vil sige, at dimittenderne har svaret ca. 1 år efter deres dimission. Ved den tilsvarende undersøgelse i 2005 blev undersøgelsen kun gennemført i én omgang, hvilket betød, at nogle af dimittenderne svarede 1 år efter deres dimission og andre 1½ efter deres dimission. Den samlede rapportering fra denne beskæftigelsesundersøgelse omfatter udover denne hovedrapport en delrapport med resultaterne for hver enkelt uddannelse. Antal udsendte og besvarede skemaer Skema 1 besvarelsesprocenter Udsendte skemaer Besvarede skemaer Besvarede i % af udsendte Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Designteknolog Industriel designer Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Total Skema 1 viser, at af de 2.085, der har fået tilsendt et spørgeskema, har svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 68, og da målsætningen var en besvarelsesprocent på 70, må det siges at være tilfredsstillende og tilstrækkeligt til, at undersøgelsens resultater er valide. 1 Vitus Bering Danmark gør opmærksom på, at besvarelsesprocenten er påvirket af et relativt højt antal udenlandske studerende (41 ud af 162 dimittender), som ikke har svaret, ofte fordi deres nye adresser ikke er kendt af skolen. 2 Januar: Dimittenderne fra uge 44 i 2004 og uge 4 i August: Dimittenderne fra ugerne 17, 26 og 33 i _Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 4

5 Besvarelsesprocenterne har i de foregående år været: 2006: : : 64 Besvarede fordelt på køn Skema 2 kønsfordeling Mand Kvinde Antal % Antal % Total Bygningskonstruktør ,96 % Byggetekniker ,39 % Kort- og landmålingstekniker ,89 % Designteknolog ,70 % Industriel designer ,04 % Installatør ,18 % IT- og elektronikteknolog ,12 % Jordbrugsteknolog ,65 % Laborant ,35 % Procesteknolog ,40 % Produktionsteknolog ,32 % Total , , ,00 % Skema 2 viser, at ca. 58 % af respondenterne er mænd, og at ca. 42 % er kvinder. Dette er en lille ændring i forhold til undersøgelsen i 2005, hvor procentfordelingen var ca. 60 % mænd og 40 % kvinder. Som det ses, er der stor forskel på kønsfordelingen inden for de enkelte uddannelser. På installatøruddannelsen er således alle respondenterne mænd, og på flere af de øvrige uddannelser er mændene ligeledes i overtal kun på designteknolog og industriel designer er kvinderne i overtal, og det er kun uddannelserne til jordbrugsteknolog og procesteknolog, der har en ligelig kønsfordeling. Undersøgelsen Studiestatistik, der omhandler antal optagne på de tekniske MVU-/KVUuddannelser, og som også gennemføres af FS, giver et bedre og mere nuanceret billede af kønsfordelingen på disse uddannelser. Skema 3 viser desuden antal respondenter fordelt på uddannelser. Det fremgår, at bygningskonstruktøren med ca. 22 % af respondenterne fylder mest i undersøgelsen, og at de øvrige uddannelser udgør mellem 5 og 17 % af respondenterne, bortset fra byggetekniker og kort- og landmålingstekniker, som er en afstigningsmulighed fra bygningskonstruktøruddannelsen og industriel designer, der er en overbygning på designteknolog. 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 5

6 Gennemsnitsalder Skema 3 gennemsnitsalder 2006 og 2005 Gennemsnitsalder Bygningskonstruktør Byggetekniker 31 - Kort- og landmålingstekniker 34 - Designteknolog Industriel designer 29 - Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Det fremgår af skema 3, at gennemsnitsalderen varierer mellem 25 år på designteknolog og 34 år på kort- og landmålingstekniker. Skemaet viser desuden ændringerne i gennemsnitsalderen fra undersøgelsen i 2005, idet det bemærkes, at byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og industriel designer ikke indgik i sidste års undersøgelse. Beskæftigelsessituation Skema 4 antal beskæftigede, i uddannelse og ledige I job Heltidsuddannelse Ledig Andet Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Designteknolog Industriel designer Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Total _Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 6

7 Diagram 1 procentfordeling i job, i uddannelse og ledige 7% 6% 4% I job Uddannnelse Det fremgår af skema 4 og af diagram 1, at hele 90 % af dem, der har svaret på undersøgelsen, er enten i job (83 %) eller i uddannelse (7 %), mens 10 % et år efter endt uddannelse er enten ledige (6 %) eller andet end job, uddannelse eller ledige (4 %). Ledig Andet 83% Ledighedsprocenter Diagram 2 ledighedsprocenten for hver enkelt uddannelse Af diagram 2 fremgår ledighedsprocenten for hver enkelt uddannelse. Det ses, at 16 % af de procesteknologer, der har besvaret skemaet, er ledige. Det er dog et betydeligt fald i forhold til 2005-undersøgelsen, hvor ledighedsprocenten var 21. Produktionsteknolog 7 Procesteknolog 16 Laborant 11 Jordbrugsteknolog 6 IT- og elektronikteknolog 8 Installatør Industriel designer Designteknolog Kort- og landmålingstekniker Byggetekniker Bygningskonstruktør I skema 5 ses ændringerne i ledighedsprocenten for hver enkelt uddannelse, idet det igen bemærkes, at byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og industriel designer ikke indgik i sidste års undersøgelse. 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 7

8 Skema 5 udviklingen i ledighedsprocent Uddannelse 2006 undersøgelsen 2005 undersøgelsen Bygningskonstruktør 2 3 Byggetekniker 12 - Kort- og landmålingstekniker 7 - Designteknolog 4 8 Industriel designer 7 - Installatør 1 0 IT- og elektronikteknolog 8 8 Jordbrugsteknolog 6 12 Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog 7 10 Som det fremgår, er ledighedsprocenten faldet betydeligt inden for de fleste af uddannelserne, bortset fra IT- og elektronikteknologen, hvor den er uændret og for installatøruddannelsen, hvor der er en enkelt ledig blandt de 145 respondenter. Anvendelse af uddannelsen Skema 6 anvendelse fordelt på uddannelser Ja Nej Ikke besvaret Total Antal % Antal % Antal % Antal Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Designteknolog Industriel designer Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Total _Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 8

9 Det fremgår af skema 6, at hele 83 % af respondenterne har svaret ja til, at de anvender uddannelsen i deres nuværende funktion som beskæftigede eller studerende. Der er dog betydelige forskelle mellem de enkelte uddannelser således svarer 96 % af installatørerne og 95 % af bygningskonstruktørerne, at de anvender uddannelsen, medens kun 65 % af procesteknologerne og 68 % af designteknologerne svarer ja. Af nedenstående skema 7 vises udviklingen mellem dem, der i henholdsvis 2005 undersøgelsen og 2006 undersøgelsen kunne svare ja til, at de anvender uddannelsen. Skema 7 anvendelse af uddannelsen i 2006 og 2005 Uddannelse 2006 undersøgelsen i % 2005 undersøgelsen i % Bygningskonstruktør Byggetekniker 76 - Kort- og landmålingstekniker 93 - Designteknolog Industriel designer 79 - Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Eksempler på stillingsbetegnelser og beskæftigelsesområde fremgår for hver enkelt uddannelse i delrapporterne. 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 9

10 DE MERKANTILE OG MERKANTILE/ TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT Denne del af statistikkerne er indsamlet og udarbejdet af HFI. 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 10

11 De merkantile og merkantile/tekniske uddannelser Ud over de tekniske MVU-/KVU-uddannelser udbydes følgende merkantile og merkantile/tekniske KVU-uddannelser: Serviceøkonom Multimediedesigner Markedsføringsøkonom Finansøkonom Handelsøkonom Beskæftigelsesundersøgelse vedrørende disse uddannelser gennemføres af Interesseorganisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI). Da uddannelsen til serviceøkonom og multimediedesigner ikke alene gennemføres af institutioner tilknyttet HFI, men også institutioner, der er tilknyttet FS, er disse 2 uddannelser medtaget i denne undersøgelses delrapport vedrørende de enkelte uddannelser, idet der gøres opmærksom på, at undersøgelsen vedrørende disse 2 uddannelser er gennemført af HFI, og at rapporterne ligeledes er udarbejdet af HFI, samt at HFI's undersøgelse er gennemført 6 måneder efter de studerendes dimission, hvorfor tallene vedrørende disse 2 uddannelser ikke er helt sammenlignelige med tallene vedrørende de tekniske MVU-/KVU-uddannelser. Idet der i øvrigt henvises til den af HFI udarbejdede rapport, er der i nedenstående skema 8 gengivet hovedtallene for HFI's undersøgelse. Skema 8 Statistik de merkantile og merkantile/tekniske uddannelser Beskæftigelsesstatistik målt 6 måneder efter dimission Årgang 2003/2005 på de merkantile og merkantile/tekniske KVU-uddannelser Beskæftigelsesundersøgelsen er foretaget i foråret 2006 et halvt år efter dimissionen for årgang Finansøkonom Antal % Dimittender 314 Svar % I beskæftigelse % I videregående uddannelse 10 4 % Andet 3 1 % Ledige 13 6 % I alt % 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 11

12 Multimediedesigner Antal % Dimittender 289 Svar % I beskæftigelse % I videregående uddannelse % Andet % Ledige % I alt % Handelsøkonom Antal % Dimittender 12 Svar % I beskæftigelse 9 90 % I videregående uddannelse 1 10 % Andet 0 0 % Ledige 0 0 % I alt % Markedsføringsøkonom Antal % Dimittender 737 Svar % I beskæftigelse % I videregående uddannelse % Andet 32 6 % Ledige % I alt % Serviceøkonom Antal % Dimittender 215 Svar % I beskæftigelse % I videregående uddannelse % Andet 8 6 % Ledige % I alt % I alt Antal % Dimittender Svar % I beskæftigelse % I videregående uddannelse % Andet 83 7 % Ledige % I alt % 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 12

13 Kategorien "andet" omfatter bl.a. militærtjeneste, barsel, rejser og selvstændig. Tal for datamatikeruddannelsen er ikke medtaget, idet beskæftigelsestallene indsamles forskudt på grund af uddannelsens længde. Tallene for transportlogistiker er ikke medtaget på grund af en utilstrækkelig svarprocent (40 %). 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc 13