Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Transkript

1 Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

2 Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien i gasnet og gaslagre Fjernvarme Hvor skal det være: - fjernvarme - individuelle løsninger Potentiale for overskudsvarme (ov-analyse) Transport Teknologier Tung transport Sø- og luftfart Forsyningssikkerhed Netudbygninger Elproduktionskapacitet Energieffektiviseringer Bygninger - energirenoveri ngsstrategien Erhvervslivet analyse af bl.a. potentialer Transport Biogas Potentialer Priser Bæredygtighed Hvor kan det bruges? Hvor meget til f.eks. kraftvarme? Geotermi, lagringsteknologier og store varmepumper (VE-pulje) Screening af teknologier, indpasningsmuligheder og potentialer Bæredygtigt forbrug? Decentrale og centrale værkers rolle og kapacitet Biomasse i energisystemet? Udlandsforbindelser Gas og gasinfrastrukturen i energi- og transportsystemet Fjernvarmens rolle Udbygning? Produktion af varme? Transportens betydning for energisystemet Forventet energibehov fremover Biogas i energi- og transportsystemet VE-indpasning i fjernvarmen. Fjernvarmesystem som lager og fleksibilitet Scenarier for energisystemet med input fra alle analyser Strategisk Energiplanlægning Tilskuds- og afgiftsanalyse

3 Scenarier for hele systemet fordi: Er opgaven overhovedet mulig? Konsistens mellem analyserne. Sammenfiltrede sektorer (el, varme, transport, industri). Optimere dosering af besparelser i forhold til forsyning. Forsyningssikkerhed. Hvad koster det? Oplæg til valg af hovedspor?

4 Hvorfor fossilfrihed? Drivhusgasreduktioner. Forsyningssikkerhed. Erhvervspolitik. Sikkerhedspolitik.

5 Er FossilfriDKoverhovedet mulig?

6 5 scenarier Vindscenariet: Bioenergi Dansk ressource. Bio+scenarie: Kul/olie/NG erstattes af bioenergi. Biomasse-scenarie: Kompromis. Brint-scenarie: Bioenergi minimeres. Fossil-scenarie: Sammenligningsgrundlag(ikke BAU-fremskrivning). Store energibesparelser i alle scenarier.

7 Metode + forudsætninger Forbrugsmodel (energikvaliteter; økonomisk vækst + besparelser). Energibalancemodel (bottom-up med timesimulering). Anlægsomkostninger og effektiviteterfra 4 teknologikataloger. Brændsels- og kvotepriser fra WEO m.m. Brændselsfabrikker i Danmark. Gasnet beholdes (opgraderet biogas). Ellager i udlandet.

8 Scenarieanalyse konklusioner I Omkostninger på i alt ca mia. kr. ekskl. afgifter i 2050 ved fossilfri energiforsyning, heraf omkring halvdelen til transport. Årlige omkostninger i det fossile scenarie er ca. 6 mia. kr. lavere (5 pct.) end det billigste fossilfrie scenarie og ca. 29 mia. kr. lavere (20 pct.) end det dyreste fossilfrie scenarie.

9 Scenarieanalyse konklusioner II Forskellige fossilfrie systemer er mulige. Bioenergi en begrænsende faktor. Besparelser, effektivisering og elektrificering kan reducere biomasseforbruget. Transporten fylder meget. Forsyningssikkerhed udfordret på lang sigt. Mindre gas men brug for gasnet. Omstilling påbegyndes i god tid før Stor systemudfordring på timeniveau. Er både teknisk og økonomisk muligt.

10 Elanalyse -formål Undersøge forsyningssikkerheden. Konsekvenser ved Energiaftalens initiativer om vindkraft, der giver over 50 pct. vind i Flere kraftværker er gamle og vil blive skrottet Både kraftværker, udlandsforbindelser og vindmøller/solceller bidrager til forsyningssikkerheden. Analyser baseret på simulering time for time Udgangspunkt er samme niveau for forsyningssikkerhed som i dag.

11 Elanalyse -konklusioner Forsyningssikkerhedenkande næste 10åropretholdespå dagens niveau. Senere idriftsættelse af handelsforbindelsen ved Kriegers Flak giver behov for strategiske reserver i en overgangsperiode. Valg af løsning vil ikke påvirke forsyningssikkerheden i 2020 og heller ikke tidspunkt for tilslutning af havmøller på Kriegers Flak. I årene frem modog efter 2020kan dog opstå behov forsærligeinitiativer, hvis forudsætningerne ændresvæsentligt. Her og nuforventesderikkeet presserendebehov for politiske beslutninger om nye tiltag for at fastholde en høj elforsyningssikkerhed.

12 Elanalyse -opfølgning Udviklingen i forhold til forsyningssikkerheden følges tæt, og der findes i dag forskellige håndtag til sikring af kapacitetssituationen. Fokus er på kapacitetsmekanismer samt nabolandes bidrag via udlandsforbindelser. Der igangsættes en vurdering af de forskellige kapacitetsmekanismer, herunder om de er egnede til det danske kraftvarmesystem, samt en analyse af nabolandes muligheder for at bidrage til kapacitetsbalancen via udlandsforbindelser.

13 Fjernvarmeanalyse -formål Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning med fokus på økonomi. Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion. Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi samt overskudsvarme mv. Decentrale KVV -ophør af grundbeløb. Fjernvarmens rolle for balancerings-og lagringsydelser for elsystemet.

14 Udvikling i fjernvarmeproduktion Mere vindbaseret elproduktion reducerer behovet for kraftvarme Kul og naturgas udfases meget hurtigt Store områder omstiller på kort sigt til især biomasse og på lang sigt til varmepumper og overskudsvarme Små områder omstiller især til varmepumper og solvarme

15 Fjernvarmeanalyse -konklusioner Betydeligt teknisk-og brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme. En stor del af potentialet er dog ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger op ad fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet og affaldsnet være fornuftigt at konvertere, mens det for øvrige områder ikke er samfundsøkonomisk rentabelt.

16 Gasinfrastrukturanalyse-formål Undersøge virkningerne for gasinfrastrukturen når naturgassens andel i energiforsyningen falder frem mod Udfordringer: Omkostninger til drift og vedligeholdelse af gastransportsystemet. De energipolitiske målsætninger vil føre til stigende transportpriser for gas.

17 Gasanvendelse frem mod 2050

18 Gasinfrastruktur -konklusioner Fortsat behov for gasinfrastrukturen -også i til transport og oplagring af VE-gasser. Gasinfrastrukturenhar rimelig robust økonomi, men konkurrenceevnen udfordres ved faldende transportmængder. Behov for naturgas (og VE-gas) som backup til el-systemet, regulerkraftog spidslast til varmeproduktion. Fortsat behov for gas til industrien. Behov for gas til navnlig tung transport.

19 Bioenergianalyse -formål Se på alle former for biomasse til både transport og energi. Beskrive og analysere biomassepotentialer, centrale teknologier, bæredygtighed, priser, rammevilkår og fremtidig anvendelse. Særligt fokus på miljømæssig bæredygtighed samt drivhusgasudledning fra værdikæderne (livscyklusanalyse).

20 Livscyklusanalyse

21 Bioenergianalyse -konklusioner Udfordringer på kort sigt (frem til 2020) Der er formentlig også være træbrændsler på markedet, hvor skove alene høstes med det formål at levere til energi Øget import af biobrændstoffer har ILUC-risiko Udfordringer på lang sigt (efter 2020) Der vil være indirekte konsekvenser forbundet med den danske efterspørgsel på biomasse i takt med stigende global efterspørgsel. Kun med stærk global klimaregulering vil DK s forbrug af biomasse ikke påvirke realiseringen af 2-graders målet i negativ retning.

22 Bioenergianalyse -opfølgning Regeringen opfordrer branchen til at indgå frivillige aftaler for nationale bæredygtighedskriterier, der er på niveau med kravene i Holland og Storbritannien

23 Biogas Taskforce-formål Beskrive status for biogas Analysere forventet udbygning Undersøge potentiale Vurdere rammebetingelser Kortlægge afsætningsmuligheder-på kort og langt sigt Identificere barrierer Forslag fra aktørerne

24 Barrierer og udbygning indtil 2020 Afsætning af biogas til kraftvarme indskrænkes Biogas er ikke selskabsøkonomisk konkurrencedygtig Udfordringer med finansiering, placering, klager og biomasse Dyrt at opgradere Det forhøjede tilskud aftrappes hurtigt

25 Biogas Taskforce-opfølgning Der er mange biogasprojekter i gang, og det ser ud til, at biogasproduktionen vil mere end fordobles frem til 2020 Biogas Taskforcevil følge udviklingen tæt og gøre status igen efter sommerferien 2014 Parterne bag energiaftalen fra 2012 vil i efteråret 2014 drøfte, om der er behov for yderligere politiske initiativer for at fremme biogasudbygningen

26 Analyserne findes på