Fremtidens bilteknologier
|
|
- Erling Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri disse ønsker og krav. Teknologisk Institut og Risø har i 2001 for Miljøstyrelsen udarbejdet Teknologikatalog - fremtidens personbiler, som behandler de teknologier, der ventes benyttet i fremtidens biler. Formålet med dette indlæg er at give et overblik over nogle af de teknologier, som kan forventes at indgå i nye personbiler samt i busser og lastbiler, dog begrænset til den konventionelle teknologi, idet de avancerede drivsystemer behandles af Kai Jørgensen, Risø, i det næste indlæg. Fremtidens teknologier Fremtidens bilteknologier vil på kort sigt helt overvejende styres af de krav og aftaler, som motor- og bilindustrien stilles overfor. Disse krav er stadig primært skærpede emissionsgrænseværdier og en frivillig aftale mellem EU-kommissionen og bilproducenterne om at reducere den gennemsnitlige CO 2 -emission. Af disse krav ser nedsættelse af CO 2 -udslippet og dermed en reduktion af brændstofforbruget ud til at være den største udfordring. Luftforureningen fra benzinbiler er allerede kraftigt reduceret, og teknikkerne til yderligere nedsættelse er relativt velkendte. For dieselbiler er billedet lidt anderledes, idet partikelforureningen måske nok har fundet en løsning med partikelfilteret, mens deno x -systemer endnu ikke er fuldt udviklede. Samlet set udgør reduktion af brændstofforbruget den største udfordring. Som følge af de nye teknologier og den udskiftning, der sker af køretøjsparken, forventes en reduktion i udslippet af de regulerede stoffer med op mod 80% i 2020 i forhold til Aftalen mellem EU-kommissionen og bilindustrien ser derimod ud til alene at føre til en stabilisering af CO 2 -udslippet fra omkring 2005, se figur 1.
2 Fremtidens bilteknologier Figur 1: Forventet udvikling i udslip af forurenende stoffer fra vejtrafik i perioden baseret på allerede vedtagne udstødningsnormer. (Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen. Trafikdage 2001). Både emissionskrav og CO 2 -aftalen kan overholdes med forbedring af den eksisterende teknologi. Eller sagt på en anden måde: benzin- og dieselmotorer vil dominere markedet i mange år endnu. Det skønnes, at man ved de rigtige kombinationer af teknologier kan opnå en reduktion i brændstofforbruget på 25-35% for benzinmotorer og ca. 10% for dieselmotorer, samtidig med at alle luftforureningskrav overholdes. I øjeblikket er dieselmotorer 20-25% mere brændstoføkonomiske end benzinmotorer, men forskellen ventes de kommende 7-8 år at indskrænke sig til 10-15%, idet udviklingspotentialet for benzinmotorerne er størst. Benzinmotorer vil i praksis udnytte noget af den teknologi, der har kendetegnet dieselprocessen. På mellemlang sigt (5-15 år) vil der dukke en række hybridbiler op på markedet for at nedbringe energiforbruget yderligere. En del bilproducenter er ved at indstille sig på, at det på længere sigt kan være problematisk at basere sig på råolie som basisenergikilde. Dels er forsyningen af olie styret af meget få lande, som ikke nødvendigvis er de mest politisk stabile, dels er de kendte oliereserver faldende. Derfor arbejder man med løsninger, der ikke er afhængige af råolie, men man forventer, at det vil tage år at klare en omstilling.
3 Busser og lastbiler vil være blandt de første til at udnytte disse teknologier. Ofte vil det være den køretøjstype, en teknologi afprøves på. Desuden vil nogle af teknologierne med fordel kunne eftemonteres på disse på grund af deres lange levetid og store værdi og for bybusserne specielt på grund af deres indflydelse på lokalmiljøet i tætbefolkede områder. Teknologier Transport kræver energi, og produktion af energi på basis af et brændstof giver et tab. Det vil det altid gøre, selvom der arbejdes ihærdigt på at reducere disse tab. Figur 2 viser, hvad energien anvendes til for en bil ved blandet kørsel. Den efterfølgende gennemgang af teknologierne følger opdelingen i figuren. Luftmodstand Rullemodstand Bremsning / acceleration Transmissionstab Udstyr (lys mm.) excl. aircondition Figur 2: Fordeling af en personbils energiforbrug ved almindelig kørsel. Tab i motor Energi, der bruges til kørsel, kan deles op i: Luftmodstand. Betyder mest ved høj hastighed, altså ved motorvejskørsel. Den søges reduceret ved at gøre køretøjerne mere strømlinede og med mindre frontarealer. Rullemodstanden. Reduceres ved hjælp af dæk med lav rullemodstand og lav køretøjsvægt. Bremsning/acceleration. Betyder mest ved bykørsel, hvor der startes og stoppes ofte. Tabet reduceres ved at gøre køretøjerne lettere, men også ved at udvikle systemer, der kan lagre bremseenergien. Køretøjerne gøres lettere ved at optimere de enkelte konstruktioner, ved at samle flere funktioner i én komponent samt ved at benytte lettere materialer. Transmissionstab. Dette arbejdes der også på at reducere, men det vil måske alligevel stige fremover for de mere avancerede transmissionssystemer.
4 Fremtidens bilteknologier Tab til udstyr, f.eks. lys, elbagrude, elvarme i sæder, elopvarmning af lambdasonde (ved start), aircondition mm. Dette vil næppe falde fremover, idet brugernes krav til komfort er stigende. Desuden vil noget af sikkerhedsudstyret og det emissionsbegrænsede udstyr kræve energi. Der vil dog komme volts systemer som erstatning for 12 volts systemerne, som vil medføre reduktion af eltabene. Hovedparten af energien tabes i motoren som varme i udstødningsgassen og i køleren. Disse tab arbejder motorproducenterne på at reducere. Der benyttes forskellige teknologier for benzin- og dieselmotorer. For benzinmotorer: Turboladning og køling af indsugningsluften (ladeluftkøler eller intercooler) og/eller variabel længde af indsugningssystemet bevirker resonans af luftflowet. Begge giver større luftflow til motoren. Variable kompressionsforhold betyder, at der altid kan køres med maksimale kompressionsforhold uden tændingsbanken og dermed høj virkningsgrad. Direkte indsprøjtning betyder, at benzin indsprøjtes direkte i forbrændingsrummet. Dette sikrer, at den rigtige mængde brændstof indsprøjtes på det rigtige tidspunkt, og at brændstof/luftblandingen er let at antænde. Teknikken kan dog give en øget partikelemission, da benzinen ikke har så lang tid til at fordampe og stadig kan være på dråbeform, når forbrændingen starter. Variabel ventilstyring reducerer det pumpetab, der opstår, når luftmængden styres af et spjæld. Mager motor (lean burn) betyder, at motoren kører med luftoverskud (det gør en dieselmotor altid). Det giver en bedre virkningsgrad, men også en øget NO x -emission, da NO x ikke kan reduceres i en normal 3-vejskatalysator, når der er luftoverskud. DeNO x -katalysatorer er katalysatorer, der enten omsætter NO x eller kan lagre NO x i en periode, selvom der er luftoverskud, hvilket gør det muligt at køre motoren med luftoverskud i længere perioder. Elektronisk kontrol. Det meste af ovenstående skal styres af elektronik. Udviklingen af computerstyring er derfor helt afgørende for flere af ovenstående teknologier.
5 For dieselmotorer og i høj grad også for motorer til busser og lastbiler, hvor nogle af teknikkerne allerede er indført: Indsprøjtningssystemet. Der udvikles commonrail og pumpedysesystemer, der kan give bedre styring af såvel indsprøjtningstidspunkt som længden af indsprøjtningen samt et højere indsprøjtningstryk, hvilket giver en bedre forbrænding og færre partikler. Udnyttelse af deno x -katalysatorer, som betyder, at motorerne kan justeres til optimal virkningsgrad i stedet for justering til lav NO x -emission. Variabel ventilstyring, som betyder mere optimal forbrænding. Igen er den elektroniske styring en betingelse for, at motoren kan styres optimalt. Fælles for motorerne er, at de udvikles til at blive mindre og lettere for samme ydelse, hvilket giver mulighed for at fremstille mindre og lettere køretøjer. motorens mest brændstoføkonomiske område (typisk midt i omdrejnings- og effektområdet) flyttes mod områder, der benyttes oftere ved normal kørsel, se figur 3. Figur 3: For to motorer vises linier for konstant specifikt brændstofforbrug [g brændstof pr. kwh] som funktion af omdrejningstal og moment. Figuren er afgrænset opad af motorernes maksimale moment. Desuden findes en linie for kørselsmodstanden i 5. gear. Den ældste motor er vist med kraftige linier og har et stort område med maks. 270 g/kwh. Den nye har et mindre område (270 g/kwh), men da det ligger meget nærmere det ofte benyttede belastningsområde, er denne motor mere brændstoføkonomisk i dette køretøj. (Kilde: Automotive Engineering International)
6 Fremtidens bilteknologier Forbindelsen mellem motor og vej, transmissionssystemet, giver ikke alene det allerede nævnte transmissionstab, men det er også bestemmende for, i hvilket område motoren belastes. Desuden kan avancerede systemer oplagre bremseenergien. Der er en væsentlig udvikling i gang inden for automatiske, evt. trinløse, gear. Disse vil have en højere virkningsgrad end de tidligere brugte automatgear med momentomformer, og de vil gøre det muligt at bestemme, hvilket omdrejningstal motoren skal køre med for at arbejde optimalt. Effekten derimod bestemmes stadig af chaufføren, der kontrollerer f.eks. accelerationen og hastigheden. Hvis transmissionssystemet tilføjes et energilager, kan et overordnet system også influere på den effekt, motoren skal yde. Der kan hentes fra lageret, hvis effektbehovet er større end det, der er optimalt for motoren, eller der kan lægges på lager, hvis effektbehovet er for lavt. Bremseenergien kan også lagres i stedet for at blive omdannet til varme i bremserne, og motoren vil kunne stoppes helt, hvis effektbehovet kan trækkes fra lagret. Et sådant system vil have et større tab i transmission og til lagring end et simpelt konventionelt system. Om det energimæssigt er optimalt, afhænger af, hvad der kan vindes i øget motorvirkningsgrad og ved bremseregenerering. Det har også stor betydning, hvordan køretøjet køres: et køretøj, der anvendes meget til bykørsel med mange start og stop, vil have meget mere ud af et avanceret transmissionssystem end et køretøj, der hovedsageligt kører på motorveje. Biler og større køretøjer udvikles således på mange områder, men det er vigtigt at bemærke, at besparelserne på de enkelte områder ikke bare kan lægges sammen. Hvis et køretøj f.eks. gøres lettere, reduceres tabet til bremseenergien, hvilket betyder, at den absolutte gevinst for et avanceret transmissionssystem bliver mindre. Når motorerne på den anden side udvikles til at blive mindre, betyder det, at køretøjet også kan gøres mindre og lettere. Der vil derfor blive behov for en endnu mindre motor, hvilket kaldes down sizing. Down sizing er en af de væsentligste muligheder for at fremstille virkelig brændstoføkonomiske biler. VW og Audi har fremstillet hver sin 3 l bil, dvs. biler, der kan køre 100 km på 3 l brændstof. VW har også lavet en prototype, der kun bruger 1 l diesel på at køre 100 km. Der er plads til to personer, som sidder bag hinanden, og der er bagageplads, selvom det ikke er meget. Køretøjet vejer 290 kg, og med en encylindret dieselmotor på maksimalt 8,5 hk har det en tophastighed på ca. 120 km/t.
7 Figur 4: VW s prototype, som kun bruger 1 l diesel på at køre 100 km. Den har f.eks. kørt fra Wolfsburg til Hamburg på 2,1 liter (230 km) med en gennemsnitsfart på 75 km/t. (Kilde: VW hjemmeside) Men er det en bil? Vil brugerne acceptere/købe et sådan køretøj? Bilproducenterne kan lave køretøjer med meget lave forbrug, men det hjælper kun med til at reducere CO 2 -udledningen, hvis de købes og bruges!
Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs merePROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs mereKørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave
KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereEnergiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006
Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse
Læs mereINTRODUKTION TIL HYBRIDISERING
INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mereÅrlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.
Energikrav [km/l] Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780268 Fax 7262 6790 pda@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om
Læs mereMiljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?
Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet
Læs mereKVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle
KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereCivilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik
Simulering af busser og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Indledning SEEK er et beregningsprogram til simulering
Læs mereKVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle
KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereIndhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2
Hvor langt på literen 2014 Indhold I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 ved energirigtig kørsel. Folderen indeholder desuden en
Læs mereEuropaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang
Læs mereNye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo
Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til
Læs mereMuligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund
Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mere7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ
7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.
11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEnergirigtig køreteknik
Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereIDEKATALOG TIL VOGNMÆND
IDEKATALOG TIL VOGNMÆND Dette idekatalog er en samling af brændstofbesparende og CO2-reducerende tiltag, som vognmænd kan implementere i deres virksomhed. Listen er ikke udtømmende, og hvis vognmænd har
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereC3 Sportvan. Prisliste og tekniske specifikationer
C3 Sportvan Prisliste og tekniske specifikationer Sidst opdateret 1. februar 2016 Side 2 ud af 5 TEKNISKE SPECIFIKATIONER MOTOR PureTech 68 PureTech 68 PureTech 82 BlueHDi 100 S&S (Euro5) S&S Cylindervolumen
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereWIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG
WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG 1 1 2 3 6 4 7 5 8 9 10 12 13 21 11 20 18 19 16 17 14 15 2 I. Tekniske Data Model: WIC 4000 Plus. Tilslutning: 12V DC via. krokodillenæb. Strømforbrug: 192 W. Dimensioner:
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereAgility 50. Pris: 9.995 ekskl. levering
Agility 50 4-takts Pris: 9.995 ekskl. levering Halogenforlygte Klare blinklysglas El- og kickstart Med en stærk 4-taktsmotor, et lavt benzinforbrug og stor driftmæssig stabilitet kombineret med en konkurrencedygtig
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereFremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor
Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereNr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
Læs mereDIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort
L 321/54 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2012 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EØS-relevant
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereFra 1963 og frem til 2009 er der sket rigtig meget med udviklingen af nye ambulancer.
Fra 1963 og frem til 2009 er der sket rigtig meget med udviklingen af nye ambulancer. I 1987 blev Dodge Power Wagon afløst af VW LT 35, som på det tidspunkt var noget af et fremskridt, som dig senere viste
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereBeskyt miljøet og bundlinjen
23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereForlængelsesbånd. SC-/TC-Serien. Skånsom opbevaring høst succes!
Forlængelsesbånd fra SC-/TC-Serien Skånsom opbevaring høst succes! Større udbytte: Grimme indlagringsteknikken! Innovative ideer og et stort antal på høj ydelseskraft, robusthed samt tekniske nyheder udmærker
Læs mereAlternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER
Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereBekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereKVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!
KVA VIND 10 10 kw husstandsvindmølle > Nyt, kompakt design > Større vingefang > Høj effektivitet > Meget lydsvag Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereK O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat
Læs mereEfterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereRAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.
RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs merePurefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereLuftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?
Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereFrederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.
Læs merePostillonen og miljøet:
Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereChristian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd
, Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereScreening af energiforbruget - Repetition
Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereMassefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg
0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven
Læs mereBILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK
BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK UDARBEJDET FOR DE DANSKE BILIMPORTØRER NOVEMBER 2007 Sankt Annæ Plads 13, 2 1250 København K Tlf. 70270740 BILAFGIFTER OG CO 2 -REDUKTIONER I DANMARK Danmark
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereElbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote
Læs mereUdvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005
Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereMono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:
Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKatalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Læs mereKOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mere