Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI"

Transkript

1 Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1

2 Ændringer i biologiske indikatorer over en fosforgradient i danske innsjøer (Jeppesen et al., 1999) # 2

3 Blågrønalger dominerer ved fosforkonc. over 50 µg P/l # 3

4 Mange innsjøer reagerer ofte langsomt på reduceret fosfortilførsel Kemisk træghed intern gjødsling med fosfor ophobet i sedimentet. Biologisk træghed fiskebestand domineret af karpefisk, der æder dafnierne og udkonkurrerer aborre. undervandsvegetation har svært ved at genetablere sig og kan derfor ikke stabilisere den klarvandede tilstand. # 4

5 Rapport om innsjørestaurering i Danmark. Erfaringer fra 80 innsjøer (Liboriussen et al., 2007). # 5

6 To hovedtyper af restaurerings-metoder i relation til eutrofiering Indgreb, der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) Indgreb, der forøger dyreplanktonets græsning på planteplankton (top-down kontrol) Eller kombinationer af indgreb. # 6

7 Oksygenering af bundvand # 7

8 Oksygenering af Furesø (Frederiksborg Amt, 2006) Før oksygenering Efter oksygenering # 8

9 Binding af fosfor med aluminium # 9

10 Fosfor i alle søer med Al-tilsætning (år 0 = før tilsætning) (Liboriussen m.fl., 2007) # 10

11 Tilsætning af aluminium til Nordborg Sø # 11

12 Sedimentfjernelse # 12

13 Konklusioner (fysisk/kemiske indgreb) Tilsætning af aluminium: Markante korttidseffekter, langtidseffekter mere usikre (afhænger af ekstern tilførsel). Undersøgelser fra Sønderby Sø (DK) viser ingen toxisk påvirkning af bunddyr (ph afhængigt) Sedimentfjernelse: Mindsker den interne P-frigivelse, sedimentkortlægning nødvendig Deponering af sediment kan være et problem, miljøgifte Oksygenering af bundvand: Mindsker den interne P-frigivelse til bundvandet. Risiko for at skabe en øget pulje af mobilt fosfor via øget mineralisering Risiko for opblanding af fosfor fra bundvand til overfladevand # 13

14 Utfiskning og udsætning af geddeyngel # 14

15 Resultater af utfiskning # 15

16 Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på vandkemiske parametre (Liboriussen et al., 2007) Sigtdybde:+100% Suspenderet stof: - 40% Klorofyl: - 40% # 16

17 Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på vandkemiske parametre Fosfor: -25% Kvælstof: -25% # 17

18 Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på planteplankton Biomasse total: -40% Biomasse blågrønalger: -50% # 18

19 Konklusioner utfiskning Klare effekter af opfiskning på vandkemi. Klorofyl, TP, TN og suspenderet stof reduceres til ca. 50%. Størst effekt på SS Blågrønalgeandel reduceres markant I halvdelen af søerne ses en øget udbredelse af undervandsplanter. Fuglegræsning kan være et problem Effekten mindskes i svært eutrofe innsjøer efter 8-10 år Der kan være behov for at gentage eller vedligeholde utfiskningen, indtil fosfortilførslen er reduceret og balancen genoprettet Udsætning af geddeyngel ingen effekt # 19

20 Udgifter til innsjørestaurering. (Liboriussen et al., 2007) # 20

21 Innsjørestaurering - proces # 21

22 Case Årungen og Østensjøvann # 22

23 Status og mål for Årungen (PURA 2009) God økologisk status i 2021 (unntak) God fiskestatus Ikke opblomstring af blågrønalger Vasspest ikke dominerende i strandzonen # 23

24 Temperatur og oksygen profil Årungen (fra Gunnhild Riise et al., 2008) # 24

25 Fosfor- og ph profil i Årungen (Gunnhild Riise et al., 2008) # 25

26 Status og mål for Østensjøvann (PURA, 2009) God økologisk status i 2021 (unntak) Balansert fiskestatus Verneverdig fuglelokalitet Ikke opblomstring af blågrønalger (som kan nå Årungen) # 26

27 Intern fosforgjødsling i Østensjøvann (Grøterud og Haaland, 2007). Stor intern fosforgjødsling skyldes: Store mængder ophober fosfor i sedimentet Kortvarig stratifisering i varme stille perioder giver lavt oksygenindhold i bundvandet Øget ph som følge af høj algeproduktion holder fosfor opløst Ofte opblanding af vandmasserne # 27

28 Restaureringstiltag i Årungen og Østensjøvann Utfiskning af karpefisk (mort) og store gjedder Blågrønalger kan begrænses ved dyreplanktons beiting Intern gjødsling med fosfor reduseres ved utfiskning Reduseret kviksølvindhold i gjedde Indgrebet er relativt billigt Kan kombineres med tilsætning af aluminium i Østensjøvann Reduktion af intern fosforgjødsling Evt. oksygenering i Årungen # 28

29 Effekt på kort og lang sigt To tilstande er mulige i moderat næringsrige innsjøer. Effekt og især holdbarhed af interne tiltag afhænger af fosforpuljen i sedimentet og den eksterne tilførsel af fosfor. Total-P bør være < µg P/l i ligevægt (mål) og aktuelt < µg P/l. Evt. behov for gentagelse eller vedligehold af restaureringstiltag # Møde med PULA, Oslo d. 11. november 2008

30 Tak for opmærksomheden Foto: Rudolf Svensen # 30

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra

Læs mere

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012 11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen. otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del I: Tværgående analyser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ

FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 175 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Eutrofieringsindeks viser, om kvælstof eller fosfor begrænser algerne

Eutrofieringsindeks viser, om kvælstof eller fosfor begrænser algerne Eutrofieringsindeks viser, om kvælstof eller fosfor begrænser algerne Eutrofieringsindeks sætter tal på vandmiljøet, så man kan beregne, hvad tilførsel af næring betyder for tilstanden. Med indekset kan

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord 27. oktober 2011 Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord Sammenfatning Styring af slusen, som har øget saltholdighed i fjorden og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline

Læs mere

Viborg Kommune. Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER

Viborg Kommune. Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER Viborg Kommune Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER Viborg Kommune Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER Rekvirent Viborg

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Københavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG

Københavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Rekvirent Rådgiver Københavns

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 515

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 515 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 515 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 515 24 Jens

Læs mere

Herning Kommune. Fuglsang Sø - algeopblomstring

Herning Kommune. Fuglsang Sø - algeopblomstring Herning Kommune Fuglsang Sø - algeopblomstring ANALYSE AF MILJØFORHOLDENE I FUGLSANG SØ 2007-2014 Herning Kommune Fuglsang Sø - algeopblomstring ANALYSE AF MILJØFORHOLDENE I FUGLSANG SØ 2007-2014 Rekvirent

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

August Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune

August Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune August 2012 Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune 2013-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og baggrund...3 Vandløb...4 Vandløbsspecifikke indsatser...6 Forbedringer

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Københavns søers miljøtilstand 2012

Københavns søers miljøtilstand 2012 Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens

Læs mere

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006) Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 26) 1 Sønavn Kollelev Mose 2 Forfatter(e) Søren Gabriel og Thomas Aabling, Orbicon; N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune; Eva Nissen,

Læs mere