DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
|
|
- Frode Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JANUAR DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
2
3 DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig forening eller kunstner vil i gang med at udvikle undervisningsforløb som en del af den åbne skole, kan du her få viden om, hvordan du griber samarbejdet med folkeskolen an og udvikler forløb, der lever op til folkeskolelovens krav. Du får også indblik i folkeskolens, musikskolens og kultur- og foreningsaktørernes særlige forpligtelser og muligheder i samarbejdet om den åbne skole. Folkeskolereformen åbner for skolebørnenes møde med kunst og kultur. Meningen er at gøre kunst og kultur til en del af børnenes hverdag, fra de er helt små. For kunst og kultur er en sensitiv vej til erkendelse og indsigt og giver som sådan en anden erfaring end den boglige læring. Kunsten og kulturen kræver ikke noget særligt fagsprog, men taler til os gennem sanserne og følelser og er dermed tilgængelig for alle. Når børn møder kunst og kultur, kan de anspores til at forholde sig ligeværdigt til hinandens synspunkter i en situation, hvor der ikke umiddelbart er noget fagligt facit, men hvor de til gengæld skal tale ud fra deres egne oplevelser. Derfor kan de engagere sig i dialog og refleksion i et fællesskab, der danner dem til at kunne bidrage til fællesskabet på lige fod. Når børn og unge aktivt afprøver forskellige kunstneriske udtryk, kan de lære nye sider af sig selv at kende, finde flere veje til succesoplevelser og opdage, at man skal gøre sig umage og samarbejde med respekt for hinandens udgangspunkter for at skabe fælles resultater. Kunsten og kulturen spiller derfor en central rolle for at forme vores fællesskab og er derfor også meget relevant i folkeskolen, der ifølge formålsparagraffen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolen skal arbejde tættere sammen med de lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og foreninger om at udvikle åben skole-undervisningsforløb fx musik- og billedskoler, idrætsforeninger, spejderkorps, museer og biblioteker. Det er et centralt element i den nye folkeskolereform, som trådte i kraft i august 2014.
4 4 DEN ÅBNE SKOLE HVORFOR DEN ÅBNE SKOLE? Formålet med samarbejdet om den åbne skole er både fagligt og socialt: Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag, så de bidrager til at gøre eleverne til fagligt dygtige og livsduelige børn og unge, der er klædt godt på til at indgå i det samfund, de er en del af. Men lige så vigtigt kan mødet med kulturog foreningslivets aktører præsentere eleverne for et læringsbegreb, som møntes på det kunstneriske, det reflekterende eller et engagement i foreningsaktiviteten. Ved at rykke undervisningen ud af skolens vante rammer og ved at invitere aktører uden for skolen ind i undervisningen får eleverne mulighed for at lære på flere måder og i nye læringsrum, for at omsætte teoretisk viden til praksis og for at udvikle nye kompetencer. Samtidig skal samarbejdet om den åbne skole fremme sammenhængskraften i lokalsamfundet og give eleverne indblik i deres muligheder for at få et aktivt fritidsliv og deltage i foreninger og samværsformer, der fremmer deres alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. HVAD ER DET OVERORDNEDE MÅL MED DEN ÅBNE SKOLE OG DEN NYE FOLKESKOLEREFORM? Den nye folkeskolereform har tre overordnede mål, som den åbne skole og alle reformens øvrige initiativer skal støtte op om: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Blandt andet ved at styrke respekten for professionel viden og praksis. Konkrete strategier til at nå målene er blandt andet en længere skoledag med mere tid til fagundervisning, understøttende undervisning og bevægelse samt de nye undervisningsforløb, hvor skolen indgår samarbejder og partnerskaber med aktører i det lokale kultur-, idræts- og foreningsliv om at skabe nye undervisningsforløb.
5 DEN ÅBNE SKOLE 5 HVORFOR BRUGE KRÆFTER PÅ SAMARBEJDE OM DEN ÅBNE SKOLE? Folkeskolen og musik- og kulturskoler, som er kommunale/kommunalt støttede, er gensidigt forpligtede til at søge at indgå i samarbejder om den åbne skole. Folkeskolen er også forpligtet til at søge at indgå samarbejder med det øvrige kulturog foreningsliv. For de øvrige lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og foreninger er det frivilligt, om man ønsker at indgå i samarbejde om den åbne skole. Der er flere fordele ved at deltage aktivt i samarbejder og partnerskaber om den åbne skole: Det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv får bedre muligheder for at indgå som aktive og meningsfulde aktører i børn og unges skole- og fritidsliv og dermed bidrage til, at alle børn møder kunst og kultur og får indblik i det frivillige foreningsliv. Mange kulturinstitutioner har allerede et godt samarbejde med skolerne, som spiller fint sammen med de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Institutionerne får nu bedre rammer til at styrke samarbejdet og skræddersy undervisningstilbuddene, så de lever op til de fælles mål for folkeskolens fag og dermed bliver mere attraktive for skolen at bruge.
6 6 DEN ÅBNE SKOLE HVORDAN SKAL SAMARBEJDER OG UNDERVISNINGSFORLØB UDFORMES? Mulighederne er utallige, når man skal udtænke nye samarbejder og undervisningsforløb om den åbne skole. Forløbene kan foregå på museer, i autentiske kunstnermiljøer, i naturen og i andre alternative læringsrum i lokalsamfundet. Eksempelvis i form af oplæg, udflugter, temadage, workshops, projektforløb, helårsforløb, særundervisning, undervisningsmateriale osv., der bl.a. sætter fokus på æstetiske og taktile læreprocesser, hvor eleverne får mulighed for at prøve kræfter på nye, uvante felter som kunstneriske eller kropslige praksisser, fx idræt eller dans. Forløbene kan desuden indgå på forskellige måder i elevernes hverdag: I den fagspecifikke undervisning, hvor kultur- /foreningsaktøren alene eller i samarbejde med lærerne skaber faglige forløb, som styrker elevernes læring. I den understøttende undervisning, som skal styrke elevernes læring i fagene. Som en del af skoledagen enten som selvstændigt forløb eller som en integreret del af undervisningen. Før eller efter skoletid enten på skolen eller i en nærliggende forening, eventuelt i samarbejde med fritidshjem/-klub.
7 DEN ÅBNE SKOLE 7 HVAD ER DET SÆRLIGE, KULTUR- OG FORENINGSLIVET KAN BIDRAGE MED? Når kultur- og foreningslivet samarbejder med skolen om at udvikle samarbejder i regi af den åbne skole, har begge aktører en særlig faglig viden at bidrage med: Skolen har et indgående kendskab til eleverne og de faglige læringsmål, som samarbejdet skal leve op til, samtidig med at lærerne mestrer de pædagogiske og didaktiske kompetencer. Kultur- og foreningslivets aktører har et indgående kendskab til sine faglige områder, aktiviteter, samlinger osv., samtidig med at de ofte har viden om, hvordan man formidler den faglige viden, så den bliver relevant og vedkommende for børn og unge. Derfor giver samarbejde om den åbne skole både skolen og kultur-/foreningsaktørerne gode muligheder for at skabe synergi, faglig udvikling og dermed en endnu mere målrettet indsats for at styrke børn og unges læring og dannelse som livsduelige mennesker, der kan mestre deres fremtid: Skolerne bruger kultur- og foreningslivets aktører til at sikre en varieret skoledag, og kultur- og foreningslivet får mulighed for at udvikle attraktive undervisningstilbud og -aktiviteter, der lever op til de overordnede kulturpolitiske mål om at sikre, at børn og unge møder kunst og kultur. HVORDAN FÅR MAN ET GODT SAMARBEJDE? For mange kultur- og foreningsaktører er samarbejde og partnerskab med skolen et helt nyt felt. Andre aktører har en lang tradition for at samarbejde med skolen om undervisningstilbud. Med folkeskolereformen er fokus på læringsmål blevet skærpet. Uanset om der er tale om en times besøg eller et månedlangt projekt, skal samarbejder og undervisningsforløb i regi af den åbne skole være med til at indfri de overordnede læringsmål. Men samarbejdet mellem kultur- og foreningsliv og skole skal også bidrage til, at eleverne opnår en refleksion og indsigt gennem autentiske møder med kunst og kultur, der adskiller sig fra den boglige viden, eleverne tilegner sig inden for skolens rammer. Tilsvarende kan det frivillige foreningsliv, hvor børn og unge indgår i et ligeværdigt og forpligtende fællesskab, bidrage til børn og unges demokratiske dannelse. Derfor er det vigtigt at skabe gode samarbejdsrelationer til skolens lærere og helt fra starten forventningsafstemme mål, roller, tids- og ressourceforbrug, når man går i gang med at samarbejde om at udvikle et konkret undervisningsforløb eller en aktivitet: Selvom begge parter fx er opmærksomme på, at aktiviteten skal have både et fagligt og et socialt sigte, kan parterne have forskellige opfattelser af, hvad det vil sige. Det er også vigtigt at indlede samarbejdet i god tid, hvis man ønsker at udvikle et samarbejde eller undervisningsforløb som en del af den åbne skole, der ikke blot fungerer som en traditionel pakkeløsning, men som i særlig grad udnytter, at kultur- /foreningsaktøren kan skabe et alternativt, autentisk og dermed attraktivt læringsrum, der gennem det fælles møde med kunst, kultur og foreningsliv udvikler elevernes indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder og styrker deres motivation og lyst til aktiv deltagelse.
8 8 DEN ÅBNE SKOLE HVAD SIGER LOVEN OM SAMARBEJDET MELLEM FOLKESKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIV? I lov om ændring af folkeskoleloven understreges det i 1, stk. 4, at: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunstog kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Med en længere skoledag får eleverne mindre fritid til at dyrke deres fritidsaktiviteter uden for skolen. Derfor skal der skabes bedre mulighed for at integrere kultur- og foreningslivet i elevernes skoledag og undervisning.
9 DEN ÅBNE SKOLE 9 FOLKESKOLENS FORPLIGTELSE Loven forpligter folkeskolen til at samarbejde med lokalsamfundets kulturinstitutioner og foreninger. Skolelederen på den enkelte folkeskole beslutter, hvordan samarbejdet skal udmøntes i praksis, så skolens undervisning og aktiviteter lever op til de krav, der stilles til kvaliteten i undervisningen. Skolebestyrelsen kan desuden fastsætte principperne for skolens samarbejder og partnerskaber om den åbne skole. Målet med det enkelte samarbejde/partnerskab kan både være kortere og længere undervisningsforløb, dels i den understøttende undervisning, dels som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Det er et krav, at undervisningsforløb og aktiviteter i regi af den åbne skole skal understøtte alle folkeskolens mål inden for de enkelte fag og emner, så eleverne sikres en variation i skoledagen. Derfor kan den enkelte kulturinstitution eller forening kun varetage en del af de understøttende undervisningsopgaver. Derudover stiller loven ikke bestemte krav til samarbejdet, men giver plads til, at særlige lokale muligheder, ønsker og behov kan bringes i spil. KULTUR- OG FORENINGSLIVETS FORPLIGTELSE Lokalsamfundets kultur- og foreningsaktører (fx museer, kunsthaller, scenekunstinstitutioner, frivillige foreninger, idrætsklubber, biblioteker og orkestre) kan indgå i samarbejde med skolerne. De kommunale og kommunalt støttede musik skoler skal indgå samarbejder med de lokale folkeskoler inden for den lovgivning, der gælder for musikskolerne.
10 10 DEN ÅBNE SKOLE MUSIKSKOLERNES SÆRLIGE FORPLIGTELSE De kommunale og de kommunalt støttede musikskoler har ligesom folkeskolen en forpligtelse til at indgå et samarbejde. I lov om musik understreges det i 3, stk. 3: Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik. Musikskolerne er dog kun forpligtet til at samarbejde om at tilrettelægge undervisningen og medvirke i folkeskolens undervisning i musikfaget samt i musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Det enkelte undervisningsforløb i den åbne skole kan handle om alle de tilbud, musikskolen skal/kan udbyde. Samarbejdet kan inddrage musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter i folkeskolens egen musikundervisning. Lederen af den enkelte musikskole beslutter, i hvilket omfang og under hvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal samarbejde med kommunens folkeskoler. Beslutningen skal dog ligge inden for de vedtægter, som kommunalbestyrelsen/musikskolebestyrelsen har fastsat, og under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar for musikskolens virksomhed. Ude på folkeskolerne er det også den enkelte skoleleder, der beslutter, i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder skolen skal samarbejde med musikskolen. Samarbejdet kan udformes på mange måder. Fx kan musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter være et inspirerende supplement til skolens egen musikundervisning, så musikskolen både støtter op om målet for faget og de obligatoriske emner og bidrager til, at eleverne oplever autentiske møder med kunst og kunst nere.
11 DEN ÅBNE SKOLE 11 KULTUR- OG FORENINGSFOLK MÅ UNDERVISE I FOLKESKOLEN Folkeskolelovens 3, stk. 5, giver mulighed for, at skolen i begrænset omfang får lov til at lade personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, [...] varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning. Denne mulighed for at varetage undervisningsopgaver gælder alene i forhold til de aktører, som er nævnt i folkeskolelovens 3, stk. 4: lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler. Andre aktører som fx privatpersoner og udøvende kunstnere vil ikke selvstændigt kunne varetage undervisningsopgaver i folkeskolen, men de kan bidrage til undervisningen som gæstelærere. Det er skolelederen, der beslutter, om personer udefra med de rette kvalifikationer kan varetage undervisningsopgaver, og skolelederen har det overordnede ansvar for undervisningen. DELTAGELSE I ELITEIDRÆT OG MUSIKSKOLE KAN GODKENDES SOM UNDERVISNINGSTIMER Folkeskolelovens 33, stk. 9, giver mulighed for, at en elev efter tilladelse fra skolelederen i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt i valgfag ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. I praksis betyder det, at den enkelte elev kan få fri fra skole til at deltage i musikundervisning i musikskolen eller eliteidræt i idrætsforeningen. Det er op til skolelederen at tage stilling til omfanget af fritagelsen. Det vil i udgangspunktet typisk dreje sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag. Elevens forældre skal selv betale for undervisning/træning på musikskolen/i idrætsforeningen.
12 KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V LAYOUT: STÆHR GRAFISK FOTO: HENNING HJORTH
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereNotat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.
Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereSkolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag
Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR:
EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR: Tranbjergskolens princip for adgangen til i begrænset omfang at opfylde undervisningspligten udenfor for skolen i en musikskole eller i en idrætsforening (eliteidræt) Formål
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereFolkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..
Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereDen åbne skole. Overordnede mål og rammer
Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereNorddjurs Kommunes Ungdomspolitik
08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereVejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereReferat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. december 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 9:00-13:00 Medlemmer:
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereVelkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen
Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs merePartnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Læs mere