Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar Juli årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Juli årgang 2

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars Larsson Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk Tønderfesten Svendeprøven d. 22. juni Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Larsson Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg pobe@bbsyd.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet/Skorstensfejerdata: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Endnu engang afsluttedes svendeprøven med værdighed og maner. Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Hugo Stjernholm hugo@skorstensfejeren.dk Indhold Ægtepar slap heldigt fra kulilteforg... 3 De farlige brændeovne... 6 Generalforsamlinger... 8 Temadag og generalforsamling Øst Nye svende På kollegialt besøg i Erfurt Brand i svensk ødegård Studierejse til Ljungby i Sverige Mærkedage Efter højtideligheden var der festmiddag med dinnermusik leveret af Madam Blå, der efterfølgende også spillede op til dans. Som traditionen byder, holdt vi vor flotte højtidelighed, hvor de nye svende får deres svendebrev. Der var pyntet op med bannere og faner, og laugsladen stod på sin plads på det flotte bord med klenodier fra gammel tid foran oldermanden og skuekommissionen. De nye svende og deres mestre blev kaldt op til oldermanden og fik efter tur deres svendebrev. Hvis lærlingen havde udstået læretiden, fik han sit svendebrev, men hvis der endnu manglede lidt, fik mester brevet i varetægt, til dagen oprandt. Der blev holdt festtaler af oldermand Keld L. Jensen og formanden for skuekommissionen, John Clemmesen, samt fagforbundets repræsentant, Rolf Møller Hansen. LL Forsidebilledet hænger som maleri i Palæet i Tønder. (Foto: Poul Berg) 2

3 Kulilte i kroppen efter fuskermontage Ægtepar slap heldigt fra kulilteforgiftning forårsaget af sjusket håndværker! Af formand for OSS Elisabeth Weber En oliefyrstekniker blev kaldt ud til et stop. Da han ankom til adressen, lugtede der ikke ligefrem af velduftende parfume i kælderen. Kunden forklarede, at fyret var gået ud flere gange, og at hustruen havde beklaget sig over lugten, som hun også mente var skyld i, at hun altid følte sig utilpas i hjemmet. Da teknikeren havde hørt denne forklaring, ville han kontrolmåle fyret. Da han fjernede proppen til målehullet i røgrøret, væltede røggasser ud. Konklusionen var: stoppet skorsten. Derefter åbnede han renselemmen til skorstenen - denne sidder i 1,5 meters højde - og ud af lemmen væltede det med lecasten. Teknikeren fik nu at vide, at kunden havde fået en Isokern isat og ny brændeovn monteret ca. tre måneder tidligere af en brændeovnsmand. Kunden havde rekvireret skorstensfejer til godkendelse af den nye Isokern, men dette var endnu ikke blevet udført på grund af ferie og udlandsrejse fra kundens side. Nu blev skorstensfejeren tilkaldt. Han rensede skorstenen for leca og vurderede, at det ville være hensigtsmæssigt at tilkalde en teknisk konsulent fra Isokern for at undersøge skorstenen. Ejeren valgte at følge skorstensfejermesterens råd. Derfra følgende rapport: Vedr. Ejendommen XX. Efter anmodning fra ejer af overnævnte ejendom foretog jeg d inspektion af skorstenen på ejendommen for besigtigelse af, om Isokern nedsænkningsrør var korrekt monteret i skorstenen, altså i henhold til godkendelse for produktet. Skorstenen på ejendom er en muret skorsten, indvendig mål 24 x 24 cm med Isokern nedsænkningsrør Ø 15 cm. Skorstenen er trukket på loft. Der er til skorstenen tilsluttet en oliefyret kedel i kælder og en brændeovn i stuen. Efter det for mig oplyste er Isokern nedsænkningsrør monteret i juni måned Ved inspektion af skorsten kunne følgende fejl konstanteres: 1. Fra renselem i bund af skorsten er der fjernet 30,5 liter løs leca, der ikke er blandet med cement. 2. I røgrør i oliefyret var der en del løs leca. 3. Isokern nedsænkningsrør er ikke limet i samlinger 4. Samleringe er ikke monteret 5. Nedsænkningsrør ikke skåret i smig og limet ved samling, lysningsareal i skorsten reduceret med ca. 25%. De fundne monteringsfejl, giver fra min side anledning til følgende bemærkninger : Løs leca skal ikke forekomme, idet leca skal blandes med cement i forholdet 1 del cement til 20 dele leca. 3: Der skal benyttes skorstenslim i samlinger, således at skorstenens tæthed er i orden. 4. Der skal benyttes samleringe af rør, så det sikres, at rør står nøjagtigt ovenpå hinanden. 5. Skorstenens lysningsareal er Ø 15 cm. Ved reducering af dette areal vil der være en stor modstand, hvor skorstenen indsnævres. Konklusion: Den udførte montering af Isokern er ikke i overensstemmelse med monteringsanvisning for produktet. Denne montering, som er udført på ejendommen, bevirker, at skorstenen ikke kan fungere efter hensigten, men tværtimod vil der kunne opstå store problemer med at skabe det nødvendige træk i skorstenen, opnå en optimal forbrænding samt få afledt røgprodukterne. Min anbefaling vil derfor være, at de monterede Isokern nedsænkningsrør fjernes. Der foretages herefter en ny montering af Isokern nedsænkningsrør i henhold til Sekretariatet v/ Elisabeth Weber Hostrupvej 27, 6710 Esbjerg V. Tlf olieoggasbraender@gmail.com monteringsanvisning for produktet. Såfremt yderligere oplysninger ønskes, står jeg gerne til disposition med sådanne. Efterfølgende kontaktede ejeren skorstensmontøren. Denne var dog ret uvillig til at komme og mente først, han havde tid efter ca. 14 dage. Montøren måtte efterfølgende udbedre skorstenen fire gange, før arbejdet kunne godkendes af Isokern og skorstensfejeren. Beboerne blev undersøgt på hospitalet, der konstaterede, at hustruen var kulilteforgiftet i mild grad, og at kulilten ville forsvinde fra kroppen af sig selv, da der nu ingen forureningskilde var mere. Det må være den udførende håndværkers pligt at rekvirere tilsynsmyndigheden for godkendelse af arbejdet inden ibrugtagning. 3

4 Annoncer Mesterskolebevis Er du en af dem, der er blevet færdig med mesterskolen, kan du fra Fagligt Udvalg få udstedt et mesterskolebevis. Beviset, der udstedes af Fagligt Udvalg og underskrives af begge organisationer, er din dokumentation for, at du har deltaget og bestået hele uddannelsen. Når du sender dine kursusbeviser, skal du sørge for, at både beviserne fra handelsskolen som den ene del af din uddannelse er med og som den anden del dine AMU-beviser fra den skorstensfejerfaglige del ligeledes medsendes. Du kan maile til Kim Fusager Balle fra Blik og Rør eller til John Clemmesen fra Skorstensfejerlauget Det er en fordel, hvis du scanner dine beviser og sender dem samtidig. JC SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vivijankl@gmail.com 4

5 Annonce 5

6 Erfaring contra opstyltet videnskab De farlige brændeovne! Af fhv. skorstensfejermester, nu rentier MUGGE, alias Erling Mogensen. Klimaændring og forurening er blevet tidens samtaleemne, og der er mange kloge hoveder, der udtaler sig. Selv om jeg har en højere uddannelse (skorstensfejer), vil jeg slet ikke diskutere med de lærde på det teoretiske plan. Der kan jeg ikke være med, men jeg har en livslang erfaring på 81 år. Forleden læste jeg i avisen, at mange københavnske børn lider af astma, og når vejret er tungt, tidobles antallet af børn, der må til lægen med vejrtrækningsproblemer. Det er for mig bevis nok for, at det er luftforurening, men det kan ikke være brændeovnene, for dem er der ikke mange af i København! Da jeg kom i lære i 1947, havde vi stadig mange 18 (47x47 cm) skorstene. Brandpolitiloven fra 1927 sagde, at de skulle renses af skorstensfejeren ved personlig gennemgang. På landet fyrede alle i kakkelovne og på komfur, og der var ikke en dag, uden at jeg kravlede op gennem en skorsten. Det værste, jeg vidste, var, når jeg kom cyklende ind i en gård og de hvide italienere, der gik og skrabede på møddingen midt på gårdspladsen, var næsten røde, for så vidste jeg, der var svovl i tørvene. Når man var færdig med morgenmaden, kom man lidt tørvestrøelse på gløderne i komfuret, og så lå det der og fes. Rensedøren kunne godt sidde over komfuret, og så måtte jeg hurtigt ind for ikke at brænde mig og op gennem skorstenen. Jeg havde kun munddugen til at beskytte vejrtrækningen, og svovlen sved i lungerne. Flaskegassens udbredelse gjorde heldigvis et godt indhug i de gamle skorstene, for når husmoderen holdt op med at bruge komfuret, fik skorstenen for lidt varme, og så kom der løbesod. Det var begyndelsen til enden for de gamle skorstene. Min far har fortalt, at han som ung svend før 1930 var en tur i Pandrup. Der var dage, hvor de kun havde håndkost med på arbejde. Den brugte man, mens man kravlede op gennem skorstenen. Far blev 82 år, men han havde det skidt på det sidste. Sygeplejersken sagde en dag til mig. Jeg ved godt, du også er skorstensfejer, men jeg tror, det er soden, der har ødelagt hans lunger. Hun havde læst i en medicinsk artikel, at dødeligheden blandt københavnske skorstensfejere var meget større end blandt andre sammenlignelige grupper. Jeg spurgte, om hun også vidste, at en af skorstensfejerne i undersøgelsen i en brandert var faldet ud af et vindue på Mallorca. Man havde heller ikke spurgt om deres alkohol- og tobaksforbrug! Det er jo en privat sag! Efter min opfattelse havde min far KOL. Det var ikke sod eller luftforurening, der slog ham ihjel, men 30 cigaretter daglig, og han var begyndt at ryge som 14 årig. Når jeg mødte om morgenen, var han gerne i gang med morgenkaffen og den første smøg. Han hostede og sagde engang: Den første er den værste!! Min kone havde aldrig røget, og da hun en morgen spurgte til min hoste, og jeg sagde, det ikke betød noget, sagde hun: Det tænkte jeg nok, men du sagde engang, at du røg, fordi du ku li det, men hvis dit helbred var truet, ville du holde op! - Den sad! Samme dag gik jeg ud og satte mig på min yndlingsbænk i haven og tog - som en dødsdømt - den sidste smøg. Sådan følte jeg det også. Jeg var 43 år, og kan endnu se mig selv sidde der på bænken, men jeg har ikke røget siden, og det er jeg glad for. Tre måneder efter kunne jeg igen cykle op ad bakken, og jeg fik min lugtesans igen! I mit sommerhus har jeg en bekkasin brændeovn. Det er den gamle model med en nyttevirkning på 50% og må efter loven benyttes, men ikke genopsættes. Jeg er glad for den, for den er nem at have med at gøre. Jeg bruger den højst 10 gange årlig og kan slet ikke bruge alt det træ, som nødvendigvis skal fjernes fra en sommerhusgrund, så nyttevirkningen er ligegyldig. Der er forslag om at indføre en energiafgift på kr 4000 MUGGE for godkendte ovne og kr 8000 for ikke godkendte. Skal jeg af med 8000 årligt, ryger den ud, og det gør nok halvdelen af Danmarks brændeovne, for de fleste bruges kun sjældent, men de står som en reserve. Der kan komme en nødsituation med strømafbrydelse. Så er den rar at have! Det er sket før! De, der rigtig har forstand på energi og miljø, anbefaler bl.a. jordvarme, og dem er skorstensfejerne glade for, da anlægsomkostningerne bevirker, at de fleste får for lidt rør i jorden, så de fryser, når det bliver vinter. Og hvad gør man så? Man køber en brændeovn! Sådan er der jo så meget! Jeg har lige læst en artikel af en skorstensfejer, der arbejdede som svend for 100 år siden. Han fortæller, at de startede hjemmefra kl. 6 mandag morgen og kom hjem lørdag aften. De gik på bare fødder til den landsby, hvor de skulle feje og fik kost og logi på gårdene. De blev ikke vasket hele ugen, og de sov i stalde eller på høloftet. Fejerne kom næsten aldrig på taget, for alle skorstene kunne rense nede fra, dvs. de kravlede op gennem dem og skrabede soden af undervejs. Ham mødte jeg engang, da jeg var nybagt skorstensfejermester. Ved et møde kom en kollega hen til mig og sagde, at der var en mand, der gerne ville hilse på Aages søn. Aage var min far, og da han startede som lærling ved Bernhard Møller i Grenaa den 1. januar 1923, havde de en svend, der hed Peter Bertelsen, og ham var det. 6

7 Annoncer Han blev senere mester i Bramminge og temmelig gammel. Det er jo utroligt med al den forurening, han har været udsat for, men det skyldes måske, at vi ikke vidste, hvad forurening var! Der er ingen tvivl om, at der i dag er mange stoffer i både luft og mad, som er skadelige, og som vi ved for lidt om, men på mange måder er folk også blevet pivede. Se blot skorstensfejerne. De må ingenting. Der sidder nogle kvinder i Arbejdstilsynet, som meget bedre end skorstensfejerne ved, hvad der er farligt, men hvis man har lært sit fag, kan man selv vurdere det, og statistikken kan sikkert bekræfte, at der er mindst lige så mange ulykker i dag, som i min tid. I min tid måtte man stole på sig selv og ikke dårligt vedligeholdte trin og stiger! Lad mig slutte med lidt historie om Peter Bertelsen, som min far har fortalt. Peter B., som far kaldte ham, var 30 år og ungkarl. Han gik med knækflip, fjederstøvler og handsker og brugte 6 skjorter om ugen. Altid elegant! Han blev sekretær i fagforeningen og kom hjem med en gammel skrivemaskine, som ikke kunne skrive, men den ordnede min far. Han havde lidt problemer med øjnene, så far blev også hans sekretær. Han havde talt om briller med en urmager ude på Mols, men det var endnu ikke blevet til noget. Min far måtte derfor både læse og skrive hans breve, og det kunne godt være lidt pinligt, når det var noget med en pige! Engang gik det helt galt. Far skulle skrive et brev til fagforeningen om understøttelse og et brev om briller til urmageren, men Peter B fik byttet om på kuverterne, så fagforeningen fik en ansøgning om nye briller og urmageren en anmodning om understøttelse, og det var jo ikke så godt. De to boede på samme værelse uden varme, og belysningen var petroleumslamper. Der var dog elektricitet i huset, men det var for dyrt i brug! Peter B blev på et tidspunkt fyret, og det var, som min far sagde, nok fordi far blev for dygtig! Hvorfor betale svendeløn, hvis en lærling kunne udføre det samme for 1 kr om ugen + kost og logi. 7

8 Generalforsamlingerne Generalforsamlingerne i afdelingerne Den 26. april var der generalforsamling i Østre Afdeling og i Vestre Afdeling den 11. maj. Ved begge generalforsamlinger var der et pænt fremmøde af medlemmer. Som faste punkter var der beretning fra formanden, Fagligt Udvalg og Fagteknisk Udvalg, og herudover var der en orientering fra SkorstensfejerData om de sidstnye opdateringer i systemet, samt hvad vi kan vente os af nyt inden for en overskuelig fremtid. Der var to nye mestre, som fik deres mesterbrev udleveret. Ny mester i Østre Afdeling: Karsten Ellehammer Nielsen, Næstved. Karsten afløser Viggo Hansen. Jens Chr. Sø, formand for vestre afd. Lars Michelsen Ny mester i Vestre Afdeling: John Merrald, Horsens. John afløser Finn Jensen. LL John Clemmesen, Fagligt Udvalg Vibeke Klitå Jacobsen, Skorstensfejerdataa Jens Chr. Sø overrækker mesterbrev til John Merrald Keld Thorstensen er på talerstolen Fmd. for Østre Afd. Tom Høeg Andersen 8

9 Annonce 9

10 Temadag Temadag og generalforsamling i Ø-A Den 25. april var alt, hvad der kunne krybe og gå af skorstensfejere i Østre Afdeling - mestre, svende og lærlinge - indbudt til en temadag, og næsten alle deltog, i alt 220 mand. Temadage har vi kendt længe i klubberne, men sidste efterår aftalte vi på et bestyrelsesmøde i afdelingen, at vi skulle prøve at gå sammen om en temadag, for når vi var så mange, var der større mulighed for at trække på nogle kompetencer, som ellers ikke var til at komme i nærheden af rent økonomisk for en enkelt klub. Vi havde 3 temaer om formiddagen, hvor deltagerne var delt op i 3 hold som rokerede mellem temaerne: 1. Kropssprog v/ Finn Kistrup 2. Fagteknisk Udvalg v/ Kim Laue og Rene Dahl 3. Besøg på leverandørudstillingen Dagen begyndte med kaffe og morgenbrød, inden vi tog fat i grupperne. Gruppe 1, hvor Finn Kistrup meget billedlig fortalte, hvordan man agerer og ikke agerer hos kunderne. Jeg tror, at alle fik noget med hjem. Gruppe 2. Fagteknisk udvalg havde som sædvanlig en god og saglig gennemgang af sidstnye lovstof. Der blev samtidig repeteret lidt af tidligere love. Kim Laue orienterer fra Fagteknisk Udvalg Gruppe 3. Leverandørudstillingen især var et stort tilløbsstykke for svende og lærlinge, som sjældent får lov til at se produkterne, før mester har købt dem hjem. Der var i alt 20 leverandører til stede på udstillingen med inspektionskameraer, roterende værktøj, branchebeklædning, tagstiger og trin, brændeovne og pilleovne med tilbehør, faldsikring, arbejdsmiljøkonsulent, skorstensfejerværkstøj, tryksager og dataløsninger m.m. Efter formiddagens temaer fik vi en dejlig frokostbuffet, så vi havde kræfter til at klare eftermiddagens tema: og Rene Dahl orienterer videre. Det gjaldt bl.a. nye love. Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom. v/ Freddy Meyer. Freddy Meyer er en person som har prøvet lidt af hvert, og i hans indlæg fortalte han om forskellige situationer i sit arbejdsliv. Jeg må jeg sige, at det kan 10 ikke gengives, det skal opleves. Alle 220 mand i salen var flere gange helt opløst af grin. Dagen sluttede til fyraftenstid, og jeg tror, alle har haft en god dag. LL

11 Temadag Leverandørudstillingen især var et stort tilløbsstykke for svende og lærlinge, som sjældent får lov til at se produkterne, før mester har købt dem hjem. Der var i alt 20 leverandører til stede på udstillingen med inspektionskameraer, roterende værktøj, branchebeklædning, tagstiger og trin, brændeovne og pilleovne med tilbehør, faldsikring, arbejdsmiljøkonsulent, skorstensfejerværkstøj, tryksager og dataløsninger m.m. 11

12 12

13 Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver Fra venstre: Elev & (læremester) Daniel Bruun Mellerup (Jens Hellmers, Ålborg) Kim Behmer (Martin Brodersen Hansen, Egtved) René Mønster Jørgensen (Martin Nielsen, Helsingør) Ivan Pedersen (Anders Sørensen Timmerby, Grinsted) Martin Koch (Christen Støttrup, Thyholm) Peter Vahlberg Nielsen (Walther Hansen, Frederikshavn) Tom Harring Andersen (Per Knudsen, Viborg) Mark Lüders-Sørensen (Jesper Jul Jensen, Brovst) Tonny Møller (Lars Karlsen, Oksbøl) 13

14 Skandinavisk samarbejde med Tyskland en mulighed? På kollegialt besøg i Erfurt Af John Clemmesen, Fagligt Udvalg Michael Siwertsen og jeg var i det tidligere DDR på besøg ved de tyske svende for at finde ny inspiration til den danske uddannelse. Der er ansat syv personer i det tyske forbund, og de har ca 8500 medlemmer. I Tyskland er det svendene, der udbyder efteruddannelseskurserne, som kan afholdes lokalt i de enkelte klubber, hvor der kommer en repræsentant fra forbundet og underviser. Denne er typisk selv i et ansættelsesforhold hos en lokal mester, men han har dygtiggjort sig inden for et område og formidler så sin viden til kollegerne en aften om måneden. Enhver betaler for sig selv i den sammenhæng. Alternativt tager svendene på virksomhedsbesøg for på den måde at skaffe sig viden. Dette ligeledes om aftenen. Michael og jeg har ved flere lejligheder haft mulighed for at deltage, blandt andet i et minikursus omkring kondenserende biobrændselskedler og solcelleanlæg til produktion af el. Kurser, der udbydes i forbundet, er enten korte kurser på én eller to dage for egen betaling eller et kursus på op til 22 uger i energirådgivning, hvor platformen er e-learning. Denne kursusform var hovedårsagen til vores besøg. Vores ide er en integration omkring energirådgiveruddannelsen i de nordiske lande sammen med Tyskland. Men inden vi når så langt, er der rigtig mange sten, der skal vendes først. 14 Hvornår og hvordan vi evt. kan kombinere denne uddannelse med vores mesterskole, er det svært at spå om. Men vi arbejder ufortrødent videre på en bedre og mere fremtidssikret uddannelse for skorstensfejerhåndværket i Danmark - og muligvis i samarbejde med landene omkring os.

15 15

16 16

17 Annoncer 17

18 Dansk tragedie i Sverige Brand i svensk ødegård En røgalarm eller to kunne måske have reddet den sovende, danske familie. Den 8. april nedbrændte en ødegård i Tidaholm over hovedet på seks personer, børn og voksne, alle danskere. Ingen overlevede. Det var et gammelt hus fra 1800 tallet opført i træ med murede skorstene, ildstederne var både porcelænsovne og jernovne. Huset har sikkert været isoleret med mange spændende ting fra savsmuld og spåner til mos og papir, men det har trods alt stået der i rigtig mange år. Alt, hvad der nu var tilbage, var skorstenene. Brandårsagen kendes ikke, men myndighederne hælder til, at overfyrede ovne eller et glemt stearinlys kan være årsagen. Jeg var selv i Sverige på det tidspunkt og ikke langt derfra, og det var koldt på det tidspunkt med nattefrost, så man kan forestille sig, at der var lagt i ovnene til natten for at holde det dårligt isolerede hus varmt til om morgenen. Ulykken har naturligvis gjort indtryk på mange og ikke mindst andre danskere, som har hus i Sverige. Mange af dem er medlemmer af foreningen Danske Torpare, som repræsenterer over personer. Foreningen har haft en artikel i medlemsbladet om nogle brand-tjek, samt hvad man skal overveje, når man installerer skorstene og ildsteder, herunder at få installationerne efterset af den stedlige skorstensfejermester. En meget informativ artikel. Lars Larsson 18

19 Lærlings oplevelser i det fremmede Studierejse til Ljungby i Sverige Af Stefan Sørensen, Frederiksværk Mandag den 14. maj satte jeg kursen mod Ljungby i Sverige, som ligger 125 km nord for Helsingborg. Jeg var kørt tidligt hjemmefra for at være der til mødetid kl. 07. Jeg skulle møde mesteren i Ljungby, Sandy Carlsson. Da jeg havde klædt om til arbejdstøj, fik jeg hilst på de svende, som arbejder for Sandy, og herefter gav Sandy besked om, hvem jeg skulle køre med, og hvilke arbejdsområder, der var planlagt. Vi skulle ud for at trykprøve skorstene samt foretage brannskyddskontrol. Det gik hurtigt op for mig, at der var forskel på den måde, der blev arbejdet på i forhold til hjemme i Danmark. F.eks. har det i Sverige i mange år været et lovkrav, at der skal være fastmonterede stiger eller tagtrin på taget. Kunderne bliver skriftligt underrettet et par uger inden, skorstensfejeren kommer, og så er det kundens pligt at sørge for, at der er rejst en stige op til taget ved tagstigen. Det første sted, vi kom ud til, skulle vi godkende en hjemmebygget pejs, som bestod af brændeovn med en stålskorsten, hvor der var bygget en mur omkring, så det lignede en pejseindsats. Svenden kontrollerede, om installationen var i orden, og det lignede meget den måde, vi arbejder på derhjemme, men så tog han en kasse frem med en maskine i, som vakte min interesse. Det var et apparat for røgtryk- og lækagemåling. Kravet er ved røgtrykmåling 3 pascal/m skorsten og ved lækagemåling 40 pascal, som må lække 2 l luft pr. indvendig m 2 skorsten, og sådan et apparat har jeg ikke set i Danmark. Resten af dagen gik med at trykprøve skorstene. Til fyraften viste Sandy mig, hvor jeg skulle bo og bagefter kørte han mig rundt i det skønne område. Resten af ugen gik med at feje skorstene og rense kedler, pejse, svenske porcelænsovne og brændekomfurer. Det var interessant at se et brændekomfur i brug og få lov at rense et par af dem, for dem er der ikke mange af i Danmark i forhold til i Sverige, hvor de er på næsten hver ejendom på landet. Der var langt mellem husene ude på landet, og jeg synes, at det var svært at finde rundt, for der findes ikke husnumre alle vegne, men det gjorde det lidt nemmere, når Sandy, som kender området godt, delte arbejdet ud om morgenen til svendene. Efter en utrolig skæg og lærerig uge i Sverige, var det dejligt at komme hjem til lille Danmark, hvor jeg bestemt har tænkt mig at bruge noget af det, jeg har lært derovre. Det var en super oplevelse at være skorstensfejer i Sverige. Ved fyraftenstid kørte Sandy mig rundt i det skønne område, der rummer natur og spændende dyreliv, vi ikke kender. 19

20 Mærkedage 70 år Fhv. skorstensfejermester Palle Krag, Vejle En af fagets gamle kæmper fyldte 70 år den 18. juli. Palle var i løbet af sit arbejdsliv i mange år dybt involveret i organisationsarbejde. I fagforbundet var han først formand for Sønderjyllands afdeling og derefter forbundsformand. Palle blev mester i Vejle i 1980, hvor han havde arbejdet al sin tid som svend. I 1986 blev han hovedkasserer i lauget. At valget faldt netop på Palle var ikke uden grund, og han viste sig også at leve op til forventningerne i årene frem - også i arbejdet i forretningsudvalget. Palle holdt orden på laugets midler med kyndig hånd, indtil han valgte at stoppe som kasserer ved kongressen i Jeg havde selv glæden af at arbejde sammen med Palle i forretningsudvalget gennem 10 år og har derved personligt kunnet høste af Palles store erfaring inden for organisationsarbejdet. Palle har i høj grad sat sit aftryk gennem sit langvarige arbejde for Skorstensfejerlauget, og vi skylder ham alle en stor tak for hans indsats. Palle blev fuldt fortjent udnævnt til æresmedlem af lauget ved kongressen i Palle valgte at stoppe som skorstensfejermester ved udgangen af 2006 for at nyde sit otium. (forts. her til højre) 70 år Fhv. skorstensfejermester Kurt Christensen, Gørlev Den 25. maj kunne vores pensionerede kollega Kurt Christensen, Gørlev fejre sin 70 års fødselsdag. Kurt var i sin tid som skorstensfejermester en aktiv deltager ved vores klubmøder. Nu får både Grethe og børnebørnene mere af Kurts tid, men vi ser ham heldigvis stadig ofte ved klubmøder og generalforsamlinger. Vi håber på fortsat at få glæde af at se dig til vores arrangementer i mange år fremover. Vi ønsker dig tillykke. På klubbens vegne Keld L. Jensen Skorstensfejerlauget ønsker tillykke med dagen med håbet om, at du og Hanne har mange gode år til gode med tid til både jagt og børnebørn. På Skorstensfejerlaugets vegne Keld år Fhv. skorstensfejermester Gert Skov, Sorø Vores pensionerede kollega fra Sorø, Gert Skov kunne den 15. juni fejre sin 70 års fødselsdag. Gert er en dygtig fagmand af den gamle skole og stadig aktiv som skorstensfejer. Selv om Gert aldersmæssigt hører til en kategori, der har sagt farvel til arbejdsmarkedet, har han ikke sluppet stigen og kosten. Gert er stoppet som skorstensfejermester, men tilbyder nu sin hjælp til skorstensfejermestre i nærområdet og nyder at komme ud blandt folk, uden at skulle tænke på personaleansvar, regnskab mv. Gert deltager også stadig i vores klubmøder og laugets arrangementer, så han har langt fra sagt farvel til det sorte fag. Vi ønsker tillykke. På klubbens vegne Keld L. Jensen

21 Mærkedage 70 år Fhv. skorstensfejermester Arne Karlsen, Oksbøl ønskes et forsinket tillykke med sin 70 års fødselsdag den 25 januar. Festen blev holdt på Nymindegab Kro. Arne gik af på pension i 2008 men giver stadig en hånd med i det daglige skorstensfejerarbejde. På vegne af skorstensfejermestrenes klub for Sønderjylland og Ribe Bjarne Trane Pedersen 40 år Skorstensfejermester Lars Karlsen, Oksbøl fyldte d. 2. maj 40 år. Anne havde valgt at lave et surprise party for Lars. Hun havde arrangeret sig med en pølsevogn hjemme på bopælen, hvor også virksomheden har til huse. Til alt held var vejrguderne med på hendes ide, så dagen blev flot fejret blandt venner og kolleger. Lars utrolige engagement i organisationsarbejde blev ved flere lejligheder omtalt på dagen, hvor også Lars (samt mange andre skorstensfejeres) politiske læremester, Bjørn Fridthjof, var kommet for at hylde ham på dagen. Lars har gennem tiden bestridt flere faglige poster, heriblandt som formand for skorstensfejersvendene i Sønderjylland og Fyns afdeling i Blik og Rør. Endvidere formand for landsbranchekredsen i Blik og Rør, og efter han er blevet mester, er han blevet klubformand i Sønderjylland og Ribe. Anette og jeg vil gerne takke dig og Anne, fordi vi måtte deltage på denne dejlige dag og håber, vi i fremtiden kan få lige så meget glæde af vores venskab og dit faglige engagement. John Clemmesen års jubilæum Skorstensfejermester Viggo Hansen, Næstved Et forsinket til lykke med jubilæet som skorstensfejermester i distrikt syd i Næstved. Viggo kom i lære som skorstensfejer i Haslev 1959 og blev udlært Siden 1. september 1971 har Viggo Hansen haft firma i Næstved, og han har i den tid udlært 22 lærlinge. Viggo har kørt cykelløb, og han har været fodboldtræner, holdleder for Næstveds divisionshold samtidig med, at han har fundet tid til jagt og fiskeri. Samtidig har Viggo startet fabrikation af stålskorstene i Esbjerg samt produktion af Faxe-hætter. En alsidig mand, der også er meget glad for ferier på Gran Canaria. Dagen blev fejret med reception i Holme Olstrup Forsamlingshus, hvor kollegaer, ansatte og venner samt repræsentanter fra kommune og brandvæsnet var mødt op. 1. januar 2012 stoppede Viggo sit virke. Det var med vemod, at han tog afsked med jobbet, som har været en stor del af hans liv. Jeg kan ikke forstå, hvor de 40 år er blevet af, siger Viggo, der dog fortsætter som konsulent for efterfølgeren, når der er brug for det. På klubbens vegne klubformand Ivan S. Johansen