Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse

Transkript

1 Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/ en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til, at de kommer i job eller uddannelse. Undersøgelsen forelægges udvalget på mødet d. 10/ Anledningen til undersøgelsen er en nysgerrighed på, hvad den enkelte borger oplever som effektfuldt for at komme i job eller uddannelse. Baggrundsnotatet er et supplement til selve undersøgelsen, hvor resultaterne fremgår. Baggrundsnotatet indeholder beskrivelse af formål, undersøgelsesspørgsmål, undersøgelsesdesign og metodiske- og juridiske overvejelser. I bilag 2 findes en oversigt over den indsamlede data og bilag 4 giver en uddybende beskrivelse af investeringsprojekterne. Formålsbeskrivelse Det overordnede formål med at igangsætte undersøgelsen er, at Beskæftigelsesog Socialudvalget, og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gerne vil gøre mere af det, der virker bedst. Beskæftigelsespolitikken Odense i job sætter rammerne for dette arbejde og forvaltningen har konstant fokus på, hvad der har effekt. En målrettet indsats vil både få flere borgere i job og uddannelse, og udvalget vil kunne bruge de frigjorte midler til nye og bedre indsatser. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ledelsessekretariatet BSF Politik og Strategi BSF Tolderlundsvej Odense C Tlf DATO 20. marts 2018 REF. JOHJJ I 2017 blev der igangsat en række investeringsprojekter for at nedbringe ledigheden i Odense. Undersøgelsen er koblet til disse projekter og den skal bl.a. bidrage til at vise, i hvilken grad der er sammenhæng mellem investeringsprojekterne og borgernes oplevelse af, hvad der har gjort en forskel ift. at komme i job eller uddannelse. Der skal ligeledes skabes overblik over hvilke målgrupper, der har deltaget i de enkelte investeringsprojekter. Undersøgelsen er afgrænset til projekter, der er direkte målrettet borgerne og, som var i drift i Med denne viden får udvalget et øjebliksbillede af, hvad der - ud fra borgerens perspektiv - har effekt i forhold til at komme i job eller uddannelse. Undersøgelsen er ikke en tilfredshedsundersøgelse, men en undersøgelse af, hvad der virker for den enkelte borger. Undersøgelsen bør således ikke danne baggrund for generalisering eller anden brug, der foreskriver viden om tendenser over tid. Undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmålene beskriver de temaer, som undersøgelsen behandler. Antallet af temaer er begrænset til tre overordnede problemstillinger. Baggrunden for at begrænse antallet af temaer er bl.a., at borgerne i undersøgelsen ikke skal forstyrres i lang tid samt hensynet til ressourceforbruget for dataindsamling og databehandling. Bilag 2_Baggrundsnotat 1/6

2 Nedenstående undersøgelsesspørgsmål beskriver, hvad undersøgelsen svarer på og disse spørgsmål danner grundlag for formuleringen af spørgeskemaet til dataindsamlingen. Tema 1: Forskellen for den enkelte A. Hvor mange borgere er kommet i job efter at have været tilknyttet et investeringsprojekt? B. Hvad oplever borgerne som årsagen til at være kommet i job? C. I hvilken udstrækning har borgere, der har deltaget i samme investeringsprojekt/indsats, samme vurdering af effekt? Tema 2: Vilkår for ansættelse D. Hvilke vilkår er borgerne ansat under? E. I hvilken udstrækning har borgere, der har deltaget i samme investeringsprojekt, samme type af job? F. Hvor stor en andel af borgere, der har deltaget i et investeringsprojekter, er faldet tilbage i ledighed? Tema 3: Forløbet for ansættelse G. Hvilket forløb for ansættelse har de borgere, der har deltaget i et investeringsprojekt? H. I hvilken udstrækning har borgere, der har deltaget i samme investeringsprojekt, det samme forløb for ansættelse? Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesignet beskriver respondentgruppen, processen for dataindsamling, spørgeskema og databehandling. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede på, hvad der er årsagen til at borgere kommer i job eller uddannelse. Dette øjebliksbillede beskrives ud fra data fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens databaser samt fra data indsamlet gennem telefoninterviews med udvalgte borgere. Fra forvaltningens database blev indsamlet almindelige oplysninger om borgerne, som fx alder, køn og uddannelsesniveau. Gennem telefoninterviewene blev indsamlet viden om, fx hvordan ansættelsen forløb, og hvad borgeren selv vurderer som årsagen til, at personen var kommet i job. Respondentgruppen Borgerne, der er indgået i undersøgelsen, benævnes respondentgruppen. Respondentgruppen er udvalgt ud fra kriterier om, at de er blevet selvforsørgende i 2017 og at de er blevet tilbudt en indsats, der er igangsat som følge af et af investeringsprojekterne. I undersøgelsen indgår respondenter, der har fået tilbudt indsatser fra følgende investeringsprojekter: Styrket CV indsats, Academic Partnership, Flere samtaler forsikrede ledige. Flere samtaler kontakthjælpsmodtagere, Individuelle midler til opkvalificering, Minijobmesser, IGU. 2/6

3 Afgrænsningen for undersøgelsen medfører, at en række investeringsprojekter ikke kan indgå i undersøgelsen, da de ikke var i drift i 2017 eller ikke er direkte målrettet ledige borgere. Følgende investeringsprojekter indgår således ikke i undersøgelsen: Sygedagpenge tværfagligt team, Efterværn, Minifleksjob, HR funktion, Udbud af indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Udbud af indsats for sygedagpengemodtagere. Respondentgruppen består af 235 respondenter. I telefoninterviewene er der indsamlet svar fra 127 borgere. 104 ønskede at deltage i undersøgelsen. Dataindsamling Dataindsamlingen var opdelt i to spor. Første spor indsamlede data fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens databaser og andet spor indsamlede data gennem telefoninterview. I dataindsamlingen var der vandtætte skotter mellem de to spor. De medarbejdere, der fortog telefoninterviewene, havde således ikke kendskab eller adgang til yderligere detaljer om respondenternes baggrund. Konkret fik borgerne i respondentgruppen tildelt et ID nr., der sikrede, at data fra de to spor efterfølgende kunne samles. Telefoninterviewene blev afholdt i uge 7 og i tidsrummet mellem kl Tidspunktet blev valgt ud fra en antagelse om, at flest respondenter ville være tilgængelige på dette tidspunkt. Til registrering af telefoninterviewene blev der anvendt databehandlingsprogrammet SurveyXact. Svarene blev som udgangspunkt registeret i på forhånd opstillede svarkategorier. Hvis respondenternes svar ikke passede i en svarkategori, blev svaret noteret i bemærkningsfeltet. Denne metode medfører, at der på relativt kort tid kan interviewes mange respondenter og den efterfølgende databehandling bliver ligeledes mindre ressourcekrævende sammenlignet med kvalitative interviews, hvor hele samtalen transskriberes. For at sikre, at svarkategorierne var dækkende for de indkomne svar, blev der foretaget en pilottest af spørgsmålene. I pilottesten blev der afholdt 8 telefoninterviews. Testen gav ikke anledning til at ændre i svarkategorierne. Spørgeskema Spørgsmålene i spørgeskemaet blev formuleret på baggrund af undersøgelsesspørgsmålene. For at belyse undersøgelsesspørgsmålene bedst, er spørgeskemaet opdelt i to dele. Første del beskriver de data, som trækkes fra forvaltningens database. Anden del beskriver de konkrete spørgsmål, som blev stillet ved telefoninterviewene. De data, som blev indsamlet fra Forvaltningens databaser kategoriseres som almindelige oplysninger som alder, køn mv. En oversigt over det anvendte data fremgår af bilag 1. Spørgsmålene til telefoninterviewene blev bl.a. formuleret under hensyn til, at selve interviewet ikke skulle være for omfattende og tidskrævende for respondenterne. Der har ligeledes været fokus på, at spørgsmålene 3/6

4 hovedsageligt omhandlede fakta og i mindre grad stillede krav om en vurdering fra respondenterne. Fagchefer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har bidraget til formulering og kvalitetssikring af spørgsmålene. Spørgsmålene fra telefoninterviewene fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over spørgsmål til telefoninterview Tema Spørgsmål Svarkategori Intro Jeg ringer fra Odense Kommune. Vi er ved at undersøge, hvad der gør en forskel for, at borgere som dig, kommer i job. Vi vil rigtig gerne vide, hvad du har oplevet som værdifuldt, så vi kan gøre mere af det. I stedet for at gætte, hvad der virker, vil vi gerne spørge dem, der selv har prøvet det. I det her tilfælde: Dig Samtykke Fortsat i job Type af job Placering Type af job Forløb for ansættelse Undersøgelsen tager max 5 minutter. Må jeg stille dig nogle spørgsmål om, hvad der fik dig i job? Er du fortsat i job? Hvis nej, stilles resten af spørgsmålene i datid Hvad er din arbejdstid? Ligger din arbejdsplads indenfor Odenses kommunegrænse? Hvilke vilkår er du ansat under? (Hvis nej i Fortsat i job : hvilke vilkår blev du ansat under?) Hvordan fik du jobbet? (Muligt at vælge flere svar) Ja: Hvis ja: Tusind tak, det er jeg glad for at høre. Nej Hvis nej: Tak for din tid. God aften. Ja Nej Andet/Bemærkning/fritekstfelt Fuldtid (37 timer) Deltid Andet Fritekstfelt Ja Nej Fast stilling Midlertidig ansættelse Uddannelse Andet/Bemærkning Søgte selv en opslået stilling Opsøgte selv en virksomhed Rekrutteret gennem Jobcenteret/kommunen 4/6

5 Vurdering af effekt Vurdering af BSFs indsats (Hvis nej i Fortsat i job : hvilke vilkår blev du ansat under?) Hvad mener du umiddelbart var årsagen til, at du kom i arbejde? (Muligt at vælge flere svar) (Hvis nej i Fortsat i job : hvilke vilkår blev du ansat under?) Hvilken hjælp fik du af jobcentret? Jobtilbud gennem netværk (Familie og venner) Andet/Bemærkning/fritekstfelt Det rigtige job kom Et bestemt kursus (Opkvalificering) Netværk (Familie og venner) Hjælpe til et bedre CV (Cv samtale) Samtaler med jobcentret Jobmesse Løntilskud/praktik førte til job Andet/Bemærkning/ fritekstfelt Jeg fik ingen hjælp Jeg fik hjælp Andet/Fritekstfelt hvilken hjælp? Databehandling og analyse Efter dataindsamlingen blev data fra telefoninterviewene koblet med data fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens databaser. Selve Databehandlingen blev foretaget i Excel, hvor der blev udarbejdet diagrammer og tabeller til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene. Undersøgelsens resultater og hovedkonklusioner blev kvalificeret af forvaltningens fagchefer mv. Resultater og hovedkonklusioner fremgår af præsentationen med undersøgelsen. Metodiske og juridiske overvejelser Undersøgelsen gennemføres ud fra en række metodiske antagelser og opmærksomhedspunkter. De væsentligste punkter beskrives nedenfor. Undersøgelsen er et øjebliksbillede Undersøgelsen beskriver et øjebliksbillede af den oplevede effekt. Undersøgelsens resultater skal derfor kun anvendes som dette og ikke danne baggrund for generalisering. Det data, der indsamles gennem telefoninterview, afspejler borgernes oplevede virkelighed og det er derfor ikke muligt at krydstjekke oplysningerne. Dette opmærksomhedspunkt skal løbende indgå i analysen af resultaterne. Undersøgelsen vil kun inddrage almindelige oplysninger fra forvaltningens databaser og ikke anvende økonomiske beregninger på effekt, gevinst eller afkastgrad fra materialet om investeringsprojekterne. Baggrunden er bl.a., at undersøgelsen giver et øjebliksbillede af de oplevede årsager og beregningerne fra materialet om investeringsprojekterne ser på effekt over tid. Tidsrammen for undersøgelsen 5/6

6 Tidsrammen for undersøgelsen har medført en række metodiske valg. Perioden for dataindsamling var yderst begrænset og det medførte en række kompromisser. Telefoninterviewene blev ikke transskriberet, men intervieweren registrerede derimod respondenternes svar i forskellige prædefinerede svarkategorier. I modsætning til kvalitative interviews, hvor interviewene efterfølgende transskriberes, medfører denne tilgang, at der på relativt kort tid kan interviewes mange respondenter. Den efterfølgende databehandling bliver ligeledes mindre ressourcekrævende sammenlignet med transskriberede interviews. Dog kan tilgangen medføre en bias, da det er interviewerens vurdering af respondenternes svar, der registeres. Endvidere kan svarkategorierne være begrænsende og ikke dækkende. I forbindelse med telefoninterviewene blev der foretaget en pilottest af spørgsmålene for at imødegå dette. I den efterfølgende databehandling blev det løbende vurderet, om svarene fra bemærkningsfelterne gav anledning til at oprette nye svarkategorier. Spørgeskemaet kunne ligeledes være udsendt skriftligt til respondenterne. Dette skulle dog være sket via digitalpost og det blev indledningsvis vurderet, at det ville være for tidskrævende for borgeren og derfor ikke give tilstrækkeligt med besvarelser. Juridisk vurdering af anvendelse af personoplysninger I forbindelse med undersøgelsen blev der foretaget en juridisk vurdering af metoden for dataindsamling og anvendelsen af data, særligt ift. brugen af evt. personoplysninger. Vurderingen er, at metoden og anvendelsen af data ikke gav anledning til særlige opmærksomhedspunkter ift. persondataloven. I dataindsamlingen og databehandlingen var der løbende fokus på håndteringen af personfølsomme oplysninger og kun et begrænset antal medarbejdere havde adgang til data. 6/6