Fredagsnyt d. 27. september, Kære alle

Transkript

1 Fredagsnyt d. 27. september, 2019 Kære alle Fr ca. 3 år siden fin vi sat en Hjertestarter p af Trygfnden. Med hjertestarteren fulgte ngle hjertestarterkurser, sm elever g naber fra skle skulle deltage i. I denne uge afsluttede vi så det kursusfrløb, med i alt 10 deltagere. Da underviseren fra Trygfnden var her, lavede han samtidig service på hjertestarteren, g der kunne han se at den én gang, i de tre år den har hængt der, har været i brug. Gdt, at den var der g jeg håber at de der brugte den plevede nytten af den. Det er dejligt at vide at vres elever nu kan give en hånd med, hvis der en dag skulle blive brug fr hjertestarteren. ***** I uge der er gået, har vi fået hilst på Bendix Pedersens afløser. Bendix Pedersen har i den del år været vres UUvejleder, dvs. den persn der i kmmunalt regi, hlder under de unge fra 8. klasse til de er 25 år. Opgaven består bl.a. i at laven en uddannelsesplan g se til at de unge hlder den g gør de ikke det, så skal de samen lægge en ny plan. Denne vejlederfunktin er nu blevet Niels Cramns, sm gså tidligere har været Gjerndrup Friskles UUvejleder. Vi glæder s til det fremtidige samarbejde med Niels. ***** I mrgen, lørdag, tager Charltte, 8. klasse g jeg til Irland g er tilbage fredag d. 4/10 vi glæder s! Jeg vil ønske alle en rigtig gd weekend. De bedste hilsner Kirsten

2 ********************************************************************************************** Hjertestarter kursus I tirsdags blev sidste del af sklens hjertestarter kursus afhldt på Frisklen. Vi havde inviteret ngle lkale brgere, g derudver deltg sklens 9. klasse elever. Der km skræmmende facts frem. Der dør hvert år persner pga. hjertestp. Deraf er der ca. 40 børn under 12 år. Der reddes kun ca. 14% af disse persner. Redningsprcenten er meget lav i frhld til vres nablande hvilket hvedsageligt skyldes, at meget få danskere kender tilstrækkeligt til førstehjælp, eller de tør muligvis ikke udføre hjertemassage. Danske ambulancer er gennemsnitlig fremme 12 minutter efter et nødpkald, hvilket er super flt, men da verlevelsesprcenten fr et menneske falder med 10%, fr hvert minut der går, efter et hjertestp, så kan ambulancerne selv, sjældent redde persner med hjertestp. Derfr er det livsnødvendigt at vi kender til førstehjælp, g ved hvad vi skal gøre ved et eventuelt hjertestp. Heldigvis har Gjerndrup Friskles Støttefrening valgt at spnsrere et førstehjælpskursus til alle sklens 8. klasse elever, g dermed er de med til at udbrede den livsnødvendige viden til den kmmende generatin, så redningsprcenten kan kmme endnu højere p. Vi gennemgik et 2 timers pfølgnings kursus i tirsdags, g har dermed fået repeteret hvrledes man redder liv. Helle I 5. klasse er et af vres delemner negative tal. Fr at gøre turen frem g tilbage på sådan en talstige lidt interessant, valgte vi at gå ud i sklegården g tegne linjen med kridt. Tallene fra -15 til +15 blev tegnet. Hver gruppe fik et spil krt. Røde krt betød minus g srte var plus g så var det bare at vandre frem g tilbage g lave hvedregning. Alle regnestykkerne skulle siges højt.

3 Marie

4 Lidt m læsning i 7. g 8. klasse Når man går i 7. eller 8. klasse, er man så langt i sklefrløbet, at læsning er en vigtig frudsætning fr at få nget ud af strt set alle sklens fag. Her lægges fundamentet til, hvrdan eleven vil klare sig i sit studie- g arbejdsliv. Og læsning spiller en str rlle. Læsning er ikke kun et spørgsmål m at kunne afkde en tekst, man skal gså frstå den. Læsefrståelse er at sammenhlde det, man ved g frstår i frvejen, med det nye, man møder i teksten. Derfr er det vigtigt, at eleven ved en masse, g er klar ver, at læsning kan give en større viden m mverdenen. Det er gså vigtigt at læse med en vis hastighed. Dels gør det læsningen hurtigere, g dels kan det gå ud ver læsefrståelsen, hvis man læser fr langsmt. Undervisning i læsning i 7. g 8. klasse er at arbejde bevidst med sin læsning, så den bliver bedre. Hvad har betydning fr læsefrståelsen? Det er vigtigt, at der er et frmål med læsningen. Hvis ikke frmålet er givet, kan eleven selv pstille et, spørge sig selv: Hvrfr læser jeg denne tekst, hvad skal jeg bruge den til? Det er meget lettere at læse g frstå teksten, hvis men ved nget m tekstens emne på frhånd. Denne frhåndsviden er dels, at man har almen viden, dels at man sætter sig ind i, hvad teksten handler m, før man begynder at læse den. Det kan man gøre ved at man: Før læsning: Ser på frsiden. Læser bagside. Læser verskrifter. Ser på illustratiner Gætter på, hvad teksten handler m. Laver verskrifterne m til spørgsmål. Teksten bliver lettere at frstå, når man. Under læsning: Gætter på, hvad der videre sker. Deler teksten i små afsnit. Leder efter svarene på de spørgsmål, man lavede før læsningen. Søger frklaring på svære rd. Jævnligt stpper p g tjekker sin frståelse af teksten. Teksten bliver lettere at frstå, når man: Efter læsning: Giver et referat af teksten. Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesfrløbet, lister hændelserne p i nummerrden eller laver en tidslinje. Elever, der har vanskeligheder med læsning, kan låne lydbøger på bibliteket. Bøger kan fx dwnlades fra Lad eleven få læse- g skrivehjælp på cmputeren af CD-rd. Sklen abnnerer på CD-rd, g I kan læse mere m g dwnlade DC-rd på

5 Du kan gså dwnlade et plæsningsprgram på Til læsetræning hjemme findes ingen frkerte tekster, alt tæller med. Det kan være gysere, lægermaner, hjemmesider g krt, der hører til spil sm fx Alias, Trivial Persuit g Besserwisser. Mange unge kan gdt lide at læse seriebøger. Det er lettere at gå i gang med en ny bg, når man kender persnerne g miljøet på frhånd. Mange unge kan gdt lide fagbøger, pslagsbøger g faglig læsning på nettet. J mere, man læser, j tidligere bliver man en gd g hurtig læser. Hvis læsestandpunktet skal frbedre, skal men læse mindst 15 minutter hver dag ud ver lektielæsning. Hvis dansklærere i 7. g 8. klasse siger, der skal læses mere, er det naturligvis det, der gøres Rigtig gd læselyst! Læsevejleder, Birte Schmidt