Debatoplæg. om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn TEKNIK OG MILJØ. Februar 2008

Transkript

1 Februar 2008 TEKNIK OG MILJØ Debatoplæg om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 Debatoplæg om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn Norddjurs Kommune indbyder hermed til offentlig debat om muligheder og vilkår for etablering af et bioethanolanlæg på Grenaa Havn. Danish Biofuel Holding a/s ønsker at etablere en bioethanolproduktion, som kan supplere benzin i biler. Markedet for bioethanol til delvis erstatning af benzin er under opbygning i Europa og i Dannmark. Det færdige produkt fra en kommende produktion i Grenaa skal afsættes på dette marked. Realiseringen af projektet forudsætter, at Norddjurs Kommune udarbejder et tillæg til kommuneplanen, en redegørelse for vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) samt en miljøgodkendelse. Men før dette planlægningsarbejde sættes i værk, skal kommunalbestyrelsen indkalde idéer og forslag fra offentligheden. Har du idéer og forslag? Alle har nu mulighed for at komme med gode idéer, forslag eller synspunkter, inden der arbejdes videre med projektet, herunder: Hvilke miljømæssige konsekvenser af anlægget, som du synes, er vigtigt at få belyst. Synspunkter, idéer og forslag om etableringen af anlægget generelt. Forslag og idéer skal være Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa i hænde inden den 13. marts Hvad er et bioethanolanlæg og hvordan vil det se ud? Nedenstående afsnit er oplysninger, Norddjurs Kommune har modtaget af Danish Biofuel Holding a/s. Anlægget kan fremstille miljøvenlig bioethanol som brændstof til transportsektoren. Der er tale om et såkaldt 1. generationsanlæg, hvor man planlægger at bruge foderkorn som råvare. Foderkorn er en råvare, som er tilgængelig, og som via en bioteknologisk proces kan omdannes til bioethanol og bioprotein. I forretningsplanen forventes der produceret en mængde på m 3 eller ca liter om året. Af biprodukter er bioprotein det væsentligste. Bioprotein består af det protein og de mineraler, som råvaren indeholder. Bioprotein kan leveres til husdyrbesætninger i Østjylland som vådfoder, eller det kan tørres og leveres hos foderstofindustrien, der bruger det i foderblandninger til både kvæg, svin og fjerkræ. I alt regnes med en produktion på tons bioprotein afhængig af 1.

3 tørstofindholdet. Et andet biprodukt fra produktionen er CO 2. Det kan bruges i industrier, som efterspørger det i produktionen. I alt regnes med en produktion af tons CO 2 årligt. Der er også et par side scenarier til primærproduktionen: En fremtidig modtagelse af et pre-produkt kaldet bærme fra sukkerroedyrkerne. Sukkerroebærme indholder fra 8-9% ethanol og kræver en færdig destillation med adskillelse af vand og ethanol. Hvis en produktion af sukkerroebærme vinder udbredelse blandt landmænd, er der sandsynligvis grundlag for at etablere en yderligere destillationskapacitet på virksomheden, så kapaciteten udvides med 20-30%. Der ligger meget store logistiske fordele i samkøring af destillation, lager og distribution/transport med en stivelsesbaseret ethanolproduktion. Fordelen er især stor, når anlægget som Danish Biofuel er placeret havnenært. Det kan vise sig økonomisk attraktivt at adskille kornråvaren i en kliddel og i en proteindel. Proteindelen kan efterfølgende bruges til glutenproduktion. De to processer vil kræve godkendelse til fødevareproduktion. Det er hensigtsmæssigt at placere processerne først i produktionslinien. De to processer er omkostningstunge i anlægsinvestering. Et anlæg vil medføre en forøget trafikbelastning med råvarer og færdigvarer til og fra anlægget. Det er endnu uvist, hvor højt anlæggets højeste bygningsdele vil blive. Det er yderligere uvist, om de udendørs tanke, der hører til anlægget, vil blive placeret på virksomhedens grund eller om der evt. skal etableres en tankgård på Grenaa Havn, hvor virksomheden kan leje sig ind. Hvad kan et bioethanol anlæg gøre for Norddjurs Kommune? Danish Biofuel Holding a/s har endvidere oplyst, at en bioethanolproduktion vil medføre en forøget beskæftigelse. På selve virksomheden har man vurderet, at der er brug for ca medarbejdere, men det vil også medføre en øget aktivitet på Grenaa Havn og indenfor transport- og landbrugssektoren. Desuden vil udviklingen af Grenaa Nordhavn få et kraftigt skub fremad, som muliggør færdiggørelsen af erhvervsarealerne mellem det nye havneområde og industriområde nord for Grenaa. Grenaa vil endvidere få opmærksomhed fra både danske og udenlandske virksomheder indenfor vedvarende energiproduktion. Af hensyn til fremtidig miljø- og CO 2 -regnskab ønsker Danish Biofuel en CO 2 -neutral energiforsyning af procesdamp fra Dong Energys kraftvarmeanlæg i Grenaa. Det vil få betydning for både varmeforbrugere i Grenaa og andre virksomheder, som modtager energi fra anlægget, hvis/når kraftvarmeanlægget overgår til kun at bruge CO 2 - neutral brændsel. 2.

4 Placering af anlægget Anlægget ønskes placeret på matr. nr. 8 cc, Bredstrup, Grenaa Jorder, nedenfor Kalkgården i de tidligere kalkbakker, det vil sige indenfor område 3 på det vedlagte kortbilag. Området tilhører Grenaa Havn og er udlagt til industri, og havnerelateret virksomhed. Den røde markering viser matr. nr. 8 cc, Bredstrup. Anlægget placeres på den nordlige del af arealet. 3.

5 Miljømæssige forhold, der skal belyses i VVM Projektet forudsætter, at der udarbejdes VVM-redegørelse. Denne redegørelse skal indeholde en undersøgelse og vurdering af de mulige miljøpåvirkninger, som et anlæg kan give, f.eks. med hensyn til trafikbelastning, spildevand, luftudledninger, støj og lugtgener samt anlæggets visuelle påvirkning af kystlandskabet. Den videre planlægning Efter afslutningen af foroffentlighedsfasen med dette debatoplæg vil bemærkninger, forslag og idéer indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Forslaget vil efterfølgende blive offentliggjort i 8 uger. Der vil i den periode igen blive mulighed for at fremsætte indsigelser eller ændringsforslag til planlægningen. 4.