Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynsrapport for varslet tilsyn"

Transkript

1 Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn 25. august 2009 Oplysninger om tilbudet Tilbudets navn Bostedet Ellengården Tilbudstype og form Ellengården drives efter paragraf 110 i Lov om Social Service, og er et tilbud til familier, som har brug for et midlertidigt ophold på grund af hjemløshed, eller som ikke kan opholde sig i sin egen bolig. Adresse Bethesdavej 81, 8200 Århus N Telefonnummer adresse [email protected] Lederens navn Forstander Saeedeh Bork Antal pladser På Ellengården er der 10 familielejligheder og 3 værelser til enlige uden medbragte børn. Ved Ellenbo er der 6 stk. 2 og 3 værelses lejligheder samt et fælleshus, og de 5 udslusningslejlighederne er placeret forskellige steder i Århus by, i alt 24 pladser. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynsbesøget finder sted den 17. februar 2009 i tidsrummet fra kl til kl. 17. Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynsbesøget er efter telefonsamtale med forstander Saeedeh Bork den 16. december 2008 varslet ved brev af samme dag. Deltagere i tilsynet Fra tilsynsenheden deltager konsulenterne Marianne Toft og Gunner Simonsen. Ved tilsynsmødet deltager forstander Saeedeh Bork, pædagog Anni Pedersen og pædagog Helen Hjorth. En pædagog der planlagt skulle have været med til tilsynsmødet måtte i stedet forholde sig til uopsætteligt arbejde. Ved besigtigelsen deltager forstander Saeedeh Bork. Tilbudets brugergruppe Bostedet Ellengården tilbyder midlertidigt ophold til familier med hjemmeboende børn under 18 år, som ikke har egen bolig eller som ikke kan opholde sig i egen bolig, samt midlertidigt ophold til enlige kvinder uden børn med samme problemstilling. Familier der har sociale problemer, og som har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

2 Materiale der har indgået i forberedelse Information om Ellengården på Tilbudsportalen Information om Ellengården på Århus Kommunes hjemmeside Tilsynsrapport fra varslet tilsynsbesøg 29. februar 2008, samt opfølgning på anbefalinger ved samme besøg. Referater fra MED udvalgsmøder 3. december 2008 og 28. januar og 4. februar Udredningsskema og opholdsplan samt dagbogsnotater vedrørende 3 beboere, udvalgt af tilsynsenheden. Ved tilsynsbesøget modtages endvidere: Kompetenceudviklingsplan for Ellengården juni 2008 juni Notat vedrørende implementering af den lærende organisation. Notat om team samarbejde. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbudets sociale liv og samspil Det har ved tilsynsbesøget ikke været muligt at opleve et egentligt socialt liv og samspil på Ellengården. Tilsynsbesøget finder sted først på eftermiddagen, og der er ingen aktivitet på fællesarealerne. Der er ikke nogen af de familier, der aktuelt har ophold, der tager imod opfordringen til at have en dialog med de tilsynsførende. Ellengårdens fysiske rammer er set; administrationen, fællesarealer og aktivitetsrum. En lejlighed, der stod tom og parat til at modtage en familie blev fremvist. Tilsynsenheden har ved dette tilsynsbesøg ikke prioriteret at se lejlighederne ved Ellenbo, samt de 5 udslusningslejligheder, der er placeret forskellige steder i Århus. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere Der har ved tilsynsbesøget været en samtale med en beboer i Ellenbo. Beboeren orienterer om, at beboerne i lejlighedsprojektet ikke er blevet varskoet om det varslede tilsynsbesøg. De tilsynsførende orienterer om, at de er bekendte med at besøget fra tilsynsenheden er orienteret over for brugerne ved opslag på opslagstavlen ved kontoret på Ellengården. Det medgives at det er uheldigt, at de beboere i lejlighedsprojektet, der ikke har deres daglige gang på kontoret, ikke er skriftligt orienteret om tilsynsbesøget, og det meddeles beboeren, at der vil blive fulgt op på dette forhold over for ledelsen af Ellengården. Beboeren orienterer om forhold, hvor der er forskellige opfattelser af, hvad hun er forpligtet til som lejer i Ellenbo. Tidligere hørte lejligheden til Lejlighedsprojektet under Jydsk Børneforsorg, med hvem hun havde et godt samarbejde. Lejlighedsprojektet er nu lagt sammen med Ellengården, dette fandt sted i Ved indflytning i Lejlighedsprojektet var der ikke krav om at man skulle modtage hjælp for at bebo lejligheden. Lederen af Ellengården har over for beboeren givet udtryk for, at lejlighederne i det tidligere Lejlighedsprojekt nu er hendes ansvarsområde, og hvis beboeren ikke har brug for hjælp, så kan hun ikke blive boende i lejligheden. Samtalen afsluttes med at beboeren stilles i udsigt, at Ellengårdens ledelse orienteres om indholdet af samtalen. Som en del af afslutningen af tilsynsbesøget på Ellengården den 17. februar 2009, orienteres forstanderen om indholdet af samtalen med beboeren i Ellenbo, og det anbefales, at Ellengår- 2

3 den tager initiativer, der kan opløse den fastlåste situation i forhold til forventningerne til samarbejdet med den konkrete beboer i det tidligere lejlighedsprojekt. Det anbefales ligeledes, at det fremadrettet sikres, at alle der har tilknytning til Bostedet Ellengården skriftligt orienteres om muligheden for at komme i dialog med de tilsynsførende ved varslede tilsynsbesøg. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Saeedeh Bork, som sikrer at rapporten er til rådighed for Ellengårdens og Ellenbos beboere, medarbejdere og bestyrelse. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, personalemøder og MED udvalgsmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen og Kirsten Lund Frandsen, samt til driftsområdechef Lotte Lyhne. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside. Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis med tilbudets brugere Mål for arbejdet Tilsynsenheden har tematiseret tilsynet, således at der ved dette tilsynsbesøg er særlig fokus på hvorledes Ellengården arbejder med Socialforvaltningens mål om social inklusion, samt hvorledes Århus Kommunes tre værdier; troværdighed, respekt og engagement omsættes i praksis. Social inklusion Der orienteres ved tilsynsbesøget om, at Ellengården i den daglige praksis forholder sig til begrebet social inklusion. Beboerne på Ellengården er bragt sammen i et fællesskab, som de ikke selv har valgt. Beboerne kan mødes i det fælles opholdsrum om aftenen til kaffe og kage. På trods af store forskelligheder har man aldrig oplevet store konflikter blandt beboerne, heller ikke mellem indvandrere og danskere, og nogle få finder her nogle sociale kontakter, der også holder efter opholdet. Man er på Ellengården bevidste om, at man kan skabe nogle rammer for, at beboerne kan hygge sig sammen, men det er beboerne selv, der skal være netværks skabende. Der arrangeres også fælles morgenkaffe om søndagen og fællesspisning en ugentlig hverdag. Der arbejdes konkret med at støtte familierne i at etablere og vedligeholde forbindelser og kontakter udenfor huset. Det kan eksempelvis være ved at motivere til deltagelse i et arbejdstræningsforløb. Der er bevidsthed om, at opholdet er midlertidigt, og der er gennem udredning og handleplan fokus på, hvad stedet kan nå at give familien med, så de er bedre rustet til verden efter udskrivningen. En del af denne proces er at søge at sikre, at familien inkluderes i nogle sociale sammenhænge efter opholdet. Der gives udtryk for den holdning, at man ikke udskriver familier fra Ellengården, med mindre det vurderes at være en realistisk plan. Der kan modsat opstå situationer, hvor der ikke længere er noget perspektiv i et samarbejde, hvor mulighederne er udtømte. Her udskrives til gaden - med samtidig orientering af sagsbehandler, hvis der eksempelvis er et stort stofmisbrug under opholdet. 3

4 Troværdighed På tilsynsmødet bliver der givet udtryk for, at begrebet troværdighed på Ellengården kommer til udtryk ved at vi gør det, som vi siger at vi gør. Det formuleres som en positiv værdi, at man står ved at man kan tage fejl, at det er fint at sige, at det ved jeg ikke, det skal jeg lige finde ud af inden jeg svarer at man er autentisk i mødet og i kommunikationen. Det er troværdighed at beboerne kan regne med os, især når det er svært. Vi skal være tilgængelige, når der er brug for hjælp. Det er også troværdighed ikke at give falske forhåbninger, ikke at negligere beboernes problemer, eksempelvis ved en beboer, der får afslag på opholdstilladelse. Her er vi til rådighed, og er samtidigt meget bevidste på ikke at love noget, som vi ikke kan holde. Respekt Der gives udtryk for, at det ses som værdifuldt at respektere beboernes beslutninger vedrørende eget liv, at respektere beboernes forskelighed. Det ses som respektfuldt at vejlede en beboer der eventuelt går for lidt påklædt på fællesarealerne, og tale om hvad det kan have af betydninger. Der er opmærksomhed på, at der er beboere med forskellig kulturel og religiøs baggrund, hvor der ved fællesspisning er flere valgmuligheder. Det er vigtigt at beboerne ikke føler sig diskrimineret under opholdet. Der er respekt om at det er beboernes egen lejlighed under opholdet. Kulturen er den, at man laver aftaler om samtaler i lejlighederne på forhånd. Hvis der ikke er nogen der svarer når man banker på, ringer man op til ved kommende. Personalet låser sig alene ind, hvis der er en begrundet bekymring for at forholdene ikke er, som de skal være. Ellengården sørger for at lejligheden er umiddelbart beboelig og ser hjemlig og hyggelig ud, når nye familier flytter ind, og der er løbende fokus på hvordan børnefamilierne trives i boligen, herunder rengøringsstandarden. Det nævnes på tilsynsmødet, at insisterende omsorg er en måde som medarbejderne også kan udvise respekt på. Engagement En medarbejder giver udtryk for, at det giver engagement, når ledelsen som det er tilfældet på Ellengården, er lydhør, giver opbakning og er anerkendende. Arbejdets karakter hvor mange forskellige familier har brug for en differentieret støtte, og den uforudsigelighed dette indebærer, kræver også et engagement. Man får et aktivt samspil med brugerne, hvor man den ene dag kan bage boller sammen med en bruger, og den næste blive dybt involveret i at trøste et sygt barn. Det giver også engagement i dagligdagen, at samspillet med kolleger og ledelse fungerer godt. Det er acceptabelt at man stiller spørgsmål til kollegers dispositioner, og det forventes at man går lidt til hinanden på teammøderne, hvor den faglige praksis drøftes. Fælles kursusforløb er også med til at styrke sammenholdet. Forstanderen giver udtryk for, at arbejdets karakter også kan medføre, at medarbejdere ind i mellem bliver overinvolveret, eksempelvis i kontakten til et barn i en familie, hvor moderen ikke kan leve op til forældrerollen, og hvor forløbet afsluttes med at familien forlader tilbudet på en ikke konstruktiv måde. Det er selvfølgeligt helt i orden at lave opfølgning i form af en opringning til en tidligere beboer, men det kan også tage overhånd. Her gives eksempel på, at forstanderen for at skærme og yde omsorg over for en medarbejder, har grebet ind og med- 4

5 delt at vedkommende blev nødt til at gå hjem ved arbejdstidens ophør, og ikke arbejde videre hjemmefra. Afslutningsvis fortælles, at den personlige kontakt og det forpligtigende i at være rollemodel, er noget af det, der giver engagement. Under Århus Kommunes værdier troværdighed, respekt og engagement, har Ellengården arbejdet med og defineret, hvad der menes med de enkelte begreber. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der er kommet til følgende 5 værdier, der giver mening på Ellengården: At sige ja, kreativitet, fællesskab, faglighed og tryghed. Værdierne ses som etiske principper, der omsættes i den pædagogiske praksis med opmærksomhed på selvbestemmelse, integritet, værdighed, det sårbare liv. Ellengården er nu så langt, at der er lavet aftale med grafiker i forhold til få lavet plakater med logo og værdierne på. Det er de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at Ellengården såvel i den teoretiske tilgang til, som i den praktiske udførsel af opgaven, er bevidste om de vanskeligheder der er ved brugernes sociale inklusion, samt i høj grad forholder til værdibegreberne troværdighed, respekt og engagement. Ellengården er midt i en proces, hvor personalet efter at have taget ejerskab på fælles definitioner af værdibegreber, nu skal udmønte dette i praksis. Pædagogiske og omsorgsmæssige prioriteringer Sammenlægningen af Ellengården og lejlighedsprojektet til Ellenbo med eksterne boliger er en ny konstruktion, hvor opgaven i forhold til beboerne i lejlighedsprojektet har været at få lavet aftaler med den enkelte familie og myndighedsområdet, om antallet af støttetimer i forhold til hvad der er brug for. Det er derfor individuelt, hvad der er aftalt. Ved de 11 lejligheder på Ellengården er der en døgntakst, og et ophold i en ekstern udslusningslejlighed er til halv døgntakst. Dette betyder at der kan ydes pædagogisk støtte 3 5 timer om ugen i gennemsnit. Når der flyttes i udslusningsbolig, forpligter man sig til en aftale om støttetimer i en periode på 2 år. Ellengårdens processer vedrørende værdiformulering i forhold til opgaven med målgruppen optager tilbudet meget. Ellengårdens værdigruppe tager udgangspunkt i de 3 omsorgsbegreber behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg (P. Nygren). Tilbudets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis Det oplyses ved tilsynsbesøget, at der altid skal være et formål med opholdet på institutionen. Med udgangspunkt i beboernes aktuelle situation og individuelle behov ydes der rådgivning og vejledning i forhold til rettigheder og pligter i henhold til lovgivningen. Den støtte der tilbydes kan selvfølgelig varieres i forløbet, og bestiller udfører modellen kan finansiere ønsker om løsning af specifikke opgaver, eksempelvis i forhold til at tilgodese et familiemedlems særlige behov. Der er en stigende efterspørgsel fra driftsområdet til Ellengården i forhold til at skulle modtage en målgruppe, som ikke tidligere har kunnet rummes i tilbudet. Ellengården får nu visitation af unge kvinder på 18, 19, 20 år med psykiatriske, intelligensmæssige problemstillinger, og mange med et misbrug. Der er ligeledes efterspørgsel på differentierede indsatser, hvor Ellengården eksempelvis indgår i en forpligtelse på at yde støttetimer til en familie i en periode på 2 år efter opholdet på 5

6 Ellengården. En anden mulighed kan være at Ellengården indgår i et forløb med et barn, der over tid kan have brug for en varieret indsats, og timetallet derfor vil variere i perioden, og der tales om løsninger, hvor en familie efter opholdet kan have brug for yderligere hjælp, og hvor Ellengården indtil dette formelt og reelt er etableret, yder en indsats. Aktuelt forestår en afklaring og præcisering med driftsområdechefen i forhold til målgruppen på paragraf 110 området. Der er derfor fokus på, hvad der fremadrettet skal være Ellengårdens målgruppe. Ellengården giver udtryk for den holdning, at det må blive som det bliver, at man tager konsekvenserne af ændringerne til sig, og at der derfor er opmærksomhed på, at det er vigtigt at kvalificere sig til de nye opgaver. Man har valgt at sige ja, og med en økonomisk ramme, der giver mulighed for kompetenceudvikling, er der med afsæt i en kompetenceudviklingsgruppe aftalt et forløb, hvor der først prioriteres fælles referenceramme, og herefter individuelle kompetenceudviklingsforløb. Hverdagens aktiviteter, internt og eksternt Der opleves en stor gennemstrømning på pladserne på Ellengården, hvilket opleves positivt af forstanderen. Der er også plads til at der kan tages særligt hensyn til den enkelte families situation, eksempelvis har man kunnet rumme at en familie har kunnet blive længere fordi vedkommende ikke har opholdstilladelse. Sprogbrug og omgangsformer Ved tilsynsbesøget og under tilsynsmødet omtales brugerne i et nuanceret, indfølende og respektfuldt sprog. Det skriftlige materiale i form af opholdsplaner samt dagbogsnotater vedrørende beboere, som de tilsynsførende har set, efterlader ligeledes indtryk af en god etik og en respektfuld omtale af brugerne. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der har ikke været episoder på Ellengården, der falder inden for dette område. Samarbejde med pårørende, herunder håndtering af klager Der er indgået en klage fra en beboer af Ellenbo. Klagen omhandler det forhold, at Ellengården efter overtagelse af lejlighedsprojektet, ønsker at få adgang til boligen, hvor beboeren ikke mener at være forpligtet til at modtage støtte fra Ellengården. Sagen er ved tilsynsbesøget aktuelt under afklaring. Eksternt samarbejde Der samarbejdes under opholdet med sagsbehandlere, daginstitutioner, skoler læger, psykiatere, lokal- og distriktspsykiatri, familiebehandlere med videre. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Emnet har ikke været berørt ved dette tilsynsbesøg. Brugerøkonomi Ved tilsynsmødet bliver der giver udtryk for, at de vilkår som familier der er på start hjælp tilbydes, af Ellengården opleves som mindre respektfulde, og man tilstræber at supplere disse familiers økonomiske vilkår ved fondsansøgninger med videre. 6

7 Brugerindflydelse Som bruger inddrages man aktivt i udarbejdelsen af udredningsskema og opholdsplan ved indflytning på Ellengården, ligesom man inddrages i eventuelle justeringer af opholdsplanen under opholdet. Tilbudets organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold og rammer Struktur Der orienteres på tilsynsmødet om, at den interne struktur på Ellengården har været genstand for en revurdering, hvor man har forholdt sig til, hvem der deltager i hvilke møder hvornår, og med fokus på klar og tydelig kommunikation og ansvarsfordeling. Der holdes morgenmøder, hvor der formidles fra dagen før, og her drøftes hvad der er planen for den pågældende dag. Henvendelser til tilbudet bliver gennemgået, og medarbejderne har i dette forum et socialt rum. Det oplyses, at ændringerne i strukturen har medført, at alle er velinformerede og forberedt til dagen. Hvis der på et morgenmøde kommer temaer op, der har relevans for alle, tages dette tema op på et kommende personalemøde, ligesom der er bevågenhed på at lave notater relevante steder; i beboernes journal, og en bemærkning i den interne kommunikations bog om, at der er vigtigt nyt i journalen En medarbejder giver udtryk for, at ledelsen nu også kommunikerer mere information til alle via mail. Tidligere var der gennemgang af brugernes forløb i det store personaleforum, hvor dette nu i stedet drøftes i 2 teams. Det er nyt at arbejde i teams, og Ellengården har været i en proces, hvor der er taget udgangspunkt i en konkret model for teamsamarbejde, og hvor resultatet er et formuleret koncept for teammøderne. Konceptet udleveres på tilsynsmødet. Hver 14. dag er der fælles personalemøde i 3 timer, og hver 14. dag er der teammøder. Samarbejde og kommunikation Der bliver på tilsynsmødet fra såvel forstander som medarbejder givet udtryk for, at institutionen i højere grad end tilfældet er nu, kunne bruge MED udvalget mere konstruktivt. Der præsenteres en usikkerhed på, hvad et MED udvalg egentligt kan bruges til, og tilsynskonsulenterne benytter lejligheden til at opfordre til, at MED udvalget på Ellengården samlet deltager i et MED udvalgskursus. Arbejdsplanlægning Forstanderen orienterer om, at tilrettelæggelse af hvorledes medarbejderne skal møde ind, ses som et udviklingspunkt for Ellengården. Det forhold, at der nu på grund af de organisatoriske ændringer er flere hænder, giver nogle muligheder, og det drøftes på tilbudet, hvorledes der skal prioriteres i forhold til vægtning af alene arbejde kontra det at være flere samtidigt. Der bliver givet udtryk for den holdning, at det er OK at være alene engang i mellem, men at det ikke er optimalt. De nye opgaver med flere timer til opfølgning efter fraflytning, og de individuelle differentierede indsatser i støtten til familierne, skaber et større behov for koordinering og løbende tilrette- 7

8 læggelse af medarbejdernes arbejdstid, og denne prioritering og koordinering finder sted på personalemøder. Fysiske rammer Der er med Den Sociale Boligtildeling lavet en aftale om dispositionsret over yderligere 2 udslusningslejligheder, som Ellengården kan placere familier i efter et ophold på institutionen. Boligerne er defineret med en 2-årig prøvetid. Hvis de konkrete boliger fungerer for familierne, kan de blive boende permanent, og dispositionsretten flyttes så til nye lejligheder. Sikkerhedsforhold Der orienteres om, at Ellengården er midt i en APV proces, hvor næste skridt er at sikkerhedsgruppen udarbejder en liste over de fysiske problemer, der er kommet frem via besvarelserne. Dette emne tages op på MED udvalget med henblik på, at der skal laves en konkret handleplan. Arbejdsmiljø Under tilsynsmødet giver en medarbejderrepræsentant udtryk for, at Ellengården opleves som verdens bedste arbejdsplads, og at der er stor tryghed i forhold til kollegerne. Der har været en del uro de sidste par år, hvor man har fusioneret og også har fået nye arbejdsopgaver, og i denne proces har lederen også været ny i rollen. En medarbejder giver udtryk for, at det oplevedes som noget sent, at lederen tog det alvorligt, at flere medarbejderne havde problemer med en nyansat medarbejder, men at der blev handlet, da problemerne også her blev tydelige. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Efter Ellengårdens overtagelse af lejlighedsprojektet, ønskede de 3 daværende medarbejdere kort efter at finde anden beskæftigelse, og efterfølgende er der blevet ansat 1 socialrådgiver og 1 pædagog i stillingerne. Der er aktuelt en ledig stilling som stedfortræder, der skal besættes. Der orienteres om, at Ellengården ser tilbage på en tid, der omtales som en krisetid, hvor personalet blev frustreret, og hvor der skabtes stor usikkerhed i forhold til, hvilket fagligt ben man skulle stå på som medarbejder, men at man nu har fået arbejdsglæden tilbage. En medarbejder giver udtryk for, at værdi debatten kom i gang i denne periode, men også blev lukket ned på grund af konflikterne. Der opleves nu en frihed, hvor man ikke skal tænke over, hvem der nu er på arbejde. Processen er landet et godt sted. Personaleudvikling personaleuddannelse Forstanderen udtrykker overvejelser om i større omfang end nu at kunne tilbyde personalet supervision, og der arbejdes konkret på at tilknytte 2 supervisorer, hvorefter de enkelte teams ville kunne modtage supervision en gang om måneden. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Der er ikke øvrige emner, som Ellengården ønsker at fremføre ved tilsynsbesøget. 8

9 Udvikling af tilbudet, tilsynets vurdering Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Der arbejdes med udmøntningen af Kompetenceudviklingsplan for Ellengården juni 2008 juni 2010, hvori kompetenceudvikling beskrives som en proces i relation til mål og arbejdsmetoder. Kompetenceudviklingsplanen forholder sig til temaer så som målgruppe og målsætning, værdigrundlag, proces med organisatoriske ændringer og processen fra at være et regelstyrtet tilbud til at være et værdistyret tilbud. Endvidere er der taget udgangspunkt i hvad Socialforvaltningen overordnet har af visioner for arbejdet med borgerne i Ellengårdens målgruppe, kompetenceudvikling som den er formuleret at driftsområdet i udviklingsplanen for driftsområdet , samt mål for kompetenceudvikling på Ellengården. Afslutningsvis indeholder Kompetenceudviklingsplan for Ellengården ideer til hvordan der konkret kan arbejdes med visionen, og her er skitser til det faglige indhold i kompetenceudviklingen. Forstanderen orienterer om, at der er nedsat en kompetence udviklingsgruppe at arbejdet her ligger lidt stille efter kriseperioden. Det oplyses ved tilsynsmødet, at Ellengården har fokus på hvorledes visitationen til tilbudet kan være, og hvor der er opmærksomhed på, at konceptet kan videreudvikles. Samlet vurdering Tilsynsbesøget efterlader det indtryk, at Ellengården tilbyder et relevant, velorganiseret og nuanceret tilbud om et midlertidigt ophold til familier, der har sociale problemer, og som har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Bostedet Ellengården er efter sammenlægningen med lejlighedsprojektet, og med den stigende efterspørgsel på løsning af opgaver, der ikke tidligere lå inden for Ellengårdens målgruppe, ved at definere et samlende værdisæt og ved at omsætte en efterfølgende kompetenceudviklingsplan for medarbejderne. Der har i 2008 været en personalesag, hvor en stedfortræder blev ansat, og hvor ansættelsen endte med en fratrædelsesordning. En periode, der omtales som en krisetid. En medarbejderrepræsentant udtrykker det således; at nu har man fået arbejdsglæden tilbage. Det er de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at Ellengården såvel i den teoretiske tilgang til, som i den praktiske udførsel af opgaven, er bevidste om de vanskeligheder der er ved brugernes sociale inklusion, samt i høj grad forholder til værdibegreberne troværdighed, respekt og engagement. Ellengården er midt i en proces, hvor personalet efter at have taget ejerskab på fælles definitioner af værdibegreber, nu skal udmønte dette i praksis. Ved tilsynsbesøget og under tilsynsmødet omtales brugerne i et nuanceret, indfølende og respektfuldt sprog. Det skriftlige materiale i form af opholdsplaner samt dagbogsnotater vedrørende beboere, som de tilsynsførende har set, efterlader ligeledes indtryk af en god etik og en respektfuld omtale af brugerne. 9

10 Det tilsynsførende har ikke mødt eller set forhold, der har givet anledning til påbud eller henstillinger, men har følgende anbefalinger: Anbefalinger: at det fremadrettet sikres, at alle der har tilknytning til Bostedet Ellengården skriftligt orienteres om muligheden for at komme i dialog med de tilsynsførende ved varslede tilsynsbesøg. at Ellengården tager initiativer, der kan opløse en fastlåste situation i forhold til forventningerne til samarbejdet med konkret beboer i det tidligere lejlighedsprojekt. 10