Notat. Budgetspørgsmål 4 til budget 2018 Byggeri i træ frem for beton. Spørgsmål:

Transkript

1 Notat Budgetspørgsmål 4 til budget 2018 Byggeri i træ frem for beton Spørgsmål: Dato: 30. juni 2017 Sags nr.: S Sagsbehandler: AGGG Baggrund Miljøbelastningen ved byggerier baseret på beton som det primære byggemateriale er en af de væsentligste klimasyndere. Betonbyggerier har en klimabelastning der er 17-42% mere belastende end tilsvarende byggerier i træ når man ser på opgørelser fra det svenske miljøinstitut IVL. Statens byggeforskningsinstitutet har tillige medtaget hvad d er sker efter bygnignens levetid og har konkluderet, at betonbyggerier belaster klimaet dobbelt så meget som byggerier, hvor træ er det primære materiale. Ved at bygge primært i træ fastholdes co2 også henover en længere periode, materialerne er meget velegnede til genbrug, ligesom at materialerne ved afslutningen af deres livscyklus kan bruges til energiproduktion. Der er stærke traditioner at bygge store bygninger i træ - også i mange etagers højde - i mange af de omkringliggende lande. Træbyggerier gennemføres ofte hurtigere og billigere end betonbyggerier, men der er andre forhold som gør sig gældende set i forhold til vedligehold, som der naturligvis skal tages hensyn til. Muligt forslag Radikale Venstre ønsker at Albertslund Kommune fremadrettet skal bygge med bæredygtighed som det primære fokuspunkt. Dette betyder således at træ skal udgøre det primære byggemateriale indtil det tidspunkt, hvor det kan dokumenteres entydigt at andre materialer er mere bæredygtige for miljøet. I praksis vil dette betyde, at træ indtil videre benyttes til de bærende konstruktioner, som udgør hovedvægten af byggeriet), men at der er mulighed for, at man anvender andre materialer, hvor der er vægtige argumenter herfor (eksempelvis til klimaskærm eller brug af ubrændte lersten inde i bygningen). Konsekvenser Kommunen får med gennemførelsen mulighed for at styrke sin offensive grønne profil. SEKRETARIAT FOR POLITIK & LEDELSE Det forventes på bagggrund af byggebranchens udtalelser, at totaløkonomien er den samme - omend der er mulighed for, at der vil ske en forskydelse af midler anvendt under anlægsrammen til Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 servicerammen. Det væsentligste er at benytte træ til de bærende konstruktioner, som udgør 75% af vægten ved et byggeri. Her er der ingen forskel på vedligeholdsbyrden mellem træ og betonbyggerier. Ved konstruktionstræ der benyttes her har det heller ikke nogen stor betydning hvilken træsorter der benyttes, og der benyttes ofte grantræer som er hurtigvoksende. Rødgran er her en af de træsorter der hurtigst og billigst optager co2. Der benyttes ofte CLT som er en form fro krydsfiner i meget store dimensioner. Benyttes der træ til klimaskærmen som er udsat for miljøbelastning, så er det mere vedligeholdelsestungt. Her kan man overveje om der skal benyttes andre materialer, benyttes andre byggemetoder eller om man vil benytte en model som Lisbjerg bakke i Århus, hvor man indenfor totaløkonomien benytter ubehandlet træ, som udskiftes efter en årrække, hvorefter træet genanvendes. Det bliver mere komplekst at finde kompetente entreprenører og arkitekter, da man i Danmark endnu ikke har en stor udbredt tradition for at bygge i træ. Der vil skulle stilles krav i udbud om, at man kan demonstrere erfaring med tilsvarende byggerier. Det kræver viden hos medarbejderne at kunne stille sådanne krav. Vi formoder at kommunens medarbejdere primært er vant til at stille krav om byggerier i beton og ikke har store erfaringer med byggerier i træ. Referencer %20byggeri/TBST Introduktion_B%C3%A6redygtigt_Byggeri.pdf Spørgsmål til forvaltningen: Spørgsmål 1: Ser forvaltningen deciderede negative økonomiske konsekvenser ved at indføre et princip om bæredygtigt byggeri? Baseret på de oplysninger vi har fra vores bagland i partiet, samt vores hovedorganisations dialog med byggebranchen ser der ikke ud til at være sådanne. Hvis forvaltningen ser sådanne, angiv venligst hvilke, samt baggrunden for disse. Spørgsmål 2: Hvad vil det kræver af justeringer i forvaltningen for at kunne foretage et sådant skifte? Skal der afsættes midler til erfaringsopsamling, uddannelse af relevante medarbejdere eller? Angiv venligst nødvendige træk, samt skøn over økonomien forbundet herved. Side 2 af 5

3 Svar: Forvaltningens svar tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt vi som kommune kan stille krav om bæredygtigt byggeri i forbindelse med opførelsen af nye kommunale ejendomme og hvilke konsekvenser bæredygtighedskriterier i så fald vil have. Indledning Kommunen arbejder for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed som helhed, hvilket også er et særligt fokus i den netop politisk vedtagne ejendomsstrategi for de kommunale ejendomme. Både i budgetaftalen for 2019 samt i ejendomsstrategien er det et mål at arbejde med bæredygtighedsledelse samt DGNB certificering i nybyggeri. DGNB er en tysk standard, der er internationalt anerkendt og anvendt til at sikre bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. DGNB certificering og uddannelse varetages i Danmark af non-profit medlemsorganisationen Green Building Council, der også har oversat standarden til danske forhold i samarbejde med byggebranchen. DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at DGNB ikke blot evaluerer et byggeri eller et byområde ud fra, hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er. Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller byområde kun er levedygtigt på lang sigt, hvis disse tre parametre er bæredygtige hver især. Forvaltningen anvender ligeledes DGNB standarden som inspiration til udarbejdelsen af den nye kommuneplanstrategi med udgangspunkt i FN s verdensmål, som DGNB harmonerer fint med. Byggeprojekter efter DGNB i Albertslund DGNB kriterierne har allerede været anvendt i forbindelse med udbuddet af de to nye klubber og indgår også i arbejdet med den ny hal ved Stadion. Klubberne bliver dog ikke formelt DGNB certificerede. Der bliver anvendt ekstern rådgiver på begge projekter, da forvaltningen ikke selv har de nødvendige kompetencer. Det er målet, at hal-byggeriet skal leve op til DGNB kriterierne, men ligesom med klubberne muligvis uden en egentlig certificering. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at tage endelig stilling til dette. Med erfaring i sagen med klubberne er det forvaltningens hensigt fortsat at tilknytte en bæredygtighedskonsulent til hver enkelt sag. I takt med at rådgiverbranchen får mere erfaring med bæredygtighedsledelse, må det forventes, at bæredygtighedsledelse på lidt længere sigt vil være en del af det almindelige rådgivningsarbejde, som større ingeniør- og arkitektvirksomheder vil kunne tilbyde. På mindre sager er det forventningen, at forvaltningen vil udføre bæredygtighedsledelsen internt, så det ikke er nødvendigt at tilknytte en særskilt rådgiver til dette. POGI Udover arbejdet med bæredygtighedsprincipperne i DGNB er kommunen medlem af POGI, Partnerskab for offentlige grønne indkøb. Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende grønne indkøbsmål. Indkøbsmålene gælder i alle aspekter af kommunes indkøb, men målet indenfor bygge og anlæg gælder som udgangspunkt for nybyggerier over 20 mio. kr. Aftalen indeholder 3 delmål, hvor i hvert fald ét af delmålene skal overholdes. A Livscyklusvurdering for samlet bygning Side 3 af 5

4 B Livscyklusvurdering for udvalgte hovedbestanddele C Det innovative element, der dækker over fremmelsen af innovative og bæredygtige materialer Svar på spørgsmål 1: Som udgangspunkt ser forvaltningen det som en fordel at bygge bæredygtigt. Det kan dog give mening at fokusere på bæredygtighed i byggeriet som en helhed og ikke binde sig op på brug af særlige materialer. Der er nogle helt generelle udfordringer i forhold til at vælge træ frem for beton. En af de store udfordringer er, at vi i Danmark ikke har de store erfaringer med at bygge med træ. Langt de fleste entreprenører har ikke et eget erfaringsgrundlag med træbyggeri. Der ses flere og flere byggerier i træ, men det tager tid, før det er en byggemetode, der kan udbredes til alle byggeprojekter. Dog har al efterspørgsel påvirkning, og opgørelser fra Byggefakta viser, at bæredygtighed i byggeriet generelt vinder frem. I år forventes det således, at 20 % af nybyggeriet med anlægssum over 30 mio. kr. er DGNB certificeret. Det er en tredobling af certificeringer siden 2017 og efterspørgslen forventes at stige. Med en større efterspørgsel kan forventes et større udbud af bæredygtige materialer og entreprenørydelser, så udgifterne på det bæredygtige byggeri falder. Det er ikke forvaltningens erfaring (bl.a. på baggrund af forhandlingerne med entreprenøren om nye klubbygninger), at bæredygtighedsledelse i byggeriet forøger byggeomkostningerne væsentligt. Der er formentlig en lille forhøjelse i anlægsomkostningerne, som så vil tjene sig hjem på reduceret drift. Hvis man vælger at gennemføre DGNB certificeringen vil der være en merudgift forbundet herved, da der er store dokumentationskrav. Det vil være op til en konkret vurdering i den enkelte sag, om det giver tilstrækkeligt merværdi at få byggeriet certificeret eller om det er tilstrækkeligt at arbejde med DGNB principperne i selve byggesagen. I sagen om opførelse af nye klubber besluttede kommunalbestyrelsen i februar 2019 at undlade at certificere de nye klubbygninger, fordi det blev vurderet, at udgiften på ca. 0,5 mio. kr. ikke skabte merværdi ift. bæredygtighed set ift. de økonomiske omkostninger. Frederiksberg kommune er ved at udarbejde en DGNB light model til de mindre projekter. Forvaltningen følger med i dette arbejde for at vurdere om en lignende model kan være anvendelig i Albertslund. Forvaltningen anbefaler derfor at arbejde med en bred tilgang til bæredygtighed i byggeriet, hvor materialevalget vurderes fra sag til sag ud fra en standardiseret bæredygtighedstandard som DGNB. Svar på spørgsmål 2: Projektering af kommunens byggeprojekter foretages altid af eksterne rådgivere og ikke af kommunens egne medarbejdere. Derfor vil er der primært være behov for at sikre, at forvaltningens medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at kunne efterspørge løsninger og gå i konstruktiv dialog med rådgivere og entreprenører ift. bæredygtighed. Green Building Council varetager DGNB certificeringen i Danmark, samt udbyder kurser og efteruddannelse indenfor DGNB. Side 4 af 5

5 Forvaltningen arbejder som nævnt allerede med DGNB kriterierne i byggeriet og i byudviklingen, men det er et forholdsvist nyt område, hvor der er behov for kompetenceudvikling. Det samme er gældende, hvis der skal stilles krav om mere anvendelse af træ i byggeriet. Fokus vil være på at udvikle medarbejderne, så de bliver skarpere på at stille bæredygtighedskrav i udbuddet af byggeprojekter, hvor totaløkonomien og livscyklusvurderinger inkluderes. Der vil formentlig stadig være behov for en ekstern bæredygtighedskonsulent i et vist omfang og til de større byggesager til at fastholde bæredygtighedsfokusset gennem hele byggeprocessen, men flere af de kommuner, der er medlem af Green Building Council, efteruddanner forvaltningen til at stille krav i udbud og øge samarbejdet om bæredygtighed internt i kommunen. Et medlemskab af DGNB koster minimum kr. årligt. Herved opnås også rabat på kurser om f.eks. bæredygtighed. Det er vanskeligt at anslå, hvor meget et kompetenceløft af medarbejderne vil koste. Der vil både være behov for en opstartende samt en løbende kompetenceudvikling ligesom det vil være en fordel at indgå i et netværk med andre kommuner, som arbejder med bæredygtighed. Et bud på et kompetenceløft for at komme i gang med arbejdet med DGNB til udvalgte medarbejdere, som så kan lære fra sig, vil være på ca kr. udover medlemskabet af DGNB. Hertil skal lægges den tid, som medarbejderne bruger både på deltagelse i kurser og netværk. Side 5 af 5