skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå"

Rebecca Paulsen
8 år siden
Visninger:

1 Kapitel 2 Jeg er altså virkelig sulten og tørstig. Hvorfor kommer han ikke? stønnede Siri. En time var gået uden for stationen i Tarquinia. Det var middagstid og stegende hedt. Det lange hår var samlet under solhatten, og sveden piblede frem. To tynde og vinterhvide ben stak ud af nogle shorts og lyste godt op i solen. En sovende hund lå under et træ, og på en bænk ved siden af sad to afrikanere, der tålmodigt forsøgte at sælge solbriller til de få forbipasserende. Siri satte sig ved hunden og nussede den bag ørerne. Stakkels dig. Hvordan kan du holde den hede ud? Hunden løftede dovent et øjenlåg, og hun fik en stor lyst til at befri den for varmen eller i det mindste at give den en skål vand. Der var ingen dyr hjemme hos Siri. Det rejste de for meget til, sagde Mia, når Siri plagede om at få bare en lille ørkenrotte. Hunden fik færten af noget og løftede snuden. En lille, blå bil med en støvsky hængende om baghjulene kom farende om hjørnet. Der blev dyttet desperat, og bilen bremsede hårdt op foran Siri. Døren gik raskt op, og en mand forsøgte at komme ud 17

En sovende hund lå under et træ, og på en bænk ved siden af sad to afrikanere, der tålmodigt forsøgte at sælge solbriller til de få forbipasserende.

2 i en fart. I stedet for at skubbe forsædet tilbage, møvede han maven forbi rattet og ramte hornet. Det gav et højtlydt dyt. Mamma mia, prustede han. Ansigtet var lige så rundt som maven, og hovedet var dækket af et stort, krøllet hår. Det havde svedigt klistret sig fast til panden. Da hele kroppen var bugseret ud af bilen, fik han øje på Siri. Et stort smil bredte sig, han åbnede armene, løftede hende op fra jorden og gav hende et kys på hver kind. Der blev hun hængende uden mulighed for at tørre mandens sved væk fra kinderne, indtil Mia kom løbende. Ahhh, bella Mirella, udstødte manden. I Italien blev Mia kaldt for Mirella. Det var ikke så nemt at hedde Mia i Italien, fordi mia betyder min. Det havde ført til mange misforståelser, når hun selv eller andre skulle præsentere hende. Dette er min eller sig goddag til min. Folk spurgte forvirrede: Min hvem? Eller hvis de var frække: Bare rolig, der er ingen, der tager hende fra dig. Torelli slap Siri, så hun igen fik jordforbindelse, og kyssede Mia på begge kinder. Er der sket noget? spurgte Mia på italiensk. Siri forstod det meste. Hun havde været i Italien så mange gange, at italiensk havde sneget sig ind på hende, uden at hun havde lagt mærke til det. Åh Mirella, det er ganske forfærdeligt. Jeg blev forsinket, fordi jeg har talt med politiet hele formiddagen. Ansigtsfarven skiftede langsomt fra lyserød til tomatrød, og armene begyndte at rotere vildt. I går gik jeg ud til gravpladsen. Jeg 18

Et stort smil bredte sig, han åbnede armene, løftede hende op fra jorden og gav hende et kys på hver kind.

4 skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå videre, da Siri svarede: En plyndret grav? samtidigt med, at hun hoppede til side for at undgå en lige højre fra Torelli. Hvor ved du det fra? Han stoppede brat sine roterende arme og stirrede måbende på hende. Siri havde en hel særlig evne til at se ting, der enten var sket eller ville ske. Når det kom til hende, var det ligesom nogle hurtige, grå billeder, der samlede sig for øjnene, og som ingen andre kunne se. Som et slags gennemsigtigt spejl. Sådan havde det altid været, og hun havde vænnet sig til det. Det skete ikke særlig tit, og de fleste gange lod hun som ingenting. Hun havde endnu ikke mødt et menneske, der havde forstået det, de sjældne gange hun forsøgte at forklare det. Heller ikke Mia. Så hun undgik det. Men denne gang var ordene bare fløjet ud af munden. Hun havde set det ganske tydeligt. Et billede af et hul i jorden med en masse ituslået keramik foran. Det måtte være graven. Og et andet billede af to mænds hænder med kasser fyldt med metalvaser måske af guld. Alt det vidste Torelli naturligvis intet om, men han ventede heller ikke på yderligere svar, skiftede i stedet stilling og lavede kvælertag i luften. Ved den hellige Madonna, jeg kværker de gravrøvere. De er sikkert allerede ved at sælge gravfundene til en gal samler. Det er jo vanvittigt. Hvordan kunne det ske? Graven har jo været holdt hemmelig. Mia tog sig til hovedet. Drømme 20

Siri havde en hel særlig evne til at se ting, der enten var sket eller ville ske.

5 udgravningen var med et slag forvandlet til et oprydningsarbejde efter nogle gravrøvere. Det var sket om natten. Gravrøverne havde gravet et lille hul, som de akkurat kunne klemme sig igennem. De havde åbenbart haft så travlt, at en masse keramik var blevet tabt på vej ud af hullet, og det havde afsløret tyveriet. Torelli tabte pusten og lignede en halvflad fødselsdagsballon. Mia så opgivende til, men Siri kunne næsten ikke skjule en spirende følelse af spænding. Nu kunne tingene gå to veje: Enten blev udgravningen aflyst, og de kunne tage til stranden med det samme, eller også var der et gravrøveri, der skulle opklares. Hvad gør vi nu? spurgte Siri med en lidt for glad stemme. Hvis vi er heldige, har de kun taget de kostbare guldvaser og sølvskåle og efterladt keramikken til os. Er vi rigtig uheldige, har de også smadret det, svarede Mia og ignorerede Siris glade stemme. Der kom et tørt host fra bilen. Torelli vågnede op og nikkede derhen. Ah, si, min assistent og studerende, Elisabeth, undskyldte han. Hun er vores computerekspert og står for databasen, vi registrerer fundene i. Elisabeth steg ud af bilen. Hun var højere end Torelli. Slank og med langt, lyst hår samlet i en hestehale. Hun rakte hånden frem til Mia, der distræt og med slap hånd hilste. Tankerne kredsede om den ekstremt dårlige nyhed, Torelli lige havde serveret. Ciao, Siri, sagde Elisabeth og smilede til hende. Ciao, svarede Siri. 21

Mia så opgivende til, men Siri kunne næsten ikke skjule en spirende følelse af spænding.

6 Det var det første italienske ord, hun havde lært og brugt rigtig mange gange, når hun hilste på Mias italienske kollegaer. 22

Relaterede dokumenter

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe