Temadag om de studerendes

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober

2 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner gennem de forskellige faser af i praktikforløbet 2

3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkommen og check in Hvad er refleksion og hvorfor er det vigtigt i læringsprocessen gennem praktikken? Hvordan kan man som vejleder stille spørgsmål, der igangsætter og understøtter de studerendes refleksioner? Eksempler på konkrete redskaber og drøftelser af anvendelsesmuligheder ved bordene Frokost i kantinen Arbejde med refleksionscirkel og opsamling (Hold en gerne lille pause undervejs!) Opsamling og tak for i dag Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage. 3

4 Vend med din sidemakker Hvilke udfordringer har jeg oplevet/forventer jeg at der bliver ift. at igangsætte refleksioner hos praktikanten? Er der spørgsmål jeg særligt gerne vil have drøftet i dag? 4

5 Hvad er refleksion? Refleksion handler om at tænke sig om, undre sig over tilstande eller forholde sig til noget overraskende Refleksion kan ske i handling eller efter Refleksion kan ske som en naturligt igangsat proces eller noget rammesat Refleksion handler om at åbne frem for at lukke sig om svar Refleksion kan lede frem til ny handling 5

6 At reflektere At reflektere betyder at kaste lys på noget, at genspejle noget MEN en refleksion er ikke nødvendigvis en nøjagtig gengivelse af det sete spejlet kan kaste lyset tilbage fra forskellige vinkler, det kan som i et prisme bryde lyset på nye måder, så farver adskilles eller et billede mangedobles DERMED er refleksion altid udtryk for et subjektivt valg og en anderledes refleksion kunne muligvis have ført til andre overvejelser og andre resultater 6

7 Et praktikforløb praktikkens faser, elementer kombineret med tre niveauer af refleksion (Mezirows) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Refleksion over et produkt Hvad skal gøres? Statusmøde med fokus på færdigheder Refleksion over en proces Hvordan gribes en sag an? Eksamen med fokus på kompetencer Kritiske refleksioner over handlingens præmis hvorfor handles som der gør? 7

8 Refleksion i praktikken Refleksion er evnen til at kunne forholde sig kritisk, fx til egne handlinger eller til en bestemt praksis. Når den studerende reflekterer, overvejer hun konsekvenserne af en given handling, og om der kunne være alternative måder at gribe den pågældende situation an på. Praktikvejlederen kan fremme refleksion via den løbende vejledning. Refleksion i vejledningen handler om at koble hverdagens oplevelser med praktikstedets overordnede arbejdsmetoder eller teorien fra uddannelsen. Danmarks evalueringsinstitut,

9 Bygge bro! Teori-praksis-problemet! Hvordan kan vi forstå det og arbejde med det i vejledningen? 9

10 Teori før praksis eller omvendt? Enten eller eller både og? 10

11 Schöns læringsteori Refleksion-ihandling Viden-ihandling Refleksionoverhandling 11

12 Fokusindstillinger i vejledningen Klientorienter et vejledning (udfordrende) Procesorienteret vejledning (understøttende) Vejlederen Metodeoriente ret vejledning (Rådgivende) Beslutningsorienteret vejledning (informerende) Rasmussen (2014:127): Læringog vejledning i praksis 21. august 2019

13 Hvordan kan man som vejleder stille spørgsmål, der igangsætter og understøtter de studerendes refleksioner? 13

14 Hvad understøtter refleksion? Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille nysgerrige spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen 14

15 Nysgerrighed At være nysgerrig: en vigtig kompetence som praktikvejleder når refleksioner skal igangsættes Vækkes ofte når vi bliver mødt med noget der ikke stemmer overens med vores forforståelse eller er andeledes Fordrer at du kan - Stille undrende spørgsmål - Undersøge ideer og handlinger fra mange perspektiver og synsvinkler - Gå på opdagelse i det ukendte og modsatrettede Men også en grundlæggende respekt! 15

16 At stille spørgsmål lidt inspiration Spørgsmålstyper Karl Tomm 16

17 HUSK! Det er ingen kunst at stille spørgsmål! Kunsten er at stille de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter med de rigtige effekter! 17

18 Øvelse nysgerrige og refleksive spørgsmål 3-4 pr. gruppe 1: Problemstilling findes (5 min) I vælger en fokusperson i gruppen, der kort præsenterer et dilemma eller problemstilling (4-5 min) 2: Træning i at stille kraftfulde spørgsmål (20 min) Gruppen for nu mulighed for at stille afklarende spørgsmål til fokuspersonen (2-3 min.) Herefter stiller gruppen på skift spørgsmål, der har til formål at frembringe nye tanker og perspektiver Fokusperson vurderer på en skala fra 1-5 hvor kraftfuldt spørgsmålet var (5 = nye tanker og perspektiver som gør forskel 1 = skaber ikke ny indsigt eller værdi). Skal ikke svare på spørgsmål blot vurdere fra 1-5. Efter hvert spørgsmål drøfter resten af gruppen kort spørgsmålet, hvad var hensigten og hvordan kunne det evt. være stillet anderledes (ex: mere åbent, præcist, nysgerrigt)? 3: Opsamling og refleksion (10 min) Fokusperson: Hvilke nye perspektiver er opstået? Gruppen: Hvordan var det at skulle stille nysgerrige og refleksive spørgsmål? 18

19 Små refleksionsøvelser hvad kunne det være hos jer? 19

20 Nogle forslag til mere overordnede temaer for refleksion - Hvordan forstår jeg målgruppens problemer (evt. inddrage forskellige niveauer) - Hvad har udfordret mest i mødet med praksis? - Mødet med borgerne hvordan rummer man deres problemer? - Sker der svigt i systemet? - Hvordan forholder jeg mig til at jeg bedre kan lide nogle borgere end andre? - Hvor går grænserne mellem privat, personlig og professionel? - Etiske dilemmaer - Faglige og personlige læringsmål og deres betydning for mødet med borgerne? - Hvorfor virker metoder forskelligt? 20

21 Eksempler på redskaber og øvelser der kan understøtte refleksion 21

22 LOGBOG Formål: - Fastholde observationer, tanker og handlinger (læring) - Refleksioner over kobling mellem teori/praksis og egen læring - Fastholde fokus på progression og praktikplan - Kan både bruges som tilbageblik på dagen/ugen og/eller i forhold til konkrete situationer: Eksempelvis beskrivelse og refleksioner i forhold til: - Situationen/arbejdsopgaven - Dine handlinger (hvad observerede du, hvad gjorde du?) - Dine faglige overvejelser (hvorfor gjorde du/den observerede som du/han/hun gjorde? Hvad kunne eventuelt gøres anderledes?) - Viden (hvad har du brug for at vide mere om? Hvor kan du finde den viden?) 22

23 Øvelse i refleksioner over skriftligt produkt Journalnotater, statusrapporter, undersøgelser, breve mv. Fælles snak og refleksioner over eksempelvis: Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du skrev? Hvad har været svært/nemt hvorfor? Hvorfor har du skrevet det på denne måde? Hvem er den primære målgruppe? Andre der også vil skulle læse det? Overvejelser herom? Kunne man gøre noget anderledes? Hvorfor og med hvilket formål? 23

24 Aktiv journallæsning Læs journalen igennem og se hvilke blanketter mv., der er brugt i sagen Hvordan formuleres vurderinger og indstillinger. Hvorfor gøres det på denne måde, og er formen forstålig og hensigtsmæssig? Begrund dine svar. Se på familiens/borgerens mønstre og sagens udvikling. - Hvornår er der sket en udvikling/forandring i sagsforløbet? - Hvad skyldes dette? - Ville du have gjort noget anderledes? Hvorfor/hvorfor ikke? 24

25 Observationsreferat den studerende går i dybden med de 3 elementer som han/hun finder mest interessant Emne forslag Observation Refleksioner Hvordan etablerer socialrådgiver kontakt med borger? Hvordan rammesætter socialrådgiver mødet/finder frem til hvad borgers ærinde er? Hvordan afdækker/undersøger socialrådgiver problemstillingen? Hvis samtalen fører til aftale om handling hvordan finder socialrådgiver frem til den og hvordan laves aftaler om iværksættelse? Hvordan agerer borger under mødet? Hvordan afsluttes mødet? 25

26 Episodeanalyse Formål: at øge praktikantens forståelse for, hvordan han/hun i praksis kombinerer iagttagelser, tolkninger, konkret handling og teoretisk viden Episode: Beskrivelse Hypotese:Hvordan forstår du episoden? Respons:Hvad gør du konkret og specifikt (jeg siger eller jeg gør) Tilsigtetvirkning: Hvad vil du umiddelbart opnå med responsen? Teoretisk grundlag: Hvilke principper/begreber/betragtninger ligger til grund for din respons på episoden? 26

27 Procesjournal Formål: Bevidstgørelse af egne arbejdsmetoder praktikanten beskriver en samtale/handlingsforløb detaljeret (evt. vej hjælp af lydeller videooptagelse, og reflekterer over processen i samtalen. Kan få indtryk af eksempelvis kommunikative færdigheder, faglige holdninger, samtalens forløb og samspillet med borgeren. 27

28 David A. Kolb 28

29 Interview med borger/samarbejdspartnere Formål: At få indblik i andre aktøres perspektiver med henblik på eksempelvis refleksion over: - Forskellige og ligheder i oplevelser af mødet - Asymmetri i roller - Forskellige problemforståelser (boger/socialrådgiver) - Forskellige forståelser i tværfagligt samarbejde 29

30 Drøft ved bordene Hvornår og hvordan ville de forskellige øvelser/redskaber kunne anvendes i jeres konkrete praksis? Er der redskaber/øvelser, der giver mere mening end andre? Hvorfor? 30

31 Arbejde med refleksionscirkel HVORDAN: Grupper á 4: 1 arbejder med refleksionscirkel (praktikant), 1 stiller spørgsmål (vejlederrollen) og 2 observerer og giver feedback. Forberedelse (ca. 10 min) Brug 3 minutter til individuelt at overveje, hvilken situation som du kunne bruge til at træne arbejdet med refleksionscirklen. En situation med din praktikant, en samtale med en borger et møde eller andet? Fordel herefter roller i gruppen Afprøvning af refleksionscirkel (ca. 25 min) Vejleder og praktikant arbejder med problemstilling med udgangspunkt i refleksionscirkel Observatører har fokus på vejlederrollen og på at give feedback herpå eksempelvis: - Spørgsmål, der synes at virke i de forskellige faser, og begrundelse herfor - Spørgsmål, der særligt igangsatte refleksion eksempler - Samtalens struktur, forløb og eksempler på gode måder at inddrage figuren undervejs 31

32 Feedback og opsamling Feedback og opsamling (15 min.): - Vejleder fortæller hvordan han/hun oplevede at arbejde med cirklen (hvad gik godt hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Observatører giver feedback - Praktikant fortæller hvordan han/hun oplevede arbejdet (hvad skabte refleksioner og hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Opsamling i gruppen hvilken læring og opmærksomhedspunkter tager vi med os? 32

33 Når det er svært.. 33

34 Kom vi omkring jeres spørgsmål? 34