Fredericia Kommunes strategi for inklusion Børn og unge
|
|
- Per Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fredericia Kommunes strategi for inklusion Børn og unge
2 Indholdsfortegnelse FORORD BAGGRUND OG MOTIVERING Formål Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition Mål for inklusion BÆRENDE ELEMENTER I INKLUSIONSARBEJDET Børnene Dagtilbud og Skolen Fredericia kommunale støttestruktur (VRC og PUC) Økonomi INKLUSIONSARBEJDET FREMMES VIA INDSATSER PÅ MANGE SPOR PÅ SAMME TID:14 4. OPFØLGNING PÅ EFFEKT OG TEGN PÅ INKLUSION INSPIRATION OG LITTERATUR
3 Forord Fredericia kommune har arbejdet målrettet på at øge børn og unges trivsel og gode læreprocesser i dagtilbud, skole og fritidstilbud. I denne forbindelse har der været igangsat en bred vifte af pædagogiske udviklingsprojekter - alle med det for øje at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at alle børn og unge kommer til at opleve deres gang i dagtilbud og skolegang som meningsfuld, motiverende og udbytterig gennem hele forløbet. Dette fokus vil fortsat eksistere i årene fremover, ikke mindst i forhold til udviklingen af distriktsskoler og distriktsinstitutioner samt specialskole i 0-18 års struktur for Børn og Unge afdelingen. Det politiske notat, som i februar 2012 ledsagede beslutningen om en ny skolestruktur, fremhæver en øget inklusion i folkeskolerne som en af de største og vigtigste opgaver i de kommende år. Senest er dette uddybet og formuleret for hele 0-18 års området i Fredericia Kommunes Børn og Unge Politik En god start til alle uddannelse til alle vedtaget Arbejdet med at udvikle inklusionsstrategien Inklusionsprojektet, som det blev kaldt i starten - blev indledt i foråret Ønsket var at skabe en proces, som i første omgang sikrede videst mulig inddragelse og dermed medejerskab hos ledelser og medarbejdere. Forældrene skulle inddrages, når de professionelle var klædt på til opgaven. Indledningsvis blev der nedsat en styregruppe bl.a. bestående af fagcheferne på Børn - & Ungeområdet. Der blev herefter igangsat en tvedelt proces, hvor opgaven i begge spor var at udvikle idéer og nye tiltag i forbindelse med inklusionsudfordringen. Procesplan Familieafdelingen (Søsterprojektet) Projektets start 27/ Alle arbejdsgrupperne informeres og sættes i gang Processen sættes i gang på de enkelte skoler ud fra de problematikker der er beskrevet. Skolerne melder tilbage De fire Arbejdsgrupper afleverer deres resultater ult. jan 2011 Opsamlingsdialoger for alle arbejdsgrupper, Pædagogisk Tænketank, ledere, SFR, m.fl. Alle anbefalingerne indsamles, bearbejdes og udmønter sig i anbefalinger til det politiske niveau en inklusionsstrategi Institutions- og klubområdet På baggrund af dette pro- 3
4 cesforløb kom der en lang række gode og relevante forslag til, hvordan man i Fredericia Kommune kunne nå målet såvel internt på den enkelte matrikel som eksternt i forhold til den samlede indsats i distriktet og kommunen. Mange idéer og forslag er efterfølgende blevet opsamlet og indskrevet i en strategiplan frem mod 2017, hvor tiltag som følge af samarbejdet med LSP, Aalborg Universitet og løbende kortlægninger spiller en væsentlig rolle. Undervejs i forløbet er gruppen af pædagogiske ledere blevet orienteret, ligesom der ved flere lejligheder er inviteret til opsamlingsmøder for de nedsatte arbejdsgrupper m.fl. for løbende at sikre det højest mulige informationsniveau. Det handler nu målrettet om at få inklusionsstrategien implementeret til fordel for alle børn, deres forældre og de professionelle, som har den daglige kontakt med børnene. Implementeringsprocessen vil blive fulgt tæt fra børn og Unges side, og strategien vil løbende blive ændret og justeret efter behov. Claus Bülow Børn og ungechef 4
5 1. Baggrund og motivering Med folkeskoleloven af 1993 blev enhedsskolen den udelte skole indført i Danmark. I 1994 var repræsentanter fra hele verden samlet i Salamanca til verdenskonference vedr. specialundervisning. Ud af konferencen kom bl.a. den berømte Salamanca-erklæring 1. Hermed var ønsket om den inkluderende, udelte skole kommet på dagsordenen. I 2004 blev Lov om Dagtilbud skærpet med indførelse af pligt til at arbejde målrettet ud fra de 6 læreplanstemaer og børnefællesskaberne i dagtilbud som bidrag til, at alle børn står lige ved overgang til skole. Med skolereformens fokus på læringsmålstyret undervisning er inklusion fortsat udgangspunktet for vores arbejde i skolerne. Formuleringen af 3 ligeværdige og indbyrdes forbundne mål: Faglighed Fællesskab og deltagelse Trivsel i Fredericia Kommunes Børn og unge politik En god start til alle uddannelse til alle, udspringer også af inklusionstænkningen i ovennævnte Salamancaerklæring. Vi skal inkludere alle børn, som profiterer af at være en del af det almene tilbud i dagtilbud og skole. I Fredericia er det primært børn med specifikke faglige vanskeligheder, lettere generelle indlæringsvanskeligheder samt børn med Uddrag af Salamanca-erklæringen Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse adfærdsmæssige problematikker, som vi skal have fokus på at inkludere. 1 Se: 5
6 Det er afgørende at udvikle dagtilbud og skolers kultur i retning af en stærk samarbejdskultur omkring den pædagogiske praksis for at fastholde alle børn og unge længst mulig i dagtilbud og skole i eget nærmiljø. En af udfordringerne bliver at fremme en ændring af praksis fra brandslukning og kompenserende pædagogik 2 til refleksion over egen praksis og strategitænkning i forhold til de børnegrupper, der vil kunne profitere af inklusion. Som udgangspunkt vil alle børn med særlige og udvidet behov for specialpædagogisk bistand være en del af almendagtilbuddet for 0-5-årige. Der vil fortsat være børn, hvis forudsætninger/vanskeligheder betinger et særligt læringsmiljø, som det er vanskeligt eller ikke muligt - at skabe i den almindelige folkeskole. Det er i den forbindelse væsentligt, at de fremtidige lokale tilbud er af en kvalitet, der er afpasset med det politisk udmeldte serviceniveau. Inklusion er værdifuldt for alle børn og unge, fordi de derved kommer til at opleve sig selv som en del af fællesskabet. Inklusion indebærer, at børn og unge lærer at forholde sig til alle menneskers forskellighed og forskellige behov for at kunne trives og have et godt liv. Det betyder, at professionelle og forældre i samarbejde skal være medvirkende til at børn gennem deres opvækst: lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle møder voksne, som i ord og handling er gode og tydelige rollemodeller i forhold til at skabe ligeværdighed og følelse af at være respekteret lærer at værdsætte forskellighed som grobund for udvikling af egen identitet. 1.1 Formål Strategien skal understrege værdien af inklusion for såvel professionelle, forældre som børn. skabe konsensus for udvikling af et bredere og mere nuanceret normalitetsbegreb skabe rammer for videndeling og fælles refleksion over, hvad god inklusion drejer sig om internt og på tværs af dagtilbud og skoler i distrikterne og kommunalt skabe forståelse for de bærende elementer, som inklusionsstrategien hviler på. sikre, at de enkelte dagtilbud og skoler - i ord og handling - formulerer tydelige værdier i forhold til inklusion og udvikler nye redskaber, retningslinjer og principper, der medvirker til at skabe bedre forudsætninger for inklusion skabe grundlag for kvalitative og systematiske inklusionsprocesser 2 Bente Jensen (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Socialforskningsinstituttet. 6
7 1.2. Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori dagtilbud og skolen (og fritidstilbud) øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og synlige tegn på læring og højt læringsudbytte for alle børn og unge. I den proces tages der særligt hensyn til de børn og unge, som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Inspiration fra Mel Ainscow, Michele Moor, Samantha Fox: The Manchester Inclusion standard, Manchester City Council, 2007, Rasmus Alenkær (2008) og Ole Henrik Hansen (2014 temadag for dagtilbud i Fredericia) Grundpillerne i den inkluderende praksis 3 Anerkendende praksis inklusion når det lykkes ressourcefokuseret praksis relationskompetent praksis 3 Clausen og Sørensen (2012): inklusion når det lykkes. Dafolo 7
8 Den inkluderende praksis er kendetegnet ved: høj grad af gensidig gearing (tilpasning) mellem dagtilbud/skole og målgruppe, at såvel distriktsinstitutionslederne og distriktsskoleledelserne fokuserer på at udvikle med afsæt i principper for den lærende organisation at de professionelle håndterer anderledes, uventet og uhensigtsmæssig adfærd i givne læringsforløb ud fra en faglig viden, pædagogisk handlekompetence (pædagogiske værktøjer og målrettet didaktik) og en anerkendende tilgang at læringsforløbets indhold og struktur tilrettelægges i forhold til børnene og de unges konkrete behov at Fredericia kommunes værdigrundlag og holdninger til inklusion udmøntes konkret og tydeligt i praksis at alle børn og unge oplever sig som værdifulde og meningsfulde deltagere i dagtilbuddets og skolens pædagogisk faglige og sociale fællesskaber Mål for inklusion Mål i relation til børne- & ungeområdet: Dagtilbud og skoler udvikler en inkluderende kultur, herunder udvikling af: - systematik, retningslinjer og principper i forhold til inklusionsarbejdet - et 0-18 års ressourcecenter bestående af relevante ressourcepersoner, der arbejder struktureret og målrettet i forhold til både normalområdet og børn med særlige behov i distriktet - medarbejdernes kompetencer og vilje til at agere i en virkelighed, hvor inklusion er det helt centrale omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Opbygning af velfungerende specialtilbud, der varetager læringsprocesser for de børn som profiterer af et segregeret pædagogisk tilbud Tæt samarbejde med Familie & Børnesundhed herunder sikring af videndeling vedrørende det enkelte barn Mål i relation til børnene: Generel kvalificering af de almenpædagogiske indsatser så også den sociale og dannelsesmæssige inklusion understøttes Alle børn oplever at være en del af et fællesskab 8
9 Alle tager medansvar for, at børn profiterer af at være i deres lokalmiljø De fysiske og psykiske læringsmiljøer i dagtilbud, skoler og fritidstilbud skal understøtte inklusion, så børnene profiterer af tilbuddet Forældrebestyrelser inddrages. 2. Bærende elementer i inklusionsarbejdet Der er to tilbud i fremtidens dagtilbud og folkeskole i Fredericia: et alment og et specialpædagogisk tilbud At skabe et alment pædagogisk tilbud, som flest mulige børn og unge profiterer af at gå i. Børn og unge, der ikke profiterer af at gå i det almenpædagogiske tilbud, visiteres til Stendalen, specialpædagogiske pladser i almentilbuddet eller Frederiksodde skole. Diagnosetænkning skal ses i forhold til pædagogikken: pædagoger og lærere ser barnets potentiale for læring og trivsel At flest mulige børn oplever at være del af det almene tilbud og dermed oplever deltagelsesret i dagtilbuddets og skolens sociale læringsfællesskab - frem for at blive stigmatiseret ind i en opfattelse af at være anderledes og uden for fællesskabet. Inklusionsarbejdet fordrer bl.a. at lærere og pædagoger mestrer et bredt repertoire af praktiske og refleksionsmæssige pædagogiske handlemuligheder. Alle skal ville inklusion - også de andre børn og forældrene At der i dagtilbud og på skolerne udvikles en kultur og et værdigrundlag, som bygger på forståelsen af at alle har ansvar for, at så mange børn og unge som muligt kan inkluderes i almentilbud. Nødvendig og gensidig tillid til lærernes og pædagogernes ambitioner for og med alle børn og unge Børnene Ethvert barn skal opholde sig /modtage undervisning det sted, hvor det profiterer mest af at være (kognitivt, fysisk, emotionelt og socialt) 4 Clausen og Sørensen (2014): Vi skal alle sammen være her. Dafolo 9
10 At flest mulige børn og unge ikke fratages deres deltagelsesret i dagtilbuddets og skolens sociale læringsfællesskab. Børn og unge, som oplever at være en del af et socialt fællesskab, udvikler i langt højere grad selvværd og dermed et godt fundament for at opleve dagtilbuddet eller skolen som et rart sted at lære og at være. Tidlig koordineret og tværfaglig indsats omkring det enkelte barn At der udvikles det bedst mulige fundament for det enkelte barns trivsel, sociale og kognitive udvikling. Med en tidlig tværfaglig indsats skabes der bedre forudsætninger for, at barnet kan inkluderes i det almene dag- og skoletilbud, og dermed imødegås risikoen for negativ social arv. Tydelighed og koordinerede handlingsgange i overgangene i barnets liv At udvikle målrettede dag- og skoletilbud, hvor det enkelte barn og dets forældre oplever at være aktive medspillere i eget liv. Der skal være overensstemmelse mellem den indsats, der er gjort i dagtilbuddet og den indsats, der skal gøres i skolen. Samarbejdet om det skolestartende barn skal bidrage til, at barnets potentiale for læring bliver set og imødekommet i nye læringsfællesskaber 2.2 Dagtilbud og Skolen Dagtilbuddet /skolen ejer barnet. Barnet er altid dagtilbuddets/skolens pædagogiske ansvar, medmindre det fastslås at barnet ikke profiterer af at være i givent dagtilbud eller i folkeskolen Et stabilt og kontinuerligt læringsforløb for det enkelte barn således, at det kan inkluderes i et alment læringsforløb længst muligt. Med dagtilbuddet/skolen som den faste base skabes det bedste grundlag for at udvikle et målrettet og kontinuerligt forløb i trygge rammer for det enkelte barn og dets forældre. En lærer/pædagog er aldrig alene om et barn At alle lærere/pædagoger oplever at ledelse, fagpersoner, forældre og eksterne samarbejdspartnere arbejder sammen om at udvikle det bedst mulige læringsforløb for det enkelte barn. Kvalificering af det refleksive teamsamarbejde supervisionsmulighed i personalegrupperne 10
11 At et refleksivt teamsamarbejde med mulighed for supervision skaber forudsætninger for at inklusion italesættes positivt og meningsfyldt. Vi står sammen om indsatsen: Vi skal ikke af med en opgave vi skal have andre involveret i dens løsning At det inkluderende arbejde i Fredericia Kommune er kendetegnet ved, at der arbejdes og tænkes i tværfaglige indsatser. Et barn i vanskeligheder skal støttes og hjælpes videre af alle parter i et koordineret, helhedsorienteret tværfagligt samarbejde. Organisering af distriktsinstitutionens/-skolens interne beredskab At distrikterne organiserer sig således, at alle børn får et lærings- og skoletilbud der er afstemt efter deres behov, forudsætninger og udviklingspotentiale. Det skal sikres, at alle børns læring og udvikling følges nøje og kontinuerligt. Der følges op via individuelle elevplaner og pædagogiske handleplaner også på børn med særlige behov. Individuelle elevplaner og pædagogiske handleplaner skal anvendes kvalificeret som et pædagogisk styringsredskab. Alle relevante ressourcepersoner interne som eksterne - inddrages i arbejdet for at sikre en tidlig og målrettet indsats omkring det enkelte barn. Kompetenceudvikling ledere, lærere og pædagoger Alle professionelle, der til daglig har ansvaret for børn og unge, via kurser og videndeling om handlemuligheder udvikler flest mulige specialpædagogiske, pædagogiske og didaktiske kompetencer. Inklusionsforløb på tværs af dagtilbud, skoler, fritidstilbud m.v. Via samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser at skabe de bedste forudsætninger for at udvikle en helhedsorienteret og sammenhængende pædagogisk indsats for det enkelte barn/unge.. Det er systemerne, som tilpasses barnet og ikke omvendt 11
12 At udvikle så målrettede og individuelle tilbud som muligt både til børn, der profiterer af at være del af almentilbuddet og børn, der skal i visiteres til specialtilbud Udgangspunktet er altid barnets pædagogiske behov. Kommunale frister kan ikke tilsidesætte et barns behov At der sker en så hurtig og målrettet indsats i forhold til det enkelte barn som muligt. Ingen børn og familier profiterer af at vente på støtte og hjælp. 2.3 Fredericia kommunale støttestruktur (VRC og PUC) Varetager koordinering/styring og udvikling på det almen- og specialpædagogiske felt. Herfra tages endvidere initiativer til kompetenceudvikling af områdets pædagogiske personale. Videns- og RessourceCentret: støtter op om/videndeler i det lokale arbejde med børnene og eleverne, børnegrupper og klasserne samt forældrene koordinerer indsatsen på tværs af kommunens distriktsinstitutioner og distriktsskoler for medarbejdere med særlig viden og kompetencer i forhold til børn i vanskeligheder varetager understøtning af ressourcecentrene og AKT på tværs af 0-18 års området understøtter dagtilbud ift. vejledning, udredning og pædagogisk støtte til børn med særlige behov og børn i vanskeligheder, som kan være på vej til at falde ud af dagtilbuddets fællesskaber er koordinerende på tværs af faggrupper, så børnene både bliver fysisk og socialt inkluderet formidler og koordinerer barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin styrer specialområdets økonomi hvad angår midler, der ikke er lagt ud til almenområdet i de 4 distrikter Leder og koordinerer kommunens støttepædagogkorps og AKT og Inklusion, som støtter op om daginstitutionernes og skolernes lokale inklusionsindsats Pædagogisk UdviklingsCenter: Understøtter almenpædagogisk praksis i.f.t. udvikling af praksis med særligt fokus på forskningsbaseret indsats Faglig og didaktisk kapacitetsopbygning målrettet ledelse, læringsvejledere (PLUC) og konkrete læringsforløb i praksis Bidrage til videndeling i og på tværs af distrikterne og 0-18 års området generelt Sparring i.f.t. udvikling og gennemførelse af projekter og udforskning af egen praksis 12
13 Opbygning af pædagogiske og digitale platforme for arbejdet med pædagogiske læreplaner og målstyret læringsforløb Understøtte proces ift års læringsforståelse som baggrund for målsætning og tegn på læring i pædagogiske læringsforløb 2.4 Økonomi økonomimodel skal understøtte inklusion At ressourcerne skal følge med barnet. I takt med at færre børn visiteres til segregerede specialtilbud, tilføres ressourcerne distrikterne med det formål at understøtte inklusionsarbejdet i almenområdet. Målrettet og fleksibel anvendelse af skolernes resurser til specialpædagogisk bistand Udgifterne til specialpædagogisk bistand anvendes så målrettet, præcist og fleksibelt som muligt i forhold til det enkelte barn / grupper af børn. 13
14 3. Inklusionsarbejdet fremmes via indsatser på mange spor på samme tid: ledelse dagtilbud og skole distriktet som lærende organisation Lærere, pædagoger - teamet PLUC og ressourcecentre i distriktet Fredericia støttestruktur VRC og PUC Økonomi Familie & Børnesundhed 14
15 4. Opfølgning på effekt og tegn på inklusion 4.1. Kortlægningsundersøgelse i Fredericia Kommune samarbejde med LSP Aalborg Forskningsinformeret læringsmiljøudvikling: Viden om børns trivsel og læring skal bidrage til kapacitetsopbygning af pædagoger og lærere. I perioden foretages 3 kortlægninger af børn og unges læring og trivsel. Med udgangspunkt i måling og tilbagemelding herunder skriftlig rapport fra LSP Aalborg skabes grundlag for strategisk planlægning af uddannelse af pædagogisk personale i Fredericia Kommune. Kortlægningerne skal dokumentere at indsatserne har den ønskede effekt ift. inklusion Capacitybuilding som metode: sammenhæng imellem pædagogisk personales niveau for læring om egen praksis og børnenes læring og trivsel I takt med stigende forskningsinformeret praksis forventes stigende læringsudbytte og andel af sete tegn på læring som udtryk for at såvel pædagogiske som læringsmæssige mål bliver formuleret og indfriet for såvel det enkelte barn som læringsfællesskabet i dagtilbud og skole. Der er iværksat uddannelsesforløb pd. Modul Social inklusion målrettet lærere og pædagoger i såvel dagtilbud, skole som fritid, som løber rotationsprojekt i perioden august 2014 til sommer Monitorering af elever, som blev inkluderet fra et specialtilbud til et almentilbud August 2013 blev et antal elever inkluderet fra tidligere specialskoletilbud til almentilbud. Elevernes trivsel- og læringsproces følges tæt og understøttes i et tværfagligt samarbejde mellem almenområdet og støttestrukturen. Pædagogiske og didaktiske indsatser omkring disse elevers inklusionsproces samles i et årligt notat. Notatet har til hensigt at skabe et overblik over hvilke indsatser der fremmer inklusion i Fredericia kommune Delmål B og U politikken Dagtilbud: Børn oplever trivsel, udvikling og læringi dagtilbud, så 98 % af en årgang starter i folkeskolen sammen med børn på samme alder Skole: Mål for inklusion/trivsel er i 2017: Fysisk inklusion: Der er mellem 2-3 % af eleverne i grundskolen, der har behov for et alternativt skoletilbud på Frederiksodde Skole i Psykisk og social inklusion: Eleverne oplever at være psykisk og socialt inkluderet. Det betyder, at blive set, hørt og forstået, og at alle børn er deltagere i fællesskaber. 15
16 5. Inspiration og litteratur Bo Ertmann m.fl. De mange veje Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende mindre Specialundervisning, styrket faglighed og øget inklusion 2010 Teori og metodecentret,ucc KL, Brug paletten styring af specialundervisning (2009) Trivsel i Folkeskolen, indsatser, organisering og effektvurdering (2011) Danmarks evalueringsinstitut EVA rapport om vejlederfunktioner Alenkær, R. Den inkluderende skole en grundbog. (2009). Frydenlund. Alenkær, R. Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. (2009). Frydenlund. Alenkær, R. Den inkluderende skole i praksis. (2009). Frydenlund. Bergstrøm, B. Alle børn har særlige behov. (2006). Kroghs Forlag. Clausen og Sørensen (2014): Vi skal alle sammen være her. Dafolo Gerhardt, S. Kærlighed gør en forskel. (2004). København: Dansk Psykologisk Forlag. Green, R. W. Fortabt i skolen. (2009). Pressto Greene, R. W. Det eksplosive barn.(2010). Pressto Hausstätter, R.S. (2009): Specialpædagogiske dilemmaer. Dafolo Hundeide, K. Det intersubjektive rum: Klasserummets skjulte styringer til inkludering eller ekskludering af elever. (2001). Klim. Jensen, Bente (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Socialforskningsinstituttet. Kristensen, R. Fantastiske forbindelsen relationer i undervisning og læringssamvær. (2006). Frederikshavn: Dafolo. Kjær, Bjørg (2010): Inkluderende pædagogik, Akademisk forlag Larsen, Inge Schough: mm/overgangenmellembrnehaveogskoledentvrprofessionelleopgave.pdf Pedersen, C. (Red.) (2009): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag Camilla Brørup Dyssegaard, Den svære vej fra idealer til praksis. Dafolo (2011)
www.fredericia.dk LAYOUT: Fredericia Kommune Grafisk Team 5082 5250
www.fredericia.dk LAYOUT: Fredericia Kommune Grafisk Team 5082 5250 BØRN & UNGE Fredericia Kommunes STRATEGI 2014 2017 3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING...5 1.1 Formål...6 1.2.
Læs mereFREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016
FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 4 1.1 Formål... 6 1.2 Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereKompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015
Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereStrategi for inklusion i Brøndby Kommune
Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereNotat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn
Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereInklusion og eksklusion Kendskab giver venskab
Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud
Læs merePixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mereInklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereDECEMBER 2009 2010-2011. Strategi for inklusion i Ballerup Kommune
DECEMBER 2009 2010-2011 Strategi for inklusion i Ballerup Kommune Strategi for inklusion i Ballerup Kommune 2010 Forfattere Christell Erichsen, Sigrid Knap, Susanne Holst Larsen, Jytte Lau, Sussi Maale.
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLæse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere