Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken

Transkript

1 Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet sammenlignet med landets øvrige kommuner. BSU har således ønsket at undersøge, hvad andre kommuner gør ift. at få flere ind på arbejdsmarkedet. Denne analyse skal danne baggrund for en dialog med de fynske kommuner og 6-byerne for at belyse, hvilke beskæftigelsesrettede indsatser disse kommuner anvender til at få flere udenfor arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet. Den anvendte målgruppedefinition er defineret ud fra DA s analyse af personer udenfor arbejdsstyrken og adskiller sig fra begrebsdiagrammet definition ved kun at omfatter personer i alderen år. Desuden omfatter målgruppen for analysen personer i fleksjob, men ikke øvrige personer udenfor arbejdsstyrken og heller ikke uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen IT og Data Data og Ledelsesinformation Skulkenborg 1, Odense C Tlf DATO 19. juni 2019 REF. ANVEK Analysen viser, at Odense Kommune generelt har en lavere reduktion i andelen af personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med både de fynske kommuner og 6-byerne. Resultaterne af sammenligningen af andelen af personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner viser, at: Odense Kommune pr. 4. kvartal 2018 har den anden laveste andel af personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige fynske kommuner kun overgået af Middelfart Kommune. Blandt de fynske kommuner ligger Odense Kommune på en 6. plads ud af de 8 fynske kommuner, hvad angår reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på kort og mellemlang sigt. Kun Assens og Faaborg- Midtfyn Kommune har en mere ugunstig udvikling i andelen af personer udenfor arbejdsstyrken. På længere sigt er Odense Kommune dog den næstbedst kommune til at reducere andel personer udenfor arbejdsstyrken blandt de fynske kommuner kun overgået af Middelfart Kommune. Middelfart og Kerteminde Kommune har generelt den største reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken blandt de fynske kommuner. Kerteminde, Middelfart og Nordfyns Kommune er særligt gode til at reducere den samlede andel af personer på uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse (aktivitetsparate). Kerteminde, Middelfart og Nyborg Kommune er særligt gode til at reducere den samlede andel af personer på sygedagpenge. Odense Kommune er selv den kommune med mest gunstig udvikling i andel personer i fleksjobordningen eller på førtidspension Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken 1/25

2 Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Middelfart Kommune har den mest gunstige udvikling i andel personer på øvrige indkomstoverførsler 1. Resultaterne af sammenligningen af andelen af personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne viser, at: Odense Kommune pr. 4. kvartal 2018 har den 3. højeste andel af personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med 6-byerne. Kun Randers og Esbjerg har en højere andel af personer udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommune ligger på en 4. plads på kort sigt og en 5. plads på mellemlang og lang sigt ift. at reducere andelen af personer udenfor arbejdsstyrken. Københavns og Aarhus Kommune har generelt den største reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken. København, Aarhus og Esbjerg Kommune er særligt gode til at reducere den samlede andel af personer på uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse (aktivitetsparate). København, Aalborg og Aarhus Kommune er særligt gode til at reducere andelen af personer på sygedagpenge. København, Aarhus og Odense Kommune har den mest gunstige udvikling i andelen af personer i fleksjobordningen eller på førtidspension. Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommune har den mest gunstige udvikling i andel personer på øvrige indkomstoverførsler. Hvis Odense Kommune havde haft samme procentmæssige udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken som et vægtet gennemsnit af de fynske kommuner eller 6-byerne ville hhv. ca. 400 og flere fultidspersoner være en del af arbejdsstyrken. Kontrolleres der for Odense Kommunes rammevilkår sammenlignet med rammevilkårene for landets øvrige kommuner burde ca. 400 flere fultidspersoner være en del af arbejdsstyrken. 1 Øvrige indkomstoverførsler omfatter forrevalidering, revalidering, jobafklaring og ressourceforløb. 2/25

3 1. Baggrund og formål Denne analyse er igangsat for at belyse, hvordan Odense Kommune klarer sig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet. Tidligere analyser har vist, at Odense Kommune generelt har svært ved at reduceret antallet af personer udenfor arbejdsstyrken (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019). Analysen skal danne udgangspunkt for en dialog med de fynske kommuner og 6- byerne ift. hvilke beskæftigelsesrettede indsatser disse anvender for at få flere udenfor arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet. 2. Målgruppeafgrænsning I denne analyse anvendes begrebet personer udenfor arbejdsstyrken om personer i alderen år, der modtager en af følgende ydelser: Kontanthjælp (aktivitetsparat) Uddannelseshjælp (aktivitetsparat) Integrationsydelse (aktivitetsparat) Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Jobafklaringsydelse Ressourceforløbsydelse Fleksjob eller ledighedsydelse Førtidspension Der ses i udgangspunktet på tidshorisonten 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Derudover ses der også på tidshorisonterne 4. kvartal 2017 til 2018 og 4. kvartal 2009 til 4. kvartal Målgruppedefinitionen og tidsafgrænsningen for denne analyse ligger i tråd med den anvendte definition i DAs analyse af personer udenfor arbejdsstyrken (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019). 3/25

4 Definitionen af personer udenfor arbejdsstyrken i denne analyse afviger fra begrebsdiagrammets i figur 2.1 nedenfor ved kun at omfatter personer i alderen år. Desuden omfatter målgruppen for analysen personer i fleksjob, men ikke øvrige personer udenfor arbejdsstyrken og heller ikke uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Figur 2.1. Begrebsdiagram - Personer i og udenfor arbejdsstyrken Kilde: DREAM 4/25

5 3. Sammenligning af de fynske kommuner I dette afsnit præsenteres resultaterne af den komparative analyse af personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner. Afsnittet indledes med en opgørelse over andel personer udenfor arbejdsstyrken. Efterfølgende analyseres udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken over forskellige tidshorisonter samt fordelt på forskellige typer af indkomstoverførsler. 5/25

6 3.1. Andel personer udenfor arbejdsstyrken Størrelsen på andelen af personer udenfor arbejdsstyrken i kommunerne kan have betydning for, hvor nemt det er at rykke personer ind på arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at en lavere andel af personer udenfor arbejdsstyrken ofte medfører mere komplekse og dybereliggende problemer hos disse personer. Figur 3.1 illustrer andel personer udenfor arbejdsstyrken i alderen år for de fynske kommuner i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal Det fremgår, at Nyborg Kommune generelt har en væsentligt højere andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige fynske Kommune. Odense Kommune går fra at have 15,1 pct. udenfor arbejdsstyrken pr. 4. kvartal 2009, der er nogenlunde på niveau med den gennemsnitlige andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner (15,4 pct.), til at have 13,6 pct. udenfor arbejdsstyrken pr. 4. kvartal 2018, hvilket ligger under den gennemsnitlige andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner (14,4 pct.). Ændringen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for Odense Kommune forekommer særligt fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014, hvor bl.a. kontanthjælpsreformen blev indført. Dette er inden analyseperioden for DAs analyse af personer udenfor arbejdsstyrken (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019). Figur 3.1 Andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner Andel i pct. af befolkningen 20% 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% Odense Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Middelfart Nordfyns Nyborg Svendborg Fynske kommuner 17,5% 16,1% 15,4% 15,0% 14,4% 13,6% 13,1% Anm.: Figuren angiver antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år. 6/25

7 3.2. Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken Udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken vil ofte være forskellig over forskellige tidshorisonter. Nedenfor fremgår udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner over en kort, mellemlang og lang tidshorisont. Figur 3.2 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner over en kort tidshorisont (fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 0,9 pct., hvilket er på niveau med reduktionen i landet som helhed (0,9 pct.) men lavere end reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner som helhed (1,3 pct.). Middelfart, Svendborg, Kerteminde og Nyborg Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken, der er næsten 3 gange så stor som reduktionen for Odense Kommune (imellem 2,7 og 3,3 pct.) mens Nordfyns Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken, der ligger lige over reduktionen for Odense Kommune (1 pct.). Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune, da begge kommuner har en lille stigning i andel personer udenfor arbejdsstyrken på hhv. 0,7 og 0,3 pct. Figur 3.2 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner fra 2017 til 2018 Ændring i pct. 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% -1,50% -2,00% -2,50% -3,00% -3,50% -4,00% 0,2% 0,7% -2,7% -3,3% -1,1% -2,7% -0,9% -3,0% -0,9% -1,3% Fynske kommuner Hele landet Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal /25

8 Figur 3.3 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner over en mellemlang tidshorisont (fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018), hvilket er den samme tidshorisont som anvendes i DAs analyse af personer udenfor arbejdsstyrken (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 3,4 pct., hvilket er lavere end reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner som helhed (5,8 pct.) og for landet som helhed (6,6 pct.). Kerteminde Kommune har den største reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken (13,4 pct.), mens Middelfart og Nordfyns Kommune har reduktioner på hhv. 11,1 og 10,4 pct. Nyborg og Svendborg Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på hhv. 8,2 og 7,8 pct. Faaborg-Midtfyns og Assens Kommune har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune. Faaborg-Midtfyns Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 3 pct., mens Assens Kommune har en reduktion på 2,3 pct. Figur 3.3 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner fra 2015 til 2018 Ændring i pct. 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% -2,3% -3,0% -11,1% -10,4% -8,2% -3,4% -7,8% -5,8% -6,6% -14% -16% -13,4% Fynske kommuner Hele landet Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal /25

9 I de efterfølgende tabeller tages der udgangspunkt i udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i perioden 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Ikke alle målgrupper, der indgår i DAs analyse af personer udenfor arbejdsstyrken, kan nødvendigvis defineres som værende udenfor arbejdsstyrken. Fx deltager personer på fleksjob på arbejdsmarkedet under de vilkår de har mulighed for. Desuden vil personer i fleksjobordningen eller på førtidspension være svære at flytte ind på arbejdsmarkedet, da de ofte vil have væsentlig nedsat arbejdsevne. 9/25

10 Tabel 3.1 angiver udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken ved forskellig definition på, hvad der forstås ved udenfor arbejdsstyrken. Først angives udviklingen for den brede målgruppe af personer udenfor arbejdsstyrken. Dernæst angives udviklingen for den brede målgruppe fratrukket hhv. personer i fleksjob og personer i fleksjobordningen 2 eller på førtidspension. Odense Kommune ligger generelt dårligt placeret uanset om fleksjob eller fleksjobordning og førtidspension medtages i definitionen på personer udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommune ligger på en 6. plads blande de 8 fynske kommuner hvad angår udviklingen i den brede definition af andel personer udenfor arbejdsstyrken, mens Odense Kommune ligger på en 8. plads når hhv. fleksjob, og fleksjobordningen og førtidspension ekskluderes fra definitionen. Odense Kommunes 6. plads blandt de fynske kommuner i den brede definition af personer udenfor arbejdsstyrken skyldes således særligt en gunstig udvikling i andelen af personer i fleksjob og på førtidspension Kerteminde, Middelfart, Nordfyns og Nyborg Kommune ligger generelt i den gode ende hvad angår reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige fynske Kommune, uanset definitionen på udenfor arbejdsstyrken, mens Odense, Assens, Faarborg-Midtfyn og Svendborg Kommune ligger i den tungere ende. Tabel 3.1 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner ved forskellige definitioner af udenfor arbejdsstyrken Ændring i pct. samt placering sammenlignet med de øvrige fynske kommuner Samlet målgruppe Samlet målgruppe ekskl. fleksjob Samlet målgruppe ekskl. fleksjobordning* og førtidspension Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Assens -2% 8. plads -7% 6. plads -4% 7. plads Faaborg-Midtfyn -3% 7. plads -7% 7. plads -6% 6. plads Kerteminde -13% 1. plads -19% 1. plads -32% 1. plads Middelfart -11% 2. plads -15% 3. plads -23% 2. plads Nordfyns -10% 3. plads -15% 2. plads -19% 4. plads Nyborg -8% 4. plads -13% 4. plads -21% 3. plads Odense -3% 6. plads -6% 8. plads 1% 8. plads Svendborg -8% 5. plads -10% 5. plads -11% 5. plads Fynske Kommune -6% -9% -8% Hele landet -7% -10% -11% Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal * Fleksjobordning omfatter fleksjob og ledighedsydelse. 2 Fleksjobordningen omfatter personer i fleksjob eller på ledighedsydelse. 10/25

11 Tabel 3.2 illustrer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 fordelt på type af indkomstoverførsel. Det fremgår, at Odense Kommune generelt ligger dårligt placeret sammenlignet med de øvrige fynske kommuner ift. at reducere andelen af personer på kontanthjælp mv., sygedagpenge og øvrige indkomstoverførsler. Odense Kommune er derimod den kommune, der har den mest gunstige udvikling i andel personer på fleksjobordningen eller på førtidspension sammenlignet med de øvrige fynske kommuner. Kerteminde, Middelfart og Nordfyns Kommune er de kommuner, der har den største reduktion i andel kontanthjælpsmodtagere mv., mens Kerteminde, Middelfart, Nyborg og Svendborg Kommune er de kommuner, der har den største reduktion i andel sygedagpengemodtagere. Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Middelfart Kommune er de kommuner, der har den mest gunstige udvikling i andel personer med øvrige indkomstoverførsler, herunder forrevalidering, revalidering, jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, sammenlignet med de øvrige fynske kommuner. 11/25

12 12/25 Tabel 3.2 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner fordelt på type af indkomstoverførsel Ændring i pct. samt placering sammenlignet med de øvrige fynske kommuner Kontanthjælp mv.* Sygedagpenge Fleksjobordning** Førtidspension Øvrige indkomstoverførsler*** Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Assens -25% 7. plads 11% 8. plads 20% 7. plads -11% 3. plads 29% 5. plads Faaborg-Midtfyn -26% 6. plads 2% 7. plads 26% 8. plads -11% 2. plads 12% 2. plads Kerteminde -52% 1. plads -33% 1. plads 9% 3. plads -1% 8. plads 31% 6. plads Middelfart -50% 2. plads -10% 2. plads 12% 5. plads -9% 6. plads 14% 3. plads Nordfyns -49% 3. plads -2% 5. plads 11% 4. plads -10% 5. plads 25% 4. plads Nyborg -38% 4. plads -8% 3. plads 18% 6. plads -7% 7. plads -4% 1. plads Odense -12% 8. plads -2% 6. plads 7% 1. plads -12% 1. plads 52% 7. plads Svendborg -35% 5. plads -7% 4. plads 9% 2. plads -10% 4. plads 59% 8. plads Fynske kommuner -25% -4% 12% -11% 34% Hele landet -28% -9% 13% -9% 33% Anm.: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal *Kontanthjælp mv. omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparat). **Fleksjobordning omfatter fleksjob og ledighedsydelse. ***Øvrige indkomstoverførsler omfatter forrevalidering, revalidering, jobafklaring og ressourceforløb.

13 Figur 3.4 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner over en lang tidshorisont (fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2018). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 9,6 pct., hvilket ligger over reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for de fynske kommuner som helhed (6,1 pct.) og landet som helhed (6,6 pct.). Middelfart og Svendborg Kommune er de eneste kommuner, der har en større reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune (hhv. 13 og 9,9 pct.). Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns og Nyborg Kommune har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune. Assens, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde, Kommune har alle en stigning i andel personer udenfor arbejdsstyrken på hhv. 4,4, 3,7 og 3,6 pct., mens Nordfyns og Nyborg Kommune har en reduktion på hhv. 1,9 og 3,2 pct. Figur 3.4 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner fra 2009 til 2018 Ændring i pct. 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% -14% 4,4% 3,7% 3,6% -13,0% -1,9% -3,2% -9,6% -9,9% -6,1% -6,6% Fynske kommuner Hele landet Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal /25

14 4. Sammenligning af 6-byerne I dette afsnit præsenteres resultaterne af den komparative analyse af personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne. Afsnittet indledes med en opgørelse over andel personer udenfor arbejdsstyrken. Efterfølgende analyseres udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken over forskellige tidshorisonter samt fordelt på forskellige typer af indkomstoverførsler. 14/25

15 4.1. Andel personer med indkomstoverførsel udenfor arbejdsstyrken Figur 4.1 illustrer andel personer udenfor arbejdsstyrken i alderen år for 6- byerne i perioden 4. kvartal 2009 til 4. kvartal Det fremgår, at Københavns Kommune generelt har en væsentligt lavere andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige 6-byer. Odense Kommune går fra at have 15,1 pct. udenfor arbejdsstyrken pr. 4. kvartal 2009, til at have 13,6 pct. udenfor arbejdsstyrken pr. 4. kvartal 2018, hvilket i alle årene ligger under andelen af personer udenfor arbejdsstyrken for 6-byerne samlet set. Odense Kommune har i alle årene en lavere andel personer udenfor arbejdsstyrken end Randers og Esbjerg Kommune, mens Odense Kommune i alle årene har en højere andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Københavns, Aalborg og Aarhus Kommune. Odense, Aalborg og Randers Kommune har alle en særlig stor reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken i perioden 4. kvartal 2012 til 2014, hvor bl.a. kontanthjælpsreformen blev indført, mens København, Aarhus og Esbjerg Kommune har en mere fast reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken over analyseperioden Figur 4.1 Andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne Andel i pct. af befolkningen 19% 17% 15% 13% 15,8% 13,8% 13,6% 11% 9% 11,5% 10,7% 10,3% 7% ,4% Odense København Aarhus Aalborg Esbjerg Randers 6-byerne Anm.: Figuren angiver antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år. 15/25

16 4.2. Udvikling i andel personer med indkomstoverførsel udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne Nedenfor fremgår udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for 6- byerne over en kort, mellemlang og lang tidshorisont. Figur 4.2 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne over en kort tidshorisont (fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 0,9 pct., hvilket er på niveau med reduktionen i landet som helhed (0,9 pct.) men lavere end reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for 6-byerne som helhed (2,4 pct.). Københavns, Århus og Esbjerg Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken (hhv. 4, 3,2 og 1,6 pct.), der er større end reduktionen for Odense Kommune. Aalborg og Randers Kommune har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune, da Aalborg Kommune har en stigning i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 0,8 pct., mens Randers Kommune har en reduktion på 0,2 pct. Figur 4.2 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne fra 2017 til 2018 Ændring i pct. 2% 1% København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers 0,8% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -4,0% -3,2% -0,9% 6-byerne -1,6% Hele landet -0,2% -0,9% -2,4% Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal /25

17 Figur 4.3 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne over en mellemlang tidshorisont (fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018), hvilket er den samme tidshorisont som anvendes i DAs analyse af personer udenfor arbejdsstyrken (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 3,4 pct., hvilket er lavere end reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for 6-byerne som helhed (9,6 pct.) og for landet som helhed (6,6 pct.). Københavns Kommune har den største reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken (15,6 pct.), mens Århus Kommune har en reduktion på 10,6 pct. Esbjerg og Aalborg Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på hhv. 4,1 og 4,7 pct. Rander Kommune er den eneste kommune blandt 6-byerne, der har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune. Randers Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 2,8 pct. Figur 4.3 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne fra 2015 til 2018 Ændring i pct. 0% København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers -2% -4% -6% -8% -3,4% -4,1% -4,8% -2,8% -6,6% -10% -9,6% -12% -10,6% -14% -16% -18% -15,6% 6-byerne Hele landet Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal /25

18 I de efterfølgende tabeller og figurer tages der udgangspunkt i udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i perioden 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Tabel 4.1 angiver udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken ved forskellig definition på, hvad der forstås ved udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommune ligger generelt dårligt placeret sammenlignet med de øvrige 6- byer uanset om fleksjob eller fleksjobordning og førtidspension medtages i definitionen på personer udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommune ligger på en 5. plads blandt 6-byerne hvad angår udviklingen i den brede definition af andel personer udenfor arbejdsstyrken samt den samlede målgruppe eksklusiv fleksjob. Ekskluderes fleksjobordningen 3 og førtidspension ligger Odense Kommune på en 6. plads blandt 6-byerne, hvad angår udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommunes 5. plads blandt 6-byerne i den brede definition af personer udenfor arbejdsstyrken skyldes således særligt en gunstig udvikling i andelen af personer på førtidspension Københavns og Aarhus Kommune ligger generelt i den gode ende hvad angår reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige 6-byer, uanset definitionen på udenfor arbejdsstyrken. Aalborg og Esbjerg Kommune ligger i midterfeltet ift. at reducere andelen af personer udenfor arbejdsstyrken, mens Randers og Odense Kommune ligger i den tunge ende. Tabel 4.1 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne ved forskellige definitioner af udenfor arbejdsstyrken Ændring i pct. samt placering sammenlignet med de øvrige 6-byer Samlet målgruppe Samlet målgruppe ekskl. fleksjob Samlet målgruppe ekskl. fleksjobordning* og førtidspension Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering København -16% 1. plads -17% 1. plads -17% 1. plads Aarhus -11% 2. plads -13% 2. plads -11% 2. plads Aalborg -4% 4. plads -6% 4. plads -6% 4. plads Odense -3% 5. plads -6% 5. plads 1% 6. plads Esbjerg -5% 3. plads -9% 3. plads -9% 3. plads Randers -3% 6. plads -5% 6. plads -3% 5. plads 6-byerne -10% -12% -11% Hele landet -7% -10% -11% Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal * Fleksjobordning omfatter fleksjob og ledighedsydelse. 3 Fleksjobordningen omfatter personer i fleksjob eller på ledighedsydelse. 18/25

19 Tabel 4.2 illustrer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for 6- byerne fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 fordelt på type af indkomstoverførsel. Det fremgår, at Odense Kommune generelt ligger dårligt placeret sammenlignet med de øvrige 6-byer ift. at reducere andelen af personer på kontanthjælp mv., sygedagpenge og øvrige indkomstoverførsler. Odense Kommune ligger derimod i midterfeltet ift. at få reduceret antallet af personer i fleksjobordningen eller på førtidspension sammenlignet med de øvrige 6-byer. Københavns, Århus og Esbjerg Kommune er generelt gode til at reduceret andelen af personer på kontanthjælp mv. København, Aalborg og Århus Kommune er generelt godt til at reducere andelen af personer på sygedagpenge. København, Århus og Odense Kommune har den mindste stigning i andel personer i fleksjobordningen og den største reduktion i andel personer på førtidspension. Endelig har Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommune den mindste stigning i andelen af personer på øvrige indkomstoverførsler. 19/25

20 20/25 Tabel 4.2 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne fordelt på type af indkomstoverførsel Ændring i pct. samt placering sammenlignet med de øvrige 6-byer Kontanthjælp mv.* Sygedagpenge Fleksjobordning** Førtidspension Øvrige indkomstoverførsler*** Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering Ændring Placering København -30% 1. plads -20% 1. plads 4% 1. plads -18% 1. plads 90% 6. plads Aarhus -23% 2. plads -16% 3. plads 5% 2. plads -16% 2. plads 24% 3. plads Aalborg -7% 6. plads -18% 2. plads 14% 5. plads -8% 6. plads 18% 2. plads Odense -12% 5. plads -2% 5. plads 7% 3. plads -12% 3. plads 52% 5. plads Esbjerg -21% 3. plads 1% 6. plads 24% 6. plads -10% 4. plads 13% 1. plads Randers -17% 4. plads -5% 4. plads 9% 4. plads -8% 5. plads 44% 4. plads 6-byerme -23% -14% 8% -14% 45% Hele landet -28% -9% 13% -9% 33% Anm.: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal *Kontanthjælp mv. omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparat). **Fleksjobordning omfatter fleksjob og ledighedsydelse. ***Øvrige indkomstoverførsler omfatter forrevalidering, revalidering, jobafklaring og ressourceforløb.

21 Figur 4.3 illustrerer udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i de fynske kommuner over en lang tidshorisont (fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2018). Det fremgår, at Odense Kommune har et fald i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 9,6 pct., hvilket ligger under reduktionen i andel personer udenfor arbejdsstyrken for 6-byerne som helhed (17 pct.) og for landet som helhed (6,6 pct.). Københavns Kommune har den største reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken (24,2 pct.). Aalborg, Esbjerg og Aarhus Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på mellem 13,8 og 15 pct. Randers Kommune er den eneste kommune blandt 6-byerne, der har en mere ugunstig udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med Odense Kommune. Randers Kommune har en reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken på 3 pct. Figur 4.3 Udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken i 6-byerne fra 2009 til 2018 Ændring i pct. 0% København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers -5% -10% -9,6% -3,0% -6,6% -15% -13,8% -15,0% -14,3% -17,0% -20% -25% -24,2% -30% 6-byerne Hele landet Anm: Figuren angiver udviklingen i antal fuldtidspersoner udenfor arbejdsstyrken i alderen år i pct. af befolkningen i alderen år fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal /25

22 5. Odense Kommunes potentiale ift. reduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken Ved kendskab til den procentmæssig ændring i andel personer udenfor arbejdsstyrken for andre kommuner, er det muligt ud fra en Hvad-nu-hvis - beregninger at beregne den potentielle reduktion i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken, hvis Odense Kommune havde samme procentmæssige reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken som andre kommuner eller grupperinger af andre kommuner. Figur 5.1 illustrerer Odense Kommunes potentiale i merreduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018, hvis Odense Kommune havde samme procentmæssige udvikling i andelen af personer udenfor arbejdsstyrken, som top 10 kommuner og top 33 pct. kommuner med størst reduktion, som de fynske kommuner og 6-byerne, som hele landet og en procentmæssige udvikling i andelen af personer udenfor arbejdsstyrken estimeret på baggrund af Odense Kommunes baggrundsforhold. Det fremgår, at Odense Kommune potentielt kunne havde haft hhv. ca og ca. 600 personer færre udenfor arbejdsstyrken, hvis Odense Kommune havde haft samme reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken som top 10 kommuner og top 33 pct. kommuner med størst reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken. Hvis Odense Kommune havde haft samme reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken som de fynske kommuner som helhed ville der potentielt være ca. 400 personer færre udenfor arbejdsstyrken, mens der potentielt ville være ca færre personer udenfor arbejdsstyrken, hvis Odense Kommune havde haft samme reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken som 6-byerne samlet set. Hvis Odense Kommune havde haft samme reduktion i andel personer udenfor arbejdsstyrken som landet samlet set ville der være ca. 600 færre udenfor arbejdsstyrken. Udviklingen i en kommunes andel af personer udenfor arbejdsstyrken kan skyldes kommunens rammevilkår, herunder karakteristika for kommunens borgere mv. Det er således relevant at kontrollere for Odense Kommunes borgersammensætning sammenlignet med andre kommuners for at finde Odense Kommunes potentielle merreduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken. Odense Kommune har generelt en høj andel personer med ikke-vestlig oprindelse samt en høj andel unge (<30 år) sammenlignet med landets øvrige kommuner. Kontrolleres der for initiale andel personer udenfor arbejdsstyrken samt køns-, alders-, herkomst- og uddannelsesbaggrundsfordeling kunne Odense 22/25

23 potentielt have haft en merreduktion på ca. 400 personer i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken 4. Odense Kommunes borgersammensætning gør altså, at Odense Kommune ikke har samme forudsætninger som hhv. de fynske kommuner, 6-byerne eller hele landet samlet set ift. at reducere andelen af personer udenfor arbejdsstyrken. Figur 5.1 Odenses Kommunes potentiale ift. merreduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken Potentiel ændring i antal fultidspersoner udenfor arbejdsstyrken Top 10 kommuner Top 33 pct. kommuner Fynske kommuner 6-byerne Hele landet Estimeret Anm.: Figureren angiver den potentielle merreduktion i antallet af fultidspersoner i Odense Kommune fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 ved samme pct.-mæssige ændring i andel personer udenfor arbejdsstryken som sammenligningsgrupperne. Det estimerede potentiale ift. ændring i antal fultidspersoner udenfor arbejdsstyrken er baseret på en simpel lineær regression på kommuneniveau, der kontrollere for initial andel af personer udenfor arbejdsstyrken samt befolkningens initiale køns-, alders-, herkomst og uddannelsesniveaufordeling. 4 For beskrivelse af den metodiske tilgang til estimation af Odense Kommunes potentielle merreduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken se Bilag 1. 23/25

24 Bilag 1 Til beregning af Odense Kommunes potentielle merreduktion i antal personer udenfor arbejdsstyrken anvendes data fra Danmarks Statistik på kommuneniveau vedr. køns-, alders-, herkomst og uddannelsesfordeling pr. 1. oktober Herudover anvendes oplysninger om andel personer udenfor arbejdsstyrken i kommunerne pr. 4. kvartal 2015 og udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken i kommunerne fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Estimationen fortages vha. en simpel lineær regressionsanalyse på kommuneniveau, hvor udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken forklares af den initiale andel personer udenfor arbejdsstyrken samt kommunernes initiale køns-, alders-, herkomst og uddannelsesfordeling. Modellen kan beskrives som nedenfor UA i,t+1 = β 0 + β 1 UA i,t + β x X i,t + u i,t hvor UA i,t+1 er udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken for kommune i fra tidspunkt t til tidspunkt t + 1. UA i,t er andel personer udenfor arbejdsstyrken for kommune i i tidspunkt t X i,t er køns-, alders-, herkomst og uddannelsesfordeling for kommune i i tidspunkt t u i,t udgør fejleddet. Den estimerede model anvendes efterfølgende til at prædiktere ( forudsige ) Odense Kommunes potentielle udvikling i antal personer udenfor arbejdsstyrken fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Det bør bemærkes, at der i forbindelse med estimeringen af Odense Kommunes potentielle udvikling i andel personer udenfor arbejdsstyrken ikke er kontrolelleret for udviklingen i borgersammensætning, hvilket kan have haft betydning for udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstyrken. Fx kan udviklingen i andel personer med ikke-vestlig oprindelse fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 have haft betydning for Odense Kommunes mulighed for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Desuden kan der være faktorer, der ikke er medtaget i modeller, der kan have haft betydning for udviklingen i andel personer udenfor arbejdsstryken. 24/25

25 Referencer Dansk Arbejdsgiverforening. (18. Marts 2019) flere kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hentet fra Dansk Arbejdsgiverforening: 25/25