Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
|
|
- Thor Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Brian Lyngby Sørensen (bls@geus.dk) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
2 Grundvandsforekomster historik Historik Amtsudpegning -> ca grundvandsforekomster, uensartet datagrundlag og metodik Første revision (miljøministeriet) -> 400 stk. (ca. 50 terrænnære, ca. 250 regionale og knap 100 dybe forekomster) Udfordringer Grundvandsforekomster afgrænset ved hovedopholdslande Uensartet metodik på tværs af landet Svært at udnytte nye data fra kortlægningen 2D afgrænsning Ikke umiddelbart anvendeligt i hydrologisk modellering Problematisk kobling til national boringsdatabase
3 DKM-geologi som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne DK-modellen anvendes i flere sammenhænge Vandplaner Grundvandskortlægningen Overvågningen Udgangspunkt for lokale modeller DKM-geologi Den hydrogeologiske ramme i DK-modellen Løbende udvikling og opdatering Hydrologisk testet mod pejlinger og afstrømninger
4 Formål med tredje revision af GVF Udpegning på ensartet landsdækkende niveau Sammenhæng med landsdækkende databaser Associere indtag/filtre i Jupiter til GVF Danne sammenhæng mellem GVF og vandressource beregninger i DK-modellen Skabe en ramme for fremtidige (hydro-) geologiske opdateringer
5 DKM-geologi, Etablerings fase: Landsdels orienteret samtolkning Sjælland, Fyn og Øerne Primært baseret på basisdata kort Grid model (1x1 til 2x2 km²) interpoleret ud fra repræsentative boringer Jylland Voxel/pixel tolkninger 1000x1000x10m³ Bornholm Voxel/pixel tolkninger 250x250x5m³
6 DKM-geologi Fase 2: Udvikling til fra lagmodel til 3D hydrogeologisk model Indarbejdelse af amtsmodeller Indarbejdelse af mere end 50 lokale geologiske modeller Udvikling af hydrostratigrafisk reference ramme for Jylland, 3-4 kvartære og 4-5 prækvartære enheder 2x2km -> 100x100m (50m) grid Ingen minimums tykkelse Jylland og Bornholm mix voxel og lagmodel.
7 DKM-geologi Driftsfase 3: nu Indarbejdelse af grundvandskortlægningsmodeller Primært indenfor Sjælland Udvidelse af reference rammen i prækvartæret for Sjælland og Fyn (flere enheder og mere heterogenitet) Tolkningsdatabase og 3D (2½) grid model 100m Uensartet datagrundlag, lokalt mere detaljeret, men alle tolkninger er relateret til den overordnede hydrogeologiske reference ramme giver lidt udfordriger ift GVF revisionens formål om at udpegningen skal ske på ensartet grundlag
8 Magasin afgrænsninger Hydrostratigrafiske vandførende enheder med en vis arealmæssig udbredelse med en vis tykkelse med en vis transmissivitet
9
10 Magasin afgrænsninger Hydrostratigrafiske vandførende enheder med en vis arealmæssig udbredelse med en vis tykkelse med en vis transmissivitet Trade off mellem: Minimum udbredelse (jo større minimum udbredelse des færre magasiner ) Minimum tykkelse (jo større des færre) Minimum transmissivitet (jo højere des flere, omend mindre i størrelse) Cut-off værdier er et subjektivt valg antagelser om modelnøjagtighed Inddrage lokal viden om magasin forhold Manuel efterbearbejdning Opdeling af meget store magasiner Revision af kalk magasiner
11 Forekomst afgrænsninger En grundvandsforekomst er defineret som en administrativ enhed afgrænset af et eller flere magasiner Maskinel bearbejdning Afklaring af hydraulisk kontakt mellem magasiner. Magasiner med kontakt kobles til en grundvandsforekomst. Afstandsvurdering (cut-off værdier for ler) Overlap areal Primært bestemt ud fra nøjagtighedsvurdering
12 Princip for udpegning hydraulisk kontakt ved mellem magasin lag kun ved lille ler adskillelse hydraulisk kontakt ved mellem magasin også ved stor ler adskillelse magasin afgrænsning ved tynde magasin lag magasin afgrænsning ved tykke magasin lag Få store forekomster med indbyrdes lille horisontal sammenhæng Få til mange mindre forekomster med med indbyrdes lille horisontal sammenhæng Få store forekomster med indbyrdes stor horisontal sammenhæng Få til mange mindre forekomster med indbyrdes stor horisontal sammenhæng
13 Beregning af grundvandsforekomster for DK-model Sjælland Kørsel Cutoff Sand Cutoff Ler Afskæring af polygoner Antal magasiner 1 3 m 3 m 10 Ha m 3 m 100 Ha m 3 m 10 Ha m 3 m 100 Ha m 1 m 10 Ha m 1 m 100 Ha m 10 m 10 Ha m 10 m 100 Ha Antal GVF
14 Forekomster kørsel 1+2 Cutoff sand = 3 m, Cutoff ler= 3 m > 10 Ha > 100 Ha
15 Forekomster kørsel 3+4 Cutoff sand = 15 m, Cutoff ler= 3 m > 10 Ha > 100 Ha
16 Forekomst afgrænsninger Administrativt ønske om at ende med ca. 400 grundvandsforekomster Gruppering af forekomster bestående af kun et enkelt magasin med begrænset udbredelse Grupperet indenfor samme horisont (hydrostratigrafi) og indenfor samme hovedvandopland Afskæring ift magasin udbredeles areal
17 Grundvands forekomster ks1
18 Grundvands forekomster ks2
19 Grundvands forekomster dk1
20 Kobling af GVF og overfladevand Afstands vurdering til topografi Lidar data -> 10m grid DKM-geologi i 100m grid > 100m grid med lille / stor afstand Overlap analyse grid med lille afstand magasin afgrænsning Overflade elementer (vandløb, søer og vådområder) fra vandplanen Dannelse af kort materiale Tabel info om afstand opsummeret på magasin niveau sammen med info om meter vandløb, sø/vådområde areal m²
21 Kontakt mellem GVF og overfladevand
22 Kobling af GVF og overfladevand Data anvendt til vurdering af potentiel kontakt Analysen udelukkende baseret på koblingen af 3D afgrænsninger og rumlige data fra vandplanen. Indeholder ikke en vurdering af potentiale forskelle eller vandudveksling Lokal specifik heterogenitet ikke en del af DKM-geologien Specielt ådale og vådområder
23 Kobling til Jupiter data Jupiter data indeholder information om filter/indtag top og bund Kobling af 3D afgrænsninger og Jupiter gør det muligt at gruppere f.eks. pejledata, kemidata og pumpedata, hydrogeologisk Interessant i overvågnings sammenhæng Maskinel koblingen essentiel alene pga. antallet af filtre i Jupiter databasen
24 Maskinel datakobling Primært via web-værktøjet Indtagsmodel (udviklet af GEUS), sekundært via et DKmodel værktøj (udviklet af Hydroinform) Begge værktøjer kræver Vertikal nøjagtighedsangivelse Modelopsætning / Gridflader indlæst i modeldatabasen Eksport indeholder information om den maskinelle kobling og info om vertikal tæthed Horisontal kobling til magasiner via efterfølgende gis analyse Udfordringerne er primært model skala og den geologiske repræsentativitet
25 Manuel kompensation / justering GRUMO boringsdata og magasinforhold forholdsvis velbeskrevet Alle grumo indtag ønskes tilknyttet et magasin Enkelte filtre placeret i ler Lokal justering af magasiner Lokal fokus på vertikal flytning af tilknytning Første gennemgang af de 1338 GRUMO indtag viste at godt 426 indtag ikke umiddelbart kunne tilknyttes en forekomst/magasin. Efter revision er 1267 tilknyttet.
26 Manuel kompensation / justering Generelt er data-magasin sammenhængen ikke helt så veldokumenteret / tilgængelig på national skala Genvurdering af vertikal nøjagtighed Generelt 1-5m -> men op til 20-30m for dele af Jylland og Fyn Tilsvarende differentieret vurdering af horisontal nøjagtighed Sjælland m, Jylland og dele af Fyn m Magasin justering ikke umiddelbart anvendelig på national skala Generelt mindre nøjagtighed for Jylland og Fyn end Sjælland som følge af historik omkring indarbejdelse af GKO modeller
27 Knytning af filtre til GVF i KS indtag i Jupiter associeret til gvf
28 Variationer i DKM-geologiens repræsentativitet Kobling af rumlige data bidrager med indirekte information Stor forskel fra område til område Flere GKO modeller indarbejdet i nord og øst Sjælland end i nogen andre områder Særligt slemt i det tidligere Vejle amt og nordvest Fyn
29 Variationer i DKM-geologiens repræsentativitet Kobling af rumlige data bidrager med indirekte information Stor forskel fra område til område Flere GKO modeller indarbejdet i nord og øst Sjælland end i nogen andre områder Særligt slemt i det tidligere Vejle amt og nordvest Fyn
30 Konklusion Første landsdækkende 3D afgræsning af magasiner (2771 magasiner med denne procedure) og første 3D afgrænsning af grundvandsforekomster Der er etableret link mellem (Jupiter) boringsindtag og magasiner og grundvandsforekomster Der er skabt overblik over potentiel hydrauliske kontakt mellem magasiner og overfladevand forekomster
31 Konklusion Der er udviklet en procedure til delvis maskinel revision af grundvandsforekomster baseret på DKM-geologien Manuel vurdering af hydrogeologisk logik Åbenlyse forskelle i den aktuelle hydrogeologiske repræsentativitet på tværs af landet Relativ god overensstemmelse hvor der er GKO modeller indarbejdet I takt med indarbejdelse af GKO og andre modeller må der forventes betydelige forbedringer, specielt for Jylland og dele af Fyn
32 Link til data og rapport Vand og jord -> Vandressourceforvaltning -> Afgræsning af grundvandsforekomster
DK-model2009 - Opdatering 2005-2009
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereAfgrænsning af grundvandsforekomster
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereProjekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller
Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereAfgrænsning af grundvandsforekomster
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereEfter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.
NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereDK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereTilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.
Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereUdviklingsprojekter på GEUS. Chefkonsulent Martin Hansen ATV mødet Perspektivering af digitalisering af data Schæffergården 18/6 2019
Udviklingsprojekter på GEUS Chefkonsulent Martin Hansen ATV mødet Perspektivering af digitalisering af data Schæffergården 18/6 2019 Hvad foregår der på GEUS? Jupiter reformationen PCJupiterXL datamodellen
Læs mereHovedtemaerne fra sidste år
Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereSSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs merePlanlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereBoringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereAjourføring af den nationale indtagsmodel
Indholdsfortegnelse Ajourføring af den nationale indtagsmodel... 2 Indledning... 2 Samspil mellem indtagsmodel og hydrostratigrafisk model... 2 1. Genberegning af indtagsmodeller (IM1 -> IM1a)... 3 2.
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereNovember 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereREVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER
REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Seniorprojektleder Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Civilingeniør Kerim Martinez COWI A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereUdfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.
brug af BEST værktøjet Jacob Birk Jensen NIRAS A/S ATV møde 29. januar 2013 Hvad afgør om en vandindvinding er bæredygtig? og hvem interessere sig for det? Staten Basisanalyser Vandplaner Overvågning ommuner
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereOptimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller
Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereAppendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)
Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereNotat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan
G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereDen nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen
Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereAnbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale data på miljøområdet
Projekt kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet Miljøministeriet CFK j.nr. Ref.: kich/bla/cab Anbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereMetodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
Læs mereGeotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen. Brian Foged Jørgen Krogh
Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen Brian Foged Jørgen Krogh COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Undersøgelsesomfang Geotekniske boringer Prøvepumpninger Logging og kemiske
Læs mereIndledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning
Indledning Temadag 16. dec. 2009 Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning Indledende overvejelser - geologiske og hydrologiske forhold
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereKøbenhavns Metro Cityringen, linieføring
, linieføring Introduktion Forudsætninger for projektet grundlag for horisontal geometri grundlag for vertikal geometri normgrundlag Arbejdsmetode Resultater 1 , linieføring Introduktion Først lidt om
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs merewww.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereDirekte adgang til cachede Jupiter data
Direkte adgang til cachede Jupiter data Martin Hansen, koordinator af GEUS databaseudvikling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Hvad
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereHermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mere