Publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside juni 2019
|
|
- Tina Brandt
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National klinisk retningslinje for rehabilitering til patienter med atrieflimren, atrieflagren, patienter med endokarditis og patienter behandlet med en ICD Publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside juni 2019 AF: Signe Risom, Sygeplejerske, Ph.d. Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet & Københavns Professionshøjskole.
2 Baggrund Ingen retningslinjer for disse patientgrupper Patienterne og klinikere efterspørger dem Opdateret i 2015
3 Patienterne spørger - Hvad må man? En patient stoppede med sin træning, fordi sygdom kom i forbindelse med sport. Hvad må jeg og hvad må jeg ikke? Skal jeg tage den med ro eller må jeg træne? På nettet ligger info udgivet af fysioterapeuter. Det fandt en patient sammen med sin egenbetalte fysioterapeut og lavede et program ud fra det. En patient beskriver at hans kone er blevet kontrolfreak skal have styr på, hvor han er hele tiden og skulle altid kunne få fat i ham. Efterlyser information til pårørende. Billede fra afslutning på Projekt: CopenHeart. Fotograf Jacob Christian Hansen
4 Sparsom evidens men vi ved der er kommet mere over de sidste år Må jeg mon løbe en tur når jeg har en ICD?
5 National Klinisk Retningslinje Samarbejde med Sundhedsstyrelsen
6 Arbejdsgruppe og styregruppe Arbejdsgruppen: Signe Stelling Risom (Formand), Klinisk sygeplejespecialist ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet & Adjunkt, Københavns Professionshøjskole. Christian Have Dall, udpeget af Danske Fysioterapeuter, ph.d., Fysioterapeut, forskningsenheden i Fysio- og Ergoterapi, kardiologisk afdeling og idrætsmedicin, Bispebjerg Frederiksberg Hospital, ekstern lektor Københavns Universitet. Dagmar Lybæk Sieg, udpeget af Danske Fysioterapeuter. Fysioterapeut, Heartfit Viborg. Ina Qvist, udpeget af Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker. Ph.d.-studerende, Regionshospitalet Silkeborg. Kim Mechta Nielsen, Afdelingssygeplejerske ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet. Kirstine Lærum Sibilitz, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab. Kardiologisk hoveduddannelsesstilling. Kardiologisk afdeling ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge-, og Infektionssygdomme, Rigshospitalet. Pernille Palm, udpeget af Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker. Klinisk sygeplejespecialist ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet. Selina Kikkenborg Berg, udpeget af Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker, professor ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme, Rigshospitalet. Trine Bernholdt Rasmussen, Postdoc, Kardiologisk afdeling S, Herlev og Gentofte Hospital. Ulla Borup Hemmingsen, udpeget af Kommunernes Landsforening. Koordinator patientrettet forebyggelse, Vordingborg Kommune.
7 Arbejdsgruppe og styregruppe Styregruppen: Signe Stelling Risom (Formand), Klinisk sygeplejespecialist ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet & Adjunkt, Københavns Professionshøjskole. Albert Marni Joensen, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab. Overlæge, Phd og klinisk lektor, Aalborg Universitetshospital. Ann Dorthe-Zwisler, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab. Overlæge, professor og centerleder for Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Inge Schjødt, udpeget af Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker. Ph.d.-studerende, Aarhus Universitetshospital. Henning Bundgaard, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab. Overlæge, professor ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet. Jesper Hastrup Svendsen, udpeget af Dansk Cardiologisk Selskab. Overlæge, professor ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme Rigshospitalet. Lone Vinhard, udpeget af Kommunernes Landsforening. Chefkonsulent på sundhedsområdet, Kommunernes Landsforening. Rikke Elmose Mols, udpeget af Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker. Klinisk specialist ved Hjertemedicinsk Afdeling Skejby Sygehus & Aarhus Universitet. Selina Kikkenborg Berg, sygeplejerske, professor ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdom. Susanne Pedersen, psykolog, institutleder, professor i kardiologisk psykologi, Syddansk Universitet.
8 Formålet med NKR At beskrive alene non-farmakologiske rehabiliteringsinterventioner som supplerende til den farmakologiske og evt. kirurgiske behandling af patienter med atrieflimren, atrieflagren, patienter med endokarditis og patienter behandlet med en Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD).
9 Baggrund Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsprofessionelle.
10 NKR bygger på systematiske søgninger Eksempel: PICO 3a Fysisk træning for patienter med atrieflagren eller atrieflimren Database Interface Resultat Dato PubMed PubMed.gov Embase Embase.com CINAHL with Full Text EBSCO Cochrane Library Wiley PsycINFO Ovid I alt Efter dubletsøgning i Endnote Efter import i Covidence
11 Patientperspektivet To fokusgruppeinterviews - Første møde: Beskrive deres forløb samt kommentere på de spørgsmål (PICO s) som arbejds- og styregruppen havde formuleret. PICO s blev herefter justeret. - Andet møde: Blev samme patientgruppe inviteret ind til at kommentere og diskutere de anbefalinger som arbejds- og styregruppen var kommet frem til, hvorefter anbefalingerne blev justeret.
12 Læsevejledning Stærk anbefaling for (Grøn) Der gives en stærk anbefaling for, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Stærk anbefaling imod (Grøn + Rød) Der gives en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Der anvendes også en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. Svag/betinget anbefaling for (Gul) Der gives en svag/betinget anbefaling for interventionen, når det vurderes, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Denne anbefaling anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod (Gul + Rød) Der gives en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når det vurderes, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Denne anbefaling anvendes også, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelige at afgøre. Ligeledes anvendes den også, når det vurderes, at patientens præferencer varierer. God praksis (Grå) God praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens, og bygger således på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Da der er tale om faglig konsensus, er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de evidensbaseret er stærke eller svage.
13 Kvaliteten af evidensen Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.
14 5 PICO s PICO 1: Systematisk henvisning PICO 2: Systematisk håndtering af kendte barrierer for deltagelse og fastholdelse i hjerterehabilitering PICO 3: Fysisk træning PICO 4: Patientuddannelse PICO 5:Pårørendeinddragelse Tre patientgrupper i alt 15 PICO s
15 PICO 1 Baggrund Systematisk henvisning Samlet tyder det på, at patienterne har et uudnyttet rehabiliteringspotentiale. Taget den høje genindlæggelsesrate i betragtning og at patienterne beskriver at de oplever positive effekter af deltagelse i rehabilitering. Studier af patienter indikerer, at der er et behov for at optimere efterbehandlingen og rehabilitering til patientgruppen på systematisk vis.
16 Anbefaling
17 PICO 2: Baggrund - Kendte barrierer Kun halvdelen af alle patienter med iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt fik tilbudt hjerterehabilitering, og kun 36% af disse valgte at deltage. Barrierer for deltagelse i hjerterehabilitering: Manglende transportmuligheder, lang transporttid, økonomiske omkostninger, fravær fra arbejdspladsen og familien findes i studier, hvor andre typer af hjertepatienter indgår.
18 Anbefaling
19 PICO 3: Baggrund - Fysisk træning Fysisk inaktivitet alene er en prædiktor for død og sygdom. For patienter med hjertesygdom er der fundet positive effekter på kroppens fysiologiske mekanismer som myokardiets oxygenoptag og inflammatoriske markører. Fysisk træning kan afhjælpe patienter med angst og evt. undvigelsesadfærd. For patienter med atrieflimren viser mindre studier, at patienterne oplever færre symptomer af atrieflimren, samt at deres fysiske kapacitet øges ved fysisktræning. I et kvalitativt studie af patienters oplevelse af deltagelse i fysisk træning: Styrkede troen på egen fysiske kapacitet og overlevelse, genfundet tillid til egen styrke.
20 Anbefaling for patienter med atrieflimren og/eller atrieflagren Praktiske Oplysninger Træningsintensitet og træningsvarighed planlægges i samarbejde mellem den enkelte patient og den sundhedsprofessionelle. Denne kan variere afhængig af patientens fysiske form før diagnosticering og/eller behandling samt patientens ko-morbiditeter. Træningen kan foregå sammen med andre hjertepatienter eller som hjemmetræning, hvis patienten er vant til at træne selvstændigt. Arbejdsgruppen vurderer, at den stabile patient kan træne et sted, hvor specialistviden er tilgængelig. Specialistviden defineres i denne NKR som: viden om sygdom, reaktionsmåde, diagnose- og behandlingskendskab samt fysisk træning. Rationale Der er i udarbejdelsen af anbefalingen lagt vægt på at fysisk træning havde positiv effekt på fysisk funktionsniveau. Der er få rapporterede skadevirkninger, og en forventning om, at de fleste patienter med atrieflimren og/eller atrieflagren, vil tage imod et tilbud om fysisk træning. Tiltroen til evidensen var samlet set moderat.
21
22 6 studier inkluderet- Træningen beskrevet detaljeret her
23 Anbefaling for patienter med endokarditis Praktiske Oplysninger Arbejdsgruppen vurderer, at rehabilitering af denne patientgruppe må planlægges individuelt, da kompleksiteten af patientens sygdom må tages i betragtning i forhold til, om rehabiliteringen skal foregå et sted, hvor specialistviden er tilgængelig. Specialistviden defineres i denne NKR som: viden om sygdom, reaktionsmåde, diagnose- og behandlingskendskab samt fysisk træning.
24 Anbefaling for patienter med ICD Praktiske oplysninger Træningen kan planlægges i samarbejde mellem den enkelte patient og den sundhedsprofessionelle. Denne kan variere afhængig af patientens fysiske form før diagnosticering og/eller behandling samt patientens ko-morbiditeter. Træningen kan foregå sammen med andre hjertepatienter eller hjemmetræning, hvis patienten er vant til at træne selvstændigt. Arbejdsgruppen vurderer, at den stabile patient kan træne et sted, hvor specialistviden er tilgængelig. Specialistviden defineres i denne NKR som: viden om sygdom, reaktionsmåde, diagnose- og behandlingskendskab samt fysisk træning.
25
26 8 studier inkluderet- Træningen beskrevet detaljeret her
27 PICO 4: Baggrund patientuddannelse Formål at styrke handlekompetence og autonomi, og gøre patienten i stand til på bedst mulig måde at leve livet med kronisk sygdom Positiv effektivt på overlevelse og depression for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt Anbefales for patienter med atrieflimren i Europæiske Guidelines ESC guidelines 2016
28 Anbefaling for patienter med atrieflimren Praktiske Oplysninger Der er ikke identificeret studier omhandlende patienter med atrieflagren, men arbejdsgruppen anbefaler, at disse patienter med fordel kan inkluderes og effekten monitoreres. Uddannelsen skal individualiseres men indeholde information om sygdommen herunder symptomer, behandlingsmuligheder og psykosocial støtte. Tiltroen til evidensen var samlet set moderat.
29 Studier til grund for denne anbefaling
30 Anbefaling for patienter med endokarditis Praktiske Oplysninger Uddannelsen skal individualiseres og indeholde undervisning om sygdommen herunder symptomer, behandlingsmuligheder og psyko-edukativ støtte. Arbejdsgruppen anbefaler, at hvis undervisningen skal foregå som gruppeundervisning, skal denne samles på centre med større volumen af patienter med endokarditis.
31 Anbefaling for patienter med ICD Praktiske Oplysninger Uddannelsen skal individualiseres men indeholde undervisning om sygdommen herunder symptomer, behandlingsmuligheder herunder ICD en funktion og psykologisk støtte. Uddannelse til patienter med ICD kan eksempelvis indeholde kognitiv terapi eller mindfulness tilpasset den enkelte patients problemer og behov, da uddannelse ikke synes at være tilstrækkeligt. Tiltroen til evidensen var samlet set moderat.
32 PICO 5: Baggrund - Pårørende Sundhedsstyrelsen beskriver i en rapport fra 2012, hvordan pårørende ofte er den vigtigste støtte for patienten under sygdom, og anbefaler, at de inddrages som en ressource i sygdomsforløbet ved al alvorlig sygdom. Definitionen af pårørende er bred. Op til 40% af hjertepatienter udvikler angst eller depression. Hvilket forekommer oftere hos hjertepatienter, der ikke oplever at have støtte fra deres pårørende.
33 Anbefaling
34 Publiceret I Juni Puljefinansieret-NKR-rehabiliteringatrieflimren-atrieflagren-endokarditisog-ICD
Sådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereImplanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)
Hovedforfatter Signe S. Risom National Klinisk Retningslinje for rehabilitering til patienter med atrieflimren, atrieflagren, patienter med endokarditis og patienter behandlet med en Implanterbar Cardioverter
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereGeneralforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus
Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereStilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse
Helle Schnor Formand Psykiatriske Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Sundhedsfremme
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mere- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen
1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme
Læs mereDen vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereNKR For Øvre Dysfagi -Opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen Version: Høring
NKR For Øvre Dysfagi -Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen Version: Høring ANBEFALINGENS STYRKE Sundhedsstyrelsen anvender Stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereForskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereOpdateret juni Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson
Opdateret juni 2018 e områder Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL 2019 ØA/Udvikling hjemmemonitorering til borgere med KOL Annette Lyneborg Nielsen Annette.lyneborg.nielsen@regionh.dk
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereFagligt inspirationsmateriale
som følge af CP Anvendelse af test og måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med CP Helle Mätzke Rasmussen Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Poulsen Ergoterapifagligt
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs merePotentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv
Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital Temaer Organisation
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereOpdateret november 2018
Opdateret november 2018 Telemedicinske områder Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL 2019 ØA/Udvikling Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Annette
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSamlet statusliste opdateret april 2019
Samlet statusliste opdateret april 2019 Telemedicinske områder Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson Lungesygdomme TeleKOL/KOL 2019 ØA/Udvikling/udbredelse Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med
Læs mereNetværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen
Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereInspiration til samarbejde Regioner og kommuner
Inspiration til samarbejde Regioner og kommuner Inspiration til samarbejde 1 Inspiration til samarbejde Hjerteforeningen ønsker i samarbejde med andre at vinde et sundere og bedre liv for alle. I denne
Læs mereKlinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N jeajee@rm.dk Dokumentation i plejeplaner
Læs mere