17. september Af Lars Andersen - direkte telefon:

Transkript

1 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger af erhvervslivet har været af tvivlsom værdi, kommer man ikke uden om, at dette års finanslov indebærer en belastning for dansk erhvervsliv. Når man skal vurdere, hvor skadelige disse belastninger er for erhvervslivet, hører det dog med til billedet, at den ATP-refusion, som afskaffes, var et tilskud, som erhvervslivet fik i forbindelse med eksportpakken i 1987, da dansk økonomi var på vej ind i et omfattende tilbageslag. For det andet har forhøjelsen af CO2-afgiften til formål at skabe balance mellem det beløb, erhvervslivet betaler i CO2-afgift og det beløb, de får tilbage i form af tilbageførsler. Endelig er den planlagte forhøjelse af dieselafgiften en tilpasning til tysk niveau. Der er altså ikke tale om en merbelastning af erhvervslivet set i forhold til erhvervslivet hos vores største samhandelspartner. Midlerne til erhvervsfremme reduceres også i det fremlagte finanslovsforslag. Reduktionen udgør 470 mill. kr. Dette minus kan dog blive vendt til plus, idet regeringen samtidig har afsat en pulje på 1 mia.kr. til IT, erhvervspolitik samt de svage grupper. Noget af det tabte hentes samtidig ind ved for flere ordninger at ændre tilskud til offentlig medfinansiering i form af lån og aktier. Dette er en model, som kun kan bifaldes. Jo mindre det direkte gaveelement er, des større er sandsynligheden for, at de sparsomme midler kanaliseres hen til de bedste formål og projekter. I de forhandlinger, der forestår om fordelingen af den afsatte pulje på 1 mia. kr. - hvoraf IT og erhvervspolitik skal have sin andel må det være et mål, at der tilføres flest mulige midler til den fremadrettede erhvervsstøtte under Erhvervs- samt IT- og Forskningsministeriet. Samtidig bør der arbejdes for, at de eksisterende erhvervsfremmemidler får et så fremadrettet sigte som muligt. Opstramninger af hjemmeserviceordningen evt. en udfasning af ordningen vil kunne frigive væsentlig flere midler til den fremadrettede erhvervspolitik. Samtidig vil en begyndende åbning af de mange cigarkasser under Fødevareministeriet samt Miljø- og Energiministeriet, kunne medvirke til, at der foretages en bredere vurdering af, hvor erhvervsfremmemidlerne er bedst anvendt. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\6-a doc

2 2 FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Traditionen tro har erhvervsorganisationerne beklaget sig over, hvor hårdt finanslovsforslaget rammer dansk erhvervsliv. I modsætning til tidligere års beklagelser, hvor kritikken har været af højst tvivlsom karakter, kommer man ikke uden om, at dette års finanslov indebærer en belastning for dansk erhvervsliv. Den umiddelbare belastning kan opgøres til ca. 1,7 mia.kr. Disse 1,7 mia.kr. fordeler som vist i tabel 1. Tabel 1. Merindtægter til staten betalt af erhvervslivet, 2002 mill.kr. Ophævelse af ATP-kompensation 400 Omlægning af ATP-bidrag for personer i uddannelsesaktivering 45 Afskaffelse af statstilskud til sygeforsikring for selvstændige og mindre arbejdsgivere 190 CO2 afgiftspakke 250 Afgift på cement 25 Ikke udmøntede afgiftsstigninger 780 I alt 1690 Kilde: Erhvervsministeriet Ophævelsen af ATP-kompensationen til arbejdsgiverne indebærer, at den reduktion af arbejdsgiverafgifterne, som blev indført i forbindelse med eksportpakken tilbage i 1987, afskaffes. Samtidig fjernes statstilskuddet på 30 procent til den forsikringsordning, de mindre arbejdsgivere kan tegne for at sikre sig refusion for de to første sygeuger af egen eller de ansattes sygdom. CO2-afgiften foreslås endvidere forhøjet. Denne forhøjelse er dog en følge af, at der nu føres flere penge tilbage til erhvervslivet i form af tilskud til energibesparelser og nedsættelse af arbejdsgiverbidrag, end der opkræves i grønne afgifter på erhvervslivet. Stigningen i CO2-afgiften sker altså for at skabe balance mellem, hvad erhvervslivet betaler i grønne afgifter, og hvad de modtager i tilbageførte grønne afgifter. I denne forstand er der ikke tale om en belastning. Den sidste større post er endnu ikke udmøntede afgiftsstigninger, hvor det forventes, at erhvervslivet kommer til at bære ca. 800 mill.kr. Disse ikkeudmøntede afgiftsstigninger drejer sig om en forhøjelse af dieselafgiften til

3 3 tysk niveau, en ændret afgift på affaldsvarme samt inflationskorrektion af diverse afgifter. At de indtægter, som er opregnet i tabel 1, belaster erhvervslivet, er hævet over diskussion. Men når man skal vurdere, hvor skadelige disse belastninger er for erhvervslivet, hører det med til billedet, at ATP-refusionen var et tilskud, som erhvervslivet fik i 1987, da dansk økonomi var på vej ind i et omfattende tilbageslag. Et tilbageslag, som i øvrigt ikke blev afværget med eksportpakken i For det andet er der tale om en forhøjelse af CO2- afgiften med det formål at skabe balance mellem det beløb, erhvervslivet betaler i CO2-afgift og det beløb, de får tilbage i form af tilbageførsler. Endelig er den planlagte forhøjelse af dieselafgiften en tilpasning til tysk niveau. Der er altså ikke tale om en merbelastning af erhvervslivet set i forhold til erhvervslivet hos vores største samhandelspartner. Set i lyset af trængselsproblemerne på vejene i både Danmark og det øvrige Europa samt set i lyset af ønsket om at få mere gods på skinner, af hensyn til både trafiktrængsel og miljø, er der i øvrigt tale om et fornuftigt skridt. Budgetforbedringerne i tabel 1 bliver ikke brugt til at øge erhvervsfremmemidlerne. I Finanslovsforslaget sker der således en samlet reduktion af midlerne til erhvervsfremme på godt 470 mill.kr. fra 2001 til 2002, når der måles i 2002-priser. Dette er baggrunden for, at man flere steder i pressen har hørt om stramninger i forhold til erhvervslivet på ca. 2,2 mia.kr. (1,74 mia.kr. plus 0,47 mia.kr.). Der er altså ikke direkte noget fusket ved de 2,2 mia.kr. Dog glemmer man at gøre opmærksom på, at der er afsat en pulje på 1 mia. kr., som regeringen ønsker at fordele på IT, erhvervspolitik og svage grupper. Medmindre hele milliarden bruges på de svage grupper, vil der altså i finanslovsforhandlingerne blive sat ekstra penge af til erhvervspolitiske initiativer. I øvrigt kan man ikke direkte slutte fra, at der bruges færre penge til erhvervsfremme og til, at erhvervspolitikken vil blive svagere til næste år. Det afhænger helt af, på hvilke områder penge bruges samt af de erhvervspolitiske instrumenter, man bruger.

4 4 Erhvervsfremme fordelt på områder og ministerier Som sagt indebærer finanslovsforslaget for 2002, at midlerne til erhvervsfremme reduceres. Reduktionen er et nettoresultat af større bruttobevægelser, hvor nogle erhvervsprogrammer løber ud samtidig med, at andre starter op. Samtidig strammes der på bevillingerne til eksisterende ordninger. Da erhvervspolitikken er udtryk for de 1000 instrumenters politik, ligger det udenfor rammer af dette notat at beskrive alle bevægelserne i de mange erhvervspolitiske ordninger. I tabel 2 graves der dog et spadestik dybere end de hovedtal, der ellers omtales i debatten om finanslovsforslaget. Bemærk, at tallene i tabel 2 er i årets priser, hvorfor de ikke direkte kan sammenlignes med de beløb, der er nævnt ovenfor. Som det fremgår af tabellen, tegner Erhvervsministeriet sig kun for ca. ¼- del af de samlede erhvervsfremmemidler. Fødevareministeriet og Energi- og Miljøministeriet tegner sig for næsten ligeså mange midler til erhvervsfremme som Erhvervsministeriet. For begge de to ministeriers vedkommende skyldes de store udgifter delvis de cigarkassesystemer, der er opbygget her. I Fødevareministeriet er det dels medfinansiering af EU-midler og dels tilbageførsel af diverse betalte skatter og afgifter - bl.a. en del af landbrugets ejendomsskatter og pesticidafgifter. For Energi- og Miljøministeriets vedkommende drejer det sig om tilbageførslen af en del af erhvervslivets betalte CO2-afgifter samt en række gebyrer og afgifter. Denne cigarkassefinansiering gør det uden tvivl lettere at fastholde et givet udgiftsniveau, sammenlignet med f.eks. Erhvervsministeriet, der hvert år skal have sine udgifter fastlagt i en samlet udgiftspolitisk prioritering.

5 5 Tabel 2. Statens udgifter til erhvervsfremme, årets priser Ændring Fordeling Mill.kr. Pct. Erhvervsministeriet Eksport og udenrigshandel Forskning, innovation og kompetenceudvikling Hjemmeservice Iværksætterstøtte Søfartsstøtte, herunder værfter Turisme Regional erhvervsudvikling Andet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forskning, innovation og kompetenceudvikling Strukturstøtte Krisehjælp Uddannelse af arbejdsstyrken Eksport og udenrigshandel Miljøfremme Andet Udenrigsministeriet Eksport og udenrigshandel Bistand til u-lande og Østeuropa Miljø- og Energiministeriet Forskning, innovation og kompetenceudvikling Miljøfremme Elproduktionstilskud Andet IT- og Forskningsmin. (forskning mv.) By- og Boligministeriet (forskning, innovation mv.) Kulturministeriet (film- og teaterstøtte) Trafikministeriet (portotilskud til blade) Andre ministerier (hovedsageligt Indenrigsmin.) I alt Kilde: Finanslovsforslaget for 2002, side 434 De erhvervsfremmemidler, der er mest fokus på, er dem, der afholdes af Erhvervsministeriet. Som det fremgår af tabel 2, er der tale om en reduktion i Erhvervsministeriets midler på godt 250 mill.kr. Forskning, innovation og kompetence tegner sig for det største fald. Reduktionen i udgifterne er dog ikke bare et udtryk for, at der bliver mindre tilskud til færre virksomheder. Der er således også tale om, at flere instrumen-

6 6 ter justeres. F.eks. planlægges de mere kommercielle udviklingskontrakter og centerkontrakter i stigende omfang finansieret via lån og aktier. Dette betyder, at det offentlige gaveelement reduceres. Det offentlige overgår i højere grad til at være partshaver i et givet projekt med hvad dette indbærer af risiko og gevinstmulighed. Samtidig rækker pengene længere. En anden måde at få pengene til at række længere er ved at ændre reglerne i forbindelse med erhvervsforskere. Her er det planen at graduere løntilskuddet til erhvervsforskerne, så tilskuddet er størst for den først ansatte forsker, hvorefter det falder gradvist for de følgende forskere, der ansættes. Udgiftsreduktionen på turismeområdet skyldes, at tilskuddet til Danmarks Turistråd mindskes, samt at programmerne, Center uden mure for turismeforskning og Internetportalen for dansk turisme, ophører. Herudover er der ingen reduktioner på turismeområdet. Samtidig overvejer regeringen at styrke indsatsen for at fremme produktivitet, innovation og bæredygtighed i dansk turisme. Om udgifterne hertil skal finansieres af puljen på 1 mia. kr., fremgår ikke direkte. Reduktionen i iværksætterstøtten kan henføres til mindrebevillinger til eksisterende ordninger. På det regionalpolitiske område er der ikke tale om udgiftsreduktioner. På dette område vil regeringen afsætte flere penge til de regionale vækstmiljøer, som består i samarbejdsprojekter mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og teknologiske videnscentre. Derudover vil regeringen prioritere initiativer i forbindelse med det jysk-fynske erhvervssamarbejde. En af de poster på Erhvervsministeriets budget, som indebærer øgede udgifter, er hjemmeservice. Denne ordning lægger beslag på næsten 600 mill. kr. Der kunne investeres i megen forskning, innovation og kompetenceudvikling for disse penge. Specielt i den nuværende beskæftigelsessituation, hvor der bl.a. er mangel på hjemmehjælpere og hvor der bør være fokus på, at arbejdskraften beskæftiges, der hvor det giver størst værdi, forekommer det ikke specielt hensigtsmæssigt, at det offentlige via tilskud binder arbejdskraft til en lavproduktiv sektor.

7 7 Afslutning Hvordan man end vender og drejer det, kommer man ikke udenom, at finanslovsforslaget for 2002 belaster erhvervslivet. Når regeringen har satset på at udbygge velfærden indenfor sundhed, folkeskole og ældreområdet samtidig med, at indfasningen af pinsepakken indeholder skattelettelser i 2002, er der nødvendigvis nogen, der må holde for, hvis man ikke vil stå med store ubetalte regninger. De ekstraindtægter, som hentes hos erhvervslivet, er dog ikke nogen, som bringer erhvervslivet i vanskeligheder. Ses der bort fra den pulje på 1 mia.kr, som regeringen har afsat til IT, erhvervspolitik og de svage grupper, kommer man heller ikke uden om, at midlerne til erhvervspolitikken reduceres. Noget af det tabte hentes ind ved at ændre tilskud til offentlig medfinansiering i form af lån og aktier. Dette er en model, som kun kan bifaldes. Jo mindre det direkte gaveelement er, des større er sandsynligheden for, at de sparsomme midler kanaliseres hen til de bedste formål og projekter. Det bør dog i de forhandlinger, der forestår om fordelingen af den afsatte pulje på 1 milliard - hvoraf IT og erhvervspolitik skal have sin andel - være et mål, at der tilføres flest mulige midler til den fremadrettede erhvervsstøtte under Erhvervs- samt IT- og Forskningsministeriet. Samtidig bør der arbejdes for, at de eksisterende erhvervsfremmemidler får et så fremadrettet sigte som muligt. Opstramninger af hjemmeserviceordningen evt. en udfasning af ordningen vil kunne frigive væsentlig flere midler til den fremadrettede erhvervspolitik. Samtidig vil en begyndende åbning af de mange cigarkasser under Fødevareministeriet samt Miljø- og Energiministeriet kunne medvirke til, at der foretages en bredere vurdering af, hvor erhvervsfremmemidlerne er bedst anvendt.