Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.
|
|
- Andrea Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på... 2 Survey - spørgeskema ( )... 2 Interview ( )... 2 Analyse af de to evalueringer... 3 Refleksion over valg af og skift i metode... 4 Opsummering og et ledelsesmæssigt dilemma... 5 Litteratur... 5 Kvalitetssikring en nødvendighed Baggrund Psykomotorikuddannelsen udarbejdede i 2006 et evaluerings og kvalitetssikringssystem 1. Dette skete med baggrund i at daværende CVU, som uddannelsen var en del af, skulle akkrediteres. undervisere, leder, akademisk medarbejder og en konsulent arbejdede sammen omkring udarbejdelsen, desuden forelægges udkastet til kommentering til 2 studerende fra DSR. Denne blev drøftet med hele undervisergruppen samt endeligt besluttet til implementering på undervisermøde samt i samarbejds- og sikkerhedsudvalget. Dette blev starten til en systematisk gennemført evaluering på uddannelsen Grundlæggende opsamler systemet gennem året evalueringer fra følgende områder: fag og moduler, praktik, afslutning af studiet, censorer, dimittender, frafald, APV, Undervisningsmiljøvurdering, trivselsundersøgelser samt statistik (karakter, arbejdsløshedstal, frafald). I forhold til fag og modulevalueringer er der et krav om at evalueringsresultaterne drøftes i en dialog med de studerende. Derudover har uddannelsen besluttet, at modul/fag evaluering generelt er åben, dvs. ikke anonym dette er valgt med afsæt i uddannelsens og fagets værdigrundlag. Den indsamlede viden vurderes på følgende måder: i løbet af året drøftes resultaterne af fag og modulevalueringerne på undervisermøder, hvor også lederen deltager. En gang årligt afholdes et stort evalueringsmøde, hvor alle medarbejdere deltager i vurdering af evalueringerne og drøftelse af tiltag der evt. sættes i værk. Denne synopsis vil afgrænses til at kigge på frafaldsevaluering. Problemformulering Da vi udarbejdede modellen for frafaldsevaluering, gjorde vi det med meget lidt viden inden for området. Dette betød at vi kopierede/adapterede fra andre og overførte til vores virkelighed. Man kan derfor stille spørgsmålet, hvordan de valgte evalueringsparameter og metoder har influeret på frafaldsevalueringen i uddannelsen. Dette vil jeg afdække nærmere ved at gennemgå to forskellige måder, vi har arbejdet med frafald og derefter analysere forskellen på disse. Slutteligt vil jeg reflektere over de valg vi har gjort og konsekvenserne af disse. 1 Kvalitetssikringssystem
2 2 To måder at evaluerer på Survey - spørgeskema ( ) Frafaldsevalueringen bestod af to elementer. Det ene var en løbende opgørelse; følg den studerende, dvs. en måling af frafaldet. Der udarbejdes en måling af vores bestand, samt over de ikke-aktive studerendes status (frafald, sygdom, orlov mv.). Dette gjorde vi, som en konsekvens af, at der kun fandtes modelberegnede tal for hele uddannelsen i DK, og dermed kunne vi ikke se hvad uddannelsens frafald var. Ligeledes skabte det et overblik over, hvornår i løbet af uddannelsen frafaldet foregik samt hvor stort frafaldet for hele uddannelsen var de forskellige år. Tallene kunne vi sammenligne med os selv, samt med tal fra UVM om frafald for andre uddannelser. Tallene blev vurderet på det årlige evalueringsmøde. Den anden del af evalueringen bestod af et spørgeskema. Dette var et skema som stort set fra kopieret fra læreruddannelsen, med nogle få rettelser og tilføjelser. Spørgsmålene dækkede følgende områder: En del som uddannelsen udfyldte; statistik (køn, alder, prioritet, forsørgelsesgrundlag, deltaget i praktik, beståede eksaminer mv.) samt kendte årsager En del som den studerende udfyldte: Spørgsmålene gik på forskellige områder (årsag til frafald - studiemæssige og personlige, hvordan man kom frem til beslutningen, deres vurdering af vejledning og støtte, og deres vurdering af sociale miljø, faglige miljø, læreprocesser, egen oplevelse af frafaldet). I alt 21 spørgsmål med 2 til 17 underspørgsmål, dvs. mellem svarmuligheder. Et eksempel på spørgsmål: Personlige årsager til frafald? (Angiv med ét kryds pr. linje i hvor høj grad den nævnte mulige årsag har været medvirkende til dit frafald?) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Private / personlige forhold Dårlig Økonomi Boligforhold Lyst til at arbejde Skemaerne blev sendt ud til de studerende, kort efter de stoppede på uddannelsen. Resultaterne blev samlet og kommenteret af den evalueringsansvarlige en gang årligt - og det blev drøftet og vurderet på det årlige evalueringsmøde. Svarprocenten var mellem 40-60% de tre evalueringer vi lavede - og det svarer til mellem 3 og 8 personer i antal. Interview ( ) I starten af 2009 ændrede vi metode. Vi fortsatte med at følge den studerende og opsamlingen af statiske materiale og måling af frafald og bestand på uddannelsen. Derudover udarbejdede vi en interviewguide. Denne guide består af følgende: Baggrundsviden (transporttid, børn, kendskab til faget inden start, studierelevant arbejdserfaring) Information om uddannelsen inden start (med 8-10 muligheder vi tilbyder), om der var overensstemmelse Om vejledning (hvad har de søgt af vejledning, er der noget de har manglet) Spørgsmålet hvorfor valgte du at stoppe uddannelsen. Her gives ingen svarmuligheder, men interviewet nedskriver svaret og kategoriserer efterfølgende inden for (personlige årsager, sygdom, fysiske, psykiske, sociale, studiemæssige, praktiske årsager og andre årsager) Spørgsmålet hvad kunne ifølge din vurdering have hjulpet dig til at blive på uddannelsen. Når den studerende var stoppet, blev vedkommende ringet op og interviewet af evalueringskoordinatoren, som efterfølgende skrev et kort resume.
3 3 En gang årligt blev der samlet en anonymiseret oversigt. Denne blev drøftet og vurderet på det årlige evalueringsmøde. Svarprocenten var 80% eller 10 personer. Analyse af de to evalueringer I det nedenstående søger jeg at metaevaluere, forskellene i mellem de tidlige evalueringer og de nye evalueringer med afsæt i informeret evalueringspraksis 2. Jeg vil afdække forskellen i værdier, genstandsfelt og viden og da disse tre har konsekvens for anvendelsen, vil jeg komme ind på anvendelse med afsæt i de 7 anvendelsesformer 3. Før: Der er fokus på at vurderer indsatsen, en summativ evaluering - med kvantitative metoder. Dvs. at der sigtes mod en bedømmelse (spørgsmål afdækker om forskellige parametre har haft en betydning for den studerendes frafald), ligeledes måles størrelsen af frafald. Efter: Der er fokus på både at vurdere indsatsen (målinger/statistik), men også på at undersøge nærmere. Det vil sige at interviewet lægger op til undersøgelse og nærmere læring og er en formativ evaluering, som anvender en kvalitativ metode. Før: Genstandsfeltet opfattes som kontekst uafhængigt, vi adapterede undersøgelse, spørgsmål og metode fra læreruddannelsen. Desuden blev frafald betragtet som et tamt problem. Dvs. mål og indsats er klar, enkel og overførbar. Genstandsfelt Viden praksis Værdier Før: Evalueringskriterierne er grundlæggende; de studerende må ikke falde fra, hvordan undgår vi det. Vi har derudover adapteret den viden og de værdier, som ligger i læreruddannelsen. Dvs. at vi har defineret kriterierne på forhånd og der er kun lukkede spørgsmål. Efter: Genstandsfeltet opfattes som kontekst afhængig. At der er særlige forhold på PMU. Derudover begyndte vi at betragte frafald som et vildt problem, som ikke er klart defineret og det kan være vanskeligt at adskille frafald fra andre problemer eller parameter anvendelse Efter: Evalueringskriterierne er stadigvæk at de studerende ikke må falde fra. Men der er ændret i spørgsmålene, så der stilles åbne spørgsmål, dvs. at brugerne (de studerende) i et vist omfang er med til at definere kriterierne. Før: Anvendelsen er som udgangspunkt at udføre kontrol, instrumentel kontrol. Det er resultaterne der bruges. Derudover er der et træk af både strategisk og symbolsk anvendelse, idet vi som udgangspunkt skal evaluere og have en evalueringspraksis i forhold til at opnå akkreditering, vi lægger det på hjemmesiden, og kan sige; alle kan se, at vi har styr på vores frafald og kvaliteten af evaluering på uddannelsen. Her er det processen der anvendes/er i fokus. 2 Krogstrup, Hanne, Evalueringsmodeller s Dahler-Larsen og Larsen, Anvendelse af evaluering i Tendenser i Evaluering Før: Der er et meget støre fokus på læring. Vi er interesseret i at forbedre indsatsen og til det vil vi bruge de studerendes egne oplevelser af frafald og deres definitioner af hvad frafaldet skyldes. Formålet er dog stadigt def. af organisationen, og dermed lukkes læringen i forhold til formålet. Der anvendes både resultater (målingerne) og proces.
4 4 Skematisk kan man samle ovenstående: Genstandsfelt Evaluering 1 Evaluering 2 Tamt problem Kontekst uafhængigt Vildt problem Kontekst afhængigt Viden Kvantitativ Kvalitativt Værdier Lukkede spørgsmål Organisation def. kriterier Anvendelse Kontrol Læring Åbne spørgsmål Brugeren def. kriterier Derudover er der sket et skift fra fokus på høj grad af monitorering og målinger (sammenligning af tal og præstationer) hen mod evaluering, som både inddrager målinger (antal af frafaldne studerende mv.), men også søger at indkredse sammenhænge, her mellem årsag til frafald og hvad der har indflydelse på dette. Refleksion over valg af og skift i evalueringsmetode Hvis jeg skal reflektere over, hvorfor vi lavede den første evaluering, som vi gjorde, så kan jeg tage afsæt i at der ofte er mange forhold som spiller ind på valg af metode, og ikke altid logiske. Hos os var nogle af de følgende forhold i spil: Politiske krav og overlevelse som uddannelse: Akkreditering pustede os i nakken og vi skulle have et hurtigt og effektivt system, så vi kunne demonstrere at vi havde styr på tingene. Frafald var et af områderne, der skulle måles. Lovmæssige krav: Vi fik en ny hjemmeside, og der skulle stå noget om frafald på hjemmesiden (lov om gennemsigtighed) Manglende erfaring og viden: Vi kopierede en evaluering fra andre (adapterede) uden særlige overvejelser, idet vi ikke besad hverken viden eller erfaring omkring evaluering. Jeg var nyansat leder og kiggede på, hvordan andre gjorde det i uddannelsesverdenen Økonomiske ressourcer: Der var få ressourcer tilstede En offentlig sektor præget af new public management: CVU erne og senere UC erne er i underlagt resultatkrav, udviklingskontrakter mv., som beder om monitorering og målinger - derfor det opleves som naturligt at vælge et skema, som vi gjorde. Som man kan se af ovenstående var den væsentligste grund til at vi lavede frafaldsevaluering altså ikke, at vi oplevede frafaldet som et problem. Det var et problem, men det er ikke det der får os til at lave evalueringen som vi gør det. Hvad fik os til at skifte metode? Der er var flere ting, der fik os til at skifte metode: Ubrugbare resultater. Vi kunne ikke bruge resultaterne til noget. På grund af det ringe datagrundlag, så blæste svarene ganske enkelt i vinden. Det giver næsten sig selv at 200 svarmuligheder for måske 10 studerende om året, vil ikke danne et datagrundlag, der peger i en retning. Reelt ønske om viden. Vi begyndte at ærgre os over at miste gode studerende, og ville reelt gerne finde ud af hvad der var i spil på vores uddannelse og hvad vi kunne gøre ved det - vi begyndte at se mere nuanceret på frafald (kontekst, sammenhænge, vilkår mv.). Uddannelsens værdier. Vi oplevede, at vi i de dialogbaserede fag-evalueringerne, fik meget information fra de studerende. Dette falder i tråd med værdier og arbejdsformer på uddannelsen: åbenhed, dialog, refleksion og relationen. Vi havde så at sige, ladet os forføre af NPM bølgen.
5 5 Evalueringskapacitet. I den første spæde start på at lave evaluering famlede alle sig frem, men efterhånden blev der opbygget en systematik og rutine, samt bevidsthed om evaluering. Dette betød, at der blev sat spørgsmål ved evalueringsform og formål - og vi blev bedre til at metaevaluere og forholde os til hvordan vi evaluerede. Som man kan se af ovenstående, kan der være ulogiske grunde til at man vælger at lave evaluering, det kan være grunde, der præges af de politiske, lovmæssige og organisatoriske muligheder. På den anden side kan opbygningen af evalueringskapacitet være med til at opbygge evalueringer, der tager afsæt i en mere realistisk og brugbar evaluering, som passer til den kontekst som evalueringen udføres i. Opsummering og et ledelsesmæssigt dilemma Når man ser problemet frafald som et vildt problem åbner det op for et ledelsesmæssigt dilemma. På den ende side: Min direktør og folketinget ønsker at frafaldet er så lille som muligt, af økonomiske årsager og fordi 50 % af en årgang skal have en videregående uddannelse På den anden side: Frafald er svært at læse og forstå, idet der er mange variable i spil i forhold til frafald F.eks.: Individ: Den studerendes personlighed, faglige/fysiske/psykiske/sociale evner, personlige forhold, uventede hændelser, økonomi, transport, bolig. Gruppe: klassens sammensætning, sociale forhold, tryghed, netværk, tilhørsforhold. Organisation: undervisningstider, undervisernes evner, studievejlederens evner, ledelsens holdning, støtteforanstaltninger f.eks. mentor, SPS, støtte til klassen. Det er altså vanskeligt at finde kausalsammenhænge, den viden som vi har om frafald er stærkt kontekstafhængig og det er svært at generere sikker viden. Man kan sige at interventionen flytter sig hele tiden. I synopsen har jeg været inde på, at der kan ske i et skift i udviklingen af de evalueringer som man foretager sig og kan konkludere at forskellige forhold kan være med til at denne udvikling sker. Jeg har analyseret, at forskellige evalueringsmetoder giver forskellige anvendelses muligheder og dermed at genstandsfelt, værdier og viden har en konsekvens for anvendelsen. Jeg er kommet ind på baggrunden for valg en evalueringsmetode frem for en anden, ligesom jeg kort har vist at evalueringskapacitet har en betydning for kvaliteten af evaluering. Litteratur Krogstrup, Hanne, Evalueringsmodeller 2010 Dahler-Larsen, Peter og Larsen, Flemming, Anvendelse af evaluering Krogstrup, Hanne Kampen om evidens 2011
Studievejledningen i UCL 2011-2012
EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereEvaluering af den kliniske uddannelse
Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereEVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereEvalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012
Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereAt være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.
At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN UCSJ
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereSIDST RETTET 18. SEPTEMBER Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter
SIDST RETTET 18. SEPTEMBER 2018 Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter Godkendt i Professionshøjskoleledelsen d. xx.xx.2017 Indhold 1. Formål... 3 2. Procedure for evaluering... 3
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereBrøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger
Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække
Læs merePlan for evaluering af undervisningen
SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereDistrikt Hede/-Magleparken
Evaluering af kvalitetsmidler til sprog For kvalitetsmidlerne har vi særlig fokus på et generelt sprogligt og kommunikativt løft af de 2-3 årige børn. Navn Hvor meget har institutionen fået tilført? Hvilke
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mere[REDSKABER i evalueringsarbejdet]
[REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereModul Kommunikation og ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereUnge ordblinde i hele landet
Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereHvordan opbygges en god mental træningskultur?
Hvordan opbygges en god mental træningskultur? Trænerkonference 2015 Agenda Hvordan opbygges en god mental træningskultur? Gode eksempler best practice velvidende at hvad der kan fungere fantastisk et
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereRammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT
Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen
Læs mereErfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch
Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Lauritsen 14 Kort præsentation - Ankestyrelsens Analysekontor
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mere500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*
*Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereFra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet
Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereEn feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget
En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereNotat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mere