Fremtidens grundvandsforvaltning - debatmøde. 18. september 2013

Transkript

1 Fremtidens grundvandsforvaltning - debatmøde 18. september

2 Indholdsfortegnelse Side Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden 1 Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Fremtidigt behov for drikkevand i Region Midtjylland 3 Professor Bjarne Madsen og konsulent, ph.d. Anders Hedetoft, Center for Regional- og Turismeforskning, CRT Inddragelse af ny faglig viden i vandforvaltningen 5 Seniorforsker Ingelise Møller Balling, seniorforsker Flemming Jørgensen, seniorforsker, ph.d. Birgitte Hansen, GEUS Er der perspektiver i en mere lokalt differentieret grundvandsbeskyttelse? 7 Professor Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet Udfordringer i fremtidens vandforvaltning 9 Hydrogeolog Carsten Christiansen, Køge Kommune Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv 11 Leder Morten Sørensen, Videncenter for Jordforurening Til notater 15

3

4 BÆREDYGTIG VANDFORVALTNING I FREMTIDEN Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS hjh@geus.dk Bæredygtig vandforvaltning inkluderer bl.a. (i) økonomisk og social bæredygtighed, (ii) bæredygtighed i forhold til udslip af drivhusgasser, (iii) bæredygtig arealanvendelse og (iv) bæredygtig grundvandsindvinding. Bæredygtig udvikling var ifølge Brundtland rapporten (1987): development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs, dvs. bæredygtig udvikling skal opfylde såvel socioøkonomiske som miljømæssige mål, fx god kvantitativ og kemisk tilstand af akvifererne, samt god økologisk tilstand af akvatiske og terrestriske økosystemer. Indlægget fokuseres på bæredygtig grundvandsindvinding, der har tre delaspekter: akvifer bæredygtighed, recipient bæredygtighed og grundvandsafhængige terrestriske økosystemers bæredygtighed. I Vandplan 1.0 anvender Danmark meget simple kriterier til karakterisering af bæredygtig vandindvinding. De er nemme at administrere, men bygger på relativ gammel viden. Samtidig har interessenterne (både Vandselskaberne og Landbruget) oplevet, at metoder og kriterier i Vandplan 1.0 ikke var anvendt ensartet over hele landet. Hos vandselskaberne var der en bekymring over det nuværende faglige grundlag, idet grundlaget ikke vurderes at være tidssvarende, og idet man hos vandselskaberne ønskede bedre mulighed for anvendelse af bedre data og metodikker i ressourcevurderingen. Det var baggrunden for rapporten Sustainable groundwater abstraction, som GEUS i udarbejdede for seks store vandselskaber i Danmark. Rapporten indeholdt et review af de danske vandplaner, en gennemgang af praksis for implementeringen af vandplaner i andre lande og en indsamling af international viden. I dansk vandforvaltning har man med de forskellige vandmiljøplaner og i Vandplan 1.0 haft meget fokus på kvælstof og fosforreduktion, som man har valgt at tackle med en relativ topstyret vandforvaltning med snæver interessentinvolvering og baseret på single loop learning, dvs. udelukkende med ændringer af actions og ikke i forvaltningen (eller governance) som sådan. Behov for indsats og virkemidler blev identificeret på baggrund af status for kvælstoftilførslen til fjordene, som man skulle nå ifølge Vandmiljøplanen. I den forbindelse har der i vandforvaltningen i Danmark været en tendens til, at grundvandet fik en lidt stedmoderlig behandling, og at det faglige grundlag for indsats i forhold til bæredygtig vandforvaltning kom i anden række i forhold til den nationale fokus på at nå målene for kvælstof og fosfor reduktionen. Karakteristisk for Vandmiljøplaner og Vandplaner er, at de er cykliske (6-årige for sidstnævnte), hvilket betød, at man hvert 6. år kunne lave justeringer i virkemidler, lovgivning mm. altså incremental adjustments. Det vil sige, at man i vandforvaltningen satsede på at lave forbedret effektivitet indenfor eksisterende forvaltningsregime, teknologi, værdisystem, hvorimod mere fundamentale ændringer ikke blev inddraget i forvaltningen. På det seneste er der tegn på, at staten overvejer en mere involverende tilgang i de kommende vandplaner, da den megen modstand fra interessenterne i længden er uholdbar. Men frem til Vandplan 1.0 var staten ikke ret modtagelig overfor nye innovative ideer og eksperimenter. Det vil sige, at man 1

5 kørte i et statsligt single loop, uden at de øvrige højere ordens læringshjul kom i sving og blev tænkt ind i vandplanerne, og samtidig var det faglige grundlag ikke helt tilstrækkeligt til de investeringer samfundet skulle investere i at nå målene for god tilstand. Fra at vandforvaltningen i Vandplan 1.0 var relativt topstyret og med en snæver interessentinvolvering ( command and control ) skal man i det fremtidige forvaltningsregime (vandplan #.0) sikre en polycentrisk forvaltning, der skal fungere på tværs af niveauer (national/lokal) og sektorer (mange af problemerne i vandmiljøet, og udfordringerne i vandforvaltningen skabes i øvrige sektorer bl.a. energi og fødevarer, og skal løses her, hvis vi skal sikre det rene grundvand og en bæredygtig vandforvaltning indenfor alle aspekter). Det vil sige, at vandforvaltningen skal kunne rumme både klimatilpasningen og kunne agere i forhold til større usikkerhed og kompleksitet. Og det kræver en bedre proces og involvering. I rapporten Sustainable groundwater abstraction peges der på, at vurderingen af akvifer og recipient bæredygtighed kan ske på to niveauer dels screening (simpel) og dels detail undersøgelse (kompleks). Screeningsværktøjer bør udvikles og regelmæssigt opdateres på baggrund af nye data og forskningsbaseret viden med indikatorer der afspejler et forsigtighedsprincip, hvis en vandforekomst opnår god status ved screeningen vil der ikke være behov for yderligere undersøgelser. Vandforekomster, der opnår usikker tilstand ved screening, vil potentielt have dårlig tilstand, hvilket skal afklares ved detailundersøgelser med inddragelse af lokale data og yderligere viden. Tærskelværdier for god/usikker tilstand bør kalibreres mod data for forskellige hydro-geologiske og øko-hydrologiske regimer. Men hvem skal sikre, at viden, genereret på detailundersøgelsesniveau, også bliver indarbejdet i screeningsniveauet, og at akviferer med usikker kvantitativ tilstand undersøges på et detailundersøgelsesniveau? Skal staten, kommunerne eller nye partnerskaber? Rapporten pegede samtidig på, at der frem mod Vandplan 3.0 bør etableres en bæredygtighedsdatabase i forhold til akvifer/recipient med data for forskellige grundvandsforekomsters tilstand og deres påvirkning af vandindvinding, så der skabes et grundlag for kalibrering af tærskelværdier for forskellige indikatorer for bæredygtighed. Der bør udvikles nye metoder til detailundersøgelse af akvifer bæredygtighed (grundvandstand, grundvandskvalitet, stoftransport, mv. ), af recipient bæredygtighed (habitatmodeller, øget inddragelse af økologisk viden, mv.), og af grundvands afhængige terrestriske økosystemer. 2

6 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Professor Bjarne Madsen og konsulent, ph.d. Anders Hedetoft, Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), BMA@crt.dk, anders@crt.dk Region Midtjylland har igangsat et projekt om fremtidens behov for drikkevand i regionen. Det sker i et samarbejde med kommunerne i en Grundvands-ERFA-gruppe, som diskuterer erfaringer og ser ind i fremtiden. CRT er i samarbejde med GEUS, Miljøcenter Århus og Afdelingen for Grundvandskortlægning og Århus Universitet, Institut for Agroøkologi, i gang med en analyse af udviklingen i befolkning, erhverv og behov for drikkevand for kommunerne i Region Midtjylland. Behov for drikkevand afhænger af udvikling i befolkning og vandforbrugende erhverv. Men samtidigt afhænger efterspørgslen efter vand også af vandforbruget pr. indbygger, pr. produktionsenhed mv. CRT har udviklet en ny type befolkningsfremskrivning, som kan benyttes ved lange fremskrivninger (2050, 2100), fordi Danmarks Statistik kun fremskriver til 2040 og fordi faglige grunde taler for at fokuserer på flytninger mellem kommuner, når man ser på udviklingen i folketal mv. Samtidig benyttes CRT s regionaløkonomiske model LINE til at fremskrive udvikling i produktionen for erhverv og efterspørgsel efter vand. Baggrund og formål Misforhold mellem produktion af vand og det potentielle forbrug af vand i fremtiden repræsenterer økonomiske og planlægningsmæssige udfordringer. Misforholdet kan nødvendiggøre investeringer af betydeligt omfang. Samarbejde omkring implementering af disse tilpasninger af vandforsyningen kræver samarbejde og transparens i relation til forudsætninger og beslutninger. Region Midtjylland har derfor igangsat et projekt til belysning af behovssiden, hvor institutioner, som beskæftiger sig med lokal og regional udvikling generelt (CRT), vandforsyning mv. (GEUS) og særlig landbrugets vandforsyning til produktion og markvanding (Århus Universitet), deltager i projektet. Metode, teknik CRT har udviklet en ny type befolkningsmodel, som inddeler befolkningen i begivenhedsgrupper. Begivenhedsgrupper er personer, som tilhører en familie, hvor én eller flere af familiens medlemmer har påbegyndt uddannelse, har afsluttet uddannelse, har oplevet en familieforøgelse, pensionering og i øvrige familier. Befolkningsudviklingen vil herefter følge en generationsudvikling i de enkelte befolkningsgrupper, som afspejler, hvor man flytter hen: De helt unge flytter til uddannelsesbyer, de yngre flytter efter det gode job osv. Udviklingen i befolkningen fordelt på uddannelse, køn, alder kan fremskrives med en befolkningsmodel baseret på begivenhedsgrupper. Modsat Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som har fokus på flytning til og fra udlandet og traditionelle demografiske komponenter som fødsler og dødsfald, fokuserer CRT s model på flytninger mellem kommuner, hvilket er vigtigt i forbindelse med lange fremskrivninger. GEUS har leveret data for produktion af vand (på vandværker, erhvervenes egne boringer, markvanding mv.). Man kan herefter omregne produktionen af vand til forbrug af vand, således man kan se hvor meget vand, befolkningen efterspørger pr. indbygger og erhvervene pr. produktionsenheder. 3

7 Der opstilles herefter 2 scenarier for vandforbrug: I første scenarie Uændret vandforbrug antages, at efterspørgslen efter vand pr. indbygger, pr. produktionsenhed mv. frem imod 2050 og 2100 er uændret. I andet scenario ( Trendscenariet ) antages, at vandforbrug pr. indbygger mv. følger udviklingen fra 2005 til Fremskrivningen af vand foretages herefter med Resultater Efterspørgslen efter drikkevand er i scenariet uændret vandforbrug er kraftigt voksende, fordi befolkningen vokser ligesom produktionen og udviser vækst frem imod Det er især de østjyske kommuner, som kan imødese vækst i befolkning og dermed vandforbrug. Der synes således i visse kommuner at opstå et vandforsyningsproblem frem imod I Trend-scenariet falder vandforbruget pr. indbygger, således at det samlede forbrug af vandværksvand vokser betydeligt mindre, omend den fordeling på kommuner følger samme øst-vest-mønster, som under scenariet uændret vandforbrug. På mødet vil der blive fremlagt foreløbige resultater fra projektet. Region Midtjylland vil senere på efteråret fremlægge et samlet oplæg og videreføre samspillet med kommunerne. Konklusion og perspektivering At Region Midtjylland har taget initiativ til udredning af behov for drikkevand forekommer indlysende. De kommende år vil der opstå en koordineringsopgave, som kommuner, vandproducenter, borgere og erhverv samt regionen må adressere i et frugtbart samarbejde. På den forskningsmæssige side må miljøer, som arbejder på feltet, sætte sig sammen for at udvikle redskaber og gennemføre de nødvendige analyser. Litteraturhenvisning Der bliver publiceret rapporter fra projektet, som pt. er under færdiggørelse. 4

8 INDDRAGELSE AF NY FAGLIG VIDEN I VANDFORVALTNINGEN FRA GRUNDVANDS- UNDERSØGELSER Seniorforsker, ph.d Ingelise Møller, Seniorforsker, ph.d. Flemming Jørgensen og seniorforsker, ph.d. Birgitte Hansen, GEUS ilm@geus.dk, fjl@geus.dk, bgh@geus.dk Baggrund og formål Formålet med indlægget er ved præsentation af nogle af de nyeste metoder som bruges i 1) Den Nationale Grundvandskortlægning ( 2) Grundvandsovervågningen under NOVANA ( og 3) i udvalgte forskningsprojekter, som er relateret til medicinsk geologi og drikkevand, at lægge op til den efterfølgende diskussion. Grundvandskortlægningens overordnede formål er at sikre nutidige og fremtidige drikkevandsressourcer. Det overordnede formål med grundvandsovervågningen er at overvåge effekten af de nationale vand-og miljøeffekter både på baggrund af data fra deciderede overvågningsboringer men også fra aktive indvindingsboringer som analyseres i henhold til den såkaldte boringskontrol. Medicinsk geologi er et nyt forskningsområde på GEUS, som handler om samspillet mellem det geologiske miljø og sundhed. I forhold til drikkevand handler det om at undersøge, om specifikke kemiske stoffer i grundvandet har en effekt på den humane sundhed. Metode, teknik, Grundvandskortlægningen Gennem den periode som grundvandskortlægningen har forløbet (1999-) er der udviklet en lang række måle- og modelleringsteknikker. En af de mest markante udviklinger er det luftbårne elektromagnetiske målesystem SkyTEM, hvormed man er i stand til at lave en detaljeret fladedækkende opmåling af den elektriske modstandsfordeling i undergrunden ned til flere 100 meters dybde. Der er sket en løbende udvikling af SkyTEM også i forhold til opløsning af de allerøverste jordlag bl.a. i forbindelse med NICA projektet ( De geofysiske data har suppleret med boringsinformation og andre geofysiske data gjort det muligt at opstille detaljerede 3D geologiske og hydro-stratigrafiske modeller. Her sker der også en løbende metode udvikling i forhold til optimeret tolkning af data bl.a. ved udvikling af det geostatistiske SSV modul til beregning af dæklagstykkelse af grundvandsbeskyttende lerlag. Kortlægningen har også resulteret i en større erkendelse af heterogeniteten af de geologiske forhold og en forbedre viden om de kvartære lag, begravede dale og den Miocæne stratigrafi. I forhold til kemisk grundvandskortlægning er der sket udvikling idet det nu er muligt at lave en total bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten. Der sker også udvikling i forhold til inddragelse og sammentolkning af kemisk viden i de 3D geologiske modeller og i forhold til grundvandsmodelleringen. 5

9 Grundvandsovervågningen I forbindelse med den ca. 25 år gamle danske Grundvandsovervågning sker der især metode udvikling i forhold til fortolkning af indsamlede data f.eks. i forhold til udvikling af statistiske metoder til tolkning af kemiske parameters udviklingstendenser og trends. Udvikling af nye metoder til datering af ungt grundvand er særdeles vigtigt i forhold til vurdering af effekten af virkemidler til grundvandsbeskyttelse. På det praktiske plan foregår der interkalibrering af analyser, prøvetagningsmetoder og prøvertagere for at sikre at grundvandsovervågningen lever op til analysekvalitetsdirektiver. I Landovervågningen, hvor det øvre grundvand overvåges, sker der ligeledes udvikling for øjeblikket i forhold til inddragelse af nye horisontale overvågningsboringer, udviklet i forbindelse med Pesticidvarslingssystemet (VAP). De nye horisontale boringer vil gøre det muligt at udtage mere repræsentative prøver fra det øvre grundvand der ligger mindre end 5 meter under terræn. Et af formålene med GRUMO er at undersøge om nye kemiske stoffer bør medtages i Boringskontrollen på vandværkerne, hvilket f.eks. gælder for både sporstoffer og pesticider. Specielt mht. til pesticider fungerer GRUMO som et supplement til Pesticidvarslingssystemet (VAP). Medicinsk geologi I et Geocenter-projekt arbejdes der i øjeblikket med problemstillingen omkring jod i grundvand og drikkevand og human sundhed. Jod analyseres ikke rutinemæssigt ved vandværkernes analyseprogrammer, men har siden 2011 været medtaget i GRUMO. Derfor har GEUS i samarbejde med Aarhus Universitet, i et ph.d.-projekt, i sommeren 2013 gennemført en prøvetagningskampagne på udvalgte ca. 200 vandværker i Danmark. I DNMARK projektet ( undersøges sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og human sundhed i et nystartet ph.d.-projekt. Resultater Der vil blive præsenteret udvalgte resultater fra de nye metoder og undersøgelser. Konklusion og perspektivering Oplægget vil lægge op til en diskussion af, hvordan og i hvilket omfang de nyeste metoder og resultater fra forskningen inddrages i vandforvaltningen i dag. Bliver den viden, som opbygges i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning, udnyttet optimalt til beskyttelse af drikkevandressourcerne? Er der nye metoder og resultater, som ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang? Hvad er årsagen, er der f.eks. tab af information i de administrative led? Er der omvendt metoder og viden, som vandforvaltningen efterspørger, der bør udvikles og undersøges i nye forskningsprojekter? Bliver der investeret nok i udvikling af nye metoder og generering af ny viden? 6

10 ER DER PERSPEKTIVER I EN MERE LOKALT DIFFERENTIERET GRUNDVANDS-BESKYTTELSE? MILJØ-ØKONOMISK VURDERING AF NITRAT-PULSEN Professor Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet, Miljøvidenskab & Agroøkologi msa@dmu.dk Baggrund og formål Grundvandet har ikke haft nogen fremtrædende plads i skiftende Vandmiljøplaner. Vurderet ud fra en miljø-økonomisk synsvinkel repræsenterer drikkevandet imidlertid en værdifuld ressource, som vejer tungt i det samlede regnskab over de mulige gevinster ved at reducere kvælstoftabet. Vandplanerne giver grundlag for en mere samlet vandressourceforvaltning, og en indsats der er proportional med omkostningerne (jf. Vandrammedirektivets art. 4) må formentlig blive mere lokalt differentieret under hensyn til de enkelte miljø-påvirkninger. Metode, teknik, Impact-pathway metoden har været anvendt i mange år på luftforureningsområdet til at udvikle integrerede modeller, som kan værdisætte de stedsspecifikke miljøpåvirkninger. I EU forskningsprojekterne EXIOPOL og EPI-WATER er metoden forsøgt videreudviklet på det akvatiske felt særligt med henblik på kvælstof. Metoden indebærer, at sundhedseffekterne af nitratforurening af drikkevandet er vurderet på grundlag af det epidemiologiske vidensgrundlag, samt at anerkendte miljømodeller er anvendt til at opgøre og vurdere eksponeringen. Endelig er værdisætningen sket på grundlag af gældende praksis i EU og under hensyn til OECD s anbefalinger. Resultater Eksterne omkostninger N-tilført N-tab DKK 2006 pr. kg total-n Sundhed: nitrat i drikkevand Kunstgødning, lerjord 1,22 4,19 Husdyrgødning, lerjord 2,21 4,19 Kunstgødning, sandjord 12,20 41,90 Husdyrgødning, sandjord 22,07 41,90 Miljø: sigtdybde Kunstgødning 0,18 0,63 Husdyrgødning 0,34 0,63 Klima: N 2O-N Kunstgødning 0,84 2,90 Husdyrgødning 1,20 2,30 Sum af eksterne omkostninger Kunstgødning, lerjord 2,24 7,72 Husdyrgødning, lerjord 3,75 7,12 Kunstgødning, sandjord 13,22 45,43 Husdyrgødning, sandjord 23,61 44,83 7

11 Resultaterne fra værdisætningen i EXIOPOL, jf. tabellen, er anvendt i EPI-WATER til at estimere gevinsterne ved at opfylde den foreslåede Vandplanmålsætning for Odense Fjord om god miljøtilstand. Analysen finder ikke tilstrækkeligt med økonomiske gevinster alene fra forbedringen af overfladevandets kvalitet. Når andre miljøpåvirkninger medtages, foruden grundvand også klima og ammoniak, forbedres resultatopgørelsen afgørende. Det ændrer dog ikke ved, at flere af de påtænkte arealspecifikke reduktionstiltag forekommer meget omkostningstunge (op til 300 kr/kgn) og ikke opvejes af de miljøgevinster, der kan beregnes per kg N. EPI-WATER analysen finder endvidere, at en generel afgift på kunstgødning vil være 40% mere omkostningseffektiv end en samlet vifte af arealspecifikke reduktionstiltag. Konklusion og perspektivering Værdien af at reducere kvælstof er vanskelig at opgøre og er ikke dokumenteret for alle typer af miljøpåvirkninger, men der tegner sig et klart billede af, at værdien af at reducere kvælstof til overfladevand må suppleres med værdierne for andre effekter, såfremt Vandplanerne skal igennem en økonomisk proportionalitetstest efter VRD art. 4. Værdien af at reducere kvælstof er steds-specifik. På grund af de lokale og regionale forskelle kan generelle styringsmidler med fordel kombineres med lokale arealanvendelses tiltag, især hvis sidstnævnte samtidigt har positiv effekt for grund- og drikkevandets kvalitet. Litteraturhenvisning Mikael Skou Andersen, Morten Søes Hansen, Jacob Carstensen, Brian Kronvang, Hans Estrup Andersen and Hans Thodsen, Monetary valuation with impact pathway analysis: Benefits of reducing nitrate leaching in European catchments.international Review of Environmental and Resource Economics: 5:3, Mikael Skou Andersen et. al., Economic policy instruments for water quality management with a view to environmental accounts. EPI-WATER D4.5(part B). Mikael Skou Andersen, Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner. DMU Faglig Rapport Mikael Skou Andersen and David O Clubb, Understanding and accounting for costs of inaction, in Late lessons from early warnings, volume II, Copenhagen: European Environment Agency. 8

12 UDFORDRINGER I FREMTIDENS VANDFORVALTNING Hydrogeolog Carsten Christiansen Køge Kommune carsten.christiansen@koege.dk Grundvandet er en national ressource, som alle er afhængige af, uanset hvem der bliver sat til at passe på det og forvallte det. Fremtidens vandforforvaltning skal arbejde for en drikkevandsforsyning baseret på rent grundvand. Det kunne være den umiddelbare kommunale og nationale vision, som den samlede forvaltning af grundvandsressourcen tager udgangspunkt i. Samtidig skal det i endnu højere grad end hidtil sikres, at ressourceudnyttelsen sker på en bæredygtig måde i forhold til naturen, vandmiljøet og grundvandsressourcen, samtidig med en hensyntagen til samfundsudviklingen, byudvikling, et ændret klima mm. Der ligger således en stor opgave i at tænke vandforvaltningen ind i en større sammenhæng, så sektorplanlægningen bliver en mere integreret del af den samlede kommunale og nationale planlægning. Her kommer kommunerne til at spille en stor rolle som vandforsyningsmyndighed i forhold til indpasning af vandforsyningen i den øvrige planlægning. Det arbejde omkring kortlægning og grundvandsbeskyttelse, som har foregået indtil nu, skal fortsætte, vedligeholdes og målrettes, således at den samlede viden på området fortsat kan nyttiggøres og konkretiseres i reelle grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Grundvandskortlægningen bør således fortsætte og suppleres efter 2015, men i højere grad målrettes konkrete grundvandsbeskyttelsesprojekter, så nyttiggørelsen og virkningsgraden bliver så stor som muligt. Indsatsplanerne skal færdiggøres og vedligeholdes/udbygges, så de får en reel betydning for grundvandsbeskyttelsen. Det er således ikke nok kun at tænke indsatsområder for nitrat, når der kortlægges og laves indsatsplaner. I forbindelse med en fortsættelse af kortlægningen efter 2015 bør lovgivningen tilpasses således, at formålet og arten af kortlægning inden for en given finansieringsordning fremgår mere klart, og opgavefordelingen mellem myndighederne bliver mere entydig. Kommunalreformen betød en opsplitning af nogle opgaver, som i en eller anden grad med fordel kunne integreres mere i en fremtidig vandforvaltning. Måden at tænke organisering af kortlægningen kan således med fordel brydes op og gentænkes. Det skal ikke alene handle om, hvilken myndighed der skal kortlægge, men i højere grad om, hvilke myndigheder der har brug for de forskellige elementer i kortlægningen. Det skal i højere grad lægges ud til de enkelte myndigheder at rekvirere eller bestille den kortlægning, de aktuelt har behov for for at kunne løse deres opgaver. Den egentlige faglige kompetence og viden ligger hos de private rådgivere og er således uafhængig af, hvem der rekvirerer kortlægningen. Dette betyder, at kommunerne i højere grad kan få en bestiller olle og måske også en rolle i forbindelse med rådgiver og kontraktstyring. Der kan således blive brug for et kompetence- 9

13 løft i nogle kommuner, mens andre kommuner med fordel kan indgå i nogle fælles kommunale samarbejder, fx i forbindelse med fælles kommunale detailkortlægninger. I fremtidens vandforvaltning er det afgørende, at det arbejde, der er igangsat med Danmarks Miljøportal, udbygges og færdiggøres, således at alle data fra kortlægning, overvågning, historiske data mv. er tilgængelige for alle. Data indsamles og lagres i fælles offentlige databaser og kvalitetssikres. Pt. er disse tilgængelige og organiseret under Danmarks Miljøportal, men der kan på sigt opstå behov for alternative løsninger, som ikke længere er baseret på samarbejdsaftaler mellem myndigheder om deling af data, men fx er funderet i en revideret lovgivning, der specifikt angiver, hvilke data der skal indberettes af hvem, samt hvor de skal indberettes. Den fremtidige finansiering af grundvandsbeskyttelsen skal ses i sammenhæng med en ændret forsyningsstruktur i de kommende år. Mange små vandværker vil lukke og blive lagt ind under de større almene vandværker. Flere større vandværker vil formentligt begynde at organisere sig i større forsyningsselskaber. Dette vil åbne nye muligheder i forhold til finansiering af fx opkøb af grundvandsdannende arealer som grundvandsreservater til grundvandsdyrkning, udlægning af større arealer som omfatter BNBO, skrotningsordninger for sløjfning af gamle boringer mm. En sidegevinst kan være en større forsyningssikkerhed ved, at større forsyningsområder bliver ringforbundet i en slags intelligent vandforsyningsnet. Historien har vist, at der på trods af en kæmpe indsats med grundvandskortlægning og indsatsplanlægning stadig sker forurening af grundvandet og stadig foregår forurenende aktiviteter i sårbare områder. Den fremtidige vandforvaltning skal sikre en endnu mere målrettet indsats. 10

14 FREMTIDENS VANDFORVALTNING REGIONALT PERSPEKTIV Leder Morten Sørensen Videncenter for Jordforurening Den nuværende forvaltning af grundvandsressourcen kan på visse områder forekomme fragmenteret og til tider ikke koordineret blandt aktørerne. Fremtidens vandforvaltning bør i højere grad tage udgangspunkt i, at grundvandet er en del af det hydrologiske kredsløb, og der bør etableres et organisatorisk set-up, der understøtter dette. Forudsætning for vandforvaltningen - nu og i fremtiden. En forudsætning for en succesfuld vandforvaltning må være, at man har en erkendelse af, at grundvandet er en ressource for mennesker og natur, og at det er en del af det hydrologiske kredsløb. Desuden bør grundvandsbeskyttelsen bygge på to bærende principper Forebyggelse Indsats ved kilden Elementer i vandforvaltningen For at kunne forvalte grundvandsressourcen på bedst mulig måde, er det nødvendigt at kende grundvandets beliggenhed og naturlige beskyttelse m.v som et grundlag for beslutning om benyttelse og beskyttelse. Følgende spørgsmål er eksempelvis relevante at kunne give et svar på, - listen er ikke nødvendigvis udtømmende: Kortlægning af grundvandsressourcen Hvor findes den, og hvad er dens størrelse Hvordan er den naturlige beskyttelse Hvilken kvalitet har den Hvilken kontakt er der til overfladevand og natur Benyttelse Hvordan kan ressourcen udnyttes bedst muligt Hvad er konsekvenserne af en udnyttelse Hvordan implementeres bæredygtig indvinding Overvågning af dynamikken i GV-ressourcen Beskyttelse Hvilke forureningskilder, menneskabte og naturlige, truer grundvandet Hvordan sikres grundvandet i fremtiden Implementering af grundvandsbeskyttelsen 11

15 Vision for fremtidens vandforvaltning Det er visionen, at fremtidens vandforvaltning sker ud fra en helhedsbetragtning af grundvandet som en del af det hydrologiske kredsløb, og at de myndigheder, der administrerer ressourcen, arbejder tæt sammen indbyrdes, og udadtil samarbejder med dem, der skal sikre, at grundvandet bliver beskyttet. Visionen kunne virkeliggøres ved samarbejde mellem 5 væsentlige aktører Staten som den myndighed der sætter rammerne Lovgivning, vejledning m.v Ansvaret for vandplanerne o Kvantitative målsætninger o Kvalitative (kemiske) målsætninger o Indsatsprogram o Udpegning af beskyttelsesområder (OSD, NFI, særlige indsatsområder) Som grundlag for vandplanerne udføres basisanalysen på baggrund af indsamlede data fra grundvandskortlægningen, andre kortlægninger (f.eks. råstoffer og jordforurening) og overvågning. Kortlægningen udføres primært af private rådgivere. Regionerne som forvalter af ressourcen driftsopgave Kortlægning grundvand, jordforurening, råstoffer Udarbejdelse af temakort f.eks. om potentiale og indvindingsoplande Overordnet plan for vandressourcens udnyttelse vandindvindingsplan evt. som indspil til vandplanerne Indsats overfor grundvandstruende forureninger Overvågning af ressourcen Kommunerne som tilladelsesmyndighed Tilladelse til vandindvinding i overensstemmelse med vandindvindingsplan / vandplan Plan for grundvandsbeskyttelse (kommuneplan / indsatsplan / handleplan / BNBO) Overordnede ansvar for implementering af grundvandsbeskyttende tiltag Tilsyn Deltagelse i konkrete kortlægningsprojekter Vandforsyningerne som primær bruger af ressourcen Sikker drift og vedligeholdelse af kildeplads og vandværk Implementering af grundvandsbeskyttende tiltag Detailundersøgelser (kildeplads) og monitering Deltagelse i konkrete kortlægningsprojekter 12

16 GEUS som host for data, overordnet modelopstilling og faglig garant Vedligeholdelse af diverse databaser (Jupiter, Gerda, model, rapport) National vandressourcemodel National geologisk model Vejledninger og tekniske anvisninger Sammenstilling af overvågningsdata Organisatorisk setup For at visionen kan blive virksom, er der som tidligere nævnt behov for et tæt samarbejde mellem de vigtigste interessenter. Der bør nedsættes en National styregruppe for grundvandskortlægning med deltagelse af NST, GEUS, Danske Regioner, KL, Danva og FVD. Styregruppen kan fastlægge en overordnet national strategi for grundvandskortlægningen i en periode. Naturstyrelsen har som resortmyndighed formandskabet. Styregruppen bør forholde sig til sammenhængen mellem de nationale og lokale behov og sammenhængen mellem vandplanerne, overvågningen og behov for beskyttelse af grundvandsressourcen. Regionalt kunne der etableres samarbejdsfora Grundvandsnetværk (evt. redefinering af de nuværende Koordinationsfora) med diverse interessenter (f.eks. region, kommuner, vandværker, landbrug m.v) der spiller ind til den nationale styregruppe. Når der konkret skal foregå kortlægning eller gennemføres grundvandsbeskyttende tiltag nedsættes en Projektgruppe, bestående af de berørte parter (vandværk, kommune og region), der skal følge udførelsen / implementeringen. Barrierer og løsningsforslag For at visionen kan blive til virkelighed, er der en række barrierer der skal overvindes. Der kan peges på følgende barrierer: Der mangler en vandressourcemyndighed, der administrerer ressourcens størrelse og udnyttelse Bedre kriterier for vandindvindingens påvirkning af overfladevand og natur Administrativ opdeling mellem drikkevand og vandplaner i NST Der skal være klare retningslinjer for indsamling, lagring og udnyttelse af data Grundvandskortlægningen er løsrevet fra vandplanerne Der er fortsat behov for grundvandskortlægning efter 2015 men redefineret behov Kortlægning af grundvandsressourcen i forbindelse med jordforurening og råstoffer koordineres ikke tilstrækkeligt med anden kortlægning Der er for mange spredte initiativer i forbindelse med grundvandsbeskyttelse Risiko for at kommunernes indsatsplaner og handleplaner ikke spiller sammen Der mangler finansiering til grundvandsbeskyttelse Der kan peges på følgende løsningsforslag for at overkomme nogle af ovenstående barrierer: 13

17 Der skal være en pligt til at udarbejde indsatsplaner / handleplaner Kommunens indsatsplaner og handleplaner bør smeltes sammen Der kunne oprettes en fond eller lignende til at dække udgifter til kortlægning og grundvandsbeskyttelse 14

18 Notater 15

19 Notater 16

20 Notater 17

21 Notater 18