Notat. Indholdsfortegnelse. Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan...

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Status på Aarhus Kommunes Hjemløseplan maj 2012 Socialudvalget Maj 2012 Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan... 3 A. Rambøll Managements vurdering af Hjemløsestrategien 2011 på landsplan... 4 B. SFI s hjemløsetælling fra 2011, profil af hjemløsegruppen i Aarhus Kommune... 5 C. Beskrivelse af Aarhus Kommunes generelle erfaringer med Hjemløseplanen frem til foråret Status på målsætningerne i Hjemløsestrategien udfordringer og initiativer... 8 Status på indsatser og erfaringer i Aarhus Kommunes Hjemløseplan, maj Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Nina Thorn Clausen Marianne Damsgaard Hansen Telefon: Telefon direkte: Telefax: Bilag 1 Beskrivelse af de enkelte indsatser om metoder i Aarhus Kommunes Hjemløseplan Bilag 2 Procesplan for erfaringsopsamling Bilag 3 Rambøll Managements statusnotat for 2011 Bilag 4 - bilagsrapport til statusrapport Bilag 3. SFI s Hjemløsetælling 2011 profil af hjemløsegruppen i Aarhus Kommune + SFI s særkørsel for Aarhus Kommune (2 dokumenter)

2 Hjemløseplanen lige nu Formålet med dette notat er at orientere Socialudvalget om de erfaringer, der er gjort i hjemløseplanens indsatser i projektperioden indtil nu. På udvalgsmødet lægges med afsæt i notatet op til en drøftelse af erfaringerne. Aarhus Kommunes Hjemløseplan er en del af den nationale Hjemløsestrategi, som løber fra 2009 til og med 2012, og Aarhus Kommune er tildelt kr. 85 mio. til etablering af indsatser samt afprøvning af en række metoder for at afhjælpe hjemløshed. Der arbejdes på landsplan efter 4 overordnede målsætninger, som SFI, Rambøll Management for Social- og Integrationsministeriet følger op på: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter Serviceloven eller almenboligloven 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en konkret løsning på boligsituationen SFI har i 2007, 2009 og 2011 foretaget landsdækkende hjemløsetællinger, som også danner baggrund for målopfølgningen. Der foretages endnu en tælling i Aarhus Kommune har etableret følgende indsatser (se vedlagte bilag 1 vedrørende oversigt over Hjemløseplanens indsatser og metoder): Styrket myndighed og styrket udredning Projekt Gadesovere Hjemløsebussen Lokale Udsatte Team casemanagement med bostøtte og community work-indsats forankret i Center for HotSpot Ungeindsats botilbud og casemanagement Beskæftigelsesrettet indsats i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen, og en medarbejder hos Arbejdskonsulenterne i Kvindeindsats på forsorgshjem Specialpladser med fokus på omsorg, sundhed og pleje Ombygning af Kirkens Korshærs værested Mobilt alkoholteam ACT-koordinator Side 2 af 19

3 Hjemløseplanen er inde i sit sidste projektår. Samtidig med at alle indsatser er i fuld drift, skal der tages beslutning om de enkelte indsatsers fremtid efter 2012, og finansieringen heraf. Socialminister Karen Hækkerup har foreløbigt meddelt både på det nationale styregruppemøde den 23. marts 2012 pr. brev af xx 2012, at der ikke bevilges en Hjemløsestrategi II. I Norge og Sverige har man valgt at forlænge hjemløsestrategierne, fordi resultater af en fokuseret indsats for hjemløse først for alvor viser sig efter 6-8 år. Socialministeren har dog givet strategikommunerne mulighed for inden 1. juni 2012 at ansøge om at anvende de uforbrugte midler, som man måtte have tilovers til anvendelse inden 1. september I Aarhus Kommune drejer det sig om 9,1mio. kr., som er opsamlet på grund af forskudt opstart i Pt. arbejder forvaltningen med en henvendelse til ministeren om, hvordan midlerne ønskes anvendt. Efter ministeriets eventuelle godkendelse vil sagen blive forelagt Byrådet i Aarhus Kommune inden udmøntningen af midlerne. Der arbejdes desuden på at indsamle så mange erfaringer fra indsatserne som muligt, så grundlaget for at træffe beslutninger om eventuel fortsættelse eller neddrosling af hele eller dele af Hjemløseplanens indsatser i 2013, kan træffes på bedst muligt grundlag. Inddragelsesprocessen er igangsat ift. til at få input fra interessenterne på området til at udpege de indsatser, med de bedste erfaringer som virker bedst for borgerne. Derfor er det besluttet, at der i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) i foråret 2012 kører en erfaringsopsamlingsproces (se bilag 2) på flere niveauer, som stiler mod at tilvejebringe et så solidt beslutningsgrundlag som muligt, til videre anvendelse i for Rådmanden, ministeriet og Byrådet. En indstilling er under udarbejdelse. Byrådet og Socialudvalget inddrages i indstillingen efter sommerferien. Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan Rambøll Managements status fra for hele Hjemløsestrategien viser, at der er store udfordringer i at undgå at unge kommer på forsorgshjem samt at mindske opholdstiden for øvrige aldersgrupper. Dette hænger sammen med, at der især i København og Aarhus er store problemer Side 3 af 19

4 med imødekomme Housing First altså skaffe et passende antal boliger med et huslejeniveau, der modsvarer målgruppens økonomiske muligheder. A. Rambøll Managements vurdering af Hjemløsestrategien 2011 på landsplan Rambøll Management har i forbindelse med implementeringen af Hjemløsestrategien udarbejdet løbende statusrapporter om projektets fremdrift nationalt og i forhold til de enkelte kommuner. Seneste rapporter fra januar 2012 er vedlagt til eventuelt yderligere fordybelse som bilag 3 og 4. I statusnotatet konkluderes det: strategien kører, og alle de planlagte indsatser er i drift og metoderne er iværksat der ydes en stor indsats i kommunerne og der er et stort fokus på Hjemløsestrategien der mangler stadig en del, før kommunernes opstillede mål er nået Metodearbejdet i Hjemløsestrategien er bygget op omkring Housing First, og Rambøll Management konstaterer: en større andel af borgerne, som indgår i arbejdet med bostøttemetoderne, er kommet i bolig langt hovedparten af de borgere, der er kommet i bolig, formår at fastholde denne der er indikationer for, at særligt bostøttemetoderne er virkningsfulde i relation til at fastholde borgeren i bolig der er borgere, som trods bostøttemetoder pga. komplekse problemstillinger står med et akut behov for varierede, fleksible og billige boligløsninger ACT metoden fremhæves som en metode til støtte for borgerne med de mest komplekse problemstillinger der er fortsat behov for at stramme op i forhold til udarbejdelse af 141 handleplaner der skal større fokus på, hvad der gøres for borgere, som ophører i bostøttemetoderne det er vanskeligt at anvende metodekøreplanen i God Løsladelse, da kommunerne ikke særligt ofte orienteres om, at en borger står for løsladelse. Der er kun kommet få borgere igennem, hvorfor det kan blive vanskeligt at dokumentere, om metoden er virksom, såfremt metoden reelt ikke er implementeret. Side 4 af 19

5 Rambøll Management understreger, at udviklingen i forhold til de fire målsætninger i Hjemløsestrategien ikke udelukkende kan tilskrives effekter af metodearbejdet i Hjemløsestrategien. Status på Metodearbejdet Der har på landsplan i alt været 1887 metodeforløb under Hjemløsestrategien. Tabellen viser antal borgere der er, eller har været, tilknyttet enkelte metoder i de enkelte kommuner. Som det fremgår af nedenstående tabel arbejdes der i Aarhus overordentligt målrettet med metoderne i Hjemløsestrategien, og der er et stort antal borgere i metodeforløb. Tabel 1. Antal metodeforløb i Hjemløsestrategien ACT CTI ICM Opsøgende og Udred- God I alt Assertive Critical Individual kontaktska- ning og Løsla- Community Time In- Case Ma- bende meto- Plan delse Treatment tervention nagement der Albertslund Esbjerg Frederiksberg Høje- Taastrup København Odense Randers Aarhus B. SFI s hjemløsetælling fra 2011, profil af hjemløsegruppen i Aarhus Kommune SFI har i 2007, 2009 og i 2011 opgjort hjemløshed i Danmark. Af bilag 5 fremgår de seneste opgørelser fra 2011 fra Aarhus. Tabel 2 viser billedet på landsplan. Som det ses af tabellen er der sket en større stigning af registrerede hjemløse i København og Aarhus, og mindre stigninger ses i Esbjerg og Høje-Taastrup. Der er sket en mindre stigning i det samlede antal hjemløse på landsplan. Side 5 af 19

6 Tabel 2. Antal hjemløse fordelt på strategikommuner samt på landsplan i hhv 2009 og 2011 opgjort i SFI Hjemløsetælling København Frederiksberg Aarhus Odense Randers Esbjerg Albertslund Høje-Tåstrup I alt på landsplan Tællingen fra 2009 opgør antallet af registrerede hjemløse i Aarhus til 466 personer. Antallet af registrerede hjemløse i Aarhus i 2011 er opgjort til 588 personer. Tabel 3. Antallet af registrerede hjemløse i Aarhus i 2007, 2009 og 2011 SFI tællingen 2007 SFI tællingen 2009 SFI tællingen personer 466 personer 588 personer Det fremgår af profilen af hjemløsegruppen i Aarhus Kommune: At antallet af gadesovere er faldet At der er sket en stigning i gruppen af sofasurfere og at en stor del af disse er unge (dette er et nationalt problem og Socialstyrelsen er i færd med en afdækning problematikken) At der er sket en stigning i antallet af borgere, der overnatter på forsorgshjem At en stor del af de registrerede hjemløse har psykiske problemstillinger og misbrugsproblemer Forsker ved SFI Lars Benjaminsen deltog i styregruppemøde for Hjemløseplanen den 12. april 2012, hvor han uddybede tællingen og påpegede, at Aarhus Kommune har en række udfordringer med især stigningen i antallet af unge, og manglen på egnede boliger samt mange registrerede hjemløse med psykiske problemstillinger. Lars Benjaminsen anbefalede : At oprette et egentligt ACT-team, og ikke blot at anvende metoden via koordineret samarbejde mellem indsatser for socialt udsatte Side 6 af 19

7 At styrke arbejdet med at afsøge og afprøve alle muligheder for at oprette og formidle boliger til hjemløse dette indebærer en forøgelse af tilgængelige boliger for målgruppen i Aarhus. C. Beskrivelse af Aarhus Kommunes generelle erfaringer med Hjemløseplanen frem til foråret 2012 Dette afsnit indeholder en opsamling på MSB s foreløbige erfaringer med Hjemløseplanen. Erfaringerne er samlet fra workshops med Socialstyrelsen, møde med centerlederne i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne samt fra erfaringsopsamlingsseminar for de medarbejdere og samarbejdspartnere, der arbejder med Hjemløseplanen og dens indsatser. Erfaringen er, at det har forbedret forholdene for socialt udsatte og hjemløse, at der i løbet af hjemløseplansperioden, i højere grad end tidligere, er arbejdet målrettet og metodisk i indsatserne. Det fælles fokus på at reducere hjemløshed opleves som retningsgivende og et godt udgangspunkt for samarbejde. Den største barriere ift. at implementere det bærende princip i den nationale Hjemløsestrategi, Housing First, hvor brugerne tilbydes en bolig når den sociale indsats iværksættes, er, og har i hele projektperioden været, at der mangler mindre, billige boliger i Aarhus (ca. 120 boliger på årsplan til målgruppen). Indsatser med midlertidige bo-tilbud sander til, fordi der ikke er noget flow mod egne boliger. Antallet af nye borgere som Projekt Gadesovere møder, er stagnerende hvor indsatsen tidligere i projektperioden har mødt flere borgere, end det var forventet især er udviklingen i ungegruppen begyndt at stagnere. Dette er en forskel ift. den sidste socialudvalgsorientering 1. december Ungegruppen udgør dog stadig en markant og stigende del af de registrerede hjemløse jf. SFI s 2011-tælling. Erfaringen er, at ved fremskudt myndighed, styrket udredning og det store fokus på samarbejde generelt og på tværs, er borgerens tilgængelighed til tilbud forbedret. En beskæftigelsesrettet indsats kan sagtens starte og foregå, mens man bor på forsorgshjem. I og med at samarbejdet med beskæftigelsesindsatsen er øget, anvendes begge forvaltnin- Side 7 af 19

8 gers viden om og kompetencer overfor borgeren, og øger helhedsorienteringen. Erfaringen er, at når der etableres specialiserede tilbud til en bestemt målgruppe, skabes eller udskilles der samtidig en restgruppe, hvis behov tydeliggøres, og som skal tilbydes en anden indsats som måske ikke er tilgængelig. Erfaringen er, at der hele tiden skal være fokus på løbende udvikling og tilpasning af indsatserne. Dette er nu en fast del af praksis i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Erfaringen er, at Hjemløseplanen generelt har øget forståelsen for, at forebyggelse er et væsentligt element i at nedbringe hjemløshed, det være sig bl.a. i forhold til at undgå udsættelse fra bolig, hånd-til-hånd-sagsbehandling i forbindelse med at tyde helhedsorienteret indsats. Status på målsætningerne i Hjemløsestrategien udfordringer og initiativer Hjemløseplanens indsatser og metoder dokumenteres af Rambøll Management og af Hjemløsesekretariatet i Aarhus Kommune, SFI og Socialstyrelsen. Aarhus Kommune har svært ved at opfylde de målsætninger, der er blevet vedtaget ved projektets start. Målene er sat meget ambitiøst i udgangspunktet sammenlignet med andre kommuner hvilket fremgår tydeligt ved en sammenligning med de øvrige kommuners målsætninger. Den erfaring, der er gjort f.eks. i forhold til vanskelighederne med at finde billige boliger til målgruppen i Aarhus, påvirker målopfyldelsen i negativ retning. Dertil kommer udfordringen med den generelle økonomiske udvikling i samfundet i hjemløseplansperioden, da den økonomiske krise også påvirker området. Rambøll Management opgør i sin rapport (bilag 3) resultater af Hjemløsestrategien pr. november 2011, som bygger på indberetninger fra samtlige indsatser og metoder i 3.kvartal Nedenfor gennemgås resultater på de fire målsætninger. Målsætning 1: Ingen borgere skal leve et liv på gaden Der er i Aarhus sket et fald i antallet af borgere, der overnatter på gaden, fra 66 personer i 2007 til 53 personer i 2011, men den ambiti- Side 8 af 19

9 øse målsætning om 10 gadesovere er ikke nået, som det fremgår af tabel 4 og fordelingen på landsplan i tabel 5: Tabel 4. Antal Gadesovere i Aarhus (Hjemløseplanens oprindelige mål) SFI tælling 2007 (udgangspunkt) Målsætning 2011 SFI tælling 2011 Målsætning Gadesovere 20 Gadesovere 53 Gadesovere 10 Gadesovere Mulige forklaringer på faldet i antal gadesovere: Øget opsøgende indsats giver øget kendskab til målgruppen Manglende boliger kan være en forklaring på, at antallet af gadesovere ikke er faldet yderligere Initiativer: Løbende kvalificering og justering af indsatsen Øget fokus på at finde boligløsninger/ansøge om bolig Tabel 5. Antal borgere, som overnatter på gaden ifølge SFI s hjemløsetællinger sammenholdt med kommunale målsætninger for 2011 (Esbjerg, Høje-Tåstrup og Randers kommuner arbejder ikke med målsætning 1) Bopælskommune Udgangspunkt 2007 (SFI) Målsætning 2011 Tælling 2011 Albertslund (SFI) Frederiksberg København Odense Aarhus Målsætning 2: Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem Der er sket en mindre stigning i antallet af unge årige på herberger og forsorgshjem, fra 137 i 2007 til 158 i 2011, som det fremgår af tabel 6 og fordelingen på strategikommuner i tabel 7: I 5 af de 8 strategikommuner ses en stigning i antallet af registrerede hjemløse mellem 18 og 24 år Tabel 6. Antal unge årige på forsorgshjem i Aarhus (Hjemløseplanens oprindelige mål) Ankestyrelsen 2007 Målsætning 2011 Ankestyrelsen 2011 Målsætning 2012 (udgangspunkt) 137 unge 40 unge 158 unge 10 unge Mulige forklaringer på stigning i antallet af unge på forsorgshjem: Øget opsøgende indsats har betydet kontakt med langt flere unge end forventet, og endvidere opmærksomhed på grupper af unge, som ikke tidligere har fået et tilbud Side 9 af 19

10 Initiativer: Mangel på egnede boliger til de unge Boliger med casemanagement Ungeindsatsen er udvidet i Havnegade Kvalificering og justering af indsatsen i samarbejde på tværs Handlingsplan og differentieret målgruppespecifik strategi for ungearbejdet i SUV er under udarbejdelse Tabel 7. Antal unge på forsorgshjem ifølge Ankestyrelsens opgørelse i 2010 sammenholdt med kommunale målsætninger for 2011 (Albertslund og Høje-Tåstrup kommuner arbejder ikke med målsætning 2) Bopælskommune Udgangspunkt 2007 (Ankestyrelsen) Målsætning 2011 SFI Tælling 2010 (Ankestyrelsens Esbjerg Frederiksberg København Odense Randers tal) Aarhus Målsætning 3: Kortere opholdstider for borgere på 110 boformer, der er parate til at flytte i egen bolig med fornøden støtte Der er sket en lille stigning i opholdstider på 110 boformerne fra 144 personer i 2007 til 146 personer i 2011, som det fremgår af tabel 8 og fordelingen i strategkommunerne i tabel 9. Tabel 8. Antal borgere på forsorgshjem, som overstiger 120 dage (Hjemløseplanens oprindelige målsætning) Ankestyrelsen 2007 Målsætning 2011 Ankestyrelsen 2011 Målsætning 2012 (udgangspunkt) 144 personer 50 personer 146 personer 20 personer Mulige forklaringer på stigningen: Vanskeligt at få beboere videre pga. mangel på passende boliger Initiativer: Anskaffelse af bolig er et særligt fokus på forsorgshjemmene Øget fokus på at finde boligløsninger/ansøge om bolig Forestående etablering af fælles Bolig Task-Force med Magistraten for Teknik og Miljø, boligforeningerne og MSB Side 10 af 19

11 Tabel 9. Antal af ophold på forsorgshjem, som overstiger 120 dage ved Ankestyrelsens opgørelse i 2010 sammenholdt med kommunale målsætninger (Ankestyrelsens opgørelse over brugere af botilbud er fra 2010, mens kommunernes målsætninger er fastlagt for 2011) Bopælskommune Udgangspunkt 2007 Målsætning 2011 SFI Tælling 2010 (Ankestyrelsens Albertslund Esbjerg Frederiksberg Høje-Tåstrup København Odense Randers tal) Aarhus Målsætning 4: Boligløsning ved løsladelse eller udskrivning Færre løslades uden at have bolig, 18 personer i 2011 mod 22 personer i 2007, som det fremgår af tabel 10 og fordeling på strategikommuner i tabel 11. Tabel 10. Antal borgere, der løslades fra fængsel/udskrives fra hospital uden boligløsning (Hjemløseplanens oprindelige målsætninger) SFI tælling 2007 (udgangspunkt) Målsætning 2011 SFI tælling 2011 Målsætning personer 10 personer 18 personer 4 personer Løsladelse fra fængsel uden afklaring af boligsituation skyldes, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og Aarhus Kommune endnu ikke, trods den indgåede samarbejdsaftale, fungerer optimalt og Aarhus Kommune afventer yderligere indsats fra Kriminalforsorgen i den forbindelse. Initiativer: Optimering af samarbejde og justering af arbejdsgange med Kriminalforsorgen I forhold til udskrivning fra hospital arbejdes løbende på at optimere samarbejdet mellem hospitalsafdelingerne, s myndighed og tilbud og MSO bl.a. gennem at øge fokus på målgruppen på hospitalerne Initiativer: Optimering af samarbejde og justering af arbejdsgange mellem Aarhus Kommune og hospitalerne Side 11 af 19

12 Oprettelse af specialiserede pladser til målgruppen Tabel 11. Antal hjemløse som står til løsladelse fra kriminalforsorgen eller udskrivning fra hospital eller behandlingssted sammenholdt med kommunale målsætninger (Frederiksberg og Høje-Tåstrup kommuner arbejder ikke med målsætning 4) Bopælskommune Udgangspunkt 2007 (SFI) Målsætning 2011 Tælling 2011 (SFI) Albertslund Esbjerg København Odense Randers Aarhus Side 12 af 19

13 Status på indsatser og erfaringer i Aarhus Kommunes Hjemløseplan, maj 2012 Nedenfor følger en kort beskrivelse af indsatserne i Hjemløseplanen og de konkrete erfaringer i de enkelte indsatser (bilag 2 Procesplan for erfaringsopsamling) Styrket udredning og styrket og fremskudt myndighed Indsatserne har medvirket til bedre udredning, visitation og opfølgning overfor borgerne. Der ydes fremskudt myndighed på bl.a. forsorgshjem og i Center for Misbrugsbehandling, hvilket betyder større tilgængelighed og bedre borgerbetjening. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen Indsatsen har været i kontakt med 589 borgere, hvis henvendelse har været af forskellig karakter, f.eks. råd og vejledning, visitation til bostøtte, boligtildeling mv. I alt er 245 borgere er afsluttet, heraf 152 efter råd og vejledning. Center for Myndigheds erfaringer Styrket myndighed: Lavere sagstal som følge af hjemløseplansmidler giver tid til kontakt og fastholdelse af borgere, som almindelig sagsbehandling ikke kan fastholde Styrket udredning: Psykiater og neuropsykolog opholder sig fysisk sammen med myndighedsrådgiverne, deltager i sagsmøder og giver sparring. Dette giver borgeren nemmere adgang til udredning og dermed bedre mulighed for hurtigt og målrettet indsats Fremskudt myndighed: Tidligt råd og vejledning samt henvisning til videre sagsbehandling, hvor borgeren opholder sig, f.eks. på et værested Sparring til øvrige medarbejdere ift. 141-handleplan og boliganvisning Styrket opfølgning: Indsatsen justeres løbende, så den passer til borgerens behov Styrket opsøgende og koordinerende indsats Projekt Gadesovere (bussen). Indsatsen fungerer som Aarhus Kommunes ansigt overfor byens mest udsatte grupper, og har et tæt samarbejde med bl.a. forsorgshjem, Ungeindsatsen og Kirkens Korshærs Døgnåbne værested. Side 13 af 19

14 Antal borgere der er, eller har været i indsatsen Projekt Gadesovere har i alt været i kontakt med 350 borgere, hvoraf 236 har været hjemløse. Projekt Gadesoveres erfaringer Kontakt til de hjemløse, der ikke er synlige i dagtimerne Bussen kører derhen, hvor borgerne opholder sig, og kan tilbyde f.eks. samtaler, sårpleje og mad uanset tid og sted Vejledning sker på gadeplan, så borgeren hurtigt hjælpes videre Bussen er synlig i gadebilledet og skaber kontakt til borgere, der ellers ikke selv opsøger det offentlige system Beskæftigelsesindsatsen Indsatsen varetager uddannelses-, afklarings- og beskæftigelsesrettet arbejde for den mest socialt udsatte gruppe af borgere. Der samarbejdes tæt med Arbejdskonsulenterne i om borgere i matchgruppe 3 og en indsats omkring afprøvning af kompetencer, virksomhedspraktik og uddannelsesrådgivning. Der ydes håndholdt indsats. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen I alt har der været 219 borgere indskrevet i Hjemløseplanens beskæftigelsesindsats, heraf er 163 afsluttede. Af disse er 22 % afsluttet til ordinært job, job på særlige vilkår, uddannelse eller afklaret til pension. Beskæftigelsesindsatsens erfaringer Korrespondance mellem job- og handleplaner skaber en god sammenhæng for borgeren, som får oplevelsen af én indgang til Aarhus Kommune Håndholdt indsats sikres overgange mellem sociale indsatser og arbejdsmarkedsrettede indsatser f.eks. med mentorordningen Et lavt sagsantal pr medarbejder, som følge af Hjemløseplanen, betyder bedre matchning mellem borger og virksomhed, og øget mulighed for tæt opfølgning overfor både borger og virksomhed Lokale Udsatte Team Casemanagement med bostøtte Borgere, der i projektperioden har modtaget casemanagement, har bl.a. profiteret af, at medarbejderen har haft særlig mulighed for at Side 14 af 19

15 tilpasse støtten til den enkeltes behov medarbejderen har haft maksimalt 8 borgere og at der har været øget fokus på helhedsorientering og samarbejde med eventuelle andre indsatser borgeren modtager. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen I alt har 104 borgere været indskrevet i indsatsen, 34 er afsluttede. Det Lokale Udsatteteams erfaringer Borgeren fastholdes i egen bolig ved, at Casemanegeren fungerer som brobygger og koordinator i forhold til f.eks. økonomi, hjemmehjælp, boligforeninger, myndighed og det omkringliggende civilsamfund Casemanageren motiverer og/eller fastholder borgeren i dennes misbrugsbehandling eller behandling, og arbejder også via tæt kontakt til borgeren med at afværge kriminalitet Unge-indsatsen Indsatsen er det eneste botilbud til målgruppen i Aarhus, som ligger udenfor forsorgshjemmenes regi. Alternativ til Ungeindsatsen er forsorgshjem eller gaden, hvis indsatsen enten er fyldt op, eller den unge ikke kan rummes i tilbuddet. Fokus er på inklusion i civilsamfundet, egen bolig og forsørgelsesgrundlag via uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen I alt har 120 unge været indskrevet i indsatsen, heraf er 50 afsluttede. Ungeindsatsens erfaringer De unges problemstillinger er meget forskelligartede og komplekse og fordrer individuelle løsninger. De unge, som indsatsen har været i kontakt med, kan dog inddeles i 3 hovedgrupper: 1. Den lette gruppe udgør 25 % og deres primære problemstillinger kræver en kort indsats, er ofte i aktivering i Job & Trivsels regi, mangler en bolig 2. Den mellemste gruppe udgør 50 %, og deres primære problemstillinger kræver en mere omfattende og længerevarende indsats 3. Den sværeste gruppe udgør 25 %, og deres primære problemstillinger er overordentligt vanskelige at løse. Udsigten til at kunne fungere i egen bolig er ringe, og de formodes på sigt at kunne profitere af bo i et specialiseret botilbud Side 15 af 19

16 Erfaringen er, at de unge profiterer af at have tag over hovedet, idet der opnås stabilitet. Casemanegeren har mulighed for at tilpasse indsatsen overfor den enkelte unge ift. behov og emner, der skal arbejdes med f.eks. motivation, ledsagelse, uddannelse og arbejde, og samtidig arbejder vedholdende, så fastholdes den unge i en positiv udvikling, og yderligere social deroute forhindres. Dette er et nationalt problem, som Socialstyrelsen undersøger Kvindeindsatsen på Østervang Indsatsen kan tilbyde kvinder, der kommer på Østervang, en plads, hvor de kan undgå at opholde sig sammen med mænd. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen Der har været 89 forløb fordelt på 77 personer. Af disse er 81 forløb afsluttede. Kvindeindsatsens erfaringer Få kvinder efterspørger direkte en specifik kvindeplads Skærmningen har især positiv betydning for de psykisk syge kvinder. Men det kan ikke udledes, om det er det kvindespecifikke, eller det, at afdelingen er lille, og dermed mere rolig og tryg, der gør forskellen Den kønsspecifikke opdeling bidrager ikke til bedre social udvikling eller sammenhæng på forsorgshjemmet Specialindsats med fokus på omsorg, pleje, sundhed og specialpædagogisk indsats De er etableret tre korttidspladser på Østervang, som primært er til borgere, som f.eks. udskrives fra hospital, men ikke er i stand til at bo i egen bolig eller på en almindelig forsorgshjemsplads eller boform, fordi de er for somatisk dårlige. I de 5 nybyggede plejeboliger, som indvies den 6. juni 2012 på Østervang, er der planlagt samarbejde med MSO om den pleje og omsorg, som beboerne har behov for. De 8 omsorgspladser er til borgere med et længerevarende behov for pleje og omsorg med henblik på at flytte i egen bolig og/eller botilbud. Indsatsen var oprindeligt planlagt til 3 korttidspladser, 12 specialpædagogiske pladser og 5 længerevarende pladser. De 12 specialpædagogiske pladser er efterfølgende omprioriteret, i september 2010, med Socialministeriets og Byrådets godkendelse til 8 omsorgspladser på Malmøgade samt tilskud til etablering af StorbyLandsbyen. Storby- Landsbyen er stadig under planlægning. Side 16 af 19

17 Antal borgere der er, eller har været i indsatsen På de 3 korttidspladser på Østervang har der været 18 forløb fordelt på 15 personer. På de 8 omsorgspladser på Malmøgade har der været indskrevet 14 borgere, og heraf er 6 udskrevet. Erfaringer indtil nu Korttidspladser: Efterspørgslen har været mindre end forventet. Opholdstiden for opholdet på pladserne er derfor ændret fra 2 til 4 uger, og efterfølgende boligløsning kan nu planlægges under opholdet Døgnbemanding på afdelingen bevirker, at borgeren fastholdes i at blive stabiliseret, herunder fokus på ernæring, medicinering, døgnrytme og mindre misbrug. Det har endvidere en positiv betydning på ovenstående, at afdeling er lille og afskærmet fra de øvrige afdelinger Pleje- og omsorgspladser: Erfaringen er, at hjemløshed kan forebygges, når tilbuddet kan rumme borgere med somatiske skavanker. Og som kan opholde sig der til anden boligløsning er etableret Længerevarende ophold giver større kontinuitet og ro og sammenhæng i de initiativer, der foregår i tilbuddet, og fremmer dermed borgerens mulighed for at vende tilbage til/få egen bolig Der er endnu ingen erfaringer fra de 5 plejeboliger, idet ibrugtagning først finder sted i juni Ombygning af Kirkens Korshærs værested i Nørre Alle samt udvidelse af åbningstid Kirkens Korshærs værested i Nørre Allé er ombygget, så værestedet plads- og funktionsmæssigt nu fungerer som et døgnåbent værested. Desuden er der etableret pladser i værestedet. Driftsoverenskomsten mellem Århus Kommune og Kirkens Korshær er desuden udvidet. Det døgnåbne værested fungerer som varmestue og overnatning og forvaltningens bindeled til de borgere, der ikke har en indsats eller er f.eks. funktionelt hjemløse. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen Efter ombygning og udvidelse af åbningstiden til hele døgnet i Kirkens Korshærs Værested er der kommet mærkbart flere brugere. Gennemstrømningen i løbet af et typisk døgn er på ca. 130 borgere, og med det øgede antal borgere følger en række problemstillinger i form af- Side 17 af 19

18 konflikter mellem de besøgende samt gener i nabolaget, som er svære at håndtere. Kirkens Korshærs erfaringer Det døgnåbne værested fungerer som brobygningssted til Aarhus Kommunes indsatser, bl.a. til Projekt Gadesovere Rådgivningsarbejdet, som værestedet før varetog, er overtaget af de kommunale opsøgende medarbejdere, der kommer i værestedet Erfaringen vedrørende lukkeperioder, på grund af vagtskifte og rengøring, i løbet af dagen er, at en del borgere finder andre opholdssteder og/eller går hjem ACT-koordinator ACT-koordinatoren er konkret tovholder for indsatsen for de hjemløse borgere, som kræver en særlig og speciel tværfaglig opmærksomhed fra de indsatser, som giver borgeren en ydelse, for at kunne rummes og fungere i tilbuddene. Antal borgere der er, eller har været i indsatsen 17 borgere har været indskrevet i indsatsen, heraf er 4 udskrevet heraf er 3 afgået ved døden. Indsatsens erfaringer indtil nu Når de forskellige delhandleplaner koordineres til én samlende helhedsplan, har det stor betydning for målgruppen, f.eks. ved at borgeren tager ansvar for og ejerskab til den udarbejdede plan Borgeren profiterer tilsyneladende af, at det er ét team af medarbejdere fra de forskellige tilknyttede indsatser, f.eks. misbrugsbehandling, forsorgshjem, myndighedssagsbehandler, væresteder, der har med borgeren at gøre Alkoholindsatsen i relation til Hjemløseplanen Det mobile Alkoholteam samarbejde tæt med f.eks. bo-støtter for borgere med meget komplekse problemer med henblik på at time og tilrettelægge et behandlingsforløb, borgeren kan indgå i. Antal borgere, der har været, eller er i indsatsen Det Mobile Alkoholteam har i alt været i kontakt med 147 borgere, heraf er 61 afsluttede, og 45 borgere har modtaget råd og vejledning. Side 18 af 19

19 Erfaringer indtil nu Erfaringen er, at når råd, vejledning og afklaring foregår dér, hvor borgeren opholder sig, altså er mobil, så opnås dialog med borgeren om motivation og afklaring, og dermed kan vejen banes for egentlig behandling Erfaringen er, at det udgående element i indsatsen fordrer bedre samarbejde i form af direkte kontakt med andre indsatser, f.eks. væresteder og forsorgshjem Stofmisbrugsindsatsen i relation til Hjemløseplanen Gadesygeplejerskerne fra Center for Misbrugsbehandling er overflyttet til den akutte og opsøgende indsats og samarbejde med Projekt Gadesovere. Via samarbejdsaftaler med bl.a. forsorgsinstitutionerne og unge-indsatsen styrkes arbejdsgange i misbrugsbehandlingen og den helhedsorienterede indsats for den enkelte borger, ved at have fokus på den helhedsorienterede behandling Center for Misbrugsbehandling har ikke modtaget midler fra Hjemløseplanen. Center for Misbrugsbehandlings erfaringer Den fremskudte myndighed er en fordel for borgeren, og giver en nemmere adgang til sociale tilbud, herunder ansøgning til bolig. Fokus er nu i højere grad på behandling, når der er taget hånd om de afledte problemstillinger, der følger med misbrug. Side 19 af 19