Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009

Transkript

1 Prins Jørgens Palæ samt kancellibygning og Gåsetårn set fra nordøst. Guache 1744 Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009 På trods af, at stort set alle ringmursforløb på Vordingborg Slotsruin er blevet blotlagt i tidens løb, er det ikke meget, vi kender til de bygningsmasser, der må have stået op til borgens mure. Kun et par bygninger langs borgens nordre ringmur er fremgravet i deres helhed, og enkelte steder er der i udgravningsgrøfterne langs ringmurene konstateret bygningsmure, der ikke er blevet forfulgt. I begyndelsen af 1900-tallet fremgravede Schiøtt for Nationalmuseet imidlertid dele af nogle særdeles interessante bygningslevninger langs Vordingborg østre ringmur syd for Gåsetårnet. På den lille fine guache fra midten af 1700-tallet ses borgens fruerstue eller kancelli, og ved Schiøtts udgravninger fremkom syd for kancelliet en stor bygning, bevaret i mere end 1 m højde samt spor efter nogle mindre bygninger, den ene med kælder. Undersøgelserne blev, som flere af de øvrige undersøgelser fra Nationalmuseets store kampagner omkring år 1900, aldrig afsluttet, på trods af at både Schiøtt og Smidt, der i 1904 tegnede de fremgravede bygningsspor, flere gange påpeger at dette er et af de interessanteste partier i hele slotsanlægget. Bygningernes alder, form og indbyrdes forhold blev aldrig afklaret, og flere af bygningslementernes bevaringsmæssige tilstand er uklar. Museerne i Vordingborg, Danmarks Borgcenter har gennem de sidste par år udarbejdet planer for en ny formidling af Vordingborg Slotsruin. Planarbejdet er foretaget i tæt dialog med Kulturarvsstyrelsen og foreslår en ny og anderledes, men nænsom og respektfuld markering af borgens elementer og bygninger. Feriefonden har netop bevilget et beløb stort kr. 35 mill. til projektet, hvilket er lidt under halvdelen af det beløb, der er budgetteret med til denne formidling. Meget tyder altså på, at projektet vil kunne gennemføres inden for en nærmere fremtid.

2 For at sikre et jævnt afløb af projektets fysiske elementer ønsker Museerne i Vordingborg derfor allerede i indeværende år at tage tråden fra begyndelsen af 1900-tallet op igen for at få udredt den bygningsmasse langs borgens østmur, syd for Gåsetårnet, som Schiøtt kun nåede at få delvist undersøgt. Murresterne ligger i dag gemt under grønsværen. NORD De bygninger, der ønskes undersøgt nærmere er (fra syd til nord): Bygning nord for udfaldsport 35,5x18,5m: Udgravet af Schiøtt i , opmålt af Smidt i Bygningens østvæg betegnes af Schiøtt som en forstærkningsmur til østre ringmur. Bygningen er opdelt i 2 rum. I det søndre rum er rester af et muret trappeløb langs forstærkningsmurens inderside. Bygningen er i det store og hele kun registreret ved, at man har fulgt overkanten af murværket. Kun helt mod syd blev den langs ringmuren blotlagt til en dybde af ca 1,30m og til 2,30m umiddelbart nord for skillevæggen. Endvidere gik man ved ydersiden af bygningens sydvesthjørne ned til ca 1,60 m. Overkanten af bygningens vestvæg blev fulgt til en afstand af godt 14 m fra SV-hjørnet. Her stødte man på et par tilstødende mure, som Schiøtt tolkede som tilhørende et trappetårn. Dette parti blev nærmere undersøgt til en ikke oplyst dybde. Besynderligt nok nævnes disse mure udelukkende i lommebogen. De er ikke angivet på Smidts plan og omtales overhovedet ikke i hans endelige afrapportering. Bygningens sydfacade står i dag fritlagt. Resten af bygningen ligger gemt under grønsværen. Mellembygning(er?): Nord for den ovenfor omtalte bygning afdækkede Schiøtt nogle komplicerede bygningsspor, det ikke er lykkedes at udrede fuldstændigt ud fra hans sparsomme beskrivelser: Stødende op til bygningen ligger et ca 4,75m langt parti med et muret trappeløb lignende det ovenfor omtalte og nord herfor nogle meget dårligt beskrevne bygningselementer, hvor der både omtales kælder, vinduesblændinger og trappeløb til kælder. Præcis, hvordan disse elementer hænger sammen, fremgår ikke klart, ligesom det, der på planen synes at være en døråbning, ikke er beskrevet i nogen

3 af indberetningerne. De meget overfladiske beskrivelser fra 1902 og skyldes, at området aldrig blev nærmere undersøgt Det kunne se ud, som om bygningsdelen med trappeløb udgør et nordligt rum i den store syd for liggende bygning, skønt de på Smidts plan fremstår som to selvstændige bygninger. I det skriftlige dokumentationsmateriale er der ingen angivelser om murværkets opbygning i denne del. Fruerstuen/Kancelliet: Denne bygning, der angives som have værende 16 favne lang og 5 favne 2½ alen bred (ca 30x11m), blev bortsprængt med dynamit i midten af 1700-tallet. Af beskrivelserne fra 1902 fremgår, at man dengang ikke foretog egentlige undersøgelser af kancelliet. Man konstaterede, at der ikke var mur tilbage langs ringmuren, og i en 1x2,25 m stor prøvegrøft ca 16 m inde på borgpladsen stødte man på fundamentssten, der sikkert er reatser af kancelliets trappetårn. Endvidere konstaterede man et brolagt kældergulv i et par prøvehuller, Hvad der ellers måtte være bevaret af bygningen, vides ikke.

4 Beskrivelse af de afklarende undersøgelser i 2009: Med målrettede punktundersøgelser vil vi med stor sandsynlighed kunne udrede de uklarheder, der er i dokumentationsmaterialet fra undersøgelserne omkring år Plantegning C.M.Smidt Bygning nord for udfaldsporten : Med en genåbning af Schiøtts udgravningsgrøft i det sydvestre hjørneparti vil vi eftergå murværket for byggefaser og mursammenhænge; er der forbandt mellem forstærkningsmur og sydgavl; markerer den brede gang et regulært gangforløb, eller er den en undermuring til en fuldmuret trappe? Dette udgravningsfelt vil blive gravet dybere end i 1902 for at efterspore daterende materiale samt eventuel gulvbelægning. 2. Bygning nord for udfaldsporten : Midt for bygningens vestvæg lægges en søgegrøft, der hvor Schiøtt nævner tilstedeværelsen af et muligt trappehus. I grøften skal vi både studere det mulige trappehus nærmere og se efter eventuelle terrænreguleringer o.lign.. 3. Bygning nord for udfaldsporten /Mellembygning(er): Et blik på Smidts plan fra 1905 vækker spekulationer om, hvorvidt bygningen nord for udfaldsporten har nordgavl, hvor han angiver, eller om den i virkeligheden har et nordre 4,75 m bredt rum med trappeløb, svarende til bygningens søndre rum.magnetometriske opmålinger fra 2003, kunne tyde på det sidste. For at afklare dette ønskes etableret en søgegrøft over bygningens nordvestre hjørne.

5 4. Mellembygning(er)/Kancelli: Da dette parti aldrig blev beskrevet og dokumenteret i forbindelse med undersøgelserne i 1902/05 ønskes det genåbnet for et nærmere studium af murværkets skiftegang, forbandt, døråbninger og kældre. Kancelliets bevaringstilstand vil kunne erfares gennem en forlængelse af Schiøtts udgravningsfelt mod nord. 5. Suppleringsgrøft: Såfremt det viser sig, at Bygningen nord for udfaldsporten ser ud, som angivet på Schmidts plantegning, kan det blive nødvendigt med endnu en søgegrøft for at få en bedre udredning af mellembygningernes udseende og alder. Denne grøfts nøjagtige placering vil afhænge af resultaterne fra pkt.4. Alt i alt vil de ønskede undersøgelser omfatte maksimalt 130 m 2, hvoraf de 75 m 2 er genåbninger af gamle udgravningsfelter.