Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Transkript

1 Rapport om den kliniske del af Social- og sundhedsassistentuddannelsen og Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Anbefalinger vedrørende fremtidige udviklingsområder med henblik på sikring af kvalitet i uddannelsesopgaven november

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for gruppens arbejde Lovgrundlag for uddannelserne Social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerskeuddannelsen) Organisering af uddannelsesopgaven ved Hospitalsenheden Vest Den overordnede organisering af uddannelsesopgaven Nuværende status vedrørende aftalte uddannelsespladser Social- og sundhedsassistentuddannelsen - uddannelsespladsfordeling Sygeplejerskeuddannelsen - uddannelsespladsfordeling Forslag til den fremtidige organisering af uddannelsespladser Procedure for tildeling af studerende og elever Rammer og vilkår for klinisk undervisning Læringsmiljø og vejledningens fysiske rammer Funktionsbeskrivelser for praktikvejlederen og den kliniske vejleder Finansiering af vejledningsopgaven Nuværende finansiering af vejledningsopgaven ved sygeplejerskeuddannelsen Nuværende finansiering af vejledningsopgaven ved social- og sundhedsassistentuddannelsen Den fremtidige finansiering af vejledningsopgaven Den daglige vejledningsopgave i klinikken Social- og sundhedsassistentuddannelsen og den daglige vejledningsopgave Sygeplejerskeuddannelsen og den daglige vejledningsopgave Kompetenceudvikling på vejledningsområdet Status på kompetenceniveau på praktikvejlederområdet Status på kompetenceniveau på klinisk vejlederområdet Forslag til kompetenceudvikling i forhold til den daglige vejledningsopgave Social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker Evalueringsmodel på uddannelsesområdet Monitoreringsmodel for kvaliteten på uddannelsesområdet Afrundning og anbefalinger Referencer Bilagsoversigt

3 1. Indledning Denne rapport omfatter en status over praktikuddannelse af social- og sundhedsassistentelever og den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende ved Hospitalsenheden Vest samt forslag til udvikling på området. Rapporten er udarbejdet af Arbejdsgruppen for sikring af kvaliteten i uddannelsesmuligheder for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende i Hospitalsenheden Vest. Formålet med gruppens arbejde er at beskrive og komme med handlingsforslag i forhold til de aktuelle og fremtidige udfordringer vedrørende klinisk undervisning i uddannelser indenfor plejeområdet ved Hospitalsenheden Vest. Arbejdsgruppen har følgende opgaver 1. Analysere gældende lovgrundlag for social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen med henblik på udredning af konsekvenser for klinisk undervisning 2. Beskrive status på uddannelsespladser ved Hospitalsenheden Vest 3. Vurdere hensigtsmæssigheden af nuværende dimensionering af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende 4. Lave forslag til etablering af nye/ændrede uddannelsespladser 5. Lave forslag til hensigtsmæssig procedure for fremtidig fordeling af elever og studerende på uddannelsespladserne 6. Ajourføre funktionsbeskrivelse for praktikvejledere og kliniske vejledere 7. Lave forslag til hensigtsmæssig organisering af den daglige vejledningsopgave 8. Lave forslag til systematisk kompetenceudvikling i forhold til daglige vejledningsopgaver, praktikvejledere og kliniske vejledere 9. Lave forslag til en evalueringsmodel og en monitoreringsmodel for uddannelsesområdet. Arbejdsgruppen er nedsat i marts 2008 af det sygeplejefaglige råd ved Hospitalsenheden Vest og består af gruppens formand Oversygeplejerske Mette Bruun Pedersen - Medicinsk Afdeling, Oversygeplejerske Lisbeth Bliksted Ortopædkirurgisk Afdeling, Afdelingssygeplejerske Hanne Skytte medicinsk afsnit M1, Afdelingssygeplejerske Karen Margrethe Kølbæk, Gynækologisk afsnit H2, Praktikvejleder Lissi Bertelsen Medicinsk afsnit M2, Klinisk vejleder Gitte Kjær Damgaard, Kirurgisk afsnit A1 og A2, Erna Leth (EL), Uddannelsesansvarlig for social- og sundhedsassistentuddannelse, Janet Hansen (JH), Uddannelsesansvarlig for sygeplejerskeuddannelsen. 3

4 Rapporten skal behandles i det sygeplejefaglige råd ved Hospitalsenheden Vest i december 2008 med henblik på vurdering af de fremsatte udviklingsforslag samt planlægning af implementeringstiltag. 2. Baggrund for gruppens arbejde Det Sygeplejefaglige Råds beslutning, om at nedsætte en arbejdsgruppe i forhold til grunduddannelsesområdet, skal ses i lyset af ændrede vilkår i samfundet, i sundhedsvæsenet og på uddannelsesområdet, der har betydning for uddannelsesopgaven i hospitalsenheden. Disse vilkår omfatter ændringer i grunduddannelsernes rammer og indhold, som betyder at uddannelsesindsatsen i klinikken skal optimeres, effektiviseres og have højere prioritet. Der er også ændringer i sygdomsbilledet med flere livsstilssygdomme og kroniske sygdomme, en voksende ældrebefolkning og borgere, der er enten meget ressourcestærke eller forholdsvis ressourcesvage som betyder, at der må lægges endnu mere vægt på kommunikationskompetencer og pædagogiske kompetencer i uddannelsesforløbene. Uddannelsesprogrammer skal sikre, at elever og studerende opnår både de traditionelle kernekompetencer og kompetencer i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Ændringer i strukturen i sundhedsvæsenet med et stadig stigende antal ambulante undersøgelser og behandlinger, daghospitaler, accelererede patientforløb, sundhedscentre og udkørende teams betyder, at der må udpeges og udvikles nye uddannelsessteder internt i organisationen og på tværs af sektorer. Endeligt er de forudsætninger af teoretiske, praktiske, kulturelle og sproglige art, som elever og studerende bibringer uddannelserne, meget forskellige, hvilket medfører et øget behov for undervisningsdifferentiering. Dette behov stiller krav til klinisk undervisning både i forhold til vejledernes kompetencer og den tid der skal bruges på vejledning i daglig dagen(undervisningsministeriet: 2006). De nævnte opgaver kræver en vedvarende, systematisk og højt prioriteret indsats med henblik på at udvikle og fastholde gode rammer og vilkår for uddannelsesopgaven. Udover disse overordnede problemstillinger har Hospitalsenheden Vest nogle konkrete udfordringer på uddannelsesområdet. 4

5 De konkrete antal aftalte pladser lokalt er færre end det centralt aftalte antal uddannelsespladser for Hospitalsenheden Vest. Der skal findes flere pladser. Udover det, åbner strukturændringer i hospitalsenheden nogle muligheder og lukker andre. Den nuværende procedure for fordeling af elever og studerende kan ikke favne disse fortløbende strukturændringer, som kræver omplacering af aftalte uddannelsespladser. For eksempel er der flere og flere selvstændige sygeplejerskeopgaver i ambulatorier, dagafsnit og daghospitaler. Det akutte område bliver også omstruktureret, således at uddannelsespladser er påvirket. At finde egnede læringsmuligheder for 1. års sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i opgaver, som er relateret til menneskets grundlæggende behov, har vanskelige vilkår på nogle afdelinger, hvor der er korte indlæggelsesforløb og selvhjulpne patienter. Der er også opgaveglidning, hvor social- og sundhedsassistenter visse steder varetager opgaver, der tidligere har været sygeplejerskeopgaver. Der kræves nytænkning med henblik på nye aftaler om uddannelsespladser. Med baggrund i elev/studerende forudsætninger som er meget forskellige, er der behov for en revurdering af organisering og varetagelse af klinisk vejledning som helhed og herunder den daglige vejledningsopgave. Klinisk undervisning i dag omfatter en generel, principiel, formel, gruppeorienteret, overordnet del, som varetages af den kliniske vejleder eller praktikvejlederen. Denne form for vejledning er suppleret i dagligdagen med en individuel patientrelateret del, som varetages af den kliniske vejleder (sygeplejerskeuddannelsen) og praktikvejlederen (social- og sundhedsassistentuddannelsen), og også ofte af sygeplejersken/ social- og sundhedsassistenten og til tider af andre sundhedsprofessionelle i de enkelte afsnit. Det vil sige, der er behov for kompetenceudvikling af personale, der indgår i vejledningsopgaven i afsnittene på grund af øget krav til vejledning i hverdagen. Indholdet i og forventninger til den daglige vejledningsopgave skal derfor præciseres og der skal tages stilling til, hvordan kompetenceudvikling skal igangsættes på området. 3. Lovgrundlag for uddannelserne Nye bekendtgørelser er trådt i kraft i 2008 for social- og sundhedsassistentuddannelsen og for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 5

6 I det følgende afsnit opridses konsekvenser af disse bekendtgørelser for klinisk undervisning for henholdsvis social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. 3.1 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Struktur, varighed og indhold i uddannelsen til social- og sundhedsassistent er stort set uændret i forhold til tidligere bekendtgørelse. For en nærmere beskrivelse af indholdet, se Bilag 1 Målene for praktikuddannelsen. Social- og sundhedsassistentuddannelsen er dog ændret, hvad angår uddannelsens type og social- og sundhedsassistentelevens ansættelsesforhold. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er blevet erhvervsuddannelser fra den 1. juli 2008, hvor de indgår i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik (BEK nr. 163 af 07/03/2008). De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser benævnes ved overgangen til erhvervsskoleloven Social- og sundhedsuddannelsen, med trin 1, social- og sundhedshjælper og trin 2, social- og sundhedsassistent. En væsentlig ændring ved overgang til erhvervsskoleloven er, at der mellem elev og ansættende myndighed indgås en uddannelsesaftale, mod nu en uddannelseskontrakt. Indgåelse af en uddannelsesaftale betyder blandt andet, at der er en gensidig prøvetid, de første tre måneder af praktiktiden betragtes som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden (LBK nr af 23/10/2007, 60). Endvidere skal der efter hver praktikperiode udstedes en praktikerklæring med oplysninger om hvilke arbejdsområder og funktioner, eleven har været beskæftiget med, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse (BEK nr a 13/12/2007, kapitel 13, 78). Prøvetiden i social- og sundhedsassistentuddannelsen falder således i den somatiske praktik. Det vil få betydning for praktikvejledningen på den måde, at der bliver behov for at skærpe opmærksomheden på elevens standpunkt og niveau i den første del af praktikforløbet. For at sikre praktikvejlederen mulighed for at få et tilstrækkeligt kendskab til eleven, elevens forudsætninger og derefter tilbyde de rette læringsmuligheder, skønnes det hensigtsmæssigt, at elev og praktikvejleder har tæt følgeskab, som minimum i den første måned af praktikforløbet. I den efterfølgende periode er det ugentlige følgeskab og vejledningssamtale også hensigtsmæssigt for at praktikvejlederen kan følge elevens faglige og personlige udvikling, ligesom det er vigtigt for at praktikvejlederen kan udfærdige en fyldestgørende praktikerklæring. 6

7 3.2 Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerskeuddannelsen) Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsuddannelse på bachelorniveau og adgangskravet er en gymnasial ungdomsuddannelse. Der uddannes sygeplejestuderende under to forskellige bekendtgørelser på nuværende tidspunkt. De hold studerende, der er påbegyndt uddannelsen før 2008, fortsætter under bekendtgørelsen af 2001 til og med efteråret Det vil sige, at 4. semester afvikles for sidste gang i foråret 2009, 6. semester fortsætter til og med forår 2010 og 7. semester afslutter i efteråret Samtidig indkøres studerende efter Bekendtgørelsen om professionsbachelor i sygepleje af 28. januar Med 2008 bekendtgørelsen er sygeplejerskeuddannelsen ændret i indhold og struktur. De studerende skal fortsat lære grundlæggende sygepleje og alle dele af sygepleje udover grundlæggende niveau, herunder sygepleje til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme, og uddannelsen, i stede for semesterinddeling, er inddelt i 14 afrundede moduler efter en national studieordning. Vigtigheden af en tæt kombination af den teoretiske og den kliniske undervisning fremhæves og der er større fokus på betydning af den kliniske undervisning. Der lægges vægt på et tværprofessionelt samarbejde i det tværfaglige modul 5 og vigtigheden af studerendedeltagelse i udviklings- og forskningsprojekter i klinisk sygepleje fremhæves. Der er en tydelig præcisering af læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje indenfor viden, færdigheder og kompetencer. Se Bilag 2 - Læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje (Bekendtgørelsens Bilag 1). 4. Organisering af uddannelsesopgaven ved Hospitalsenheden Vest Det følgende afsnit beskriver status for organisering af uddannelsesopgaven samt nuværende uddannelsespladstildeling ved Hospitalsenheden Vest og drøfter muligheder i forhold til placering af uddannelsespladser i fremtiden. 4.1 Den overordnede organisering af uddannelsesopgaven Den overordnede struktur i forhold til organisering af uddannelsesopgaven på plejeområdet ved Hospitalsenheden Vest er som følger: en uddannelsesansvarlig for social- og sundhedsassistentuddannelsen og en uddannelsesansvarlig for sygeplejerskeuddannelsen har ansvar for planlægning, koordinering, evaluering, kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesopgaven. De uddannelsesansvarlige er organisatorisk forankret i Human Ressources Afdeling (HR) i en tværorganisatorisk stabsfunktion og refererer til HR-chefen. De uddannelsesansvarlige er medlemmer af Det Sygeplejefaglige Råd med henblik på den faglige og ledelsesmæssige forankring. 7

8 Decentralt er der ansat praktikvejledere og kliniske vejledere i de afdelinger/afsnit, der modtager elever og/ eller studerende. Vejlederne refererer organisatorisk til enten afdelingssygeplejersken eller oversygeplejersken. Vejlederne varetager funktionen relateret til uddannelsesopgaven svarende til funktionsbeskrivelsen og er ansvarlig for varetagelsen af den kliniske undervisning i afsnittet i samarbejde med afsnittets/ afdelingens ledelse. Den daglige kliniske undervisning af den enkelte elev og studerende kan varetages af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre sundhedsprofessionelle efter aftale. Der er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de kliniske undervisningssteder om den kliniske undervisnings rammer, vilkår og indhold. 4.2 Nuværende status vedrørende aftalte uddannelsespladser Nedenstående tabel viser nuværende aftaler om uddannelsespladser pr. uddannelsestrin pr. gang samt det antal pladser, der er behov for pr. 1. januar Tabel 1: Nuværende fordeling af elever og studerende pr. afsnit Klinisk Afsnit Antal senge Antal assistent Undervisnings Sted/ afdeling elever pr. afsnit - 3 gange om året Antal studerende pr. semester pr. afsnit - 2 gange om året Medicinsk B x B B x B x AMA He x MED R x M x Rheum x M x M x M x MVA Ho x Neurologisk N x N x N x Kirurgisk A x A x K1 Pause Satellit funktion (3) Ortopæd. Kir. T x T x O x Studieafs Urinvejskir. U x Dialyse x Øre-næse og hals ØB x Gynækologisk G H x H Børn C C2/DP

9 Onkologisk Onk. amb 9 2 x Anæstesiologisk DKE He 20 ugentlig 1 DKE Ho 15 ugentlig 1 DKE R Nedsat kapacitet Intens. He 8 intensiv 1 10 opvågning Intens. Ho 7 intensiv 10 opvågning 5 intermediary OP/anæst 2 He OP/anæst - Ho 2 OP/anæst - R Nedsat kapacitet 1/ Aftalte pladser Pladsbehov fra Endnu ikke afklaret Social- og sundhedsassistentuddannelsen - uddannelsespladsfordeling Social- og sundhedsassistentuddannelsen er trin 2 i den erhvervsrettede uddannelse social- og sundhedsuddannelsen. Uddannelsen har en varighed af 1 år og 8 måneder, hvor eleven er i somatisk praktik i uger. Der kommer tre hold på samme niveau hvert år med start i marts, juli og november. Trepartsforhandlingerne i 2007 mellem regering, kommuner og regioner har som konsekvens, at dimensioneringen for social- og sundhedsassistentelever øges fra november Region Midtjylland skal således ansætte 18 elever mere den 1. november 2008, hvoraf de 5 ansættes af Hospitalsenheden Vest og kommunerne i Vestklyngen. I 2009 og fremover vil der komme yderligere øgning i dimensioneringen. Med den øgede dimensionering i 2008 og 2009, skal Hospitalsenheden Vest finde yderligere uddannelsespladser. Status i forhold til uddannelsespladser for social- og sundhedsassistentelever er, at der mangler 6 pladser på hvert af de tre årlige optag. Udgangspunktet for valg af uddannelsespladser for social- og sundhedsassistentelever har været en placering på de somatiske sengeafsnit, hvor der er uddannelsesmuligheder i grundlæggende sygepleje og eleven kan opleve at være en del af praksisfællesskabet og lære at tage medansvar og tage del i de samlede opgaver i afsnittet. Andre afsnit kan imidlertid også anvendes til supplering af uddannelsesmuligheder for denne gruppe. 9

10 I forbindelse med overvejelser om nye pladser til social- og sundhedsassistentelever er det vigtigt at medtænke de pædagogiske udfordringer, der stilles praktikvejlederne på grund af disse elevers forskellige såvel faglige som kulturelle og sociale forudsætninger og også afhængig af, om de har været igennem grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) eller om de påbegynder uddannelsen ad anden adgangsvej. Se bilag 3- Adgangsveje til social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen - uddannelsespladsfordeling Sygeplejerskeuddannelsen er på 3½ år, hvor de studerende modtager klinisk undervisning i variable tidsrum på og 7. semester (2001 uddannelsen) og modul 1, 2, 4, 5, 7/8 og 11/12 (2008 uddannelsen) svarende til i alt 90 ECTS point. Se Bilag 4 Moduloversigt uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. Vedrørende dimensionering af sygeplejestuderende er Region Midtjylland ved at indgå en aftale med VIA University College om sikring af uddannelsespladser på tværs af Regionen. Det vil betyde for Hospitalsenheden Vest, at der skal stilles dimensionerede pladser plus 10% til rådighed ved hvert optag og hvert modul i sygeplejerskeuddannelsen. Der vil således fremover være mere sandsynligt, at der vil være tale om fuld udnyttelse af uddannelsespladser på alle niveauer. Status i forhold til uddannelsespladser for sygeplejestuderende er, at sygeplejerskeuddannelsen, Campus Holstebro er dimensioneret til at optage 58 studerende to gange om året. Det betyder med fuldt optag, at Hospitalsenheden Vest skal finde 58 pladser i modul 1, 2 og 4 (tidligere 1. og 2. semester), hvor der er aftalt 40 pladser i dag; ca. 15 pladser i modul 5; 58 pladser på 4. semester, hvor der aftalt 53 pladser; ca. 30 pladser i modul 7/8 og 30 pladser ad gangen i 6. semester henholdsvis modul 11/12. Modul 13/14 omfatter en vis tilknytning til kliniske undervisningssteder i forbindelse med bachelorprojektet. Udgangspunktet for organisering af kliniske undervisningspladser for sygeplejestuderende har indtil nu været EU direktivet fra 1977 med fokus på specialer. Det vil sige, at den studerende i løbet af uddannelsen skal igennem følgende områder: medicin, kirurgi, barsel-kvinde-børn, psykiatri, geriatri og primær sundhedstjeneste, samt grundlæggende og speciel sygepleje og akutte og kroniske sygdomsforløb. 10

11 Disse områder er stadig nødvendige områder i sygeplejerskeuddannelsen, men behøver ikke være udgangspunkt for organisering af uddannelsespladserne. De studerende skal blot igennem disse områder i løbet af uddannelsen. For at åbne op for andre muligheder stiller uddannelsesgruppen sig følgende spørgsmål: Hvor kan elever og studerende lære de kompetencer/ mål / færdigheder som er skitseret i Bilag 1 og 2? Hvor findes i dag de faglige sygeplejerskeopgaver og social- og sundhedsassistentopgaver, der skal læres i uddannelsen? Hvor er der social- og sundhedsassistenter ansat i Hospitalsenheden Vest, som kan uddanne eleverne? Hvor er der sygeplejersker ansat i Hospitalsenheden Vest, som kan uddanne sygeplejestuderende? 4.3 Forslag til den fremtidige organisering af uddannelsespladser Udover de uddannelsespladser, der anvendes i dag, kan gruppen se flere andre muligheder. Social- og sundhedsassistentelever kunne være tilknyttet et sengeafsnit kombineret med andre steder, hvor social- og sundhedsassistenter arbejder og hvor der er medicinsk stabile patientforløb. På denne måde kunne der skabes en slags rotation, som kunne frigive plads på de somatiske afdelinger. For eksempel en kombination af afsnit H2 og H3/G1, eller et kirurgisk sengeafsnit og opvågningen. De sygeplejestuderende kunne lære den skitserede viden, færdigheder og kompetencer, uafhængigt af specialer, på alle afsnit, hvor der findes sygeplejersker. Det er læringsmålene, der vil være styrende for, hvor de kan placeres. For eksempel kunne de lære sygepleje rettet mod menneskets grundlæggende behov på de intensive afsnit og akutte modtagelsesafsnit i starten af uddannelsen. Børneafdelinger kunne også anvendes til læring af andre kompetencer udover specialet - børn og familie og derfor benyttes på andre tidspunkter i uddannelsen. Alle ambulatorier, dagenheder og daghospitaler, hvor der findes sygeplejersker, kunne anvendes til kliniske undervisningssteder i uddannelsen, hvor der er en forpligtende tilknytning, eventuelt kombineret med forløb i sengeafsnit. Nedenstående tabel viser de afsnit, hvor gruppen kunne forestille sig, der kunne etableres nye kliniske undervisningssteder. Vægten er her på sygeplejerskeuddannelsen med den begrundelse, at etablering af nye uddannelsespladser for sygeplejestuderende vil skabe nye muligheder i sengeafsnit for social- og sundhedsassistentelever. 11

12 Tabel 2: Forslag til nye kliniske undervisningssteder for sygeplejestuderende Område Hospital Afsnit Uddannelsesmoduler antal studerende Moduler / Medicinsk Herning Dagafsnit x x x x Med. Amb. x x x x Kardiologisk amb. x x x x Diabetes amb. x x x x Holstebro Hjerte.med.amb. x x x x Lungemed.amb. x x x x Neuromed. Dagafs. x x x x Ilt og KOL amb. x x x x Diabetes og stofskifte x x x x Geriatrisk team x x x x Hæmatologisk dagafsn. x x x x Urologisk Nyremedicinsk dagafsn x x x x Kirurgisk Herning Endoskopisk afsn. x x x x Kirurgisk amb. x x x x Stomi amb. x x x x FAME Herning x x x x x x x x Holstebro x x x x x x x x Anæstesi Herning ICU x x x x x x x x Palliativ Team x x x x Holstebro ICU x x x x x x x x GYN-OBS Ambulatoriet/H3 x x x x x Onkologi Herning x x x x x x x x C1, C2 x x x x x Ortopæd Herning Ambulatoriet x x x x Holstebro Ambulatoriet x x x x Studieafsnit x x x x Skemaet viser mulige nye kliniske undervisningssteder i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. X viser, på hvilke moduler i uddannelsen de studerende kunne studere i pågældende afsnit enten som primær tilknytning, eller som del af et forløb. 4.4 Procedure for tildeling af studerende og elever Der laves en grundplan for fordeling af elever og studerende til de enkelte afsnit i løbet af året. Det enkelte afsnit tildeles midler ud fra grundplanen til varetagelsen af vejledningsopgaven, samt vedligeholdelsen af kompetencer i forhold til vejlederopgaven og daglig vejledning. Grundplanen justeres årligt i forhold til antal elever og studerende. Der laves en økonomisk 12

13 justering en gang årligt i relation til flere eller færre elever og studerende i forhold til grundplanen. 5. Rammer og vilkår for klinisk undervisning Med henvisning til dokumentet Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje af januar 2008, som er udarbejdet af Rådet for Klinisk Undervisning for det Regionale Sygeplejefaglige Råd, er den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse, læringsmiljø, vejlednings- og evalueringstilbud samt de kliniske vejlederes og praktikvejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer udpeget som væsentlige indsatsområder indenfor klinisk undervisning (Rapporten s. 2). I det følgende gennemgås nogle af de anbefalinger som er beskrevet i rapporten. Undervisningen organiseres med fokus på uddannelsernes formål og på, at studerende og elever opnår de forventede kompetencer i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb. Det er vigtigt at der er afsat de nødvendige ressourcer til undervisning. Se endvidere retningslinjer for organisering og tilrettelæggelse (Ibid s. 6). 5.1 Læringsmiljø og vejledningens fysiske rammer Overordnet set er det vigtigt at uddannelsesstedet har et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den uddannelsessøgende som undersøgende og i gang med en lærings- og udviklingsproces. Uddannelsesstedets fysiske rammer og organisering støtter de uddannelsessøgende i deres studieaktivitet. Der er fx adgang til PC, Internet, litteratur og et uforstyrret rum til refleksion. Ved Hospitalsenheden Vest er tidsrammen for vejledning udregnet forskelligt i de forskellige afsnit afhængig af organisering af uddannelsesopgaven og vagtplanens tilrettelæggelse pågældende sted. Gruppen anbefaler en større grad af ensartede vilkår på tværs af afdelinger/afsnit for henholdsvis praktikvejledere og kliniske vejledere, i forhold til klinisk undervisning og i henhold til indgåede aftaler og tolkning af disse. Gruppen anbefaler, at den enkelte afdeling sætter dokumentet Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje på dagsordenen i foråret 2009 med henblik på en vurdering af egne aktuelle rammer og vilkår i lyset af dokumentet. 13

14 5.2 Funktionsbeskrivelser for praktikvejlederen og den kliniske vejleder Funktionsbeskrivelser for henholdsvis praktikvejlederen og den kliniske vejleder bearbejdes og ajourføres. Se bilag 5 og 6. Uddannelsesgruppen anvender Hospitalsenheden Vests anerkendte skabelon for en funktionsbeskrivelse og tilstræber at følge den samme grundskitse, hvad angår indholdet i begge funktionsbeskrivelser. Opgavebeskrivelsen er inddelt med udgangspunkt i det strategiske, taktiske og operationelle niveau og i forhold til kliniske, pædagogiske og administrative opgaver. 5.3 Finansiering af vejledningsopgaven Bevilling af ressourcer til den kliniske vejledningsopgave skal ses i lyset at ændringen af sygeplejerskeuddannelsen i 2001, hvor uddannelsen blev en professionsbachelor uddannelse og hvor de studerende blev tildelt SU. I forbindelse med den omlægning, blev der frigivet midler dels til vejledningsopgaven og dels til opkvalificering af vejlederne Nuværende finansiering af vejledningsopgaven ved sygeplejerskeuddannelsen Beregning af vejledning af sygeplejestuderende der beregnes 6 timer pr. studerende pr. uge, når studerende er til stede i klinikken plus 30 timer pr. år pr. vejleder til fastlagte mødeaktiviteter. Den kliniske vejleder skal formelt have gennemgået klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplom uddannelse. Dog er målet, at kliniske vejledere opnår en fuld diplomuddannelse. Finansiering af vejledning af sygeplejestuderende tager udgangspunkt i daværende Ringkøbing Amts Sundhedsudvalgs beslutning af 8. februar 1999 og 9. februar 2001 med bevilling af 1.557mill. kr. pr. år til kvalificering af praktikvejledning, og Amtsrådets beslutning af 25/ med mill. kr. pr. år til MVU området, som giver et samlet beløb på mill.kr. pr. år (2005 niveau) Dette beløb dækker fire af de seks vejledningstimer pr. studerende pr. uge. Beløbet er siden 2006 konteret decentralt på afdelingernes budget. De resterende 2 timer pr. studerende pr. uge og de bevilgede 30 timer til mødeaktivitet finansieres af afdelingens øvrige budget. Klinisk vejlederuddannelsen finansieres af en central pulje under Hospitalsledelsen. 14

15 5.3.2 Nuværende finansiering af vejledningsopgaven ved social- og sundhedsassistentuddannelsen Beregning af vejledning af social- og sundhedsassistent elever der beregnes 3 timer pr. elev pr. uge i den tid eleven er i klinikken, samt 30 timer årligt pr. vejleder til fastlagte mødeaktiviteter. Praktikvejlederen skal formelt have gennemgået praktikvejlederkursus fra social- og sundhedsskolen (13 dage + 5 dage). 1 time pr. elev pr. uge finansieres på baggrund af daværende Sundhedsudvalg i Ringkøbing Amt s beslutning af 8. februar 1999 og 8. februar 2001 om at fastsætte et beløb til praktikvejledning i social- og sundhedsassistentuddannelsen. I 2005 og årene fremefter er beløbet kr. (2005 niveau) beregnet ud fra et samlet beløb på kr. med (81%) til sygeplejerskeuddannelsen og (19%) til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Beløbet som dækker denne ene af de 3 timer, er konteret decentralt hvert år på afdelingernes budget. 2 timer pr. elev pr. uge og 30 timer årligt til fastlagte mødeaktiviteter samt uddannelse af vejlederne finansieres gennem de kliniske afdelingers øvrige budget Den fremtidige finansiering af vejledningsopgaven Nuværende finansieringsmodel giver forskellige udfordringer. Der er et fastlagt årligt beløb indlagt i afsnits- eller afdelingsbudget til vejledningsopgaven (drift) og kvalificering af vejlederne (udvikling). Dette beløb er uændret siden 2005 (dog er det prisreguleret), selvom ændringer i praktiske og strukturelle forhold har givet anledning til et vekslende antal elever og studerende i de forskellige afsnit. I konkrete situationer, hvor et afsnit eller en afdeling bliver bedt om at tage ekstra studerende og elever (omgængere, sygdom, andet), er der ikke mulighed for tilførsel af ressourcer svarende til 4 timer pr. studerende pr. uge/1 time pr. elev pr. uge. Opgaven skal klares indenfor egne rammer. Det besværliggør samarbejdet på dette punkt. I lyset af denne problemstilling har det Sygeplejefaglige Råd ved septembermødet 2008 givet grønt lys for inddragelse og ny fordeling af de midler, der er fastlagt til vejledningsopgaven. En model for denne nye fordeling er under udarbejdelse. Samtidigt skal der overvejes om disse midler er tilstrækkeligt til dækning af udgifter forbundet med udpegning af et øget antal vejledere på tværs af organisationen. 15

16 Et andet område, der kræver opmærksomhed, er sikring af midler til opkvalificering af de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afdelingen/ afsnittet, der indgår i den daglige vejledningsopgave. 6. Den daglige vejledningsopgave i klinikken Som tidligere nævnt er der en række daglige vejledningsopgaver, som bliver varetaget af sundhedsprofessionelle i det enkelte afsnit. Disse daglige vejledningsopgaver har altid indgået som en del af plejepersonalets normale daglige opgaveforpligtelse. Det viser sig, at den daglige vejledningsopgave er et område, der kræver skærpet opmærksomhed i dag på grund af de førnævnte ændringer i uddannelserne og elev/studerende forudsætninger. Der er brug for kompetenceudvikling på området, så sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kan varetage den daglige vejledningsopgave, således at de understøtter elever og studerendes læringsprocesser, personlige engagement og motivation og sikrer kvaliteten i daglig vejledning. Det er vigtigt i den sammenhæng at hjælpe de involverede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der indgår i daglig vejledning, til at afklare egen rolle og opgave i forhold til den daglige vejledning med afsæt i rammer og vilkår for den kliniske undervisning. 6.1 Social- og sundhedsassistentuddannelsen og den daglige vejledningsopgave Skole- og praktikuddannelsen har som overordnet formål, at eleven opnår viden og færdigheder indenfor kompetenceområderne omsorgs- og sygeplejeopgaver, sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, koordination, vejledning og undervisning samt aktivitet og rehabilitering (BEK nr. 163 af 07/03/2008, bilag 3, stk. 1.1 Praktikuddannelsen skal give eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver indenfor området (Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen af 16/04/2008, stk.4.3). Uddannelsesordningen beskriver kompetencemål, hvor de faglige og personlige kompetencer skal udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence (ibid, stk. 4.1). Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter med somatiske, sociale og psykiske problemer og behov, dels får kendskab til regionale, kommunale og private servicetilbud. Praktikuddannelsen og 16

17 vejledningen i tilknytning hertil planlægges og tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger samt at eleven opnår færdigheder indenfor omsorg, aktivering og grundlæggende sundheds- og sygepleje (ibid, stk. 5.2). Det betyder, at hovedindhold og metode i den daglige vejledningsopgave omfatter: elevens deltagelse i patientplejen: observation, identifikation, vurdering, tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af den grundlæggende sundheds- og sygepleje elevens deltagelse i relevante sygeplejesituationer og patientforløb med baggrund i prioriterede faglige praktikmål og personlige kompetencemål elevens deltagelse i afdelingsrelaterede opgaver udover den direkte patientpleje elevens deltagelse i praksisfællesskabet, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. De sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, der indgår i den daglige vejledningsopgave: er rollemodeller for eleven, hvor eleven gennem deltagelse i det daglige arbejde i praksisfællesskabet observerer, afprøver under vejledning og udvikler selvstændighed i den grundlæggende sundheds- og sygepleje samt relevante afdelingsrelaterede opgaver. vejleder eleven i relevante læringssituationer gennem refleksion ved før, under og efter vejledning. støtter og vejleder eleven i at lære at indgå i sociale fællesskaber ved at inddrage eleven i praksisfællesskabet evaluerer læringsforløbet i samarbejde med eleven og giver skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding til praktikvejlederen. 6.2 Sygeplejerskeuddannelsen og den daglige vejledningsopgave Den kliniske undervisning i uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. (Bekendtgørelse 2008, 8 stk. 2) Den Nationale studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje beskriver indholdet i klinisk undervisning som autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle. Den studerende deltager i 17

18 undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulernes tema og kompetence- og bedømmelseskrav (Udgave januar 2008 s ). Det vil sige, at hovedindhold i den daglige kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen omfatter: Patientkontakten det drejer sig om, via dialog, observationer og undersøgelser, at opnå forståelse af og forklaring på den enkelte patients specifikke problemer, dagligliv, livsstil og præferencer i relation til den aktuelle sygdoms betydning, menneskelige reaktioner, handlemønstre og adfærd. Sygeplejerskekontakten det drejer sig om tæt samarbejde med den kliniske vejleder og andre sygeplejersker og hvor relevant andre sundhedsprofessionelle med henblik på at kunne øve sig i at lære udførelsen af klinisk sygepleje, at foretage kvalificerede faglige skøn og evaluere effekten af handlinger. Målet er, at den studerende bliver i stand til at analysere en patientsituation og på baggrund heraf foretage fagligt velkvalificerede skøn, igangsætte og gennemføre interventioner i forhold til den individuelle patient, de pårørende samt i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. De ovennævnte områder skal således være i fokus i den daglige vejledningsopgave, hvor sygeplejersken vejleder den studerende i den konkrete situation. Den studerendes egen faglige og personlige udvikling og de områder den omfatter, spiller også en rolle, men afklaring og planlægning i forhold til de ting foregår i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den studerende forventes at gøre opmærksom på sine læringsbehov i forhold til de daglige vejledningsseancer og sygeplejersken forventes at tage udgangspunkt i disse behov i tilrettelæggelsen af den daglige vejledning. Den daglige vejledningsopgave i forhold til sygeplejestuderende foregår således i de kliniske uddannelsessteder i et samarbejde med sygeplejersken og i samspil med patienten. Dels i direkte samspil med patienten, hvor den studerende observerer sygeplejerskens virke, og sygeplejersken er rollemodel for den studerende og hvor den studerende selv udøver sygepleje og får sparring på det før, under og efter situationen. Og dels i refleksioner over praksis og de vilkår der påvirker det faglige skøn, samt udvikling af viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse hermed i et lærende fællesskab, som er baseret på tillid og dialog. 18

19 7. Kompetenceudvikling på vejledningsområdet Dette område omfatter en oversigt over de aktuelle formelle kompetencer, som de nuværende praktikvejledere (Bilag 7) og kliniske vejledere (Bilag 8) besidder og hermed en oversigt over behov for kompetenceudvikling, samt et forslag til ønsket kompetenceudvikling i forhold til varetagelsen af daglig vejledning i afsnittene. 7.1 Status på kompetenceniveau på praktikvejlederområdet Af de 23 afsnit, der har social- og sundhedsassistentelever, har samtlige 26 praktikvejledere den grundlæggende praktikvejlederuddannelse. 22 praktikvejledere har endvidere erhvervet suppleringskurset. Erfaringen er, at nyudnævnte praktikvejledere enten får praktikvejlederuddannelsen før de starter i funktionen eller så snart det lader sig gøre efterfølgende. De 4 praktikvejledere, der ikke har suppleringskurset, har alle været praktikvejleder i to år eller mere, hvorfor der forventes planlagt deltagelse i 2009 (Se Bilag 7). Ifølge regionsforhåndsaftale mellem Region Midtjylland og FOA Fag og Arbejde af 8. oktober 2007 har hver praktikvejleder max. To elever af gangen (Regionsforhåndsaftale 2007). Der arbejdes i hospitalsenheden med udvidelse af antallet af praktikvejledere, hvor der er tre eller flere elever af gangen. 7.2 Status på kompetenceniveau på klinisk vejlederområdet Af de 31 afsnit, der har studerende p.t., er der 18 kliniske vejledere, der har en klinisk vejlederuddannelse, hvor 9 af dem har også en fuld diplomuddannelse. Der er 13 kliniske vejledere uden den lovpligtige uddannelse. Dette skal ses i lyset af en omfattende udskiftning af de kliniske vejledere i Af de 13 uden klinisk vejlederuddannelse, har 2 fået merit for denne på grund af anden diplomuddannelse. Af de resterende 11, (der ikke har klinisk vejleder uddannelse) er der 3, der har bachelor i sygepleje (Se bilag 8). Ved Hospitalsenheden Vest er der formuleret en strategi for kompetenceudvikling på sygeplejerskeområdet. Denne strategi fastholder det hidtidige uddannelsesniveau vedrørende de kliniske vejledere. Det vil sige klinisk vejlederuddannelse og fuld diplomuddannelse. Herudover skal der tænkes en videre strategi for fastholdelse af de kliniske vejledere, der har fuld diplomuddannelse, samt hvordan vi kan sikre kvaliteten i den kliniske vejledningsopgave i perioder, hvor afsnittets kliniske vejleder rejser, uddanner sig eller er fraværende af andre grunde. Det er værd at overveje i den sammenhæng, om der er behov for at mindst en sygeplejerske i hvert afsnit, har klinisk vejlederuddannelse. 19

20 7.3 Forslag til kompetenceudvikling i forhold til den daglige vejledningsopgave Den daglige vejledningsopgave fordrer at de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der skal vejlede elever og studerende i hverdagen har indsigt i, hvad der skal læres (indhold) og hvordan det kan læres (metode) Social- og sundhedsassistenter Opkvalificering af de sundhedsprofessionelle, som varetager den daglige vejledningsopgave af social- og sundhedsassistentelever omfatter 1) fortløbende almen introduktion til gældende uddannelsesordning, 2) vejledningsorienterede temaer som rollemodelbegrebet, praksisfællesskab begrebet, mulige læringssituationer, 3) læringsmetoder som refleksion, 4) planlægning af daglig vejledning, samt 5) evalueringsbegrebet Sygeplejersker Det vurderes at det er vigtigt i en opkvalificering af sygeplejersker i forhold til den daglige vejledning af sygeplejestuderende, at fokusere på tre overordnede områder: 1) Samspillet mellem den studerende og sygeplejersken, herunder på opfattelsen af den studerende som et legitimt medlem af et fagligt lærende fællesskab, hensyntagen til den studerendes fremadrettede behov i læringsprocessen og til den gensidige forpligtelse som deltagerstyring fordrer, hvor planlægning og ansvar for at aftaler overholdes, er en fælles anliggende. 2) Refleksion som en metode til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Dette forudsætter kendskab til uddannelsens teoretiske og kliniske indhold. 3) Pædagogiske overvejelser i forhold til hvordan vi støtter læring i klinisk sygepleje. Det anbefales at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at arbejde videre med et forslag til kompetenceudvikling i forhold til den daglige vejledningsopgave. 8. Evalueringsmodel på uddannelsesområdet Den enkelte elev evaluerer den enkelte kliniske periode hver gang efter gældende formular. Indholdet i evalueringsskemaet for social- og sundhedsassistentelever omhandler forhold vedrørende praktikstedets organisering af læringsforløb og -tilbud, om anvendelse af pædagogiske redskaber og om elevens opfattelse af muligheder for målopfyldelse og egen indsats i læringsforløbet. De sygeplejestuderende evaluerer introduktion til klinisk undervisning, tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og udbytte af den kliniske undervisning efter gældende elektronisk spørgeskema. Praktikvejlederen/den kliniske vejleder laver en fortløbende opfølgning på de individuelle evalueringer af den kliniske undervisning i eget afsnit. Den uddannelsesansvarlige involveres 20

21 efter skøn i forhold til individuelle problemstillinger. Ligeledes involveres uddannelsesinstitutionen hvor det er relevant. Den kliniske vejleder og praktikvejlederen laver hvert år i samarbejde med afdelingssygeplejersken, en vurdering af det kliniske undervisningssted efter gældende formular/ praksis. De uddannelsesansvarlige analyserer disse vurderinger hvert år og sikrer at der laves en status vedrørende mønstre og indsatsområder i klinisk undervisning af henholdsvis social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende på Hospitalsenheden Vest og arbejder videre med det i relevante fora. 9. Monitoreringsmodel for kvaliteten på uddannelsesområdet Monitoreringsmodel er en model for kvalitetsovervågning, kvalitetssikring og kvalitetsforbedring af den kliniske undervisning af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende ved Hospitalsenheden Vest. Monitoreringsforslaget er inspireret af Den Danske Kvalitetsmodels kvalitetsstandard Uddannelse og kompetenceudvikling. Standarden er, at uddannelse og kompetenceudvikling har udgangspunkt i institutionens overordnede behov for personaleudvikling og -uddannelse. Standardens formål er at sikre at personalet til en hver tid har de nødvendige kompetencer til løsning af institutionens opgaver og at sikre udpegning af fokusområder for udviklings- og uddannelsesbehov på institutions-, enheds- og individniveau. For at kvalitetssikre den kliniske uddannelses gennemførelse er der forslag om monitorering af retningsgivende dokumenter monitorering af implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter forslag til fremgangsmåde for kvalitetsovervågning, kvalitetssikring og kvalitetsforbedring. Retningsgivende dokumenter Indikatorer Beskrevne ajourførte funktionsbeskrivelser for praktikvejlederen og den kliniske vejleder Beskrevne ajourførte rammer for den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse, læringsmiljø, vejlednings- og evalueringstilbud og kompetenceudvikling Beskrevet ajourført evalueringsredskab for vurdering af den kliniske undervisnings faglige kvalitet 21

22 Monitorering af implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Individniveau Den enkelte elev/studerende udfylder og indsender gældende spørgeskema vedrørende vurdering af den kliniske undervisning. (90% besvarelse?) Spørgeskema/ fokusgruppe interview i forhold til vejlederne (årligt) om vurdering af klinisk undervisning i eget afsnit i lyset at rammer og vilkår for klinisk undervisning. Afdelings/afsnitsniveau indenfor hvert klinisk vejlederområde Hvert år i sammenhæng med budget og udviklingsaftalen (BUA) laves et kvalitetstjek af ovennævnte indikatorer. (Skema udarbejdes) Der vurderes, om der er behov for evt. forbedring evt. med udpegning af specifikke indsatsområder det følgende år. Der dokumenteres antallet af elever/studerende der gennemfører den kliniske periode. Hospitalsenheden Vest niveau Hvert år vurderer de uddannelsesansvarlige relevante dokumenter, vurderinger og statistik og foreligger dette for Det Sygeplejefaglige Råd med henblik på udpegning af indsatsområder til det kommende år. 10. Afrundning og anbefalinger Dette afsnit samler rapportens forskellige forslag og anbefaler indsatsområder i det videre arbejde med kvalitetssikring af den kliniske undervisning af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Anbefaling 1 (rapportens punkt 3) Det anbefales, at der aftales et samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Herning og VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Holstebro om et fyraftensmøde i 2009 for henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ved Hospitalsenheden Vest med fokus på en generel orientering om ændringer i henholdsvis social- og sundhedsassistentuddannelsen og uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Der vurderes efterfølgende om fyraftensmødet er en egnet måde at dække informationsbehovet. Der dagsorden sættes hvert år og efter behov på afdelings/afsnits personalemøde en orientering om uddannelsesændringer og deres betydning for daglig vejledning. 22

23 For sygeplejerskeuddannelsens vedkommende i talesættes det øgede fokus på forsknings- og udviklingsarbejde i uddannelsen, samt vigtigheden af anvendelsen af døgnets 24 timer såfremt der er lærings- og vejledningsmuligheder i de forskellige tidsrum. Anbefaling 2 (rapportens punkt 4) a) Det anbefales, at den nuværende organisering af den kliniske undervisningsopgave ved Hospitalsenheden Vest fastholdes. Dog med den tilføjelse, at man vurderer, hvor det er nødvendigt at udpege/ ansætte flere vejledere og at man anerkender den daglige vejledningsopgave, som en del af organiseringen. b) Det anbefales, at der etableres nye kliniske undervisningssteder efter aftale med henvisning til Tabel 2 i rapporten, og at man aftaler tidsplan for forberedelse af disse steder til den kliniske undervisningsopgave. c) Det anbefales, at man følger proceduren for tildeling af studerende og elever som beskrevet under pkt Anbefaling 3 (rapportens punkt 5) a) Det anbefales, at hver afdeling/afsnit til foråret 2009, vurderer rammer og vilkår for klinisk undervisning i eget område i lyset af dokumentet Vision og strategi for klinisk undervisning med henblik på kvalitetssikring af de fysiske rammer og læringsmiljøet. Denne proces forestås af de uddannelsesansvarlige. b)det anbefales, en større grad af ensartede vilkår på tværs af afdelinger/afsnit for henholdsvis praktikvejledere og kliniske vejledere. c) Det anbefales, at forslaget til proceduren for den fremtidige finansiering af vejledningsopgaven gennemføres og vurderes fortløbende. d) Det anbefales, at budgettet til finansiering af den kliniske undervisningsopgave udvides svarende til øgning i antallet af vejledere. Anbefaling 4 (rapportens punkt 6 og 7) a) Det anbefales, der hvor der endnu ikke er uddannede kliniske vejledere, at der laves en handleplan for dette, således at forholdene er bragt i orden inden udgangen af b) Det anbefales, at der laves en strategi for sikring af tilstedeværelse af uddannede kliniske vejledere i hvert afsnit, der har studerende samt en plan for sikring af udviklingsmuligheder for de kliniske vejledere efter endt diplomuddannelse. c) Det anbefales, at der med udgangspunkt i rapportens punkt 7.3, nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelsen af forslag til intern kompetenceudvikling af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der varetager den daglige vejledningsopgave. 23