Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Indvandrernes pensionsopsparing, og kommunernes Jonas Zielke Schaarup Jan V. Hansen Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold Resumé 3 Indvandrernes pensionsopsparing Sammenfatning 5 Sammensætningen af indvandrernes pensionsopsparing 5 Sammenhængen mellem indvandrernes beskæftigelse og pensionsopsparing 9 Pensionisternes indkomst Sammenfatning 15 Sammensætningen af pensionisternes indkomst 15 De fattige pensionister 19 Den kommunale Sammenfatning 22 Beskæftigelse og pensionsopsparing i kommunerne 22 Den kommunale Sammenfatning 33 Den kommunale ydelsesfrekvens 33 Litteratur 39 Bilag A 4 Side 1

4 Side 2

5 1. Resumé Søjle 2 og 3 i det danske pensionssystem sikrer og muliggør, at personer, som har en forholdsvis stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, sparer op til deres alderdom, så de kan opnå et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionister. Denne undersøgelse handler om en gruppe i det danske samfund, som er på randen af arbejdsmarkedet og derfor har ringe muligheder for at spare op. Indvandrere fra mindre udviklede lande har en pensionsindbetalingsprocent, som er væsentligt mindre end danskeres. Der er dog stor variation inden for gruppen af indvandrere, hvilket i høj grad kan forklares med forskelle i beskæftigelse. Således har indvandrere fra asiatiske lande en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked og derfor også en relativ høj gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent, mens indvandrere fra især Somalia, Irak og Libanon har en lav gennemsnitlig indbetalingsprocent som følge af en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Indbetalingsprocenten bestemmer de fremtidige pensionsformuer og derfor også indkomsten som pensioneret for disse grupper. Dermed vil indvandrere fra mindre udviklede lande med stor sandsynlighed tilhøre gruppen af personer med en lav relativ indkomst som pensioneret. Pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande har i dag i gennemsnit forbrugsmuligheder, som kun udgør 2/3 af pensionerede danskeres. Endvidere er indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenteret i lavindkomstgruppen blandt de nulevende pensionister. Pensionsindbetalingerne bestemmes i høj grad af beskæftigelsesgraden. Variation i indvandrernes pensionsindbetalingsprocent på tværs af kommunerne skyldes derfor primært forskelle i kommunernes evne til at skaffe beskæftigelse til indvandrergruppen. Variationen kan både skyldes forskelle i kommunernes rammevilkår - områdets ledighed, indbyggernes uddannelsesniveau, sundhedstilstand osv. - og indvandrernes karakteristika, herunder oprindelse. Selv når der forsøges at tage højde herfor, er der stor variation i kommunernes evne til at integrere indvandrere fra mindre udviklede lande. Der er således et stort potentiale for at forbedre integrationen, ved at de mindre gode kommuner lærer af de gode. I fremtiden ventes antallet af pensionister fra mindre udviklede lande at stige kraftigt i forhold til det nuværende niveau. Der er tale om en stigning fra knap 7. personer i 25 til 25. personer i 225 og til knap 4. personer i 235, jf. DREAM (27). De fattigdomsproblemer, vi kan se blandt ældre indvandrere i dag, vil derfor øges i fremtiden, hvis det ikke lykkes at få integreret de nuværende indvandrere bedre på arbejdsmarkedet. Dette er en væsentlig arbejdsmarkeds- og socialpolitisk udfordring, selvom indvandrere på randen af arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis oplever mindskede forbrugsmuligheder, når de bliver pensionerede. Nogle herkomstgrupper kan være kendetegnet ved en implicit generationskontrakt, som indebærer, at de voksne børn forsørger deres forældre i alderdommen. Dette kan i et vist omfang kompensere for den lave opsparing til pension. Det er dog oplagt, at en evt. implicit kontrakt er svagere i Danmark end i oprindelseslandet. Der findes andre danske undersøgelser, der belyser en række af problemstillingerne i denne rapport. Dansk Arbejdsgiverforening undersøger i DA (26) in- Side 3

6 tegrationsresultater i de danske kommuner og finder, at rammevilkår stort set ingen betydning har for kommunernes resultater. Dette svarer til resultatet i denne rapport. I AKF (27) undersøges kommunernes integrations med hensyn til indvandrere, der er omfattet integrationsloven, som vedrører flygtninge og familiesammenførte fra andre lande end EU15 og Norden, der har opnået opholdstilladelse efter I AKF's undersøgelse er fokus således på nyankomne indvandrere, mens nærværende undersøgelse også inddrager indvandrere der kom før Til beregning af indikatoren for kommunernes integrations tages der udgangspunkt i varigheden fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse. Kommunerne rangordnes efter forskellen mellem den gennemsnitlige forventede varighed og den faktiske varighed. Den forventede varighed estimeres ved en statistisk model, hvori der indgår en lang række individ- og kommunespecifikke karakteristika. Hvad angår rangordningen af de forskellige kommuner er der en række lighedspunkter mellem AKF (27) og denne rapport, selvom metoden i førstnævnte er mere raffineret og personkredsen er snævrere. I SFI (27) vises på linje med denne rapport, at personer fra mindre udviklede lande har lave pensionsindbetalinger og lave indkomster som pensionister. Det selvstændige faglige bidrag i denne rapport er således at koble kommunernes beskæftigelses sammen med indvandrernes pensionsopsparing og deres indkomster som tilbagetrukket. Side 4

7 2. Indvandrernes pensionsopsparing Sammenfatning Personer fra mindre og mere udviklede lande indbetaler mindre til pension sammenlignet med danskere. Indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler blot 4,4 pct. af bruttoindkomsten til pension, mens indvandrere fra mere udviklede lande og danskere har en indbetalingsprocent på henholdsvis 6,6 pct. og 8,7 pct., jf. figur 1. Kun knap halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til arbejdsmarkedspensioner eller private pensionsordninger, jf. figur 2. Derimod indbetaler 85 pct. af danskerne til disse ordninger. Indvandrere fra mindre udviklede lande har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Da der er en stærk sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalinger, jf. figur 4, kan dette forklare væsentlige dele af den lavere pensionsindbetalingsprocent for indvandrere fra mindre udviklede lande. Forskellen i pensionsindbetalingsprocenten skyldes kun i mindre omfang, at gruppen af indvandrere indbetaler en mindre andel af lønindkomsten. Indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler 9,3 pct. af lønindkomsten, mens danskere indbetaler en andel på 11,4 pct., jf. figur 5. Forskellen i indbetalingsprocenten indsnævres altså væsentligt, når personer med lønindkomst i de to grupper betragtes. Selvstændige er kendetegnet ved specielle indkomstforhold. Blandt de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 1 pct. selvstændige, mod 6 pct. blandt de beskæftigede danskere. Både selvstændige danskere og indvandrere indbetaler mindre til pension end lønmodtagere. De selvstændige indvandrere indbetaler blot 2 pct. af bruttoindkomsten, mens danskere har pensionsindbetalingsprocent på 6 pct. jf. figur 6. Den større andel af selvstændige blandt de beskæftigede indvandrere kombineret med den lave indbetalingsprocent kan derfor være en af forklaringerne på forskellen i pensionsindbetalingsprocenten Sammensætningen af indvandrernes pensionsopsparing Danskere indbetaler betydeligt mere til pensionsordninger, både absolut og som en andel af bruttoindkomsten, end indvandrere fra mere og især mindre udviklede lande. Indbetalingsprocenten bestemmer de fremtidige pensionsformuer og derfor også indkomsten som pensioneret for disse tre grupper. Dermed vil indvandrere fra mindre udviklede lande med stor sandsynlighed tilhøre gruppen af personer med en lav relativ indkomst som pensioneret. Figur 1 viser, hvordan den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent er fordelt på de tre grupper af personer. Af figur 1 fremgår det, at danskere har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 8,7 pct., mens personer fra mere og mindre udviklede lande har en gennemsnitlig indbetalingsprocent på henholdsvis 6,6 pct. og 4,4 pct. Det fremgår endvidere, at der er forskel mellem grupperne i fordelingen af pensionsindbetalingerne. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsindbetalinger henholdsvis 87 pct. og 82 pct., mens disse indbetalinger kun udgør 66 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Således har indbe- Side 5

8 talinger til ATP stor betydning for den beskedne samlede pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe af personer. Figur 1 Indvandrere fra mindre udviklede lande opsparer lidt til alderdommen Pensionsindbetalingsprocent SP ATP Arbejdsmarkedspension Privat pension Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Stort set alle personer i de tre grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 94 pct., 93 pct. og 97 pct. af henholdsvis personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og danskere til pensionsordninger. De store andele for alle tre grupper skyldes dog udbredelsen af ATP og af SP i den betragtede periode, hvorfor andelen falder betragteligt, hvis kun indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger medtages i de samlede indbetalinger. Figur 2 viser andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger. Det fremgår af figuren, at kun knap halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til supplerende pensionsordninger ud over ATP og SP. For indvandrere fra mere udviklede lande er andelen 67 pct., mens 85 pct. af danskerne indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger. Da der således er flere indikationer på, at en stor andel af indvandrere fra mindre udviklede lande vil være særligt udsatte som pensionerede, vil fokus i det resterende være rettet mod netop denne persongruppe. Side 6

9 Boks 1 Afgrænsning af danskere og indvandrere samt af mere og mindre udviklede lande. Indvandrere: I denne gruppe indgår personer, der er født i udlandet af forældre som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere: I denne gruppe indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere: I denne gruppe indgår personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger og født i Danmark. Mere udviklede lande: EU-27, Albanien, Australien, Bosnien og Hercegovina, Canada, Færøerne, Grønland, Hviderusland, Island, Japan, Kroatien, (tidl. Jugoslaviske republik) Makedonien, Moldova, New Zealand, Norge, Rusland, Schweiz, Serbien og Montenegro, Ukraine og USA. Mindre udviklede lande: Alle øvrige lande. Side 7

10 Figur 2 Kun halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til supplerende pensionsordninger ud over ATP og SP Pensionsindbetalingsprocent 9 8 Alle Mænd Kvinder Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 3 Tyrkere er den største indvandrergruppe Antal personer Tyrkiet Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Somalia Sri Lanka Thailand Marokko Anm.: Personer i alderen 3 til 55 år. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 8

11 Ti indvandrergrupper udgør 84 pct. af indvandrerne fra mindre udviklende lande i populationen. Tyrkerne er med 18.5 personer den største gruppe, jf. figur Sammenhængen mellem indvandrernes beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 4 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalinger for de forskellige indvandrergrupper. Således indbetaler somaliere og irakere i gennemsnit kun 2,6 pct. af deres bruttoindkomst til pension, mens indvandrere fra Sri Lanka har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 6,1 pct., hvilket er tæt på gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette billede tegner sig i figur 4, hvor sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten er illustreret for indvandrere fra mindre udviklede lande. Samlet er der en positiv sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent for forskellige indvandrergrupper. Figur 4 Beskæftigelse har stor betydning for pensionsindbetalingerne foretaget af indvandrere fra mindre udviklede lande Pct Beskæftigelsesfrekvens (v. akse) Pensionsindbetalingsprocent (h. akse) Pct Thailand Sri Lanka Vietnam Tyrkiet Iran Pakistan Marokko Irak Libanon Somalia Anm.: Gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocenter og beskæftigelsesfrekvenserne for de 1 største indvandrergrupper i den anvendte population. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. På landsplan har de 3-55-årige indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit haft en beskæftigelsesgrad på 48 pct. i perioden 23-25, men som det fremgår af figur 4, er der en betydelig forskel i indvandrergruppernes beskæftigelsesfrekvens. Med en beskæftigelsesfrekvens på 19 pct. har somalierne en særdeles løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetaling. Indvandrere fra Sri Lanka er Side 9

12 derimod i meget højere grad beskæftigede, beskæftigelsesfrekvensen er 61 pct., hvorfor indbetalingsprocenten ligeledes er høj. Filippinerne er dog, med en beskæftigelsesfrekvens i perioden på 77 pct., gruppen med den stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet. 1 Boks 2 Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 4,8 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen 3-55 år. Det er den aldersgruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsopsparing for årene 23 til 25 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode. I pensionsopsparingen indgår arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger, ATP og SP. Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsopsparinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende hele perioden til beregningen. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 4 pct. Kommunesammenlægningen pr. 1. januar 27 mindskede antallet af kommuner fra 27 til 98 kommuner. Det er valgt at anvende den nye kommunestruktur i analysen af pensionsopsparingen for indvandrere, selvom data kun dækker årene 23 til 25. Ved sammenligning af kommunerne anvendes kun personer fra populationen, som har været bosiddende i kommunen hele perioden 23 til 25. Endvidere medtages kun kommuner, hvor antallet af indvandrere fra mindre udviklede lande, der opfylder ovennævnte kriterier, overstiger 5 personer. Dette indebærer, at antallet af kommuner, anvendt til sammenligning, udgør 92. Til afgrænsning af beskæftigelse anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. I de år, hvor en indvandrer modtager introduktionsydelse, indgår personens oplysninger hverken i beregningen af den personlige pensionsindbetalingsprocent eller i beregningen af beskæftigelsesfrekvensen. 1 Filippinerne er ikke vist i figur 4, da de ikke er blandt de ti største indvandrergrupper. Side 1

13 Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen til indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent skal findes i en større andel af overførselsmodtagere end i gruppen af danskere. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande, af forskellige årsager, indbetaler en mindre andel af lønindkomsten til pensionsordninger end danskere. Ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af lønindkomsten er det således muligt at afgøre, om der også er forskel i indbetalingsprocenten for de beskæftigede lønmodtagere. Figur 5 Lille forskel i pensionsindbetalingen ud af lønindkomsten Pensionsindbetalingsprocent 14 Alle Mænd Kvinder Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige beregnet som pensionsindbetalingen som andel af lønindkomsten. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. For personer med lønindkomst er der en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre grupper, jf. figur 5. Danskere indbetaler i gennemsnit 11,4 pct. af lønindkomsten til pensionsordninger, mens indvandrere fra mindre og mere udviklede lande indbetaler henholdsvis 9,3 pct. og 1 pct. Der er tale om en betydelig reduktion i forskellen i indbetalingsprocent, når personer med en positiv lønindkomst medtages frem for personer med blot en positiv bruttoindkomst. Noget af den tilbageværende forskel skal findes i, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger, f.eks. i taxi- og restaurationsbranchen. Samlet understreger billedet i figur 5, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande skal findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 1 pct. selvstændige, mens 6 pct. af de beskæftigede danskere er selvstændige. Såfremt beskæftigelsen som selvstændig er kendetegnet ved specielle indkomstforhold, kan den større andel af selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande Side 11

14 være medvirkende til at forklare forskellen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Af figur 6 fremgår det, at beskæftigede selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande blot indbetaler godt 2 pct. af deres bruttoindkomst til pensionsordninger. For alle tre grupper er der dog tale om en forholdsvis lav indbetalingsprocent for de selvstændige. Figur 6 Meget lav gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent for gruppen af selvstændige Pensionsindbetalingsprocent Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige selvstændige. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Der er stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene inden for de enkelte indvandrergrupper, og det gælder for alle grupper, at mænd har den højeste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 7. Den største forskel ses blandt libanesere, hvor mænd har en beskæftigelsesfrekvens, som er tre gange så høj som kvinders. Andre herkomstgrupper med store forskelle er somaliere, pakistanere og irakere, som alle er kendetegnet ved mere end dobbelt så høje beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Mænd og kvinder fra Vietnam, Sri Lanka og Thailand har derimod omtrent samme høje beskæftigelsesfrekvens. Side 12

15 Figur 7 Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens Pct. 8 Alle Mænd Kvinder Thailand Sri Lanka Vietnam Tyrkiet Iran Pakistan Marokko Irak Libanon Somalia Anm.: Beskæftigelsesfrekvens for 3-55-årige. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalingsprocent på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 4, burde den store forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem kønnene medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. figur 8. Bortset fra thailændere indbetaler mændene mest til pension, men forskellen mellem kønnene er betydeligt mindre end forskellen i beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at på tværs af kønnene er andre faktorer end beskæftigelse også betydende for pensionsindbetalingsprocenten. Således har somaliske, irakiske og libanesiske kvinder en indbetalingsprocent som er tæt på mændenes, selvom sfrekvens udgør mindre end det halve af mændenes i de respektive grupper. Blandt de beskæftigede indbetaler kvinder en større andel af lønindkomsten end mænd, jf. figur 5. Noget af forklaringen skyldes også sammensætningen af pensionsindbetalingerne fordelt på køn. Således kompenserer kvinderne via private pensionsindbetalinger for den mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere indbetaling til arbejdsmarkedspensioner. Side 13

16 Figur 8 Men mindre forskel i pensionsindbetalingsprocenten Pct. 8 7 Alle Mænd Kvinder Sri Lanka Vietnam Thailand Iran Tyrkiet Marokko Pakistan Libanon Irak Somalia Anm.: Gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocenter for 3-55-årige. Gennemsnit for årene Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 14

17 3. Pensionisternes indkomst Sammenfatning Blandt pensionisterne har indvandrere fra mindre udviklede lande forbrugsmuligheder, som i gennemsnit kun udgør 2/3 af danskernes. Dette skyldes både lav udbetaling fra offentlig pension og personlig pensionsformue. Der er dog stor variation i gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Op mod 1/3 af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører gruppen af økonomisk svagest stillede ældre, mens den tilsvarende andel for danskere er 4 pct. Knap 1 pct. af de ældre over 67 år er indvandrere fra mindre udviklede lande, men samtidigt udgør indvandrere fra mindre udviklede lande hele 8,6 pct. af persongruppen med en indkomst under 5 pct. af medianindkomsten. Over halvdelen af de pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande er placeret i 1. decil, som udgøres af de 1 pct. fattigste pensionister Sammensætningen af pensionisternes indkomst Det blev afdækket i det foregående kapitel, at især indvandrere fra mindre udviklede indbetaler relativt lidt til pensionsopsparing. I perioden indbetaler de 3-55-årige indvandrere fra mindre udviklede gennemsnitligt kun 4,4 pct. af deres bruttoindkomst, mens danskere i samme periode har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 8,4 pct. Dermed vil denne indvandrergruppe risikere at være overrepræsenteret i lavindkomstgruppen blandt fremtidens pensionister. Blandt nutidens pensionister har indvandrere fra mindre udviklede også en lav relativ indkomst. I tabel 1 vises den gennemsnitlige indkomst og dens komponenter for de forskellige herkomstgrupper. Indkomsterne ækvivaleres, således at indkomster for personer fra familier af forskellig størrelse kan sammenlignes. Dette gøres ved at tage højde for stordriftsfordele i familien og ved at fordele den totale familieindkomst mellem personerne i familien. I boks 3 redegøres for den valgte ækvivaleringsmetode. Den ækvivalerede disponible indkomst er det indkomstbegreb, som bedst beskriver den enkelte persons forbrugsmuligheder. Af tabel 1 fremgår det, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en disponibel indkomst, dvs. forbrugsmuligheder, som pensionerede, der kun udgør 2/3 af de danske pensionister. Dette skyldes primært lav udbetaling fra offentlig pension og lav oparbejdet pensionsformue, hvilket til dels kan forklares af gruppens kortere ophold i Danmark. Den højere lønindkomst for indvandrere fra mindre udviklede lande tyder på, at denne gruppe via erhvervsarbejde som ældre i et begrænset omfang kompenserer for den lave pensionsudbetaling. Derimod har indvandrere fra mere udviklede lande en disponibel indkomst, som overstiger danskernes med 12. kr. i gennemsnit, hvilket blandt andet skyldes, at førstnævnte gruppe har højere virksomheds- og lønindkomst. Endvidere har gruppen en større (imputeret) lejeværdi af egen bolig, hvor lejeværdien beregnes som 4 pct. af kontantværdien af boligen. 2 2 I den disponible indkomst indgår den imputerede lejeværdi af egen bolig (den økonomiske lejeværdi). Den økonomiske lejeværdi kan betragtes som et tillæg til kapitalindkom- Side 15

18 Boks 3 Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomstbegreb Indkomsterne er opgjort på det såkaldte D-familieniveau, hvor en D-familie kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn. Efter opgørelsen fordeles indkomsten på familiens medlemmer, således at det enkelte medlems indkomst kan findes. De to centrale indkomstbegreber er givet som: disponibel indkomst = bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig - skattebetaling bruttoindkomst = personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster - de personlige indkomster udgøres overvejende af lønindkomst, pensioner og overførselsindkomster. - kapitalindkomsten opgøres som summen af renteindtægter (netto). Ækvivalering Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: æ Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være mere end én person i familien, hvor boligudgiften er et eksempel på en udgift med stordriftsfordele, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er et tal mellem og 1, hvor 1 angiver tilfældet uden stordriftsfordele. Effekten af stordriftsfordele er dermed aftagende i ækvivaleringsfaktoren. I den valgte ækvivaleringsfunktion indgår voksne og børn med samme vægt, hvilket afspejler en antagelse om ligelig fordeling af familieindkomsten. Dette, kombineret med at ækvivaleringsfaktoren er,6, betyder, at den anvendte ækvivalering svarer til den benyttet af Finansministeriet (24). Betydningen af forskellige ækvivaleringsfaktorer er undersøgt af Jørgensen (21). sten, idet en ejerbolig kan fortolkes som et formueaktiv, hvis afkast svarer til, at ejeren kan benytte boligen. Et eksempel på dette er to personer, som hver har en formue på 1 mio. kr. Den ene er lejer og investerer pengene i obligationer, som samlet giver et årligt afkast på 4 pct. Den anden er boligejer og investerer pengene i en bolig, som giver et afkast i form af boligydelse, der skal svare til 4 pct. om året. Begge investeringer øger forbrugsmulighederne for de to personer, men kun afkastet af obligationerne indgår i den formelle kapitalindkomst. Ved at inddrage den økonomiske lejeværdi i den disponible indkomst sikres, at ejeres og lejeres disponible indkomster er sammenlignelige, da lejere anvender en del af deres disponible indkomst på boligforbrug. Side 16

19 Tabel 1 Forbrugsmulighederne for pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande udgør kun 2/3 af danskernes Danskere Alle pensionister Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Kr Disponibel indk Brutto indk Pens. i alt Off. pens ATP mv Privat pens. og arb. markedspens Kapitalindk Lejeværdi af egen bolig Virksomhedsindk Løn indk Andet Anm.: Data er fra 25. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Tabel 2 viser ydermere de gennemsnitlige indkomster for to undergrupperinger af indvandrerne fra mindre udviklede lande. Opdelingen af indvandrergrupperne er beskrevet i boks 4 og er foretaget på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen for de 3-55-årige i de respektive grupper. Indvandrergruppe 1 udgøres primært af irakere, libanesere samt somaliere og er den gruppe, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandregruppe 2 består overvejende af tyrkere. De to grupper opnår samlet set en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Den lave indkomst kan i høj grad forklares med en lav pensionsudbetaling fra privattegnede ordninger samt arbejdsmarkedspensioner. Hvad angår indvandrergruppe 3, som fortrinsvist består af asiatere, er denne gruppe kendetegnet ved høj oparbejdet privat pensionsformue, hvilket bidrager til en relativ høj gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Dette indikerer, at den høje beskæftigelsesfrekvens for de 3-55-årige i gruppen også har været gældende for de nuværende pensionister. Side 17

20 Tabel 2 Stor forskel i indkomst inden for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrergruppe 1 og 2 Indvandrergruppe Kr Disponibel indk Brutto indk Pens. i alt Off. pens ATP mv Privat pens. og arb. markedspens Kapitalindk Lejeværdi af egen bolig Virksomhedsindk Løn indk Andet Anm.: Data er fra 25. Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Tyrkere er den største enkeltgruppe i indvandrergruppe 2, mens indvandrergruppe 3 primært består af indvandrere fra asiatiske lande. Se boks 4 for baggrunden for opdelingen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Tallene er ækvivaleret, se boks 3 Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Boks 4 Indvandrergrupper Personer fra mindre udviklede lande opdeles i tre grupper på baggrund af herkomstgruppens beskæftigelsesfrekvens for de 3-55-årige: Indvandrergruppe 1: Beskæftigelsesfrekvensen er mindre end 48 pct. Udgøres primært af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. I alt 27. personer indgår i gruppen. Indvandrergruppe 2: Beskæftigelsesfrekvensen er mellem 48 pct. og 58 pct. Tyrkere er den største enkeltgruppe med 17. personer, og dertil kommer iranere og pakistanere. I alt indgår 32.3 personer i gruppen. Indvandrergruppe 3: Beskæftigelsesfrekvensen er større end 58 pct. Består overvejende af indvandrere fra asiatiske lande, og de største grupper er vietnamesere, srilankanere, thailændere, kinesere og indere. I denne gruppe indgår i alt 23.3 personer. Inddelingen af indvandrerne er sket på baggrund af en fuldtælling af befolkningen i 25. Side 18

21 Den gennemsnitlige indkomst giver en fornemmelse af indkomstforskellene blandt pensionisterne, men giver ikke i sig selv oplysninger om, hvor mange af for eksempel indvandrere fra mindre udviklede lande, der kan betragtes som økonomisk svagt stillede ældre De fattige pensionister Da der i Danmark ikke er tale om fattigdomsproblemer i traditionel forstand, er afgrænsningen af de økonomisk svagest stillede ældre ikke triviel. Normalt betegnes gruppen af fattige pensionister som personer med en lav relativ indkomst i forhold til andre pensionister eller en lav relativ indkomst i forhold til de erhvervsaktive. Da der er tale om et relativt fattigdomsbegreb, der ikke kan betragtes som objektivt, anvendes to grænser for at kunne afsløre betydningen af grænsens niveau for fordelingen af de svagest stillede ældre. I en række fordelingsanalyser, se fx Finansministeriet (23), er en lav relativ indkomst givet som en indkomst, der er mindre end 5 pct. eller 6 pct. af medianindkomsten. Ved at rangordne populationen efter indkomst kan medianindkomsten findes som den indkomst, der deler populationen i to lige store dele. For gruppen af ældre, og beregnet på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst, er medianindkomsten givet som kr. De to fattigdomsgrænser bliver dermed kr. og kr. ved henholdsvis 5 pct. og 6 pct. af medianindkomsten. Tabel 3 viser andelen af fattige pensionister inden for de forskellige herkomstgrupper. Afhængig af fattigdomsgrænse tilhører omkring 3 pct. og 4 pct. af de over 67-årige gruppen af økonomisk svagest stillede ældre. En betydeligt større andel af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører lavindkomstgruppen blandt pensionisterne. Således har 33 pct. af denne indvandrergruppe en disponibel indkomst, og dermed forbrugsmuligheder, som udgør mindre end 6 pct. af medianindkomsten. For indvandrergruppe 1 og 2 gælder, at over 37 pct. er blandt lavindkomstgruppen. Side 19

22 Tabel 3 Op mod 1/3 af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører gruppen af økonomisk svagest stillede ældre Under 5 pct. af medianindkomsten Under 6 pct. af medianindkomsten Pct Alle pensionister 2,9 4, Danskere 2,7 3,5 Indvandrere fra mere udviklede lande 6,5 9,4 Indvandrere fra mindre udviklede lande 21,6 33,3 Indvandrergruppe 1 og 2 23,7 37,3 Indvandrergruppe 3 18,6 27,1 Anm.: Data er fra 25. Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Tyrkere er den største enkeltgruppe i indvandrergruppe 2, mens indvandrergruppe 3 primært består af indvandrere fra asiatiske lande. Se boks 4 for baggrunden for opdelingen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Medianindkomsten er beregnet på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Til forskel fra danskerne er hovedparten af indvandrerne fra de mindre udviklede lande placeret i gruppen af personer med lave indkomster, jf. figur 9. Dermed vil en forøgelse af fattigdomsgrænsen fra 5 pct. til 6 pct. af medianindkomsten indebære, at flere af indvandrere end danskere placeres i lavindkomstgruppen. Derfor har valget af fattigdomsgrænse betydning for fordelingen af de pensionerede fra forskellige herkomstgrupper. Knap 1 pct. af de nulevende pensionister er indvandrere fra mindre udviklede lande. På trods af dette udgør disse indvandrere 8,6 pct. af persongruppen med mindre end 5 pct. af medianindkomsten. Dette er en anden måde at påvise, at indvandrere fra mindre udviklede lande er stærkt overrepræsenteret i lavindkomstgruppen. Endnu en måde at angive indvandrergruppens placering i indkomstfordelingen blandt de pensionerede er at betragte sammensætningen af indkomstdecilerne. Decilerne opdeler populationen i tiendedele efter indkomst, således at 1. decil udgøres af de 1 pct. af populationen med de laveste indkomster, hvorfor 5. decil svarer til medianindkomsten. Som det fremgår af figur 9, er 55 pct. af de pensionerede indvandrere placeret i 1. decil, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst blot udgør 69. kr., mens knap 1 pct. er placeret i 2. decil. 3 Kun 2 pct. af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører de fem øverste deciler, mens andelen for danskerne er 5 pct. Det fremgår endvidere af figur 9, at der er en betydelig forskel i den gennemsnitlige disponible indkomst på tværs af decilerne. Således er den gennemsnitlige indkomst på 36. kr. i 1. decil mere end fem gange så høj som den gennemsnitlige indkomst i 1. decil. 3 Personer med en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end kr. tilhører 1. decil, mens personer med en indkomst mellem kr. og kr. tilhører 2. decil. Side 2

23 Figur 9 Over halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører de 1 pct. med de laveste indkomster som pensionerede Kr Gennemsnitlig disponibel indkomst (v. akse) Andel af indvandrergruppen (h. akse) Pct Decil Anm.: Data er fra 25. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling befolkningen. Side 21

24 4. Den kommunale Sammenfatning På tværs af kommunerne er der stor forskel i indvandrergruppens pensionsindbetalinger. I Brønderslev udgør pensionsindbetalingsprocenten blot 3,4 pct. Derimod indbetaler indvandrerne i gennemsnit 6,4 pct. af bruttoindkomsten til pension i Struer, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen kan forklare en stor del af den kommunale forskel i indvandrernes pensionsindbetalinger, jf. figur 11. Kommunerne har ikke de samme forudsætninger for at sikre indvandrerne beskæftigelse. Endvidere er gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande kendetegnet ved meget forskellige beskæftigelsesgrader på tværs af herkomst. Ved at tage højde for disse forhold kan kommunernes evne til at integrere indvandrere afsløres. I indvandrergruppe 1 er den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 32 pct. Rammevilkår forklarer kun lidt af den kommunale forskel i beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe, som udgøres af irakere, libanesere, somaliere m.fl. Ishøj kommune har særdeles ugunstige rammevilkår, men er samtidigt en af de kommuner, som er mest succesfuld i forhold til at sikre beskæftigelse til denne gruppe af indvandrere, jf. figur 12. Rammevilkår forklarer mere af forskellen på tværs af kommunerne for indvandrergruppe 2, jf. figur 13, som udgøres primært af tyrkere, og for indvandrergruppe 3, jf. figur 14, som udgøres af indvandrere fra asiatiske lande. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i de to grupper er henholdsvis 54 pct. og 68 pct. Rammevilkår forklarer ikke forskellen i pensionsindbetalingerne foretaget af personer i indvandrergruppe 1 på tværs af kommunerne, jf. figur 15. Dette følger af, at pensionsindbetalinger er tæt knyttet til beskæftigelsesgraden, og af at rammevilkårene kun i mindre grad forklarer forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for den samme indvandrergruppe. I Ishøj er den gennemsnitlige pensionsindbetaling en af de højeste, selvom rammevilkårene er ugunstige. Da rammevilkår kun forklarer lidt af den kommunale forskel i beskæftigelsesgrader og pensionsindbetalinger for indvandrergrupperne, er der et stort potentiale for forbedringer i de mindre gode kommuner. Forbedringerne kunne fremkomme ved, at de mindre gode kommuner lærer af kommuner, som klarede sig bedre med de samme rammevilkår. Kommunernes evne til at integrere betyder meget for indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed deres levevilkår i dag. Da beskæftigelse bestemmer pensionsindbetalinger - og dermed pensionsformuen - har kommunernes evne til at integrere også betydning for indvandrernes levevilkår i alderdommen Beskæftigelse og pensionsopsparing i kommunerne Den gennemsnitlige indbetaling for indvandrergruppen dækker over betydelige forskelle mellem kommunerne. Således udgør den gennemsnitlige indbetalingsprocent kun 3,4 pct. i Brønderslev, mens indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler 6,4 pct. af bruttoindkomsten i Struer, jf. figur 1. I blot fem af kommunerne er indbetalingsprocenten større end 6 pct. Det drejer sig om Billund, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk og Struer. Side 22

25 Figur 1 Der er stor variation i indvandrernes pensionsindbetalinger på tværs af kommunerne Pensionsindbetalingsprocent Brønderslev Rebild Vallensbæk Struer Danskere Indvandrere fra mindre udviklede lande Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige fordelt på de to kommuner med det laveste gennemsnit og de to kommuner med det højeste gennemsnit. Gennemsnit for årene Se boks 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Meget af forklaringen på forskellene i pensionsindbetalingsprocenter i kommunerne skal findes i forskellige beskæftigelsesgrader for indvandrergruppen, idet personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ofte afsætter en lille andel af indkomsten til pensionsindbetalinger. Sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede lande og deres pensionsindbetalinger er vist i figur 11. Der er tilsyneladende tale om en forholdsvis stærk positiv sammenhæng. En forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point medfører, at pensionsindbetalingsprocenten vokser med,7 pct. point. 4 Beskæftigelsesfrekvensen forklarer 66 pct. af variationen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. 5 Lolland, Skive og Brønderslev klarer sig dårligst af kommunerne, hvad angår beskæftigelsesfrekvens og den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Derimod er en meget stor andel af gruppen i beskæftigelse i Billund og i Vallensbæk, hvilket også giver anledning til relativt høje indbetalingsprocenter. 4 Sammenhængen er estimeret ved mindste kvadraters (MK) metode. 5 Tilsyneladende giver højere beskæftigelsesfrekvens anledning til større variation i pensionsindbetalingsprocenterne, hvilket tyder på, at fejlledene fra en regression foretaget med mindste kvadraters (MK) metode ikke er homoskedastiske. Side 23

26 Figur 11 Beskæftigelsesfrekvensen bestemmer pensionsindbetalingsprocenten Pensionsindbetalingsprocent 7, 6,5 6, 5,5 Struer Tårnby Vallensbæk Billund Hedensted 5, Frederiksværk-Hundested 4,5 Odense Dragør 4, Århus Lolland Morsø 3,5 Skive Kalundborg Brønderslev 3, Beskæftigelsesfrekvens Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene Se boks 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. På trods af den åbenlyse sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalinger er der nogle kommuner, hvor beskæftigelsesfrekvensen stort set er den samme, men indbetalingsprocenterne er vidt forskellige. Eksempelvis er tæt på 6 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande i beskæftigelse i både Morsø og Struer, men andelen af bruttoindkomsten indbetalt til pension er kun 4,1 pct. i Morsø og hele 6,4 pct. i Struer. Forskellen skal dog fortolkes med varsomhed, idet Morsø er en forholdsvis lille kommune, hvorfor antallet af indvandrere fra mindre udviklede lande, der opfylder kriterierne givet i boks 2, kun udgør 83 personer. Kommunerne har forskellige muligheder for at sikre høj beskæftigelse for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Hvis eksempelvis andelen af befolkningen med lange sygeperioder er høj, og det generelle uddannelsesniveau er lavt, er kommunens rammevilkår ugunstige. Såfremt kommunerne skal sammenlignes med hensyn til at sikre beskæftigelse til indvandrere fra mindre udviklede lande, er det derfor nødvendigt at kontrollere for rammevilkårene. AKF og SFI (26) har udviklet en statistisk model til at rangordne kommunerne efter rammevilkår i. For hver kommune estimeres det forventede gennemsnitlige antal dage, de årige i kommunen modtager offentlige forsørgelsesydelser. De forklarende variable vælges, så de afspejler centrale rammevilkår for kommunernes beskæftigelses. Rammevilkårene eller baggrundsforholdene, som kontrolleres for i rangordningen af kommunerne, er følgende: - Kommunevariable: Ledighedsprocent og antal nyansættelser (jobåbninger) normeret med antallet af beskæftigede. Side 24

27 - Individvariable: Køn, alder, civilstand, antal af børn i forskellige alderskategorier, uddannelse, oprindelsesland, oprindelse, varighed af ophold i Danmark, erhvervserfaring, boligform, varighed af bopæl i kommunen, brug af lægemidler og af sygesikringsydelser og antal dage indlagt på sygehus. Rangordningen indebærer, at Læsø, kommunen med de ringeste rammevilkår, får rangen 1, mens Vallensbæk, kommunen med de mest gunstige rammevilkår, får rangen 98. I boks 5 er den statistiske model til rangordning samt inddelingen af kommunerne nærmere beskrevet. Rangen skal fortolkes som en nettoeffekt af de samlede rammevilkår i kommunen. Da estimationerne foretages med udgangspunkt i alle årige personer, og altså ikke kun indvandrere fra mindre udviklede lande, vil kommunens rang ikke tage højde for betydningen af indvandrergruppens sammensætning for beskæftigelsesfrekvensen i kommunen. Da der er stor forskel på indvandrernes beskæftigelsesgrad inden for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande, er det derfor nødvendigt at opdele indvandrere fra mindre udviklede lande i grupper, hvor beskæftigelsesfrekvensen ikke niveaumæssigt afviger meget. Forskelle i beskæftigelsesgrad for ensartede rammevilkår vil således stort set ikke skyldes sammensætningseffekterne, da personerne inden for grupperne er forholdsvist homogene med hensyn til beskæftigelsesniveau. Forskellen kan derimod fortolkes som en forskel i kommunernes evne til at integrere gruppen af indvandrere. Figur 12 viser sammenhængen mellem rammevilkår givet ved rangen af kommunen og beskæftigelsesfrekvensen for danskere og indvandrergruppe 1. For givne rammevilkår er danskernes beskæftigelsesfrekvens i gennemsnit 54 pct. point højere end personer fra indvandrergruppe 1. Beskæftigelsesfrekvensen i indvandrergruppe 1 er 32 pct. For begge grupper gælder, at sammenhængen mellem kommunens rang og beskæftigelsesfrekvens er signifikant. Således indebærer en forøgelse af kommunens rang med 1 enheder, at beskæftigelsesfrekvensen for danskere og indvandrergruppe 1 i kommunen vokser med knap 1 pct. point. Der er dog betydelig større usikkerhed om effekterne af ændret rammevilkår på beskæftigelsesfrekvensen for indvandrergruppen end for danskerne. For danskere kan kommunens rammevilkår forklare 72 pct. af variationen i beskæftigelsesfrekvensen, mens rammevilkårene kun forklarer 8 pct. af variationen for indvandrergruppe 1. Side 25

28 Figur 12 Rammevilkår har betydning for kommunens beskæftigelsesfrekvens, men for indvandrergruppe 1 er variationen stor Beskæftigelsesfrekvens Ishøj Svendborg Billund Egedal Dragør Nyborg Odense Århus Silkeborg Hillerød Indvandrergruppe 1 Danskere Rang Anm.: Beskæftigelsesfrekvens og rammevilkår for kommunerne, 3-55-årige, gennemsnit for årene Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Se boks 2, 4 og 5 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Usikkerheden om effekterne kan kvantificeres ved at anvende variationskoefficienten. 6 Variationskoefficienten er,4 og,28 for henholdsvis danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande. Dermed er variationen i beskæftigelsesfrekvensen altså 7 gange så stor for indvandrergruppen. Dette indikerer, at nogle kommuner med ensartede rammevilkår opnår vidt forskellige resultater med hensyn til at sikre beskæftigelse for indvandrere fra indvandrergruppe 1. Eksempelvis har Billund og Silkeborg omtrent samme rammevilkår, men i Silkeborg er kun 24 pct. af indvandrergruppen i beskæftigelse mod 58 pct. i Billund. Derimod er danskernes beskæftigelsesgrad i begge de to kommuner omkring 87 pct. 6 Variationskoefficienten findes som standardafvigelsen divideret med gennemsnittet og muliggør en sammenligning af uligheden i fordelinger med forskellige gennemsnit. Side 26

29 Boks 5 Rangordning af kommuner efter rammevilkår Estimation Kommunerne rangordnes efter deres rammevilkår. Rammevilkårene omfatter individoplysninger om køn, alder, familie- og boligforhold, uddannelse, etnisk oprindelse, varighed af ophold i Danmark, erhvervserfaring, forsikringskategori og helbredsforhold. Den samlede effekt af rammevilkårene bestemmes ved anvendelse af en statistisk model. Ved brug af en tosidet tobit model estimeres for hver person det forventede antal dage med offentlige overførsler. Udgangspunktet for estimationen er individdata for samtlige årige personer i landet i 24, i alt drejer det sig om 3,4 mio. personer. Der beregnes et forventet antal dage for fem kategorier af ydelser: alle indkomsterstattende ydelser inklusiv førtidspension, alle indkomsterstattende ydelser eksklusiv førtidspension, kontanthjælpsydelser, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Det er valgt kun at benytte rangordningen af kommunerne på baggrund af estimationen foretaget for alle ydelserne under ét. Den anvendte metode indebærer, at rangordningen afspejler den samlede effekt af rammevilkårene, med andre ord er der tale om en nettoeffekt, hvorfor meget forskellige kommuner i princippet kan opnå omtrent samme placering i rangordningen. Eksempelvis kan nettoeffekten af rammevilkårene være nogenlunde den samme for København som for en mindre jysk kommune. Inddeling af kommuner Undersøgelsen vedrører 24, og rangordningen er oversat til kommunestrukturen pr. 1. januar 27. Dette kompliceres af, at 12 kommuner deles ved kommunesammenlægningen. Da det ikke fremgår af data, hvilken kommune de berørte personer vil tilhøre, inddeles personerne i disse 12 kommuner ved simpel tilfældig udvælgelse af husstandene. Der udtages på husstandsniveau for at sikre, at husstandene ikke splittes ved den nye kommuneinddeling. Den store variation i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrergruppen indebærer endvidere, at nogle kommuner, på trods af særdeles forskellige rammevilkår, har omtrent den samme andel af indvandrere fra indvandrergruppe 1 i beskæftigelse. Et eksempel på dette er kommunerne Ishøj og Egedal. Beskæftigelsesfrekvensen er 52 pct. i Egedal og 56 pct. i Ishøj, men i forhold til rammevilkår er Ishøj blot nummer 18 i rangordningen af kommunerne, mens Egedal med nummer 96 er blandt kommunerne med de mest gunstige rammevilkår. For indvandrergruppe 2, som primært udgøres af tyrkere, er der en lidt stærkere sammenhæng mellem rammevilkår og beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 13. Således forklarer rammevilkårene omtrent 23 pct. af variationen i beskæftigelsesfrekvens på tværs af kommunerne. Endvidere giver en forøgelse af kommunens rang med 1 enheder anledning til 1,8 pct. point højere beskæftigelsesgrad i kommunen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er 54 pct. i gruppen. Spredningen er dog stor, hvorfor der er kommuner som afviger i resultat på trods af ensartede rammevilkår. Et eksempel på dette er igen kommunerne Billund og Silkeborg. Også for en given beskæftigelsesfrekvens afviger kommuner med hensyn til rammevilkår. Frederiksværk-Hundested og Solrød er kende- Side 27

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016 ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Jens Clausen Eskil Heinesen M.

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere