Evaluering af Satspuljeprojekt socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne 1. del af projektet

Transkript

1 Evaluering af Satspuljeprojekt socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne 1. del af projektet Marts 2005

2 "Evaluering af Satspuljeprojekt socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne" Statusrapport for I. del af projektet. Rapporten er udarbejdet af uddannelses- og udviklingskonsulent Lone Mortensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Marts 2005 Handicappuljen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Projekt nr

3 Indledning... 1 Sammendrag af statusrapport for 1. periode af projektet... 1 Organisering... 1 Metode og interessentanalyse... 1 Organisering... 3 Metode... 3 Konsulenternes egen praksis... 3 Interessentanalyse... 4 Baggrunden for konferencen... 5 Evaluering af konferencen, dens indhold og form... 5 Evaluering af støtte fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret til gennemførelse af konferencen... 6 Anbefalinger til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret... 6 Antal landmænd... 6 Sammenfatning for periode Bilagsmateriale:... 8

4 Indledning Statusrapport for 1. del af projektet giver et overblik over, hvad der er hændt i delperiode 1 (pilotperioden) af Satspuljeprojekt socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne. Rapporten omhandler pilotperioden august 2004 februar 2005, idet den overvejende del af projektets aktiviteter naturligt er henlagt til perioden efter Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsagnsskrivelse af 12. juli Statusrapporten giver desuden en evaluering af, hvad der er sket i delperiode 1. og relaterer dette til de opstillede delmål. Evalueringen vil danne baggrund for en vurdering af, om der skal ske justeringer, ændringer mv. i relation til projektets gennemførelse. Sammendrag af statusrapport for 1. periode af projektet Projektets formål Formålet med projektet er udvikle socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne for herigennem at sikre dem gode muligheder for at fastholdes på arbejdsmarkedet. Projektets målgruppe Projektets målgrupper er følgende: Landmænd med nedsat arbejdsevne Medarbejdere i Dansk Landbrugs rådgivningstjeneste Landbrugsbedriftledere, som skal inddrages i indsatsen for beskæftigelse og fastholdelse af landbrugere med nedsat erhvervsevne Medarbejdere i socialforvaltninger og det offentlige beskæftigelsessystem Landbrugets vikarordning Fremgangsmåde, projektets samarbejdspartnere og projektledelse Udviklings- og rådgivningsindsatsen vil i projektperioden ( ) blive varetaget i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, ES-afdelingen (Udkærsvej 15, 8200 Århus N) og lokale ES-konsulenter, hvor sidstnævnte gruppe har ansvaret for den direkte rådgivning af landmænd og afprøvning af modeller for samarbejde med det lokale beskæftigelsessystem. Organisering Projektgruppen er i efteråret 2004 suppleret med tre medarbejdere fra de udvalgte pilotcentre. Gruppen har afholdt i alt 5 møder i perioden. Projektets styregruppe har i samme periode afholdt 2 møder. Metode og interessentanalyse Pilotcentrene har selv efter inspiration fra projektgruppen udviklet det lokale samarbejde med relevante offentlige myndigheder. Alle 3 centre valgte at afholde en konference for udvalgte interessenter og samarbejdspartnere i lokalområdet. Hvad de enkelte centre har opnået på nuværende tidspunkt er forskelligt, men det er tydeligt, at der er skabt opmærksomhed om projektet. Centrene har sammen med projektgruppen udarbejdet 2 pjecer. Den ene rettet til landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende og den anden til kommunale sagsbehandlere. Brugen af interessentanalyse har tjent flere formål, herunder blandt andet som redskab til at skabe overblik. Det bør vurderes, om den egentlige analyse skal finde sted på et projektgruppemøde, eller om den fortsat kun skal introduceres her. Landscentret kunne overveje at bistå lokalcentrene i gennemførelsen af interessentanalysen med henblik på at bistå i den analytiske fase. 1

5 Målgruppe Der har allerede gennem den første periode været en del landmænd i berøring med projektet. Man kunne overveje i 2. projektperiode, at lade samtlige landmænd, som har berøring med projektet besvare et spørgeskema, som vil tegne et billede af gruppen, der kommer i berøring med projektet. En række medarbejdere i Dansk Landbrugsrådgivning, i socialforvaltninger og det offentlige beskæftigelsessystem samt i Landbrugets Vikarordning er i pilotperioden blevet inddraget i projektet. En af udfordringerne er og har været at håndtere de mange aktører, der er på banen, således at der er en klar rollefordeling aktørerne imellem. Denne fordeling skal løbende tilpasses med landmanden som omdrejningspunktet, og således, at landmanden får den bedst tænkelige service Evaluering af centrenes arbejde og konferencer Grundlæggende er der en tilfredshed med den måde, hvorpå projektet er sat i værk, og den opmærksomhed der følger med ved at være pilotcenter. Det er blevet tydeligt for konsulenterne, at der skal gøres et benarbejde for at få skabt en interesse for netop projektets genstandsfelt, og særligt det at få interessenterne til at prioritere den udbudte konference. De lokale pilotcentre har dog gennemgående oplevet, at der har været en positiv imødekommenhed og opmærksomhed på projektet. Projektet har givet centrene mulighed for at markedsføre, informere og vejlede internt i organisationen, i relation til målgruppen, og i relation til eksterne samarbejdspartnere. Dette har medført, at pilotcentrene samlet set har formuleret indsatsområder, som de vil arbejde videre med, trods det at de ikke længere har karakter som pilotcentre. Udfordringen bliver i projektets næste faser at få skabt en opmærksomhed om, hvordan best practice bliver bedre. Pilotcentrene ønsker alle at stå til rådighed for de kommende landbrugscentre, med henblik på at øse af deres erfaringer samt supportere, men også for at der udvikles videre på det igangsatte arbejde. Konferencerne har samlet set været en succes og har foranlediget, at flere sagsbehandlere har udtrykt tanker om at kontakte det lokale landbrugscenter næste gang, de skal rådgive en landmand. Sagsbehandlerne har fået større indsigt i selvstændiges forhold. Det erkendes, at kommunerne ikke har den fornødne indsigt i selvstændigt erhvervsdrivendes særlige vilkår, hvilket ofte medfører usikkerhed i sagsbehandling af selvstændige erhvervsdrivende. Anbefalinger til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har ydet lokalcentrene bistand i forbindelse med konferencerne. Denne support er værd at fastholde ved eventuelle kommende konferencer. Det anbefales, at opbygge en database med projekterfaringer samt indsamle og formidle viden, der produceres gennem projektperioden. Landscentret bør desuden tilbyde faglig ekspertise til kommunerne, arrangere møder, konferencer og temadage. 2

6 Organisering Projektgruppen er i efteråret 2004 suppleret med tre medarbejdere fra de udvalgte pilotcentre. Pilotcentrene i projektet er udvalgt på baggrund af, at landbrugscentrene har vist interesse for projektet samt ytret ønske om deltagelse. Dernæst er der sket en selektering ud fra nogle på forhånd kendte principper. I kraft af at der er tale om et udviklingsprojekt, er de tre pilotcentre valgt ud fra; at de har ressourcer til at være deltagende samt udførende i projektet. Der er tale om tre vidt forskellige centre; antallet af medlemmer, geografisk placering og kulturen i organisationerne. Kendskabet samt arbejdet med Socialøkonomisk vejledning er af vidt forskellig karakter, hvilket i øvrigt også gør sig gældende i relation til kontaktfladen til det offentlige beskæftigelsessystem lokalt som regionalt. Fællestrækket for centrene er, at de har et ønske om at fokusere på samt arbejde med landmænd, som er omfattet af målgruppen for projektet. Centrene er LandboØst, Hedens og Fjordens Landbrugscenter I/S(HFL) og LRØ I/S. Projektgruppen har arbejdet på en sådan måde, at der i gruppen er defineret og aftalt, hvad man har ønsket at fokusere på. Herefter er pilotcentrene gået hjem med henblik på at omsætte det aftalte i praksis i egen organisation. Det interessante ved denne arbejdsform er, at pilotcentrene har arbejdet på vidt forskellig vis om end formålet og udgangspunktet har været det samme. Metode Lokalcentrene har udviklet, igangsat, justeret og systematiseret nogle arbejdsmodeller og metoder med inspiration fra projektgruppen. Hvad de enkelte centre har opnået på nuværende tidspunkt er forskelligt, men der er sket ændringer og skabt opmærksomhed på genstandsfeltet enten fra målgruppen eller interessenterne. Konsulenternes egen praksis Evaluering af konsulenternes arbejde lokalt. Grundlæggende er der en tilfredshed med den måde, hvorpå projektet er sat i værk, og den opmærksomhed der følger med ved at være pilotcenter. Gennem projektarbejdet, er det blevet tydeligt for konsulenterne, at der skal gøres et benarbejde for at få skabt en interesse for netop projektets genstandsfelt, og særligt det at få interessenterne til at prioritere den udbudte konference. Ikke alle kommuner er videre begejstrede for at udvikle et samarbejde. At konferencen er finansieret af eksterne økonomiske midler, medfører ikke en øget interesse for konferencen. Måden at få fat i de eksterne samarbejdspartnere på er ikke entydig. Om det handler om traditioner for valg af samarbejdspartnere, eller om kommunerne eksempelvis befinder sig midt i en brydningstid, hvor et større antal organisationer melder sig på banen, som potentielle samarbejdspartnere er uvis. Omvendt giver projektet måske netop mening i relation til kommunerne, eftersom at konsulenterne kan pege på, at der er tale om en landsdækkende aktivitet. Dansk Landbrugsrådgivning er en landsdækkende organisation, hvilket betyder, at det kan svare sig at samarbejde med organisationen. Der er saglighed forbundet med at etablere et samarbejde, der ikke umiddelbart har karakter af at være en døgnflue. Et af pilotcentrene udtrykker, at der ikke har været nogen mærkbar effekt/forandring i deres organisation eller praksis, ved at de har været pilotcenter. Udfordringen bliver her i projektets 2. fase at få skabt en opmærksomhed om, hvordan best practice bliver bedre. Eller får gjort blinde vinkler synlige, når nu de har muligheden for at optimere en i forvejen kvalificeret indsats i relation til genstandsfeltet. Dog har der været en justering i omtalte pilotcenter, eftersom det har været udbytterigt for centret, at samarbejdsrelationen til Landscentret er blevet styrket gennem det at have noget at være fælles om, eksempelvis opgaven at lave en pjece. Det har ikke været pjecen som produkt, som har gjort en forskel, men processen der har været af betydning. 3

7 De lokale pilotcentre oplever, at der har været en positiv imødekommenhed og opmærksomhed på projektet. Denne opmærksomhed har resulteret i flere henvendelser fra interne og eksterne samarbejdspartnere og fra målgruppen. Dette er konkret konstateret ved, at konsulenterne har forhørt sig til henvendelsesårsag samt hvad der har befordret kontakten. Eksempelvis har det været mærkbart, når der har været bragt artikler, da der efterfølgende har været reflekteret på disse. Dette understreger forskellen på at gøre opmærksom på og lade være, men samtidig også tilkendegiver vigtigheden af at blive ved med at gøre opmærksom på genstandsfeltet, trods det at centrene har beskæftiget sig med målgruppen gennem længere tid. Pilotcentrene giver udtryk for, at det er en kunst at blive ved med at informere engageret om et projekt, når informationsindsatsen får karakter af rutine. Ikke desto mindre er det virkeligheden og denne del må ES-konsulenterne arbejde med. ES- konsulenterne oplever konferencen samt projektet som en start på en proces, hvor et stykke arbejde er igangsat eller optimeret på en måde, som ikke var mulig, hvis ikke projektet var blevet iværksat. Denne opmærksomhed medfører, at ændringer ikke nødvendigvis kan mærkes nu, men der er forventning om, at når metoder er udviklet i praksis sammen med samarbejdspartnere, så kommer sagsforløbene til at forløbe mere hensigtsmæssige. Dette til glæde for såvel målgruppen som aktørerne. Det kræver dog vedholdenhed og vilje til at tro på, at det giver mening for alle parter. Pilotcentrene oplever, at det har haft en effekt, at de har været udvalgt til pilotcentre. Projektet giver centrene muligheden for at markedsføre, informere og vejlede internt i organisationerne, i relation til målgruppen, men også i relation til eksterne samarbejdspartnere. Dette har medført, at pilotcentrene samlet set har formuleret indsatsområder, som de vil arbejde videre med, trods det at de ikke længere har karakter som pilotcentre. Interessentanalyse Brugen af interessentanalyse har tjent flere formål og blandt andet som redskab til at skabe overblik, men også til at fremme diskussioner der ellers ikke vil se dagens lys. En af de udarbejdede lokale interessentanalyser bliver ledsaget af en bemærkning som tiden har desværre ikke rakt til en egentlig analyse, i stedet er der snarere tale om opremsning. Det kunne således have været interessant at komme ind på interessenternes forskellige perspektiver og metodeanvendelse. En anbefaling som underbygger og styrker delmålene, eftersom at undersøgelsen af disse kunne drages ind i et overførselsperspektiv i relation til konsulenternes egne praksis. Bemærkningen viser endvidere værdien af at arbejde med interessentanalyse, samt at engagementet i relation til at være eksperimenterende er til stede. Endvidere giver bemærkningen også anledning til at overveje, om det er et udtryk for, at den egentlige analyse skal finde sted på et projektgruppemøde, eller om den fortsat kun skal introduceres her, men tydeligere præciseres, at der er en forventning om, at analysen finder sted lokalt i relation til den kontekst, der gør sig gældende her. Landscentret kunne i den sammenhæng overveje at bistå lokalcentrene i gennemførelsen af interessentanalysen, med henblik på at bistå i den analytiske fase. Omvendt må man sige, at udgangspunktet med at gøre brug af interessentanalysen som redskab er nået, eftersom der er skabt en opmærksomhed på den, nysgerrigheden er vakt og hvorfor så ikke fortsat interessere sig for den og have den for øje projektet igennem. Mulighederne i interessentanalysens mange dimensioner blev tydeliggjorte i kraft af opfordringen i projektarbejdet til at forholde sig til interessenterne på konstruktiv vis og i en position til projektet om, hvorfor man bør interessere sig for projektet. Projektgruppen har åbnet muligheden og pilotcentrene har taget opfordringen til sig og udviklet den i den kontekst, der har gjort sig gældende i efteråret Pilotcentrene ønsker alle at stå til rådighed for de kommende pilotcentre, med henblik på at øse af deres erfaringer samt supportere, men også for at der udvikles videre på det igangsatte arbejde. 4

8 At blive inddraget som ad hoc medlem i projektgruppe udløser umiddelbart et ønske om et bedre forhåndskendskab til opgaver, som skal udføres på lokalcentrene i regi af projektet Konkret henvises der til handlings-arbejdsplan, som var en del af referatet. I denne anledning fremkommer der også ønske om mere tid til at udføre opgaverne. Omvendt er de gennemførte aktiviteter og det påbegyndte arbejde måske netop gode eksempler på, hvad der er muligt at igangsætte i en travl hverdag, som kendetegner dagligdagen på et lokalt landbrugscenter. Sammenholdt med perioden for at være pilotcenter, er det en relativ kort og intensiv periode. Landscentret kunne overveje opfordringen til at være med ved det lokale kick-off seminar og bistå centrene gennem processen med at diskutere formål, mål og interessantanalyse mv. Projektgruppen har grundlæggende hyldet princippet om autonomi i relation til måden at gennemføre aktiviteter på, hvorfor det netop har været et mål i sig selv, at lokalcentrene får muligheden for at undre sig, være eksperimenterende, afprøve og undersøge forskellige metoder med henblik på at udvikle eksisterende metoder eller reelt opfinde nogle nye metoder. ES- konsulenterne tror på, at den kontakt og kendskab, der er skabt, medfører at det bliver nemmere at kontakte fremmede sagsbehandlere, idet konsulenterne har fået skabt en forståelse og indsigt i sagsbehandlernes arbejdsgange. Det giver også tryghed at vide, at det er muligt at betragte dem som samarbejdspartnere, nu hvor andre sagsbehandlere har vist interesse for samarbejde. Endvidere vil der måske være samarbejde med andre sagsbehandlere at referere til. Baggrunden for konferencen Konferencen er iværksat med henblik på at få skabt dynamik og aktivitet i projektet fra første dag. Beslutningen om konferencen har haft flere effekter. Arbejdet med konferencen i egen organisation samt udadtil har betydet, at der er arbejdet med alle delmål på en og samme gang dog i forskelligt omfang. I forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afvikling af de respektive konferencer er der kommet forskellige forhold frem. Det bringer inspiration, undren, nysgerrighed mv. over det at arbejde med projekt om socialøkonomisk vejledning til landmænd med nedsat arbejdsevne i relation til de aktuelle aktører. En opmærksomhed som de kommende pilotcentre kan have i deres arbejde i projektet. Konferencen har blandt andet haft til formål at få projektet sat i gang lokalt, få projektet tydeliggjort i egen organisation, men også i relation til det eksterne netværk. I kraft af at omdrejningspunktet er selvstændige erhvervsdrivende er det vigtigt, at kommunerne og landbocentrene eksempelvis øger kendskabet til hinanden. Dette bl.a. med henblik på lette sagsgangen og sagsforløbet for den landmand, som pludselig må sande, at han ikke kan fortsætte på de nuværende ordinære vilkår. Evaluering af konferencen, dens indhold og form Konferencerne har samlet set været en succes. Tilbagemeldingerne har været gode og med opfordring til, at lignende initiativer iværksættes for at sikre et vedvarende samarbejdet, og at samarbejdet får substans. Således at det ikke kun er de gode intentioner, men reelle handlinger der får liv. Konferencen har foranlediget, at flere sagsbehandlere har udtrykt tanker om, at kontakte det lokale landbrugscenter næste gang de sidder med en landmand. Kommuner har tilkendegivet, at dagen har været informativ og relevant særligt fordi, at de har mange landmænd i deres kommuner. Gennemgang af regler, beregning af tilskud ved oprettelse af fleksjob, vurdering af grundlaget for bevilling af henholdsvis fleksjob og personlig assistance, arbejdspladsindretning samt ergonomi i den landbrugsfaglige kontekst har givet indblik i de mange forskellige individuelle forhold for selvstændige erhvervsdrivende. Fokuseringer der ikke prioriteres tilstrækkelig i det offentlige system, grundet selvstændige erhvervsdrivende er en minoritet i systemet. Den fornødne indsigt i relation til selvstændig 5

9 erhvervsdrivende er der ikke lokalt i kommunerne, og derved opstår der en famlen omkring behandling af selvstændige erhvervsdrivende og deres særlige individuelle vilkår. Eksterne samarbejdspartnere, som ikke er hjemmehørende i kommunalt regi, har udtrykt glæde ved konferencen, eftersom det har givet mulighed for en mere nuanceret debat med de mange forskellige indgangsvinkler trods en fælles sag. Der er også øget opmærksomheden på et udvidet netværk. Øvrige forhold, som er blevet fremhævet, er formen på konferencen med de mange små indlæg, men også eksemplet med virksomhedsbesøg har fået mange positive tilkendegivelser. Af øvrige gevinster er umiddelbart, det øgede kendskab, erfaringsudveksling samt viden, at få sat ansigter og navne på personer. Dette fremmer den næste kontakt til eksempelvis kommunen og landbrugscentret. Endvidere gives der udtryk for vigtigheden af at få hinanden med på banen næste gang, der er en sag. Der er ligeledes vigtigt at få sagen påbegyndt noget før således, at det bliver muligt at forbedre og optimere den handlingsplan, der kommer til at gøre sig gældende for landmanden. Generelt er der ønske om mere tid til diskussion, hvilket er værd at registrere. Evaluering af støtte fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret til gennemførelse af konferencen Generelt har der været tilfredshed med den støtte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har ydet lokalcentrene i forbindelse med konferencen. Der bliver fra samtlige konferencer påpeget vigtigheden af landscentrets funktion ved tydelighed i form af tilstedeværelse i relation til konferencerne. Vigtigheden skal ses i sammenhæng med, at lokalkonsulenterne oplever, at det giver en vis form for troværdighed, at det kan præciseres, at Dansk Landbrugsrådgivning er et parallelt system, til det kommunerne kender fra deres regi. Lige såvel som kommunerne har amtskommunale konsulenter at søge bistand hos, på samme måde har lokalkonsulenterne landscentret at søge bistand ved. Specialiseringen i selvstændige erhvervsdrivendes komplekse forhold skaber et solidt og troværdigt udgangspunkt for sagligheden af konferencens mål og perspektiver. Denne supportering er værd at fastholde ved eventuelle kommende konferencer. Anbefalinger til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udarbejde en database med projekterfaringer samt indsamle og formidle viden der produceres gennem projektperioden. Tilbyde faglig ekspertise til kommunerne, arrangere møder, konferencer og temadage. Antal landmænd Der har gennem den første periode været ca. 60 landmænd i berøring med projektet. Man kunne overveje i 2. projektperiode, at lade samtlige landmænd, som har berøring med projektet besvare et spørgeskema, som vil tegnet et billede af gruppen, der kommer i berøring med projektet. Dette kunne bl.a. være en undersøgelse af henvendelsesårsag, om hvordan de er kommet i kontakt med projektet, om projektet har haft nogen betydning for dem eller deres sags forløb. Sammenfatning for periode 1 Delmålet om at undersøge og vurdere hvilke muligheder, der vil være for at forbedre og udbygge samarbejdet mellem landbrugets rådgivningstjeneste og det offentlige beskæftigelsessystem, med henblik på at målrette og effektivisere indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne i landbrugserhvervet, er for alvor etableret i projektets første periode. Forberedelse og gennemførelse af konference for eksterne samarbejdspartnere har givet et styrket grundlag for et kvalificeret samarbejdet i fremtiden. Dialogen og kendskabet til hinandens praksiser gør, at det vil være naturligt at gøre brug af hinandens kompetencer fremover, til fordel for den selvstændige landmand, hvis arbejdsevne er nedsat. Kontakten er etableret, kunsten er fremover 6

10 at bevare kontakten samt bruge hinanden. Det vil sige, kontakten skal vedligeholdes og udvikles gennem koordination af relationer. Der skal ske en konkret handling for, at der bliver ved med at være noget at være fælles om. Pilotcentrene fra første periode vil gennem de næste projektperioder arbejde videre med at målrette og effektivere indsatsen for selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne i samarbejde med det offentlige beskæftigelsessystem. Delmålet er ligeledes, at udvikle metoder til at sikre landmænd en bedre rådgivning i konkrete tilfælde samt generelt at sikre en bedre information og vejledning til landbrugere om hjælpemuligheder på arbejdsmarkedet for personer med en nedsat erhvervsevne. Henvendelse og inddragelse af den lokale vikarordning har befordret udvikling af en systematisk sagsgang i relation til at komme i kontakt med landmænd med varig eller midlertidig nedsat arbejdsevne. Metoden er under udvikling og forsøges smidiggjort således, at landmanden får tilbudt kontakt til en ES-konsulent så snart landmanden rekvirerer hjælp i forbindelse med en midlertidig eller vedvarende nedsat arbejdsevne. Rettidig information samt vejledning om landmandens muligheder her og nu og på sigt bliver formidlet i en form som: Vikarordningen får kendskab til landmandens nedsatte arbejdsevne i forbindelse med rekvirering af vikar. Vikarordningen får samtykke fra landmanden til, at hans navn må overleveres til og må kontaktes af en ES-konsulent, herefter tager ES-konsulenten aktion. Ovenstående er et eksempel på at få skærpet information og vejledning konkret som generelt i relation landmanden med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, dette uanset om det er på ordinære eller særlige vilkår. Udfordringen er at sikre informationsgangen samt vejledningen, således at det bliver smidigt, overskueligt med de mange personer, der bliver involveret. Der er opmærksomhed på, at vikarordningen ikke skal være filter for, hvem der er berettiget til en eller anden form for ydelse. De skal blot formidle kontakten. Eksemplet er en intern metodeudvikling med hensyn til systematisk arbejdsgang i Dansk Landbrugsrådgivning, men som kan have betydning for landmandens måde at agere i relation til det offentlige system. Udfordringen er endvidere at håndtere de mange aktører, der er på banen, således at der er en klar rollefordeling aktørerne imellem. Denne fordeling skal løbende tilpasses således at landmanden er omdrejningspunktet, og han får opmærksomheden i kraft af den bedst tænkelige service i et spændingsfelt mellem mange interesser og mulige magtkampe. Endnu et delmål er, at øge viden hos de medarbejdere i landbrugets rådgivningstjeneste og de medarbejdere i det offentlige beskæftigelsessystem, som rådgiver landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende om regler og muligheder for personer med nedsat arbejdsevne. Arbejdsgrupperne har, blandt andet ved udarbejdelse af pjecer, avisartikler samt gennemførelse af konferencer og interne møder i Dansk Landbrugsrådgivning, skabt opmærksomhed om de særlige forhold, der gør sig gældende, og hvordan viden kan eksponeres og øges. Kendskabet til regler og muligheder for personer med nedsat arbejdsevne indenfor beskæftigelsessystemet er optimeret. Dette er sket i kraft af koordinationen af relationer mellem aktører, hvor der er synliggjort en synergi, således at den øgede viden kan komme til at give mening for målgruppen men også for aktørerne. Det sidste delmål er, at undersøge og vurdere forskellige modeller for et samarbejde om behandling af enkeltsager. Det er f.eks. opfølgning i dagpengesager, førtidspensionsansøgninger, assistance til handicappede, sager om fleksjob m.v. samt forsikringssager i forbindelse med arbejdsskade og anden personskade. Efterårets konferencer har, i form af det udviklede kendskab til aktørerne, givet anledning til at fremsætte ønsker om at udvikle nogle hensigtsmæssige samarbejdsformer samt metoder til gavn for de selvstændige erhvervsdrivende. Ønsket bygger på, at samarbejde om den fælles sag bistå hinanden ved at give hinanden en indsigt i, hvilke forhold der lige præcis gør sig gældende i den enkelte sag. Dette igen med det udgangspunkt at give den selvstændige erhvervsdrivende de bedst mulige vilkår trods en nedsat arbejdsevne. 7

11 Delmålene er påbegyndt indfriet og som løbende udvikles, justeres og vurderes på, hvorfor de fremtidige statusrapporter vil indeholde evaluering af disse, såfremt fokus vælges der. De specifikke lokale evalueringer, som er udarbejdet i lyset af de tre pilotcentres projektarbejde er tilgængelige på Evalueringerne har deres afsæt i forhold, der specifikt gør sig gældende i relation til den måde pilotcentrene har valgt at gribe arbejdet an på. Det betyder, at evalueringer indeholder den nuancerigdom. Den lokale kontekst og den virkelighed der gør sig gældende i den enkelte organisation skaber en nuancerigdom, som er interessant, men også et blik for, at der ikke bare er en måde at arbejde på. Er der tale om en generaliseringsværdi kan det allerede nu afsløres, at grundstammerne er viljen til at ville. Engagement og ejerskab hos de enkelte konsulenter og deres organisationer er afgørende for om delmålene indfries og succesraten ligeså. Bilagsmateriale: Bilag 1: projektbeskrivelse af 22. marts 2004 Bilag 2: udvidet projektbeskrivelse af 22. marts 2004 Diverse artikler Eksempler på pjecer Programmer for 3 orienteringsdage, pilotcentre 8