Beskæftigelsesindsatsen for personer med nedsat arbejdsevne skal være målrettet, effektiv og attraktiv for virksomhederne

Transkript

1 En samlet fremstilling af DA-fællesskabets politik for Carsten Koch II-udvalget Beskæftigelsesindsatsen for personer med nedsat arbejdsevne skal være målrettet, effektiv og attraktiv for virksomhederne 25. november Udfordringer og løsninger i forbindelse med indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate Flere skal være parate til job Færre og færre klar til arbejdsmarkedet I Danmark er ca borgere svarende til hver femte i den arbejdsdygtige alder midlertidigt eller permanent uden for arbejdsfællesskabet og forsørges af det offentlige. Trods talrige beskæftigelsesreformer er dette antal stort set det samme i dag som for 20 år siden. Men gruppen af offentligt forsørgede har ændret karakter, og langt færre er i dag klar til arbejdsmarkedet. Således har to ud af tre på offentlig forsørgelse nedsat arbejdsevne og modtager f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. De senere års reformer af bl.a. førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp forventes ikke at nedbringe dette antal i væsentlig grad. Tværtimod indebærer reformerne, at flere af ydelserne får længere varighed og gøres uafhængige af ægtefællers indkomst m.v. Det er på mange måder dybt problematisk, at så mange mennesker ikke er klar til arbejdsmarkedet. Det er dyrt for samfundet og for virksomhederne Hvert år bruger samfundet adskillige milliarder på offentlig forsørgelse og på at hjælpe de ikke-jobklare tættere på arbejdsmarkedet. Sammenligninger viser, at Danmark har væsentlige flere på offentlig forsørgelse og dermed også større udgifter til forsørgelse af borgere end lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Samtidig ligger Danmark i top blandt OECD-lande, når det gælder udgifter i beskæftigelsesindsatsen. Også for virksomhederne er det en stor udfordring, at færre og færre er klar til job, idet det indskrænker grundlaget for at rekruttere arbejdskraft mærkbart. Endeligt er der det menneskelige aspekt og de omkostninger, det medfører for den enkelte at være uden for arbejdsfælleskabet. Derfor er det helt afgørende, at flere med nedsat arbejdsevne bliver klar til at deltage på arbejdsmarkedet, så vi sikrer et bedre grundlag for vækst og velstand i Danmark.

2 Side 2 Barrierer for virksomhedernes sociale engagement skal fjernes Virksomhederne ønsker at fastholde medarbejdere Der er fortsat barrierer og utryghed Virksomheder har i dag et stort fokus på det sociale engagement og er i stigende omfang en aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen for personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Det gælder særligt i forhold til at fastholde medarbejdere, som på grund af sygdom eller lignende er ved at glide ud af normal beskæftigelse i virksomheden. Analyser fra SFI viser, at virksomhederne i stigende omfang fastholder medarbejdere, der har været langtidssyge både med og uden offentlig støtte. Desværre oplever mange virksomheder barrierer, der betyder, at de økonomiske og praktiske muligheder for at fastholde en person med nedsat arbejdsevne ikke reelt er til stede. Det er afgørende, at virksomhederne oplever et højt serviceniveau fra jobcentrene, og at det er nemt, trygt og ikke en byrde at udvise et socialt engagement over for eksisterende medarbejdere. Det skal bane vejen for, at virksomhederne motiveres til inkludere nye personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Virksomhedernes ønsker at inkludere nye medarbejdere En tværfaglig virksomhedsrettet indsats virker Mange virksomheder gør allerede en stor indsats for at inkludere personer udefra, herunder f.eks. langtidsledige, indvandrere, psykisk syge, handicappede, tidligere kriminelle, personer, der har haft misbrugsproblemer, osv. Virksomhederne er positive over for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne i blot få timer om ugen. Samtidig er antallet af kontanthjælpsmodtagere med begrænset arbejdsevne, der er ansat i virksomhedspraktik i private virksomheder, blevet fordoblet inden for de senere år. Virksomhedsrettede tilbud skal i højere grad anvendes i indsatsen for personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Forskningen viser, at det, der med størst sikkerhed får mennesker med nedsat arbejdsevne tættere på arbejdsmarkedet, er, at de får en tilknytning til en virksomhed kombineret med, at de for eksempel modtager lægelig behandling for deres eventuelle sygdom eller modtager anden relevant bistand fra kommunen. Men der er en lang række forhold, der bør forbedres væsentligt, hvis virksomhederne fortsat eller i endnu højere grad skal yde et socialt engagement. Kun på den måde kan potentialet for et styrket socialt engagement udnyttes. Derfor foreslår DA følgende: Bedre mulighed for fastholdelse af medarbejdere Der skal være bedre mulighed for at fastholde eksisterende medarbejdere, der er i fare for at miste jobbet på grund af sygdom eller lignende. F.eks. skal det overvejes, om kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler før indgåelse af aftale om fleksjob kan afskaffes. Dette bør dog gøres, uden at ændre ved, at visitationen til fleksjob fortsat skal ske ud fra en vurdering af den enkeltes arbejdsevne i forhold til hele arbejdsmarkedet.

3 Side 3 Fjern ansættelsesretlige barrierer Klar ansvars- og opgavefordeling Bedre afklaring af svage grupper Høj service fra myndighederne Fjern økonomiske og administrative byrder Virksomhedernes engagement skal være frivilligt Mange personer med nedsat arbejdsevne kan muligvis betragtes som handicappede i forskelsbehandlingslovens forstand og har i givet fald en særlig beskyttelse ved fastholdelse og ansættelse. Det betyder, at virksomheder, der ønsker at fastholde medarbejdere eller engagere sig i beskæftigelsesindsatsen, ikke er klar over, at de løber en betydelig økonomisk risiko. Derfor skal lovgivningen i videst mulig omfang justeres, så den ikke udgør en barriere for virksomhedernes ønske om at påtage sig et socialt ansvar. Herudover skal myndighederne give en fyldestgørende vejledning om de ansættelsesretlige konsekvenser ved fastholdelse og ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne herunder i den vejledning, der er tilknyttet dokumentationen for ansættelsen. Virksomhederne rolle samt ansvars- og opgavefordelingen i samspillet med myndighederne om indsatsen skal være tydelig, således at virksomhederne ved, hvad de går ind til og kan være trygge ved fastholdelse og inklusionen af personer med nedsat arbejdsevne. Der skal ske en bedre afklaring af de personer med nedsat arbejdsevne, der skal fastholdes i eller knyttes til virksomhederne, bl.a. kompetencemæssigt (kortlægning af kvalifikationer), støttemuligheder (jobbeviser til handicappede), god visitation m.v. De offentlige myndigheder skal aktivt understøtte virksomhedernes frivillige sociale engagement gennem service fra jobcentre m.v. Virksomhederne skal eksempelvis have en indgang, hvor de kan henvende sig i forvisning om, at det samlede kommunale system hænger sammen bag ved. Det er tids- og ressourcekrævende for virksomhederne at fastholde og inkludere personer med nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende, at det ikke påføres virksomhederne øgede økonomiske byrder, når virksomhederne engagerer sig socialt, samt at de administrative byrder lettes. Virksomhedernes sociale engagementet skal fortsat være frivilligt og mangfoldigt, så der tages højde for virksomhedernes forskellige muligheder bl.a. i relation til størrelse og branche. Det betyder også, at sociale klausuler, mærkningsordninger m.v. er meget uhensigtsmæssige, da de medvirker til at give virksomhederne forskellige konkurrencevilkår på markederne, påfører omkostninger og begrænser den frivillige indsats med risiko for, at ustøttet beskæftigelse konverteres til støttet beskæftigelse. Forsørgelsesordninger og tilbud til personer med nedsat arbejdsevne skal målrettes Den enkelte har et ansvar Det er vigtigt at slå fast, at ansvaret for at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke påhviler virksomhederne. Ansvaret ligger hos den enkelte i samspil med

4 Side 4 myndighederne. Den enkelte har et væsentligt ansvar for at blive arbejdsmarkedsparat og komme i job, ligesom det er den enkeltes eget ansvar at være til rådighed for de tilbud, som gives i indsatsen. Til gengæld er det myndighedernes ansvar at stille de nødvendige tilbud til rådighed, at sikre at beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges koordineret, effektivt og målrettet, samt at der er de tilstrækkelige incitamentsstrukturer i systemet, der understøtter, at den enkelte bliver klar til arbejdsmarkedet. Det, virksomhederne kan tilbyde i indsatsen, er samvær med kolleger, meningsfuld opgaveløsning, en struktureret hverdag, og dermed det at være en del af en virksomhedskultur osv. Indsatsen skal være effektiv Ydelserne skal målrettes For DA er det afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er effektiv, og at den enkelte har økonomiske incitamenter til at deltage i en indsats, der bringer den pågældende i job. For at få nedbragt antallet af personer med nedsat arbejdsevne, der modtager offentlig forsørgelse, er det nødvendigt at målrette både aktuelle ydelsessatser og indsatser for de ikke-arbejdsmarkedsparate. DA foreslår følgende: Kontanthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal hurtigst muligt tættere på arbejdsmarkedet og i job. Dette nødvendiggør klare økonomiske incitamenter hos den enkelte og hos myndighederne (ydelser, rådighed, sanktioner, visitation m.v.), ligesom beskæftigelsesindsatsen skal målrettes og gøres mere effektiv (evidens). Sygemeldte Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet skal først og fremmest understøtte, at medarbejdere fastholder deres tilknytning til arbejdspladsen bl.a. ved en tidlig indsats i samarbejde med virksomhederne. Det er afgørende at fastholde sygedagpenge og jobafklaringsforløb som midlertidige foranstaltninger. Virksomhederne pålægges store byrder, når medarbejdere er sygemeldte, og derfor skal virksomhedernes byrder på området minimeres. Revalidering Revalidering skal primært målrettes personer med en solid tilknytning til arbejdsmarkedet, og som kommer i en situation, hvor arbejdsevnen er nedsat, så de ikke længere er i stand til at varetage deres tidligere job. Samtidig bør revalidering først anvendes, når alle andre muligheder for at blive selvforsørgende ved hjælp af den generelle uddannelses- og arbejdsmarkedslovgivning er udtømt. Fleksjob Fleksjob skal være et midlertidigt tilbud og gøres mindre attraktivt for den enkelte end ordinær ustøttet beskæftigelse. Derfor skal kommunerne have større incitament til at tilbyde aktive tilbud, der sigter på at få den enkelte i ordinær beskæftigelse frem for fleksjob. Dog skal rammerne for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i et fleksjob på hidtidig arbejdsplads forbed-

5 Side 5 Førtidspension og ressourceforløb res. Tilkendelse af førtidspension og ressourceforløb skal være midlertidig for alle aldersgrupper, således at mulighederne for, at den enkelte kan bringes tilbage til hel eller delvis selvforsørgende altid er til stede. Visitationen skal være uafhængig, af høj kvalitet og ensartet på tværs af kommuner. 2. DA s tre centrale principper DA har en overordnet ambition om en effektiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne hurtigst muligt bliver parate til ustøttet beskæftigelse. Ambitionen understøttes af følgende tre principper, der danner rammen for DA s forslag til en beskæftigelsesindsats for personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. 1. Beskæftigelsesindsatsen baseres på viden om, hvad der virker og fokuserer på jobparathed og selvforsørgelse Indsats og redskaber Indsatsen for personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne skal baseres på viden om, hvad der virker. En virksomhedsrettet indsats kan anvendes, når der er belæg for, at den virker i forhold til at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og på sigt i ordinær ustøttet beskæftigelse. Det gælder både virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob og virksomhedsrevalidering m.v. Det er imidlertid vigtigt, at en øget virksomhedsrettet indsats med mere brug af eksempelvis virksomhedspraktik og løntilskud ikke medfører konkurrenceforvridning. Redskaberne skal fortsat forbeholdes personer, der har behov for oplæring og/eller tilvænning til arbejdspladsen i en afgrænset periode. En tværfaglig indsats kan anvendes, når blot den er evidensbaseret, og målet er jobparathed og selvforsørgelse. Det samme gælder øvrige støttemuligheder så som mentorstøtte og andre hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og person assistance mv. Brug af socialøkonomiske virksomheder kan være hensigtsmæssig, såfremt det ikke medfører konkurrenceforvridning, ikke ødelægger frivillig ustøttet ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og ikke er tilbud i aktiveringsindsatsen. 2. Beskæftigelsesindsatsen understøttes af klare økonomiske incitamenter Incitamenter Det skal kunne betale sig for den enkelte at deltage i den indsats, der tilbydes, at være arbejdsmarkedsparat samt at være i ordinær

6 Side 6 beskæftigelse. Niveauet for forsørgelsesydelser og eventuelle tillæg skal fastsættes, så det medvirker til at fastholde den enkelte så tæt på arbejdsmarkedet som muligt og til at komme i beskæftigelse. Der skal ikke være særlige privilegier og rettigheder knyttet til ansættelse i støttet beskæftigelse i forhold til ansættelse i ordinære ustøttede job. Vanskeligt stillede grupper skal i forbindelse med deres ansættelse f.eks. ikke omfattes af en særlig beskyttelse ved opsigelse mv. Myndighederne skal have en økonomisk tilskyndelse til at bidrage til, at ikke-arbejdsmarkedsparate bliver klar til et job. Det betyder bl.a., at visitationen til og inden for forsørgelsesordninger skal understøttes af klare økonomiske incitamenter. Der skal stilles krav til de ikke-arbejdsmarkedsparate om at være forpligtede til at deltage i den indsats, som jobcenteret tilbyder. Det skal samtidig udløse sanktioner, hvis en person afviser et tilbud uden rimelig grund eller ikke møder op til planlagte aktiviteter og samtaler. 3. Beskæftigelsessystemet er serviceorienteret og bygger på virksomhedernes behov Service Beskæftigelsessystemet skal med udgangspunkt i virksomhedernes behov stille sin viden og sine kompetencer til rådighed for virksomhederne i det omfang, det efterspørges. Virksomhederne skal have en indgang, hvor de kan henvende sig i forvisning om, at det samlede kommunale system hænger sammen bag ved. Myndighederne skal give en fyldestgørende vejledning om ansættelsesretlige konsekvenser, når en virksomhed engagerer sig i beskæftigelsesindsatsen, jf. blandt andet implikationerne af forskelsbehandlingsloven Kontakten med beskæftigelsessystemet vedr. eksisterende ansættelsesforhold skal være proaktiv, koordineret og ubureaukratisk, så den tilpasses den enkelte virksomheds behov. Det gælder f.eks. i relation til sygefravær blandt virksomhedens medarbejdere. Vedrørende ansættelse af nye medarbejdere i støttet beskæftigelse skal beskæftigelsessystemet være serviceorienteret og gøre sig til en relevant samarbejdspartner for de virksomheder, som ønsker at engagere sig i beskæftigelsesindsatsen. I forbindelse med den virksomhedsrettede indsats, skal myndighederne sikre en afklaring, således, at den enkeltes kvalifikationer, udfordringer og støttemuligheder kortlægges og oplyses til virksomhederne. Der skal være færre administrative barrierer i forbindelse med ansættelse af personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne, og indsatsen skal tilrettelægges, så de økonomiske

7 Side 7 byrder på virksomhederne bliver mindre. Virksomhedernes sociale engagement skal fortsat baseres på frivillighed. Det skal således ikke via lovgivning fastsættes, at virksomhederne har pligt til at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, eksempelvis gennem kvoter eller lignende bestemmelser. 3. DA s konkrete forslag Med udgangspunkt i de tre principper har DA følgende konkrete forslag til en målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats for personer med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne: A. Beskæftigelsesindsatsen baseres på viden om, hvad der virker og fokuserer på jobparathed og selvforsørgelse Kontanthjælp Brugen af uddannelse skal i langt højere grad kobles til konkrete jobåbninger, således at der kun kan gennemføres uddannelser, der er opført på en positivliste, som de regionale beskæftigelsesråd fastsætter som led i overvågningen af arbejdsmarkedet. Såfremt en ledig på grund af sydom må afbryde et igangværende aktiveringsforløb, fremrykkes afgivelsen af det efterfølgende aktiveringstilbud til umiddelbart efter den lediges raskmelding. Minimumskontakten skal ændres til en kontakt hver måned for kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der er vurderet til at være parate til arbejdsmarkedet. Personer, der modtager kontanthjælp, og som ikke har de nødvendige sproglige kvalifikationer til at begå sig på arbejdsmarkedet (testes via danskprøve 2 ), skal have tilbudt danskundervisning som led i aktiveringsindsatsen. Det forslås, at danskundervisning kombineres med virksomhedsrelaterede tilbud. Der udvikles målrettede forløb, der er rettet mod brug i den offentlige sektor, så flere indvandrere og efterkommere med få kvalifikationer opnår beskæftigelse eller gøres parat til arbejdsmarkedet gennem den offentlige sektor. Sygemeldte De nuværende forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven skal gennemgås, bl.a. med henblik på at afskaffe den særlige forlængelsesmulighed for anmeldte arbejdsskader. Det skal i Autorisationsloven sikres med en bestemmelse, at enhver læge er forpligtet til at bidrage med sin viden til, at patienter hurtigst muligt kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligesom læger skal være forpligtet til at udarbejde den type af lægeerklæringer, som en arbejdsgiver anmoder om, med henblik på at få sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Personer, der forud for sygefraværet har været ledige kontanthjælpsmodtagere, skal sidestilles med forsikrede ledige for så vidt

8 Side 8 angår opfølgning på sygefravær. Revalidering Revalideringsindsatsen skal målrettes personer med en vis erhvervstilknytning, således at det bliver en betingelse for at være berettiget til revalidering, at pågældende har været beskæftiget i 3 år ud af 5 år forud for revalideringsforløbet eller har en uddannelse, som pågældende ikke længere kan gøre brug af. Den generelle tidsbegrænsning på revalidering skal nedsættes fra de nuværende 5 år til 4 år. Det skal ikke længere skal være muligt at revalidere med det mål at opnå beskæftigelse i fleksjob. Det indebærer, at kun ordinær beskæftigelse kan være målet i en erhvervsplan. Det skal dog fortsat være muligt for førtidspensionister at blive revalideret til fleksjob. Revalidender skal omfattes af samme sanktionsbestemmelser som kontanthjælpsmodtagere for så vidt angår samtaler, dvs. at kommunen kan foretage fradrag i hjælpen ved udeblivelse. Muligheden for at revalidere på grund af sociale årsager skal ophæves. Det skal ikke længere skal være muligt at blive berettiget til revalidering på grund af sprogproblemer. Manglende sprogkundskaber skal i stedet afhjælpes via aktivering og almindelig sprogundervisning eller via det ordinære uddannelsessystem. Bestemmelserne om etableringsstøtte til revalidender skal afskaffes. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob skal kun tilkendes for 3 år af gangen, og at alle uanset alder skal være omfattet af pligten til løbende at vurdere behovet for et fleksjob. Lovgivningen skal præciseres, således at sprogkundskaber og kulturelle problemer aldrig i sig selv kan være tilstrækkeligt til at berettige til et fleksjob. Muligheden for at visitere selvstændige til et fleksjob i egen virksomhed skal afskaffes. Fleksjob skal kun kunne oppebæres i en tidsbegrænset periode på f.eks. 3 år, hvorefter den enkeltes arbejdsevne skal tages op til fornyet vurdering med henblik på at fastslå, om der fortsat er grundlag for at yde løntilskud for, at den pågældende kan forblive i beskæftigelse. Der skal indføres en tidsgrænse på 2 år for den periode, hvor en person kan modtage ledighedsydelse. Retten til fleksjob skal revurderes, når en fleksjobber har ekstraindkomst på over kr. i et bijob. Kravet på 12 måneders ansættelse på særlige vilkår på arbejdspladsen for at få ret til et fastholdelsesfleksjob skal ophæves. Ressourceforløb og Ressourceforløb skal kun kunne tilkendes for 3 år af gangen, og

9 Side 9 førtidspension alle uanset alder skal være omfattet af samme regler. Der skal iværksættes en landsdækkende revurdering af førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension for mere end 5 år siden med henblik på at vurdere mulighederne for, at den pågældende kan bringes tilbage til hel eller delvis selvforsørgelse. Der skal oprettes et antal uafhængige lægefaglige ekspertpaneler, f.eks. i hver beskæftigelsesregion, hvis godkendelse forudsættes, før kommunen kan tilkende førtidspension. I alle tilfælde, hvor den lægefaglige vurdering ikke er entydig, bør der ikke kunne tilkendes førtidspension. Muligheden for visitation til førtidspension på baggrund af en social indikation skal afskaffes. B. Beskæftigelsesindsatsen understøttes af klare økonomiske incitamenter Kontanthjælp Under 30-årige skal ikke have en økonomisk gevinst ved ikke at være i stand til at deltage i uddannelse. Aktivitetstillægget bør afvikles. Desuden bør satserne for under 30-årige som udgangspunkt basere sig på satserne for SU. Der skal maksimalt kunne udbetales 70 pct. af tidligere arbejdsindkomst i kontanthjælp. Der skal maksimalt kunne udbetales 90 pct. af højeste dagpenge for forsørgere og 70 pct. for ikke-forsørgere i samlet hjælp til modtagere af kontanthjælp. Det vil sige, at loftet bør inkludere både faste satser, boligstøtte og individuel støtte. Under 30-årige skal kunne visiteres som arbejdsmarkedsparate og ikke blot som i dag som hhv. uddannelsesparat og indsatsparat. Kontanthjælpssatserne skal én gang for alle fastsættes på et niveau, hvor de afspejler de lønninger, som det er muligt at opnå på arbejdsmarkedet. Refusionssatsen til kommunerne for udgifter til kontanthjælp (forsørgelse) til jobparate ledige skal være højere end i refusionen for aktivitetsparate. Konkret foreslås det at sætte refusionen for jobparate ledige op til 65 pct., mens den bør sættes ned til 35 pct. for aktivitetsparate. Den statslige refusion af kontanthjælpsudgifter til kommunerne reduceres med f.eks. 4 pct. Pengene ca. 100 mio. kr. bør anvendes til at præmiere de kommuner, som i løbet af et år har fået en større andel kontanthjælpsmodtagere i arbejde end landsgennemsnittet. Kommunerne bør efter 6 måneder på kontanthjælp have mulighed for at sætte satserne ned med op til 20 pct., hvis de vurderer, at den nuværende udbetaling af kontanthjælp forhindrer personen i at komme i arbejde. Det præciseres i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der mere end to gange afslår tilbud om arbejde, aktivering eller anden

10 Side 10 beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører kontanthjælpen. Kommunerne skal ikke have refusion i tilfælde, hvor konkrete rådighedshændelser ikke er afsluttet med en afgørelse, som indeholder fornøden dokumentation. Alle rådighedssager i en kommune bliver gennemgået, hvis der er fejl i mere end 20 pct. af sagerne. Omkostningerne skal betales af kommunen. Uddannelsesstedet skal underrette jobcentret om alle udeblivelser, så det er op til kommunen at vurdere, om der er tale om et lovligt forfald. Det gælder også sprogcentre. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal i offentligt udbud, og at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte et konkret kommunal måltal på f.eks. 30 pct. Alle kommunale aktiveringsprojekter, der er at betragte som erhvervsaktiviteter, inddrages under vejledningen om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal udarbejde og offentliggøre en årlig fraværsstatistik fra danskundervisningen på kommunalt niveau. Statistikken skal indgå i det it-baserede overvågningsværktøj Jobindsat.dk. Kommunernes kontakt i forhold til integrationskontrakten med nytilkomne indvandrere skal registreres, så kommunernes indsats kan sammenlignes på tværs i Jobindsats.dk. Sygemeldte Opgørelser i jobindsats.dk suppleres med en opgørelse over, hvor stor en besparelse den enkelte kommune kan opnå ved at sænke sygefraværet blandt ansatte. A-kasserne skal finansiere 10 pct. af sygedagpengeudgifterne for ledige. Den statslige refusion af sygedagpengeudgifter til kommunerne reduceres med 2 pct. Pengene bør anvendes til at præmiere de kommuner, som har et langvarigt (over otte uger) sygefravær blandt kommunens indbyggere, som er lavere end landsgennemsnittet, når der er taget højde for forskelle på kommunens indbyggersammensætning. Regionerne skal finansiere udgifterne til sygedagpenge, hvis sygedagpengesagen ikke kan afsluttes på grund af ventetid i sundhedssystemet. Der skal indføres en varighedsbegrænsning på jobafklaringsforløb på 1 år, gældende fra overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. Kontanthjælpsydelsen til personer i jobafklaringsforløb skal gøres afhængig af formue- og ægtefældeindtægt. Den enkelte sygemeldte skal ikke kunne takke nej til, at der bliver

11 Side 11 iværksat en tidlig indsats via fasttrack-ordningen. Ydelsen til fleksjobbere i et jobafklaringsforløb skal fremover ændres fra dagpenge til kontanthjælp. På den måde vil personer i støttet beskæftigelse/fleksjob ikke have mere favorable vilkår end personer, der kommer på jobafklaringsforløb fra et ordinært job, og som modtager kontanthjælpsydelse. Ressourceforløbsydelsen under et jobafklaringsforløb skal ophøre for en person i jobafklaringsforløb, der mere end 2 gange udebliver fra tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Revalidering Revalidender skal modtage individuel sats under revalidering dvs., en ydelse, der svarer til hidtidigt offentligt forsørgelsesgrundlag. Personer, der ikke tidligere har modtaget en offentlig ydelse, vil fortsat kunne revalideres, men ikke modtage revalideringsydelse. Under optræning eller uddannelse på en virksomhed vil revalidender dog fortsat kunne modtage praktik-, elev- eller lærlingeløn. Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb og førtidspension Tilskuddet til personer i fleksjob skal højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge, mens ledighedsydelsen bør være 70 pct. af højeste dagpenge. Det er den kommune, der træffer beslutningen om at visitere en person fleksjob, der skal afholde udgifterne til fleksjobbet, så længe pågældende er en del af fleksjobordningen. Dette skal også gælde, selv om fleksjobberen flytter fra kommunen. Refusionen for udgifter til fleksjob og ledighedsydelse skal nedsættes til hhv. 35 pct. og 0 pct. Fleksjobansatte skal optjene ret til ydelse under ferie efter de samme regler, som gælder for a-kassemedlemmer. Den særlige ydelse skal afskaffes. Muligheden for at modtage ledighedsydelse før et fleksjob skal afskaffes. Der skal gennemføres begrænsninger i udfasning af fleksydelse svarende til forslag om ændringer i efterlønsordningen. Satsen for ressourceforløb skal i alle tilfælde svare til den kontanthjælpssats, som pågældende ville have modtaget i en periode med kontanthjælp. Løntilskuddet i forbindelse med et ressourceforløb må ikke overstige ca. 105 kr. pr. time og dermed ikke være højere end de aftalte mindstelønninger. Ydelsen for enlige på førtidspension skal reduceres til 90 pct. af dagpengemaksimum, mens den for personer, der lever i et parforhold, bør være 75 pct. af dagpengemaksimum. Det er den kommune, der træffer beslutningen om at visitere en person førtidspension, der skal afholde udgifterne til førtidspensi-

12 Side 12 onen, så længe pågældende er en del af ordningen. Dette skal også gælde, selv om førtidspensionisten flytter fra kommunen. Den kommunale revision skal altid gennemgå halvdelen af nytilkendelser til førtidspension. Hvis der mangler nødvendig dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne, gennemgås de øvrige førtidspensionssager på kommunens regning. Hvis dokumentationen mangler, fratages den statslige refusion for en afgrænset periode på 3 år (svarende til på fleksjobområdet). Modregningsreglerne for nye førtidspensionister skal skærpes. Refusionen for førtidspension skal sættes ned til 0 pct. for at øge de økonomiske incitamenter for den enkelte kommune til at arbejde for at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne skal kunne optjene en gevinst ved at få førtidspensionister tilbage i ordinær beskæftigelse. Hvis der indføres et udviklingsforløb, kan forslaget omfatte præmiering for at få førtidspensionister tilbage i ordinær beskæftigelse hurtigere end påregnet. Det bør ikke være et krav, at fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår for førtidspensionister i skånejob sker i samarbejde med fagbevægelsen. Det bør alene være en individuel aftale. Finansieringen skal vendes om, så førtidspensionister betaler 2/3, og det offentlige 1/3 ved indbetaling til ATP og supplerende arbejdsmarkedspension. C. Beskæftigelsessystemet er serviceorienteret og bygger på virksomhedernes behov Kontanthjælp Den detaljerede underretning om brugen af virksomhedspraktik skal afskaffes. Beskæftigelsesministeren skal have mulighed for at fastsætte et krav til kommunerne om, at kommunen i beskæftigelsesplanen skal formulere, hvordan jobcentret vil yde sin service for indsatser rettet mod virksomhederne. Merbeskæftigelseskravet skal fremover administreres på baggrund af eindkomst-oplysninger, da det i dag er administrativt besværligt at vurdere, hvorvidt virksomheden opfylder beskæftigelseskravet. Sygemeldte Arbejdsgiverperioden skal afskaffes, og som minimum afskaffes for medarbejdere, der før ansættelsen på en virksomhed har modtaget hhv. kontanthjælp og vurderet ikke at være i stand til at varetage et arbejde, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse eller lignende i de første 12 måneder af ansættelsesperioden. Virksomheder skal kunne modtage sygedagpengerefusion, så længe ansættelsesforholdet består. Det omfatter situationer med tildeling af f.eks. førtidspension.

13 Side 13 Det skal præciseres i sygedagpengeloven, at arbejdsprøvning af en sygemeldt lønmodtager, der fortsat er i et ansættelsesforhold, som altovervejende hovedregel skal ske på den pågældendes arbejdsplads. Der skal under alle omstændigheder ske en orientering af virksomheden i de tilfælde, hvor arbejdsprøvning på virksomheden ikke er muligt. Det skal fremgå af sygedagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik, at når en kommune træffer beslutning om virksomhedspraktik, løntilskud, revalidering, fleksjob eller førtidspensionering af en sygemeldt medarbejder, er det at betragte som, at lønmodtageren selv siger op. Det skal være jobcentret i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, der skal forestå behandlingen af sygedagpengesagen. Der skal være større åbenhed om kommunens beslutninger for personer, der er ansat på virksomheder. Derfor foreslås, at kommunen i en række tilfælde informerer virksomhederne, herunder bl.a. når medarbejdere er i risiko for at miste sygedagpengeretten og retten til jobafklaringsforløb, når medarbejdere raskmelder sig til kommunen, når medarbejderen tildeles f.eks. revalidering. Kommunen skal ikke standse refusionen, før de har underrettet virksomheden. Ansøgningen om refusion for medarbejdere i jobafklaringsforløb skal digitaliseres, så virksomhederne kan anvende NemRefusion til ansøgning om refusion for medarbejdere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. I sygedagpengeloven og i lov om aktiv socialpolitik skal fastsættes mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor hurtigt en kommune skal udbetale refusion til en arbejdsgiver, efter at kommunen har modtaget anmodningen herom fra en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal have tilsendt en orientering om, at medarbejderen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb sideløbnede med, at kommunen har foretaget sin vurdering. Informationen kan sendes via NemRefusion. Det skal fremgå af en relevant vejledning til kommunerne, hvordan de på passende vis fyldestgørende kan informere virksomhederne om begrundelserne for, at en medarbejder ikke vurderes at opfylde betingelserne for at få forlænget sygedagpengeretten. Ansættelsesret og forskelsbehandlingsloven Henvisningen til forskelsbehandlingsloven i reglerne om virksomhedspraktik i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik skal udgå. Når ikke-arbejdsmarkedsparate går fra offentlig forsørgelse til at blive ansat i løntilskud eller fleksjob, skal det første ansættelsesforhold være tidsbegrænset. Arbejdsgiveren skal have ret til at deltage i opfølgningen i forbindelse med fleksjob. Arbejdsgiveren skal have mulighed for at stille krav om, at lønmodtageren deltager i opfølgningssamtaler.

14 Side 14 Arbejdsgiveren kan på et hvilket som helst tidspunkt kræve, at jobcentret indkalder til et møde med deltagelse af arbejdsgiveren, borgeren og jobcentret/kommunen med henblik på at drøfte fleksjobansættelsen og eventuelle behov for justeringer. Myndighederne skal have pligt til at give virksomhederne en fyldestgørende oplysning og vejledning om de mulige juridiske konsekvenser, særligt i relation til beskyttelsesreglerne om handicapforskelsbehandling, når der beskæftiges ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Myndighederne skal være erstatningsansvarlige for ukorrekt oplysning og vejledning. Lov om brug af helbredsoplysninger skal ophæves. Alternativt indføres i helbredsoplysningsloven en mulighed for, at virksomhederne kan spørge ind til medarbejderens helbred.