Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr."

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: Forvaltning: Socialforvaltningen Behandlet i Økonomiudvalget: Afdeling: Ældre- og Handicapafdelingen Vedtaget i Byrådet:

2 Indholdsfortegnelse 1 STATUS FOR MÅLSÆTNINGER OG KONKRETE INITIATIVER FOR BUDGET BILAG 1: BUDGET BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE POSTER 162 BILAG 2: NØGLETAL

3 1 Status for Førtidspension Området dækker over udgifter til personlige tillæg til personer, der modtager førtidspension samt udgifter til folkepension. Området er præget af en høj grad af lovregulering. Førtidspensionsreform Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar Førtidspensionsreformen betyder, at der fremover kun vil være én førtidspensionsydelse. Ydelsen er almindelig skattepligtig indtægt. Niveauet for førtidspensionen til enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til gift eller samlevende førtidspensionister udgør 85% af dagpengesatsen. Førtidspensionen reguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter. Særydelser til førtidspensionister er afskaffet, dvs. bistands- og plejetillæg, personligt tillæg, helbredstillæg og varmetillæg. Det er efter serviceloven muligt at yde handicapkompensation, hvis de skønnede merudgifter udgør mindst kr kr. årligt. Kompensation sker enten ved naturalydelser eller ved kompensation for væsentlige merudgifter. Mulighederne for pensionsopsparing er blevet forbedret for førtidspensionister. Indbetaling til ATP er obligatorisk for nye førtidspensionister. Indbetalingen udgør et fast beløb (pr kr. 372,00 om måneden), hvor pensionisten betaler 1/3 og staten betaler 2/3. Tillige har det siden været muligt for alle førtidspensionister frivilligt at indbetale til en supplerende arbejdsmarkedspension. Her dækker staten også 2/3 af udgiften til pensionsbidraget. Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Herved forstås evnen til at opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkrete arbejdsopgaver og dermed opnå indtægt til hel eller delvis forsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse. Fokus er hermed rettet mod borgernes ressourcer og en samlet vurdering af alle muligheder hos borgerne for en placering på arbejdsmarkedet. Ved at bruge arbejdsevnemetoden sikres det, at alle relevante oplysninger indhentes og at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren. For borgere der modtager sygedagpenge i Høje-Taastrup Kommune, betyder det, at der så tidligt i forløbet som muligt i samarbejde med borgeren foretages vurderinger af mulighederne for raskmelding og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der har i 2003 været en stigning i antallet af etablerede fleksjobordninger, som er et alternativ til pension for borgere, hvor der er tale om nedsat erhvervsevne. Samtidig er initiativer, der iværksættes for sygemeldte borgere i Høje-Taastrup Kommune udvidet i 2003 blandt andet med afklaringforløb på AOF daghøjskole samt udvidelse af samarbejdet med læger og virksomheder. Folkepension Der er i 2003 udbetalt en supplerende engangsydelse på op til kr. til borgere, der pr. 31. december 2002 var folkepensionister, og som tillige opfyldte betingelserne for at modtage helbredstillæg. Beløbet blev nedsat forholdsmæssigt, hvis pensionisten havde andre indtægter. Udgiften til den supplerende engangsydelse blev afholdt af staten. Helbredstillæg Der ydes helbredstillæg til folke- og førtidspensionister, der har en tillægsprocent mellem 1 og 100 samt en likvid formue på under kr (pr. 1. januar 2003). Helbredstillægget ydes efter faste regler til helbredsbetingede udgifter, som sygesikringen yder tilskud til. Det kan f.eks. være tandbehandling, medicin, specielle behandlinger hos fodterapeut, kiropraktor og psykolog. Personligt tillæg til øvrige formål kan kun ydes efter en individuel økonomisk vurdering. 158

4 Fra 1. januar 2003 er reglerne om helbredstillæg udvides til også at omfatte pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85% af egenandelen. Høje-Taastrup Kommune har indgået prisaftaler med leverandører af briller, fodbehandling og klinisk tandteknik, således at det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisterne kan dog frit vælge en anden leverandør, end de leverandører, som kommunen har indgået prisaftale med. Hvis pensionisten vælger en dyrere løsning udbetales/beregnes helbredstillægget alligevel, men merudgiften må pensionisten selv klare. Kommunen forhandler for øjeblikket en prisaftale vedrørende tandproteser. Indtil prisaftalen er en realitet beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på tandproteser. Lovændringen betyder, at der fremover ikke skal foretages individuelle økonomiske vurderinger ved ansøgning om de nævnte ydelser. Varmetillæg Reglerne om varmetillæg er ændret pr således, at varmetillæg beregnes på baggrund af 90% af varmeregningen for pensionister med kollektiv varmeforsyning. De resterende 10% af varmeudgiften, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, dækker et fast fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse i beregningsgrundlaget for varmetillæg. Lempeligere indtægtsregulering Der er i 2001 indført en lempeligere indtægtsregulering ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager pension. De nye regler indebærer, at der skal ske fradrag for 50% af ægtefællens eller samleverens indtægter op til kr. (pr. 1. januar 2002). Efterlevelsespension 1. juni 2002 blev reglerne om udbetaling af efterlevelsespension genindført. Efterlevelsespensionen udbetales til de pensionister, der har mistet sin ægtefælle eller samlever. Pengene udbetales i en periode svarende til tre måneder fra dagen efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at begge er pensionister. Reglerne om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension ved dødsfald afskaffes i de tilfælde, hvor der er ret til efterlevelsespension, og i de tilfælde, hvor der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som er arveberettiget efter afdøde. Pensionister, der er berettiget til efterlevelsespension kan ikke modtage efterlevelseshjælp. De ændrede regler blev indført med virkning fra Genoptagelse af pensionssager Højesteret afsagde den en dom, hvor en afgørelse fra Den sociale Ankestyrelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension blev ændret til mellemste førtidspension. En del pensionister har anmodet om genoptagelse af deres sag på baggrund af denne dom i både 2002 og Højesteretsdommen har endvidere betydet, at det er blevet lettere at få tilkendt en højere pension. Dette har medført en væsentlig merudgift på budgettet. Fiktiv indtægt Reglen om tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse af formue er ophævet 1. januar For dispositioner, der er foretaget efter denne dato, skal der ikke beregnes fiktiv indtægt. 555 Øvrige sociale formål Familieydelser og børnetilskud Området omfatter familieydelser og børnetilskud (børnecheck, almindeligt og forhøjet børnetilskud m.v.). Særlige sygesikringsydelser Området dækker befordringsgodtgørelse til læge m.v. samt begravelseshjælp. Udviklingen i udgiftsniveauet er stødt stigende, en tendens der kan forventes at fortsætte som følge af at der bliver flere og flere ældre. Området er lovbundet. 159

5 Støtte til frivillige sociale formål Efter retningslinier udarbejdet af Socialudvalget ydes der støtte til frivillige sociale formål efter Lov om Social Støtte Målsætninger og konkrete initiativer for Førtidspension Høje-Taastrup Kommune vil i 2004 fortsat have fokus rettet mod indsatsen overfor borgere der modtager sygedagpenge. Der foretages så tidligt som muligt i sygdomsforløbet en vurderinger af mulighederne for raskmelding og tilbagevenden til arbejdsmarkedet i samarbejde med borgeren. Muligheden for at etablere fleksjobordninger som alternativ til pension, undersøges og udtømmes hvor borgeren har en nedsat erhvervsevne. Der arbejdes fortsat med afklaringforløb på AOF daghøjskole samt udvidelse af samarbejdet med læger og virksomheder. 555 Øvrige sociale formål På området for familieydelser og børnetilskud er målsætningen for driften, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til og på det rette tidspunkt. I de kommende år vil der blive set nærmere på mulighederne for en yderligere effektivisering af administrationen af familieydelser og børnetilskud. 160

6 3 Budget Førtidspensioner Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Kontanthjælp Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Personlige tillæg m.v Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Hovedtotal Øvrige sociale formål Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Støtte til frivilligt socialt arbejde Særlige sygesikringsydelser Øvrige sociale formål Hovedtotal Budgettet rummer følgende poster: Personlig tillæg til folke- og førtidspensionister Støtte til frivilligt socialt arbejde Førtidspension med kommunal medfinansiering Sygesikringsydelser (begravelseshjælp mm.) Øvrige sociale formål (tilskud til frivillige organisationer) Anden gæld (finansforskydninger mellem stat og kommune vedr. folkepension, børnetilskud mm.) I bilag 1 er vist detaljerede budgetopstillinger. 161

7 Bilag 1: Budget bemærkninger til de enkelte poster Bevilling 554 Førtidspension Funktion Gruppering 1 niv R2002 B2003 B2004 BO2005 BO Kontanthjælp 10 Merudgifter for voksne med Efterlevelseshjælp (pgf Kontanthjælp Total Pleje og omsorg mv. 3 Generelle tilbud (pgf. 65) Pleje og omsorg mv. Total Personlige tillæg m.v 1 Refusion Supplement til pensionister Andre personlige tillæg Medicin, helbredstillæg Refusion af varmetillæg Varmetillæg med 75 pct Tandlægebehandling Fysioterapi, kiropraktor Medicin, personlige tillæg, Tandlægebehandling Fysioterapi, fodterapi Briller Tilbagebetaling Tilbagebetaling Personlige tillæg m.v Total Førtidspension med 50 pct. 1 Højeste og mellemste Refusion vedrørende højeste Almindelig og forhøjet Refusion Afregning med andre offentlige Førtidspension med 50 pct. Refusion Total Førtidspension med 35 pct. 1 Højeste og mellemste Refusion vedrørende højeste Almindelig og forhøjet Refusion vedrørende Førtidspension med 35 pct Refusion vedrørende Afregning med andre offentlige Førtidspension med pct.total Hovedtotal Personlige tillæg Personlige tillæg ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Staten refunderer udgifter til almindelige personlige tillæg samt tillæg til medicinudgifter med 50%. Udgifter til varmetillæg refunderes dog som hidtil med 75% Førtidspension Det samlede pensionsområde har pensionskategorierne: Højeste og mellemste førtidspension kan udbetales til personer mellem år, når visse betingelser er opfyldt. Almindelig og forhøjet førtidspension kan udbetales til personer mellem år, når visse betingelser er opfyldt. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer i alderen fra 60 til 67 år med anden erhvervsindtægt. Indtil 1. januar 1992 ydede staten 100% refusion på alle former for pension. Det vil sige til folkepension, til forskellige former for førtidspension og til delpension. 162

8 Siden 1. januar 1992 har staten kun ydet 50% refusion af alle nytilkendte førtidspensioner til personer under 60 år. Til personer over 60 år ydede staten fortsat 100% refusion. Men fra 1. juli 1997 blev reglerne ændret, så staten ydede 50% refusion af alle nytilkendte førtidspensioner til personer under 67 år. Fra 1. januar 1999 yder staten 35% tilskud til alle nytilkendte førtidspensioner. Tilkendelsesretten til almindelige og forhøjede førtidspensioner har siden 1992 ligget hos kommunerne. Tilkendelse af mellemste og højeste førtidspension har hidtil ligget i amtsregi, medmindre kommunerne har søgt om udlægning af kompetencen. Men fra 1. juli 1998 skete der den væsentlige ændring, at tilkendelseskompetencen for alle pensionsarter udlægges til primærkommunerne. De kommunale udgifter til førtidspensioner er steget voldsomt de seneste år fordi nytilkendte pensioner medfinansieres af kommunerne, medens afgangene fortrinsvis består af 100% statsfinansierede førtidspensioner. 163

9 Bilag 2: Nøgletal Udgifter til personlige tillæg og førtidspension BUDGET 2003 HTK Saml. Gruppen Amt Hele landet 5.67 grp. 02 Medicin, helbredstillæg grp. 03 Varmetillæg med 75 pct. refusion grp. 04 Tandlægebeh., helbredstillæg grp. 05 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktorog psykologbehandling, helbredstillæg grp. 06 Medicin, personlige tillæg grp. 07 Tandlægebeh., personlige tillæg grp. 08 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktorog psykologbehandling, personlige tillæg grp. 09 Briller, personlige tillæg grp. 10 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg grp. 11 Andre personlige tillæg I alt grp Grp. 93 og 94 + uautoriserede grupperinger Refusion og berigtigelser Personlige tillæg mv. i alt kr. pr. pensionist Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Personlige tillæg budget 2003, tabel 860. Af tabellen fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune budgetlægger med højere udgifter til personlige tillæg end amtet og landet. Årsagen til dette er et højere serviceniveau i Høje-Taastrup Kommune. I nedenstående tabel er vist fordelingen på pensionskategorier af de førtidspensionister. HTK Saml. Amt Hele FOLKE- OG FØRTIDSPENSIONISTER JAN. Gruppen landet 2003 Andel pensionister 14,1 16,6 17,0 18,0 (i pct. af hele befolkningen) Pensionisternes fordeling på pensionstype: Folkepension 66,2 74,0 75,0 72,5 Førtidspension, højeste 7,5 7,4 5,9 6,8 Førtidspension, mellemste 13,9 10,7 10,4 12,4 Førtidspension, forhøjet almindelig 10,2 6,4 7,2 7,0 Førtidspension, almindelig 0,6 0,5 0,4 0,5 Førtidspension, i alt 32,2 25,0 23,9 26,7 Modt. af invaliditetsydelse 1,6 1,0 1,1 0,8 I alt 100,00 100,00 100,00 100,00 Kilde: ECO-nøgletal, Ældre, Folke- og førtidspensionister jan. 2003, tabel 721. Det fremgår, at Høje-Taastrup Kommune har en højere andel af befolkning på førtidspension, hvilket skyldes at Høje-Taastrup har en yngre befolkning end sammenligningsgruppen. 164

10 BUDGET 2003 HTK Smnl. Amt. Hele UDGIFTER TIL FØRTIDSPENSION (PR ÅRIG) gruppen landet 5.68 Førtidspensioner kr årig 50% Førtidspensioner kr årig 35% Førtidspension I alt Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Førtidspensionister budget 2003, tabel 870. Tabellen viser de årlige udgifter til førtidspension i forhold til antallet af årige i kommunen. Heraf fremgår det at udgifterne i Høje-Taastrup Kommune ligger under vores sammenligningsgruppe samt hele landet (jf. ovenstående), men over amtsgennemsnittet Årsagen skyldes en anden befolkningssammensætning i Høje-Taastrup Kommune. Antallet af personer, der modtager sociale pensioner okt-02 jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 sep-03 Folkepen Førtidspen i alt M/h Førtidspen A/f Førtidspension Pensionister i alt Kilde: Ældre- og Handicapsafdelingen HTK Antallet af samtlige pensionister er steget med 13,2% i perioden Stigningen ligger på Folkepensionsområdet, hvorimod der er sket et fald på 50 borgere på førtidspensionsområdet. 165