Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript

1 Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Middelfart 23,0 0,1-0,3 Region Syddanmark (kommunalt gns.) 24,9 0,7 0,6 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Nordfyns 21,6 0,5-0,2 Assens 24,0-2,0 0,1 Kolding 26,6 0,5 0,6 Fredericia 22,3 1,8 0,3 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I MIDDELFART KOMMUNE I Middelfart kan der spares op til 29,3 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hove d- konto. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,52 procentpoint Årlige lønomkostninger for 63 skolelærere Årlige lønomkostninger for 80 social- og sundhedsassistenter

2 BESPARELSESPOTENTIALET I MIDDELFART Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 50,9 73,9 8,3 1,2 Trafik og infrastruktur 33,7 80,2 32,5 4,9 Undervisning og kultur 31,6 35,1 8,6 1,3 Sundhed 29,0 27,8 0,0 0,0 Sociale opgaver 18,8 34,6 120,7 18,1 Administration 19,0 29,8 25,1 3,8 Total 23,0 39,1 195,1 29,3 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 3,8 1,2 4,9 Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 36 mio. kr. 18,1 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 1,3 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 70 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. 250 mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 37 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. 761 mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. 232 mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.

3 Varde Kommune vinder selv sit eget udbud og sparer 4,2 mio. kr. Varde Kommune vandt i februar 2014 en opgave på 20 mio. kr. på vej- og parkområdet, efter at opgaven havde været konkurrenceudsat. Kommunen valgte at udbyde opgaven som en totalentreprise, hvor alt fra vedligeholdelse af veje, legepladser og parker til rengøring af offentlige toiletter og rastepladser i to af kommunens tre distrikter var inkluderet i udbuddet. Udover kommunens egen driftsafdeling bød fire private virksomheder på opgaven. Det bedste bud kom dog fra kommunen selv, som derfor endte med at vinde den seksårige kontrakt. Resultatet blev en besparelse på 4,2 mio. kr. over seks år, hvilket svarer til en årlig effektiviseringsgevinst på tre pct. Eksemplet illustrerer fordelen ved konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune kan påvise, at den er bedre og billigere end det, markedet kan tilbyde, så kan de vinde et udbud på lige vilkår. Udbuddet understreger desuden, at kommuner, der arbejder hårdt på at effektivisere deres egen drift, har en reel chance i konkurrencen med det private marked. Sund kappestrid om de offentlige opgaver har med andre ord en væsentlig betydning for effektiviteten af den offentlige service. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften. Nu har vi bevist, at vi i direkte konkurrence med private aktører er fuldt ud konkurrencedygtige. Det er meget tilfredsstillende, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune

4 Partnerskab giver gevinst på sygedagpenge i Assens Kommune Et offentlig-privat samarbejde på sygedagpengeområdet har betydet store gevinster i Assens Kommune samtidig med, at sygemeldte borgere er blevet hurtigere raske. Det viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI s evaluering af kommunens partnerskab med Falck Jobservice. Samarbejdet har været båret af en partnerskabstankegang, hvor både kommunen og Falck har haft en tilskyndelse til at reducere udgifterne til sygedagpenge i kommunerne ved at nedbringe varigheden af sygedagpengesager. De centrale indsatser i partnerskabsmodellen har blandt andet været tilførsel af medarbejderressourcer, implementering af nye redskaber til dokumentation og opfølgning, udvikling af aktive tilbud og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. Finansieringen af indsatsen har fungeret således, at Falck investerede et beløb henover samarbejdsperioden og kun modtog løn for deres indsats, såfremt kommunen opnåede besparelser på de langvarige sygedagpengesager en såkaldt no cure, no pay -model. Besparelsen blev således delt mellem kommunen og Falck, mens Falck bar den primære risiko i tilfælde af, at kommunen ikke opnåede besparelser. Helt konkret betød partnerskabet med Falck Jobservice, at varigheden af et gennemsnitligt sygedagpengeforløb blev forkortet fra 29,6 uger i 2009 til 26,6 uger i Derudover er antallet af langtidssygemeldte borgere reduceret fra 95 i 2008 til 67 i SFI s evaluering viser endvidere, at varigheden af sygedagpengeforløbene i Assens Kommune er reduceret signifikant i forhold til sammenlignelige kommuner. Samarbejdet har både forbedret vores service over for syge borgere og samtidig skabt store økonomiske besparelser, der svarer til eksempelvis 225 børnehavepladser om året Formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Lone Akselsen, Assens Kommune Samarbejdet betød en markant afkortning af sygeperioden, en reduktion i antallet af langtidssygemeldte på 37 pct. samt en reduceret udgift på 19,2 mio. kr. årligt. De Assens-borgere, der årligt modtager sygedagpenge, får i dag en hurtigere og bedre indsats end tidligere.

5 Plejecentre får ny velfærdsteknologi i Fredericia Kommune Tidligere skulle personalet på Fredericia Kommunes plejecentre dokumentere borgernes aktiviteter, begivenheder, genoptræningsprogram, medicindosering, bestillinger osv. på en central computer. Denne information har man nu rykket ud til beboerne på plejecentrene, som sammen med personalet har adgang til information om borgerne og deres bestillinger via touch screens, som hænger hos den enkelte borger på plejecentrene. Skærmene giver således borgerne mulighed for selv at bestille varer og kontakte personalet og pårørende. Udviklingen af denne platform er resultatet af et pilotprojekt i et samarbejde mellem Fredericia Kommune og Sekoia ApS. Kommunen har sammen med plejepersonalet, de berørte og Sekoia ApS afklaret, hvilke behov og ønsker de forskellige parter havde. Sekoia ApS har desuden været ude på plejecentrene for at observere, hvorledes teknologien kunne lette arbejdet for plejepersonalet samt være til glæde borgerne. sundhedspersonalet at finde hjælp og tilkalde assistance, idet man kan se, hvor ens kollegaer befinder sig på plejecentret. Platformens succes har betydet, at Fredericia Kommune efterfølgende har lavet et udbud, som efterspørger teknologien og udrulningen af denne på de fleste af kommunens plejecentre. Sekoia ApS vandt udbuddet og skal i efteråret 2014 stå for implementeringen af den nye velfærdsteknologi i kommunens plejecentre. Platformens succes har betydet, at Fredericia Kommune efterfølgende har lavet et udbud, som efterspørger teknologien og udrulningen af denne på de fleste af kommunens plejecentre. Den nye platform har betydet mindre tid på kontoret og mere tid hos borgerne. Derudover har man ved systemet formået at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser. Det har betydet et større overskud til bl.a. forebyggende arbejde både i forhold til social- og sundhedshjælperen og borgerne. Platformen gør det ligeledes lettere for

6 Struer Kommune udbyder hjemmeplejen uden priskonkurrence I april 2014 udbød Struer Kommune personlig pleje og praktisk hjælp inden for hjemmeplejen i ét samlet udbud. Resultatet blev, at de knap 700 borgere, som modtager hjemmehjælp, per 1. oktober har mulighed for at vælge imellem Tom s Pleje Team ApS, Privathjælpen og kommunen selv. De to private virksomheder skal være leverandører de næste fire år - med mulighed for forlængelse yderligere to år. Beslutningen om udbuddet sker efter, at man i kommunen var blevet opmærksom på, at man betaler meget høje frit valgs priser sammenlignet med andre kommuner og kommunens egen afregningspris. Kommunen har således med udbuddet ville sikre, at deres pris svarer til markedsprisen. Udbuddet fungerede som et omvendt udbud. Kommunen havde internt beregnet deres afregningspris og fikseret denne. Virksomhederne har derfor skulle matche denne pris således, at konkurrencen har foregået på kvalitet i opgaveløsningen, samarbejde og udvikling. Som politisk ansvarlig for området kan jeg med tilfredshed konstatere, at Struer Kommunes ønske om at nedbringe timeprisen for afregning af hjemmehjælp til private leverandører med dette udbud nu er lykkedes, således betalingen fremover kommer til at ligge på samme niveau som i de omkringliggende kommuner. Endvidere glæder det mig, at vi i Struer Kommune fortsat har sikret borgernes frie valg i forhold til hjemmehjælp, idet der fremover vil være valgmulighed mellem to private og den kommunale leverandør Før selve udbuddet tilvejebragte man det frie valg via godkendelsesmodellen. Hermed skulle virksomhederne leve op til nogle krav, som kommunen satte for at kunne blive leverandør. Under denne model var der et stort administrationsarbejde for kommunen. Med udbuddet har kommunen fået sat kvalitet i højsædet og samtidig fået en bedre pris på ydelserne. Formand for Socialudvalget Lene Houe, Struer Kommune Kommunen vurderer, at de ved udbuddet kommer til at spare 1,7 mio. kr. årligt.