Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Onsdag d. 18. februar 2015 kl

Transkript

1 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Onsdag d. 18. februar 2015 kl Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone Sewerin, Jens Paaske, Gustav, Miki Kalfner Afbud fra: Gustav, Bettina Thorndal Sørensen Ad. 1 Valg af ordstyrer og referent Ordstyrer: Pia Sandager Referent: Nina Alleslev Ad. 2 Godkendelse af referat Referatet blev godkendt og underskrevet. Ad 3. Besøg af faglærerne fra musik og engelsk Skolebestyrelsen havde besøg af faglærerne fra musik og engelsk. Bushra Ramzan, Jonas Alstrøm underviser til dagligt i engelsk, og Lars Henriksen og Jonas Alstrøm underviser i musik. Bushra er linjefagsuddannet i engelsk og har og 5. klasse. For Bushra handler det først og fremmest om at skabe tillid til læringsrummet Bushra bruger leg og rim, remser og walk and talk i sin undervisning. Hun mener, at eleverne lærer ved at bevæge sig. Hun læser historie op for eleverne, og eleverne laver præsentationer af sig selv og arbejder med tal og farver. I 5. kl. bruger Bushra lærerbogssystemet Easy street, og der kommer mere fokus på det skriftlige på dette klassetrin. 5. kl har skrevet om Australien og om deres idol. Det er stadigvæk vigtigt med trygheden i læringsrummet. Jonas fortalte om engelsk i 9. kl. Han bruger primært lærebøgerne og supplerende materialer. Indholdet i engelskundervisningen kommer mere i fokus jo bedre elevernes ordforråd bliver. Thomas spurgte, hvad slutniveauet bliver nu, når eleverne har fået flere engelsk timer og starter tidligere? Jonas fortalte, at eleverne har lettere ved at blive gode. De er langt fremme.

2 Bushra fortalte at jo tidligere eleverne begynder at have fremmedsprog, jo mere fortrolige bliver de med sproget. De små klasser prøver sig mere frem. Eleverne læser teksterne og skal forstå indholdet, men man oversætte ikke længere. Jonas fortalte, at eleverne skyper og lærer meget via de sociale medier. Men det er en faglig udfordring at få alle med. De store elever har afleveret fire store opgaver og træner til skriftlig afgangsprøve. Bushra fortalte, at der er store niveauforskelle i klasserne. Nogle elever tør ikke åbne munden og andre taler flydende engelsk. Det er godt, at eleverne starter tidligt for genertheden er nemmere at arbejde med, når de er små. Jonas fortalte, at eleverne fremlægger for hinanden i grupper. Ex. Deres skriftlige opgaver. Der er grammatikopgaver, men fokusset på grammatikken kommer først i starten af udskolingen. Eleverne skal kunne ordklasser, tid, pronominer etc. Signe spurgte, hvordan lærerne har tænkt bevægelse ind i undervisningen? Bushra sagde, at i indskolingen er bevægelse tænkt ind, da undervisningen tit består af leg. Det er nemt i indskolingen. I 5. klasse bruger B sæt skolen i bevægelse aktiviteter. Jonas synes det er en stor udfordring i udskolingen, så det giver mening, når man har begrænset tid. Lærerne videndeler om materialer, bevægelse etc. Den understøttende undervisning bliver planlagt sammen med pædagogerne. Jonas kom med et eksempel om et forløb om fordomme, som han havde haft sammen med Jimmi, som er skolepædagog i udskolingen. Bushra og Jonas fortalte, at flexonsdagene giver rigtig god mening, da man kan planlægge undervisningen på en anderledes måde og fordybe sig. Når man har 45 minutters lektion bruger man tit meget tid, inden man kommer i gang, og det er svært at komme i dybden med noget. Jens foreslog at vi undersøger samarbejdet med Gefion og engelsk undervisningen. I de bogsystemer, som vi har på skolen, er der tænkt over progressionen i engelsk faget. De nye læringsmål er pejlemærker for undervisningen.

3 Der er overlevering mellem faglærerne en gang om året. Signe spurgte til holddeling. Vi har ikke praktiseret det i år, da det ikke har kunnet lade sig gøre rent skemamæssigt. Vi diskuterede budget og materialer til engelsk, som skal på næste fagudvalgsmøde. Lars Henriksen fortalte om musik i 1. og 2. klasse Der musik to timer om ugen i de mindre klasser. Lars synger og laver bevægelseslege med eleverne. Det er et grudlæggende princip i musik, da der er meget, som eleverne ikke kan håndtere endnu. Eleverne er for det meste i musiklokalet i musiktimerne, men der er meget opdragelse i musiktimerne i de små klasser. Vi har et dejligt stort musiklokale, hvor der bygges videre på kompetencerne. Jo større eleverne bliver laves der samspil. Det alle har drømt om, lige siden de begyndte i skole. Forudsætningerne for musikundervisningen er blevet dårligere, da der er færre elever, der går til musikundervisning i deres fritid. Lars bruger en måned på at lave et samspilsnummer, hvor eleverne prøver de forskellige instrumenter. Der er mange der gerne vil synge. Lars laver små koncerter for de andre elever. Musik var et fag, der før blev brugt meget i forbindelse med teater. Det gør vi ikke så meget mere. Det er benhårdt at undervise i musik. Til næste skoleår ser vi på, om man kan lægge musikundervisningen sammen med et andet fag, så eleverne har en halv time af hvert fag. Der er læringsmål i musik, som kan være svære at nå pga tiden. Jonas fortalte, at man godt kan lave mange forskellige former for undervisning, men det er en udfordring at opfylde alle kravene. Lars bygger sim undervisning op, så eleverne får rørt forskellige instrumenter. Jens fortalte, at på Dronen laver de meget musik, så man kunne evt. samarbejde med dem om musikundervisningen. Vi skal holde fast i, at det er et fag, som vi skal udbyde og vi skal leve op til fælles mål.

4 Vi kan måske samarbejde med Kbh s musikskole. Men der er ikke så stor en fleksibilitet, da det er et lille fag. Signe spørger, om det gavner at have en hel onsdag til musik? I det små klasser er det lang tid, så Lars splitter det op, så han har en halv onsdag. Jonas har lavet et rap forløb med 4. kl. Kim fortalte, at musik er et underprioriteret fag, som der er blevet skåret meget i de seneste par år. Men vi skal se på, hvordan vi får gejst ind i faget igen. Pia foreslog et samarbejde med evt. sprogfagene, så musikken bliver tænkt ind på en anden måde. Så det kan hænges på noget andet, og det bliver spredt lidt mere ud. Miki fortalte om dengang skolen havde skolekoncerter. Man kunne evt. bruge en temauge, hvor man havde musik en hel uge. Vi kunne slutte af med en forestilling. Jens spurgte, hvad det krævede at skulle have et skolekor? Det er muligt, men der skal være en musiklærer, der brænder for det, og vi har ingen musiklærere, som lige nu brænder for det, Ad 4. Meddelelser fra eleverne Der var ingen elever til stede. Ad.5. Meddelelser fra de ansatte, skoleledelsen og formanden Ansatte: Mange er ærgerlige over at vores studietur er blevet rykket til efteråret. Lærerne og KL har lavet et forslag til overenskomst, som nu skal til afstemning. Skoleledelsen: Vi har valgt at flytte vores studietur til september, da skolerne i Edinburgh har påskeferie i uge 16, hvor vi ellers havde tænkt os at tage af sted. For at få lidt luft har Rebecca Ilsøe i samarbejde med ledelsen valgt at gå ned i tid indtil sommerferien. Det betyder at Rebecca varetager sin undervisning i 2.u, men ikke har sine idrætstimer, som så varetages af Emil Andresen, som er bachelor i idræt og en af vores faste vikarer.

5 Vi har haft besøg fra Glostrup kommune og om vores organisering. Nina og Kim har holdt oplæg for andre skoler om vores onsdage og organisering. Formanden: Ulla-Britt Sabroe, der er skolekonsulent i Indre By/Østerbro, har kontaktet Signe for at høre, om hun kan være med til et møde/en workshop om fremtidens folkeskole mandag d. 23. februar kl til kl Desværre ligger det i Sigens arbejdstid, så hun har ikke mulighed for at deltage. Ad. 6. Budget 2015 Punktet er udsat til næste SB møde. Ad. 7. Datoerne for dialogforum mellem skolebestyrelser og BUU samt lokalt dialogmøde i området i 2015 a. 27. april kl (for hele kommunen). b. BUU dialogmødet den 27. april forlænges med det lokale dialogmøde således, at det lokale møde bliver den 27. april kl c. 27. oktober kl (hele kommunen). Ad. 8. Dagsorden til kontaktforældre torsdag den 19. marts kl. 17 til a. Foreløbige punkter: i. Kontaktforældrepjece ii. Kommunikation mellem skole og hjem iii. Skole-hjemsamarbejde, Intra, forældremøder iv. Vores ideer til, hvordan vi kan bruge jer. v. Respons og feedback på punktet. Ad. 9. Principper for holddannelse Punktet udskydes til næste gang. Ad. 10. EVT. Ad. 11. Konkrete sager