BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 20 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 29 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 1.1 Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Søs Greve Nielsen og Birthe Staael Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 4. juni 2019 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver, at Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves, og at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser der er fastsat efter 3a efterleves. Faglig og pædagogisk tilsyn skal således tilse og sikre: At de kommunale daginstitutioner herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse med dagtilbudsloven samt de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Kommunalbestyrelsen har fastsat. At den ydelse daginstitutionerne leverer til forældre og børn herunder børn med særlige behov, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Daginstitutionernes muligheder for at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektiver. At de overordnede målsætninger i de seks pædagogiske læreplaner opfyldes. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved faglig og pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der føres faglig og pædagogisk anmeldt tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der bl.a. på baggrund af tilsynene en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Politisk tilsyn: Børneudvalget inviterer til dialogmøder med de lokale forældrebestyrelser minimum én gang i hver byrådsperiode. Derudover inviteres alle forældrebestyrelser til temamøder minimum én gang årligt, hvor relevante emner drøftes og/eller kvalificeres. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Seksuel sundhed Hygiejne Solbeskyttelse Alkohol Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Børneinddragelse Arbejdet med elementer fra Fra vision til virkelighed (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Arbejdet med tiltag på baggrund af kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Implementering af ny viden fra uddannelse af pædagoger i diplommodulet i Leg, kreativitet og læring Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med arbejdet med sprog og motorik Der udarbejdes fokuspunkter på det enkelte barn med afsæt i sprogvurderings- og motorikvurderingsresultaterne i Rambøll Hjernen&Hjertet. Fokuspunkterne er opbygget som en SMTTE model. Ledelsen vurderer, at dette fortsat er et udviklingspunkt. Der er et ønske om en endnu højere kvalitet i handleplanerne. Tale-høre konsulenter og fysioterapeuten inddrages ved behov. Arbejdet med samarbejde om børnene herunder ledelsesfeedback herpå I forbindelse med kortlægningen T2 i Program for læringsledelse blev det besluttet, at børnehuset skulle arbejde med samarbejdet om børnene. I forbindelse hermed er medarbejderperspektiver på samarbejdet om børnene blevet indsamlet. Der er en oplevelse af, at dette har bidraget til en høj grad af ejerskab hos de pædagogiske medarbejdere. Der er på baggrund heraf bl.a. blevet afsat mere tid til at drøfte børn på p-møder. Formatet herfor bliver løbende videreudviklet. Der er desuden blevet en højere grad af skriftlig information om børnene mellem de pædagogiske medarbejdere. I forbindelse hermed er det centralt at have GDPR for øje. Den skriftlige information sikrer, at alle pædagogiske medarbejdere møder børnene i forhold til deres behov og på samme måde. Der er desuden blevet arbejdet med strukturen i huset med afsæt i en strukturtavle. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Vores sociale profil er, at vi hovedsageligt modtager børn fra arbejderklassen og mellemklassen. Der er enkelte børn der kræver ekstra opmærksomhed i form af fysioterapi og sprogudvikling. Vi har et godt forældresamarbejde. Vi har 12 børn i vuggestuen og 28 børn i dagplejen. Vi har i vuggestuen "bufferpladser" til børn der endnu ikke har fået en plads tildelt enten i vuggestuen eller dagplejen. Børnegruppen i vuggestuen er aldersmæssigt jævnt fordelt. I dagplejen er der ligeledes en jævn fordeling. Der er tre uddannede pædagoger i vuggestuen, 1 PA-assistent og 1 Gæsteplejer medhjælper og 1 PA-elev. Alle kvinder Der er 7 kvindelige dagplejere ansat. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Vi har 58 Børnehavebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig sprædning med 25 børn i den ældste gruppe, 16 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 22 i den yngste gruppe. Der er enkelte børn vi har sproglig støtte til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 11 pædagoger og 1 studerende. Alderspredningen er fra 23 år til 67, heri blandt en mandlig pædagog. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at ville arbejde med. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: 0-2 år institution: Vores sociale profil er, at vi hovedsageligt modtager børn fra arbejderklassen og mellemklassen. Der er enkelte børn der kræver ekstra opmærksomhed i form af fysioterapi og sprogudvikling. Vi har et godt forældresamarbejde. Vi har 13 børn i vuggestuen. Der er to uddannede pædagoger i vuggestuen, 1 PA-assistent og 1 medhjælper og 1 pædagogstuderende. Alle kvinder. 3-6 år institution: Vi har 58 Børnehavebørn. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældre samarbejde. Vi arbejder aldersopdelt og der er en rimelig spredning med 24 børn i den ældste gruppe, 16 i den mellemste og der vil ved årets udgang være 22 i den yngste gruppe. Der er enkelte børn vi har sproglig støtte til og enkelte der er særlig fokus på omkring motorik. Medarbejdergruppen består af 8 pædagoger og 3 medhjælpere. Aldersspredningen er fra 20 år til 65, heri blandt en mandlig pædagog samt en mandig pædagogmedhjælper. Medarbejdergruppen er stærke fagligt og arbejder konsekvent med de redskaber og pædagogiske metoder vi har valgt at ville arbejde med. Beskrivelsen af børnegruppen under den aktuelle pædagogiske læreplan vil blive redigeret i forbindelse med udarbejdelsen af den nye pædagogiske læreplan. Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: Grundet barsler, langtidssygmeldinger, konstituering af leder, er der blevet brugt ekstra personale ressourcer i 2018/19. Pr , ser medarbejdergruppen i børnehaven således ud: 8 pædagoger og 1 medhjælper. 5

6 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vuggestuen er en gruppe. Børnehavebørnene er opdelt efter alder. De er sammen med deres gruppe når der er planlagte pædagogiske læringsforløb og når vi spiser. Vi forsøger så ofte vi kan at opdele aldersgrupperne i mindre grupper. Samtidig blander vi også grupperne ved ture ud af huset, leg i hallen, temaer mm. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vores overvejelser bag denne opdeling er: Vi kan planlægge vores pædagogiske læringsforløb målrettet til de bestemte aldersgrupper. Pædagogerne kan følge deres primærbørn fra overgangen fra vuggestuen, til overgangen til SFO. Det giver en tryghed og mulighed for bedre kendskab og omsorg for det enkelte barn. Forældrene ved hvem de har som primærpædagog de tre år barnet går i børnehave. Forældrene får derigennem et godt kendskab til de øvrige børn og forældre i gruppen, som de skal følges med i skolen. Befinder et barn sig udviklingsmæssigt over eller under sit alderstrin, mødes barnet der, hvor det er udviklingsmæssigt. De forskellige aldersopdele grupper laver løbende ting på tværs. I forbindelse med ledelsesskiftet i børnehuset er der i højere grad blevet arbejdet i aldersblandede grupper end tidligere. De pædagogiske medarbejdere har fået øje for værdien af denne opdeling af børnegruppen. Dette kan medvirke til en drøftelse af den fremtidige opdeling af børnegruppen. Selvevalueringen af den pædagogiske praksis, i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan, peger på et behov for en strukturændring for at opnå en helhed i børnehuset samt et behov for et større fokus på børneperspektiver. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Skoleudsættelsen er grundet at barnet tilbydes et special tilbud. I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der i efteråret dialogprofilen På vej mod skole på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på det enkelte barns udviklingspunkt(er) forud for skolestart. I forbindelse med en skoleudsættelse er der et tæt samarbejde mellem forældre, skolen, dagtilbuddet og PPS ved behov. Der udarbejdes en handleplan. Forældrene inddrages heri. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 4 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 11 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I er der 71% pædagoger og 29% medhjælpere. opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 2 Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige 1 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 2 Andre relevante ressourcepersoner 1 Den anden relevante ressourceperson er motorikansvarlig. Der er desuden to teamkoordinatorer og en forandringsagent. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og understøtter relevante tiltag. Ledelsen varetager opgaven der, hvor der ikke er angivet ressourcepersoner med støtte, vejledning og sparring fra PPS og Unge- og Familie afdelingen. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 I er der en leder og en souschef. Lederen har indtil nu gennemført fire moduler af en lederuddannelse på diplomniveau og souschefen har indtil nu gennemført to moduler af en lederuddannelse på diplomniveau. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Dagtilbuds konference - den styrkede pædagogiske læreplan(ledelsen). Vikar dækning ift. diplom uddannelsen. Kompetence klip BBD. Oplæg ved Maybritt Drugli. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 3,0 Der bliver i forbindelse med Program for læringsledelse desuden arbejdet med kompetencepakken Betydningen af kvalitet i dagtilbud. Dette kombineres med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. De medarbejdere der ikke er uddannet pædagoger og dermed ikke kommer på diplommodulet i Leg, kreativitet og læring kommer i stedet til at arbejde med kompetencepakken Børns leg og eksperimenterende virksomhed. Børnehuset er i forbindelse med implementeringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan ved at selvevaluere den pædagogiske praksis. Selvevalueringen peger indtil videre på, at der skal arbejdes med strukturen i børnehuset og børneperspektiver. Der er i forbindelse hermed allerede igangsat diverse tiltag. Der arbejdes bl.a. med strukturen i forhold til hverdagsrutinerne. I samarbejde med en medarbejder fra PPS bliver de pædagogiske medarbejderes møde med børnene filmet og på baggrund heraf gives der feedback via to stjerner og et ønske. I forbindelse med børnehusets opbygning af en feedbackkultur, kan der med fordel benyttes aktionslæring i forhold til tiltag i den daglige pædagogiske praksis og i forbindelse med arbejdet med kompetencepakker. Der kan desuden tages udgangspunkt i Thomas Nordahls pointer omkring kollektiv forventning om mestring. Feedback er derudover et fast punkt på teammøder og p-møder, hvor der bl.a. fortælles feedbackhistorier. Der er indtil nu en pædagog der har gennemført diplommodulet i Leg, kreativitet og læring. Ledelsen mærker en ændret tankegang og praksis herunder en højere grad af fokus på leg. De observerer, at dette "smitter" til kollegaer. Pga. ledelsesskifte mv. er der en oplevelse af, at udbyttet af kurser og uddannelse ikke er brugt, i den grad det kunne Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 9

10 Uddyb eventuelt dit svar: De opsigelser vi har haft er, grundet efterløn og nye udfordringer. Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever et højt sygefravær, vi har været ramt af tre langtidssygemeldinger, men de to er tilbage på fuld tid og den 3. er ved at blive udredt. Børnehuset kan med fordel fortsat have fokus på værdien af rutinesituationer i perioder, hvor der er meget sygefravær Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der er et velfungerende samarbejde der bygger på åbenhed og tillid. Der er en klar opfattelse af medarbejdernes accept og anerkendelse ift. Birthes konstituering i forbindelse med Pias opsigelse. Ligeledes opleves det, at ny leder er fuld ud accepteret og er med til at understøtte den gode stemning samt udviklingen i Andedammen Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Generelt ser vi en kompetent personale gruppe, der samarbejder godt og har fokus på kerneopgaven. Dog er vi opmærksomme på at der i enkle grupper skal fokus på det tætte samarbejde ift. faglighed og trivsel. I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der, som tidligere nævnt, med samarbejdet omkring børnene herunder 10

11 orientering om og drøftelse af børn med afsæt i data Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Som leder føler jeg mig rigtigt godt tilpas i mit arbejde og er blevet taget godt i mod blandt alle medarbejdere samt af forvaltning. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi er et nyt velfungerende ledelsesteam der er i opstartsfasen ift. kendskab til hinanden samt opgave fordeling. Ledelsen vurderer, at der er grobund for et godt samarbejde, hvilket også fornemmes. Ledelsen er sammen ved at udvikle formen herfor. Der er et ønske om, at udøve ledelse tæt på. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? 3,0 Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? 3,0 Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: Vi er meget bevidste om at medarbejderne skal inddrages, føle ejerskab og det skal give mening for dem. Der er pt. afsat tid til både TR og AMR opgaver, men samarbejdet omkring MED systemet skal synliggøres både i den øvrige personalegruppe men også ift. samarbejdet med ny leder. Der afholdes MUS, der arbejdes på, at få afviklet GRUS samtaler Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Ovenstående skal etableres så det kommer til, at leve i praksis. Der har det sidste år ikke været en fast struktur for at mødes i TR og AMR gruppen samt afholdelse af personalemøde med MED status. Dette vil blive synliggjort og struktureret i den nye årsnorm. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Der er et godt forældresamarbejde, det opleves at forældrene er angegeret i institutionens hverdag og er gode til at give en hånd med. Der har været fokus på medinddragelse ift. forældregruppen bla.via etablering af kontakt forældregrupper, medinddragelse ifft. hvordan de ønsker forældrearrangementer afholdes. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi skal fortsat arbejde med hvordan information vider gives til forældre i bringe/hente situationerne. Dette bringes i spil i forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Vi skal have fokus på det der virker, den gode historie og at det når ud til forældregruppen. Der arbejdes løbende med samskabelse med forældrene. Forældrebestyrelsen har bl.a. lavet traditioner for børnehusets fødselsdag samt bestyrelsesvalget med inddragelse af børn og pædagogiske medarbejdere. Kontaktforældregrupperne laver desuden arrangementer for børnene og de enkelte grupper. Der er løbende samarbejde mellem børnehuset og forældrene i forhold til legepladsen og udviklingen heraf. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vi har lokale udarbejdede ramme beskrivelsre for overgange, dette for at skabe helhed og sammenhæng for børn og forældre. Vi har overgangsprocedurer for overgangen fra: Hjemmet til dagtilbud/dagpleje. Dagpleje til børnehave. Vuggestue til børnehave. Børnehave til SFO Proceduere beskrivelserne indeholder hvad og hvornår de enkelte aktører er ansvarlige for at agerer. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Metoden er beskrevne proceduerer, der klart viser hvem der skal agere på forskellige tidspunkter. eks. hvem der indkalder til overleveringsmøde fra børnehave til skole. Hvornår de forskellige besøg skal foregå og hvem der skal deltage i møder m.m. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold 0-2 år område: Vi skal have fokus på de skrevne principper ift. overgange således, at de også lever i praksis, dette gør sig gældende både iblandt personalegruppen men også i ledelsen samt dagplejen. 3-6 år område: Der skal yderlige fokus på evaluering af overgangen, bla via inddragelse af børn og forældre. Hvilket gøres i samarbejde med Vorbasse skole. 14

15 Ændringer i ledelsesstrukturen i distriktet gør, at der vurderes et behov for et gennemsyn og en evt. revidering af arbejdet med overgangene. Der vil blive bygget videre på den gode overgangskultur, der allerede er. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Samarbejdet imellem ledelsen i Andedammen og dagplejepædagogen skal genetableres således vi skaber gode betingelse for gode overgangsmuligheder. Dialogprofilerne er et brugbart redskab i forbindelse med overgangsarbejdet. Ledelsen vurderer et behov for at følge op på praksis omkring brugen af de dialogprofiler, der modtages Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Der er udarbejdet en kost politik for hvilken følger sundhedsstyrelsen råd for gode måltider i institutioner. Børnehuset har en madordning der omfatter formidddags mad, middagsmad samt frugt om eftermiddagen. Vorbasse idrætscenter levere dette. 15

16 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 1, Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Der er kommet en større italesættelse ift. deling af viden omkring børnene, hvilket gør at der er stor fokus på børnenes trivsel. Yderligere er der fokus på børneperspektivet og børne inddragelse i forbindelse med vores selvevaluering. 16

17 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og menta... 2,0 Der arbejdes desuden med Fri for mobberi. Børnene anerkendes, guides og mødes der hvor de er Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Vi har hele tiden øje for læringsmiljøet således at det understøtter den motoriske udvikling og personalet arbejder derved meget bevidste med motorik i hverdagen og specielt med fokus på sansemotorikken - for at styrke både grov og fin motorikken. Vigtigt at vi forsat har fokus på at arbejde databaseret. I hverdagen har vi fokus på: At hverdagsrutinerne bruges til at styrke motorikken At forældrene inddrages hvis der er enkelte børn der kræver særlig indsats. A t arbejde kontinuerligt med de yngste børn. At tilrettelægge aktiviteter der understøtter den motoriske udvikling Arbejde i HH At samarbejdet med indskolingen således at der skabes en rød tråd i arbejdet med den motoriske udvikling 17

18 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Seksuel sundhed 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling har udarbejdet en politik omkring børn og seksualitet hvilken vi tager udgangspunkt i. I en periode har arbejdet ud fra et skema ift. bekymringer om seksuel udvikling(overgreb). Der er en sund naturlig tilgang til børns seksuelle udvikling. Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i s... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? Hygiejne 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne I er der udarbejdet en politik for håndhygiejne. Der er samarbejde med vores sundhedsplejeske, hvor der har været etableret kurser for børnene. 18

19 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? Solbeskyttelse 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Vi følger sundshedsstyrelsens råd ift. ophold i solen. har udarbejdet en solpolitik hvilken vi følger. Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 1,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? Alkohol 1,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til alkohol Der er udarbejdet en alkoholpolitik for Børnehuset Andedam, hvilken vi følger Tidligere leder samt to medarbejder har været på kursus ift. misbrug 19

20 Har dagtilbuddet udarbejdet en handleplan for alkohol, herunder opsporing og støtte til børn i famili... 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med opsporing og støtte til børn i famili... 1,0 Ledelsen vurderer, at der er et behov for at genbesøge og revidere børnehusets alkoholpolitik. 2.7 Lokale spørgsmål BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan inddrages børnenes perspektiver, erfaringer og ønsker i den daglige pædagogiske praksis? Personalet tager udgangspunkt i børnenes interesser hvilken tages med i den pædagogiske planlægning. Børnenes initiativer bliver set og fulgt, og der bliver støttet op om børnenes leg. Vi har stor fokus på børneperspektivet og børneinddragelse i forbindelse med implementeringen den styrkede læreplan. BØRNEINDDRAGELSE: Hvilke effekter ser I hos børnene ved inddragelsen af deres perspektiver, erfaringer og ønsker? En større fordybelse og lyst til at tage positive initiativer. En stører og bredere læring ved børnene. Børn i udsatte positioner for en stører stemme ind i børnefællesskabet. BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan understøtter ledelsen de pædagogiske medarbejderes arbejde med børneinddragelse? Ledelsen giver løbende feedback, lytter, udvikler, sætter nye tiltag i gang ift selvevalueringen(styrkede pædagogiske læreplan) Børnehuset deltager i Billund Builds. I forbindelse hermed har der været et lokalt kompetenceløft for de pædagogiske medarbejdere omhandlende børn hjælper børn. Børnehuset kan med fordel søge yderligere viden omkring børneinddragelse i følgende materialer: - Børn gør voksne klogere v/ EVA - 7 metoder til at arbejde med børneperspektiver v/ EVA - Sæt gang i den faglige refleksion om børneperspektiver (Dialogkort) v/ EVA - Forældresamarbejde om børneperspektiver i læringsmiljøet v/ KL og BUPL - Børneperspektiver (EVA TEMA) v/ EVA 20

21 21

22 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Primærpædagogen er ansvarlig for det enkelte barns/gruppes trivsel. Der arbejdes i et tæt samarbejde med forældrene, blandt andet bruges hjernen og hjertet. De enkelte team holder møder hvor børnenes trivsel gennemgås og den enkelte primærpædagog har mulighed for sparring. Vi bruger ressource personen der er i huset til sparring. Børnene inddrages og vi taler med dem om legerelationer, følelser og andet der har betydning for barnets trivsel i hverdagen. Igennem program for læringsledelse er vi blevet bevidste om vigtigheden om at dele information vedr. det enkle barn, samt børnegruppen som helhed. Der er kommet en stører forståelse af at det er vores fælles børn og at alle har et ansvar for trivsel i. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 mdr Børn i 2-års alderen Børn i 3-års alderen Børn i 4-års alderen Børn i 5-6-års alderen Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn på 9-14 måneder, på vej mod 2 år, på vej mod børnehave, på vej mod fire år og på vej mod skole. Der er ikke inddragelse af forældreperspektivet ved udarbejdelsen af dialogprofilen på vej mod 2 år, idet den bliver brugt som et internt arbejdsredskab. Børnehuset kan med fordel overveje årligt at analysere data fra Rambøll Hjernen&Hjertet herunder dialog, sprog og motorik resultater. Forældrenes vurdering af deres barns trivsel i forbindelse med dialogvurderingerne gennem det/de sidste år 22

23 Trives godt alt i alt? 3,6 Antal svar 11 Glad for at være i dagtilbuddet Tryg ved de voksne i dagtilbuddet 3,8 3, Er en del af fællesskabet 3,6 11 Er generel sund og rask 3, Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,5 3,8 3,8 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,8 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,0 3,8 3, Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger - den tidligere læreplan Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 i forbindelse med Program for læringsledelse. 23

24 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Der er arbejdet med dette igennem SMTTE modellen. Relations cirklen samt igennem fri for mobberi. Arbejdet med E -læring; Kvalitet i dagtilbud, understøtter personalets bevidsthed omkring relations arbejdet og dennes betydning for inklusion. Vi bruger ligeledes specialpædagogen til sparring. I børnehusets SMTTE-model er der tilføjet et I for inklusion. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Oplever du, at barnet er tryg ved de voksne i dagtilbuddet? 3, Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger Er der en god relation mellem børn og voksne? 3,9 Antal svar Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger - den tidligere læreplan Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 24

25 Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Pædagogernes vurdering af barn-voksen relationerne i dagtilbuddet stemmer overens med børnenes egen vurdering af barn-voksen relationen i kortlægningen T2 i forbindelse med Program for læringsledelse. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi er bevidste om at være rummelige, have en positiv tilgang der understøtter de udfordringer der måtte være. Arbejdet understøttes af specialpædagogen. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 2,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi er opmærksomme på at vi kan reagere tidligere i enkle tilfælde ift. at støtte op om børnenes trivsel. Samarbejdet med PPS opleves som rigtig godt. Samarbejdsaftalen har bidraget til, at PPS i højere grad er fysisk tilstede i den pædagogiske praksis, hvilket opleves positivt i forhold til at kvalificere samarbejdet. Det er desuden positivt, at PPS deltager ved diverse kommunale arrangementer sammen med ledelserne og medarbejderne fx dialogbaserede udviklingssamtaler, netværksdag for teamkoordinatorer, læringskaravane mv. Der udarbejdes handleplaner på børn med særlige behov. Forældrene inddrages og får løbende råd og vejledning. 25

26 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi vægter sprogarbejde meget i dagligdagen. Rim og remser, sang, lege med ord, dialogisklæsning, leg med lyde og bogstaver. Vi har det altid på vores pædagogiske årshjul. Bruger GLK til opfølgning på årstema. I forbindelse med evaluering bruges der GLK. I juni 2019 behandlede dagtilbuddene og forvaltningen data i Hjernen&Hjertet. Dette gav anledning til refleksioner over det sproglige læringsmiljø i børnehuset. Forældrene orienteres om sprogvurderingernes resultater og evt. behov for indsatser ved en forældresamtale eller via en mundtlig overlevering. Generelle behov for sprogindsatser tages desuden op på forældremøder, for at forældrene kan understøtte arbejdet hermed. PPS inddrages og giver vejledning og sparring hvis et barn placerer sig i særlig eller fokuseret indsats. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med ordforråd. Der arbejdes løbende med ordforrådet i hverdagsrutinerne via sprogudvidende dialoger, rim og remser, dialogisk læsning mv. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: årige årige årige årige Total Er antallet af sprogvurderede børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Børnehuset sprogvurderer alle 3 årige og 5 årige børn. Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til ministeriets nye sprogvurdering. Resultater for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: 26

27 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn, der kan sprogvurderes med ministeriets sprogvurderingsmateriale eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en fokuseret indsats. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Resultater for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 27

28 Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn, der kan sprogvurderes med ministeriets sprogvurderingsmateriale eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en fokuseret indsats. Der er desuden 5%, der ikke er placeret. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i Der er dog 8%, der ikke er placeret. Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Når et barn ikke er placeret, kan det enten skyldes, at barnet har scoret for lavt til at beregne en score. En anden årsag kan være, at en eller flere af deltestene ikke er udfyldt eller kun dele af deltestene. 2/3 dele af en deltest skal være udfyldt, før den tæller med. En hel tredje mulighed er, at sprogvurderingen er blevet afsluttet, en ny er oprettet, men ikke udfyldt og deraf den manglende score. Det er kun den nyeste sprogvurdering, der tæller med. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Det er vigtigt at der laves en handleplan under fokus punkter i HH 28

29 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Børnehuset motorikvurderer alle 9-14 måneder gamle børn og 4 årige børn. Se beskrivelse under afsnittet Fysisk aktivitet. Derudover benytter børnehuset jævnlig svømmehallen. Forældrene orienteres om motorikvurderingernes resultater og evt. behov for indsatser ved en forældresamtale eller via en mundtlig overlevering. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med labyrintsansen. Der arbejdes løbende med labyrintsansen ved bl.a. at gynge, hoppe, snurre rundt, rulle og have hovedet nedad. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til en ny motorikvurdering. Resultat af bevægelsesglæde for børnene i dagtilbuddet: 29

30 % 5 75% 10 Fravælger motoriske lege Opsøger ikke selv motoriske lege Deltager naturligt i motoriske lege Eksperimenterer med motoriske lege Er resultatet tilfredsstillende? Resultaterne for 2019 kan forandre sig. En stor procentdel oplever bevægelsesglæde. Der er løbende fokus på de børn, der ikke selv opsøger motoriske lege gennem motivation og fælles aktiviteter for børnegrupperne. Der laves jævnlig motorik- og sansebaner. Resultat af motorikvurderinger i dagtilbuddet: Grovmotorik Finmotorik Muskel-ledsansen Labyrintsansen Følesansen ,4 3,5 3,6 3,6 3,6 3,5 3,7 3,7 3,9 3,

31 Er resultatet tilfredsstillende? Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn eller børnegruppen scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse medafsæt i en handleplan. 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET ANDEDAMMEN 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Den pædagogiske profil i er de seks læreplanstemaer. Disse afspejler sig i det pædagogiske læringsmiljø. I den daglige pædagogiske praksis er der fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, børneinddragelse, sundhed, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er data- og forskningsinformeret og der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber. Derudover er den pædagogiske praksis udviklingsorienteret. Det opleves, at læringsmiljøet er under forandring pga. ny leder af børnehuset. Opfølgningspunkter: - Aktiv brug af fokuspunkter i Rambøll Hjernen&Hjertet som handleplaner. - Implementeringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan. - Etablering af en ny fælles kultur i børnehuset. 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1