Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Transkript

1 Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005

2 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift... 3 Indledning... 3 Grundskat contra indkomstskat juli Finansiering af en nedsættelse af indkomstskatteprocenten ved at hæve dækningsafgiften og/eller grundskyldspromillen... 5 Finansiering gennem hævelse af grundskyldspromillen... 5 Finansiering gennem hævelse af dækningsafgiften... 6 Finansiering gennem hævelse af dækningsafgiften og grundskylden... 7 Eksempler på betydningen af ændret dækningsafgift og grundskyld... 8 Strukturreformens konsekvenser... 9

3 Side 3 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Indledning Byrådet besluttede den 15. december 2004 på foranledning af en forespørgsel fra Enhedslisten, de rød-grønnes byrådsgruppe, at foretage en analyse af hvilke konsekvenser, det vil have, hvis personskatten bliver sænket, og finansieringen af denne skattenedsættelse sker gennem en stigning i dækningsafgiften på erhvervsejendomme og en stigning i grundskylden generelt. Enhedslisten de rød-grønnes byrådsgruppe ønsker desuden, at analysen indeholder en oversigt over, hvem der kommer til at betale mere i ejendomsskat, hvordan den sociale fordeling er, hvordan bor og arbejder, dem der får størst fordel af en omlægning. Herudover ønsker Enhedslisten de rød-grønnes byrådsgruppe en beskrivelse af hvilke typer af erhvervslivet, der har størst fordel af lav eller ingen dækningsafgift og hvilke typer, der har størst udbytte af en lav personbeskatning med henblik på at analysere. hvilken beskatningsform, der giver den største arbejdsløshed. Som udgangspunkt for en analyse af de stillede spørgsmål har Økonomisk Afdeling taget afsæt i opdatering af beregningerne i undersøgelsen Grundskat og indkomstskat en undersøgelse af sammenhængen mellem afgiftspligtig grundværdi og skattepligtig indkomst for forskellige indkomsttyper i Århus Kommune fra august Opdateringen af denne undersøgelse giver svar på hvilke husstande opdelt på boligformer, herunder ejere og lejere, der vil blive påvirket af en skatteomlægning, og hvilke husstande der henholdsvis vinder og taber på en skatteomlægning. Udover en opdatering af undersøgelsen fra august 2001 vil der blive vist, hvor meget indkomstskatteprocenten vil kunne sættes ned, hvis henholdsvis dækningsafgiften og grundskyldspromillen sættes op. Konsekvenserne for henholdsvis store og små erhvervsejendomme af en ændret dækningsafgift og grundskyld vil blive illustreret ved to scenarier, hvor scenarium 1 viser konsekvenserne, hvis kun grundskyldspromillen ændres, og scenari-

4 Side 4 um 2 viser konsekvenserne, hvis dækningsafgiften sættes op til de lovgivningsmæssige 10 og en mindre ændring i grundskyldspromillen. Herudover vil konsekvenser af strukturreformen på beskatningsområdet kort blive beskrevet. Grundskat contra indkomstskat juli 2005 Nedenstående er et resumé af undersøgelsen Grundskat contra indkomstskat undersøgelse af sammenhængen mellem afgiftspligtig grundværdi og skattepligtig indkomst for forskellige husstandstyper. august Hele undersøgelsen kan ses i Bilag 1. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et beregningseksempel, hvor grundskyldspromillen forhøjes fra 14,6 til 18 og en samtidig nedsættelse af den kommunale udskrivningsprocent fra 20,7 % til 20,4 %, således at skatteprovenuet fra de to skattekilder fastholdes, altså at det forhøjede provenu fra grundskylden anvendes til at finansiere en sænkning af den kommunale indkomstskatteprocent. Om en husstand skal betale mere eller mindre i skat ved en skatteomlægning afhænger af forholdet mellem den afgiftspligtige grundværdi og den skattepligtige indkomst for den pågældende husstand. En husstand vil alt andet lige opnå en samlet skattebesparelse, hvis den lempelse, som husstanden får i indkomstskatten, er større end stigningen i grundskylden, som husstanden får ved en forhøjelse af grundskyldspromillen, mens en husstand skal betale mere i skat, hvis lempelsen i indkomstskatten er mindre end stigningen i grundskylden. Altså vil husstande med en høj skattepligtig grundværdi og en lav skattepligtig indkomst skulle betale mere i skat, mens husstande med en lav skattepligtig grundværdi og en høj skattepligtig indkomst betale mindre i skat. Undersøgelsens hovedkonklusion er således, at bolighusstande med de højeste skattepligtige husstandsindkomster vil opnå en skattemæssig fordel, mens bolighusstande med de laveste skattepligtige husstandsindkomster vil opleve at skulle betale mere i skat. Årsagen til dette er, at der kun er en svag positiv lineær sammenhæng mellem husstandens skattepligtige indkomst og husstandens afgiftspligtige grundværdi, altså at grundværdien kun er svagt stigende med stigende indkomst.

5 Side 5 Ses der på husstande i henholdsvis ejer og lejebolig viser undersøgelsen, at 28 % af husstandene i ejerboliger vil opnå en skattebesparelse ved at hæve grundskyldspromillen til 18 og sænke den kommunale indkomstskatteprocent til 20,4 %, mens 84 % af husstande i lejeboliger vil opleve en skattebesparelse. Finansiering af en nedsættelse af indkomstskatteprocenten ved at hæve dækningsafgiften og/eller grundskyldspromillen I Magistratens budgetforslag til Budget 2006 er der budgetteret med følgende skatteprocenter/-promille og grundlag for henholdsvis den kommunale indkomstskat og de kommunale ejendomsskatter: Tabel 1 Budgetteret skatteprovenu MB2006 Procent/ promille Grundlag Mio. kr. Provenu Indkomstskat 20, ,9 Grundværdi 14, ,1 -heraf landbrugsejendomme 14, ,5 Dækningspligtig forskelsværdi 5, ,1 Dækningspligtig grundværdi - offentlige ejendomme. 7, ,0 Dækningspligtig grundværdi - statens ejendomme 14, ,7 I alt 8.487,4 Som det ses tabellen budgetteres der med en kommunal udskrivningsprocent på 20,7 %, hvilket giver et forventet skatteprovenu på ca. 7,8 mia. kr. Finansiering gennem hævelse af grundskyldspromillen Sænkes udskrivningsprocenten vil der opstå et provenutab, der skal finansieres, og det kan ske ved at hæve grundskyldspromillen og/eller dækningsafgiften. Hæves grundskyldspromillen vil der være en afsmittende virkning på dækningsafgiften fra offentlige ejendomme, idet afgiften for disse typer af ejendomme lovmæssigt er fastsat til henholdsvis den kommunale grundskyld og halvdelen af denne. Man skal også være opmærksom på, at for landsbrugsejendomme er der et loft over grundskyldspromillen på 12, men Århus Kommune bliver dog kompenseret for den mistede indtægt i forhold til de 14,6. Sætter Århus Kommune grundskyldspromillen op vil kompensationen for loftet dog fortsat blive beregnet ud fra de 14,6, som er gældende i dag.

6 Side 6 Tages der højde for disse forhold viser Tabel 2, hvor meget grundskyldspromillen skal forhøjes med for at finansiere provenutabet ved en nedsættelse af den kommunale udskrivningsprocent. Tabel 2 Udskrivningsprocent Provenu Ændring i provenu Nødvendig ændring i grundskyldspromillen -points Ny grundskyldspromille 20, , ,1 15,7 20, ,3 16,9 20, ,4 18,0 20, ,6 19,2 20, ,7 20,3 20, ,9 21,5 20, ,0 22,6 Nedsættes den kommunale udskrivningsprocent til 20,4 % vil det betyde et mindreprovenu på 113 Mindreprovenuet kan finansieres ved at hæve grundskyldspromillen med 3,4 -points til 18. De fordelingsmæssige konsekvenser af en sådan omlægning for forskellige grupper af skatteydere fremgår som nævnt af den vedlagte undersøgelse Grundskat contra indkomstskat. Det er præcist dette alternativ, der er beregnet i undersøgelsen. Det skønnes i undersøgelsen, at ca. 10 % af den pålignede grundskyld vedrører selskabsejede virksomheder. Det vil med andre ord sige, at ca. 10 % af grundskyldsstigningen finansieres af erhvervsvirksomheder. Der vil i næste afsnit blive givet eksempler på, hvad stigningen vil betyde for seks konkrete virksomheder. Finansiering gennem hævelse af dækningsafgiften En sænkelse af udskrivningsprocenten kan også finansieres ved at hæve dækningsafgiften for forretningsejendomme. Her skal man dog være opmærksom på, at dækningsafgiften ifølge lovgivningen maksimalt må være på 10. Tabel 3 Udskrivningsprocent Provenu Ændring i provenu Nødvendig ændring i dækningsafgiften -points Ny dækningsafgift 20, , ,48 7,23 20, ,96 8,71 20, ,43 10,18

7 Side 7 Som det ses i Tabel 3 kan en nedsættelse af udskrivningsprocenten med 0,2 %- points finansieres ved forøgelse af dækningsafgiften til 8,71. Vil man sænke udskrivningsprocenten yderligere med 0,1 %-points, kan denne nedsættelse ikke fuldt ud finansieres ved at hæve dækningsafgiften, idet man vil støde på det maksimale niveau for dækningsafgiften. En forøgelse af dækningsafgiften til 10 vil betyde et merprovenu på 108,7, hvilket ikke helt kan finansiere en nedsættelse af udskrivningsprocenten med 0,3 %-points. De fordelingsmæssige konsekvenser af en sådan omlægning for forskellige grupper af skatteydere fremgår af den vedlagte undersøgelse Grundskat contra indkomstskat. Det kan således aflæses af undersøgelsen, hvad en reduktion af indkomstskatteprocenten fra 20,7 % til 20,4 % betyder for de forskellige grupper af skatteydere. Alle grupper har naturligvis en gevinst ved en sådan nedsættelse gevinsten er proportional med den skattepligtige indkomst. Derimod kan finansieringen af et sådant alternativ ved dækningsafgift på 10 ikke aflæses af undersøgelsen. Et merprovenu på 108,7 skal udelukkende finansieres af virksomheder m.v., der betaler dækningsafgift. Det vil i de følgende afsnit blive givet konkrete eksempler på, hvad dette betyder for 6 konkrete virksomheder. Finansiering ved hævelse af dækningsafgiften og grundskylden Som nævnt ovenfor kan man maksimalt finansiere en sænkning af udskrivningsprocenten på 0,2 %-points ved hjælp af dækningsafgiften. Vil man sænke udskrivningsprocenten yderligere skal man også hæve grundskyldspromillen. I Tabel 4 er vist forskellige kombinationsmuligheder for at finansiere en yderligere reduktion af udskrivningsprocenten ved at hæve dækningsafgiften til de maksimale 10 og finansiere det resterende mindreprovenu ved at hæve grundskyldspromillen. Tabel 4 Udskrivningsprocent Provenu Ændring i provenu Ny dækningsafgift Ny grundskyldspromille 20, , ,23 20, ,71 20, ,00 14,7 20, ,00 15,9 20, ,00 17,0 20, ,00 18,2 20, ,00 19,3

8 Side 8 Nedenfor er vist konsekvenserne for 3 store forretningsejendomme og 3 små forretningsejendomme i Århus i to forskellige scenarier hvor grundskylden og dækningsafgiften sættes op for at finansiere en nedsættelse af den kommunale udskrivningsprocent til 20,4 %. Scenarium 1: Grundskyldspromillen ændres til 18. Tabel 5 Eks. Ejendomsværdi Eksempler på betydningen af ændret dækningsafgift og grundskyld Skattepligtig grundværdi Afgiftspligtig forskelsværdi Grundskyldspromille 14,6 Dækningsafgift 5,75 Samlet ejendomsskatter Grundskyldspromille 18 Dækningsafgift 5, kr kr kr. --- Samlet ejendomsskatter , , ,6 507, , ,2 625, , ,4 118, , , ,0 634, , ,6 782, , ,4 147, , , ,9 38,9 120,5 159,4 48,0 120,5 168,5 9, , , ,5 18,9 20,5 39,3 23,3 20,5 43,7 4, ,0 589, ,3 8,6 21,1 29,7 10,6 21,1 31,7 2, ,0 585, ,5 8,5 13,9 22,5 10,5 13,9 24,5 2,0 Scenarium 2: Dækningsafgiften sættes op til det lovgivningsmæssige maksimale niveau, nemlig 10 og grundskyldspromillen øges med 0,1 -points til 14,7. Tabel 6 Eks. Ejendomsværdi Ændring i ejendomsskatterne Skattepligtig grundværdi Afgiftspligtig forskelsværdi Grundskyldspromille 14,6 Dækningsafgift 5,75 Samlet ejendomsskatter Grundskyldspromille 14,7 Dækningsafgift kr kr kr. --- Samlet ejendomsskatter Ændring i ejendomsskatterne , , ,6 507, , ,2 511, , , , , , ,0 634, , ,6 639, , ,7 914, , , ,9 38,9 120,5 159,4 39,2 209,6 248,8 89, , , ,5 18,9 20,5 39,3 19,0 35,6 54,6 15, ,0 589, ,3 8,6 21,1 29,7 8,7 36,7 45,3 15, ,0 585, ,5 8,5 13,9 22,5 8,6 24,2 32,9 10,4 Som det ses ud fra de to scenarier vil ændringen i ejendomsskatterne for de 6 forretningsejendomme i regneeksemplerne stige markant, hvis finansieringen af en nedsættelse af udskrivningsprocenten hovedsageligt sker ved at hæve dækningsafgiften (Scenarium 2), mens stigningen i ejendomsskattene er mindre i

9 Side 9 Scenarium 1. Dette skyldes, at forskelsværdierne er markant højere end grundværdierne, og dermed vil ejendomsskatterne stige mere, hvis vægten i ejendomsbeskatningen bliver lagt på forskelsværdierne. Hertil kommer, at indkomstskattereduktionen i scenarium 1 ikke alene finansieres af erhvervslivet men også via grundskylden, mens scenarium 2 hovedsagligt er finansieret af erhvervslivet via dækningsafgiften Konsekvenserne for de forskellige forretningsejendomme afhænger af fordelingen mellem henholdsvis den skattepligtige grundværdi og forskelsværdien. Dette kan ses ved at sammenligne forretning 4 og 5, hvor forretning 4 i Scenarium 2 skal betale mindre i ejendomsskatter end forretning 5, mens det omvendte er tilfældet i Scenarium 1. Dette skyldes, at forretning 4 s skattepligtige grundværdi er over dobbelt så høj som forretning 5, mens forskelsværdierne for de to forretninger næsten er ens. Dog skal begge forretninger betale markant mere i scenarium 2. Strukturreformens konsekvenser Som følge af strukturreformen skal kommunerne overtage en del af amternes opgaver, og til finansiering af disse opgaver vil kommunerne få overført følgende finansieringskilder: 1. Den del af den nuværende amtslige indkomstskat, som ikke modsvares af det nye sundhedsbidrag 2. Den amtskommunale grundskyld og den amtskommunale del af ejendomsværdiskatten 3. Den amtslige dækningsafgift for offentlige ejendomme justeret med henblik på at skabe ensartede regler i hele landet Hvor stor en del af udskrivningsprocenten, som kommunerne overtager, er endnu ikke klart, men staten vil som udgangspunkt udskrive en sundhedsskat på 8 %, der skal tages af den amtslige udskrivningsprocent. Det er dog endnu usikkert om kommunerne vil få mulighed for at hæve skatten svarende til det amtskommunale provenu, eller om skattestigningen i højere grad vil afspejle de udgifter, som de nye opgaver medfører. Under alle omstændigheder vil kommunerne under ét ikke opleve, at de som følge af reformen vil få et mer- eller mindreprovenu, fordi det i givet fald vil blive justeret via balancetilskuddet. Som følge af strukturreformen har Folketinget i juni vedtaget en lov, der fastlægger den maksimale kommunale udskrivningsprocent, grundskyldspromille og

10 Side 10 dækningsafgift i De må i 2006 ikke overstige niveauet i 2005 i kommuner, der ikke skal lægges sammen med andre kommuner.