PowerPoints fra alle møderne ligger på hjemmesiden sammen med dette referat.

Transkript

1 Referat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LTB/me Vand A/S Sønderbro Aalborg Referat af kontaktgruppemøde Aalborg Syd-Øst Tid 30. oktober 2012, kl Sted Deltagere Aalborg Forsyning, Vand A/S Deltagende vandværker fremgår af særskilt liste vedlagt som bilag Lise Højmose Kristensen, Forsyningsvirksomhederne Louise Appel Bjergbæk, Forsyningsvirksomhederne Klaus Kolind-Hansen, Aalborg Forsyning, Vand A/S Per Grønvald, Aalborg Forsyning, Vand A/S Lene T. Burgaard, Aalborg Forsyning, Vand A/S (ref.) PowerPoints fra alle møderne ligger på hjemmesiden sammen med dette referat. 1 Orientering fra Vandmyndighed (Lise) Lise orienterede om nogle af de emner inden for vandområdet, der har været fokus på den seneste tid, og hvilken betydning det har for os som vandværker/vandforsyninger. Vedtagelsen af Statens vandplaner betyder blandt andet, at der inden den 26. november 2013 skal gives nye indvindingstilladelser til en række vandværker, idet disse skal gives senest et år efter vedtagelse af den første kommunale handleplan. Vandmyndigheden har administrationsgrundlaget på plads til dette og vil snarest tage fat på arbejdet omkring indvindingstilladelserne. (Efterskrift: Natur- og Miljøklagenævnet har den 6. december 2012 ophævet vedtagelsen af de statslige vandplaner med baggrund i for kort høringsfrist. Det medfører, at fristen for, at der skal gives nye indvindingstilladelser, ændres til et endnu ukendt tidspunkt). Emnet 25 m zoner omkring indvindingsboringer har tidligere været drøftet. Der er indført en 25 m zone omkring alle indvindingsboringer, hvor der ikke må dyrkes, sprøjtes, gødes osv. Det nye er, at den lodsejer (udover vandværket), der ejer størsteparten af jorden inden for zonen, skal have erstatningen. Lodsejeren skal selv gøre krav på erstatningen, der p.t. er 429,00 kr.pr. år pr. indvindingsboring, og dette skal ske hvert år inden den 1. september. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for, at vandværket gør ejeren opmærksom på dette. Der føres ikke særskilt tilsyn med overholdelsen, men hvis kommunen i forbindelse med øvrige tilsyn på vandværket ser, at 25 m zonen ikke overholdes, vil det blive indberettet til NaturErhvervsstyrelsen, der har fået tildelt tilsynskompetencen. Vejledningen findes som bilag til dette referat på hjemmesiden.

2 Anvendelse af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner blev ligeledes drøftet. Det er blevet tilladt for enfamiliehuse at etablere systemer til anvendelse af regnvand uden forudgående tilladelse fra byggemyndigheden eller anden myndighed. Etablering af sådanne systemer kan, hvis de ikke udføres korrekt, medføre forureninger bagud i ledningssystemet, således at der i værste tilfælde bliver sendt regnvand ud i drikkevandsledningssystemet til de øvrige forbrugere. For at minimere risikoen for denne forurening af drikkevandssystemet anbefales det, at vandværkerne, hvis de bliver opmærksomme på forbrugere, der etablerer regnvandssystemer, får en VVS-kyndig til at kontrollere installationerne. Hos Aalborg Forsyning, Vand A/S stilles der krav om, at der installeres en TBS-ventil (ekstra sikker tilbagestrømningsventil), og at der laves luftgab. Dette er beskrevet i regulativet. Lise gjorde opmærksom på en hjemmeside med mange interessante oplysninger om vand: Den kan bl.a. bruges i forbindelse med skolebesøg. 2 Opfølgning på Vandforsyningsplan (Louise) Louise orienterede om de 3 projekter omkring enkeltindvindere med dårlig vandkvalitet i området: Dall, Håls og Skovstrup-Torderup. Projektområde Dall ligger p.t. stille, da der er klaget over påbud til Natur- og Miljøklagenævnet der er ingen oplysninger om, hvor lang tid sagsbehandlingen her vil tage. I projektområde Håls er der pr. 30. oktober frivillige tilmeldinger, hvilket i dette tilfælde er nok til at starte et åbenland-projekt op. Ledningsarbejdet er sat i gang, og tilslutning af ejendommene starter op i uge 45/ I Skovstrup-Torderup er der pr. 30. oktober tilsagn om frivillig tilslutning. Projektet forventes at kunne gennemføres i Projekter i det åbne land (Klaus) Der har i år været høj aktivitet der er anmodet om budgetudvidelse fra 1,0 mio. kr. til 1,8 mio. kr. Samarbejdet har ved flere lejligheder oplevet, at et vandværk vælger at stå i forskud for passerede ejendomme, for at få en forbruger lidt længere ude tilsluttet det er en udmærket idé, så længe det rent vandkvalitetsmæssigt kan forsvares. Et enkelt vandværk har endda lavet en afdragsordning med en forbruger, der ikke umiddelbart havde økonomi til at blive sluttet på. Samarbejdet hører ofte fra potentielt kommende forbrugere, at det er dyrt at komme med. Der er derfor blevet regnet på, hvad den reelle udgift for projekterne egentligt er. På baggrund af alle projekterne udført i 2010 er det beregnet, at en forbruger, der bliver tilkoblet rent gennemsnitligt, betaler ca. 25 % af de faktiske omkostninger, mens samarbejdet betaler i gennemsnit 75 % af projektomkostningerne Side 2 af 5

3 Der blev efterlyst mere og tilgængelig information om åbenland-projekter. Borgerne kender ikke til mulighederne i åbenland-samarbejdet. Myndigheden plejer at undersøge og gøre opmærksom på mulighederne for tilslutning via åbenland, når der modtages ansøgninger om etablering af ny-/erstatningsboring. Der er lavet en pjece, der kan uddeles eller linkes til via vandværkernes egne hjemmesider. Pjecen bliver lagt på Forsyningsvirksomhedernes hjemmeside i løbet af november Aalborg Forsyning, Vand A/S sidder som sekretariat for åbenland-samarbejdet, og det er Jes S. Sørensen, der skal tages kontakt til i forbindelse med opstart og bevilling af penge til et åbenland-projekt. Bidraget til åbenland-samarbejdet i 2013 bliver 0,06 kr. pr. m Vandplanens realisering (Klaus) Samarbejdet startede for ca. 28 år siden, og det ser nu ud til, at vi er nået igennem denne plan. Regnskabet afsluttes i løbet af foråret 2013, hvorefter der vil ske en tilbagebetaling af for meget opkrævet. 3 Orientering om Vandforsyningsplan (Louise) Revision af Vandforsyningsplanen er i fuld gang. Noget af det nye i planen er, at der opstilles Miljø- og Servicemål. Louise bad om input til myndighedens arbejdsliste med mulige miljø- og servicemål. Beredskabsplan og vagtordning: Godt med en beredskabsplan indeholdende en vagtordning. Der kunne med fordel laves et paradigme i stil med det standardregulativ, der er blevet udarbejdet i Vandplanudvalget, hvor der kun skal ændres ganske få ting for at få dokumentet tilpasset det enkelte vandværk. Forsyningsvirksomhederne og Aalborg Forsyning, Vand A/S oplever ofte, at kunder fra de private vandværker ringer i forbindelse med brud eller lignende, fordi de ikke kan komme i kontakt med det lokale vandværk. Godt med en fælles forståelse af hvem der gør hvad i en forureningssituation. Information, hjemmeside, digital kommunikation: Ønske om, at der mailes ud til flere personer fra samme vandværk. Dette kan evt. løses ved, at der oprettes fællespostkasser med vandværksspecifikke mailadresser i stedet for anvendelse af personlige mailadresser, som hurtigt bliver forældede ved skift af formand eller arbejde. Mange vandværker har allerede egen hjemmeside med information om analyseresultater og kontaktpersoner. Det kan være svært for et lille vandværk at have/drive en hjemmeside grundet manglende økonomi og/eller manpower. Alarm på anlæg/boringer: Mange værker har ikke alarmer på forbrugerne ringer, når der ikke er vand. Det er primært de større og/eller nyere værker, der har alarmer og overvågning. Side 3 af 5

4 Krav om kontrol af rentvandstanke hvert 5. år: Der kan være stor risiko for forurening ved kontrol af tanke, men der kan også være stor risiko ved ikke at kontrollere og dermed ikke være på forkant med eventuelle trusler fra rødder, dårlig beton el.lign. Det ville være godt med et paradigme eller en vejledning på dette område. Digital registrering af ledningsnet: Meget forskellige niveauer lige fra, smeden ved hvor ledningerne ligger til, alt er målt ind med GPS og tegnet op digitalt. Det er nok vigtigt at komme i gang med at få noget på papir eller indmålt digitalt, inden det er for sent at få det ud af smeden. Vigtigt at få defineret et niveau for registreringen, evt. differentieret afhængig af vandværks størrelse. Sikring af anlæg/boringer i forhold til regnhændelser: Et par vandværker har oplevet oversvømmelser af boringer/anlæg. Det er vigtigt at overveje, om der kunne være en risiko der, hvor vandværket eller boringerne ligger og samtidig overveje om, der kan gøres noget umiddelbart, eller om det måske kan/skal tænkes ind i forbindelse med en kommende renovering af boring eller bygninger. Det forventes, at den nye Vandforsyningsplan kan ligge endelig godkendt i efteråret Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse 4.1 Status på indsatsplan (Louise) Louise orienterede om, at der er gang i udarbejdelse af indsatsplan for OSD Blandt andet bliver alle vandværkerne i indsatsområdet inviteret til møder om indsatser i netop deres område. Der er gang i udarbejdelsen af nogle faktaark til at understøtte vandværkernes arbejde med grundvandsbeskyttelse. Der er f.eks. et om giftfri ukrudtbekæmpelse, et om oliespild/-udslip fra olietanke og et om sløjfning af gemte/glemte brønde og boringer. Faktaarkene bliver lagt på Forsyningsvirksomhedernes hjemmeside, når de er færdige. 4.2 Grundvandsbeskyttelse (Per) Per orienterede om, hvad der foregår i grundvandssamarbejdet i øjeblikket. Udover arbejdet med at føre tilsyn med de arealer, hvor der er tinglyst dyrkningsdeklarationer, bliver der i samarbejde med vandmyndigheden udarbejdet de ovennævnte informations faktaark. Der opstilles også programmer for overvågning af grundvandskvaliteten i første omgang i Delindsatsplan Sydøst området og områder dækket af Indsatsplaner nord for fjorden. Ellers er det især arbejdet med at indgå aftaler om dyrkningsdeklarationer, der er ressourcekrævende med det resultat, at der nu næsten er 100 % dækning i sårbar nærzone udpeget i Delindsatsplan SydØst. Men der er også gang i forhandlinger og indgåelse af aftaler nord for fjorden. Side 4 af 5

5 5 Områdets emner Erik Skjøtt orienterede om stiftende generalforsamling for et Vandråd i Aalborg Kommune, samt om at FVD udbyder hygiejne- og kvalitetskurser for driftsfolk ved vandværker. 6 Eventuelt Der foreligger nu en endelig udgave af standardregulativ udarbejdet af Vandplanudvalget og godkendt af Aalborg Kommune. Standardregulativet kan frit bruges af vandværkerne i Aalborg Kommune der skal blot skrives vandværkets navn ind øverst i dokumentet. Ifølge lovgivningen skal det enkelte vandværk selv udarbejde sit regulativ og efterfølgende indsende det til en legalitetskontrol ved kommunen, men nu ligger der et standardregulativ, der på forhånd er godkendt. Myndigheden vil gerne have, at det markeres tydeligt, hvis der foretages ændringer i regulativet af det enkelte vandværk, da det vil lette og forkorte behandlingen. Der blev forespurgt, om der kan føres flere vandværksnavne på samme regulativ. Det kan der ikke. Der skal laves et regulativ for hvert enkelt vandværk. Det blev kommenteret, at det er et rigtigt godt regulativ, der dækker stort set alt. I øjeblikket er Udkast til Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (ledelsessystemer) i høring. En af de væsentlige ting i denne er, at driftsansvarlige for almene vandforsyningsanlæg skal gennemføre et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Bekendtgørelsen er i høring frem 23. november 2012 og har ikrafttrædelsesdato 1. januar Kopi af udkastet blev udleveret på mødet, men kan også findes på under Høringsportalen. Der er forskellige krav til det enkelte vandværk afhængig af vandsalget. Grænserne er, som følger: m 3 : Den ansvarlige for driften skal på kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne m 3 til m 3 : Skal desuden indføre et kvalitetssikringssystem efter nærmere anvisning i bekendtgørelsen m 3 og opefter: Skal ud over det nævnte kursus også indføre DDS, ISO 22000, ISO 9001 eller tilsvarende. Side 5 af 5