Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats"

Helena Lindegaard
4 år siden
Visninger:

02-08-2018 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: 05.07.01 Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.

1 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.: Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats Af teksten til budgettet for 2018 fremgår følgende: Udvalget for Natur, Teknik og Miljø skal desuden give en status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats. Oplægget skal foreligge i forbindelse med drøftelse af budget Nærværende notat er en sådan status. Formål med ukrudtsbehandling på befæstede arealer Ukrudt udgør en trussel for befæstede arealer som fx grusarealer, asfaltarealer og flisebelægninger. Bekæmpelsen af ukrudt skal sikre, at belægningerne lever op til deres æstetiske formål, praktiske funktion og ikke nedbrydes før tiden. Ukrudt i fugerne mellem belægningssten kan genere færdslen og presse fliser og belægningssten fra hinanden, så der opstår sætninger og ujævnheder. Ukrudt langs kantsten kan medføre, at der trænger vand ned i belægningen, som kan give frostsprængninger og nedbrydning. Ukrudt på cykelstier kan nedbryde asfalt samt vokse igennem asfaltlag idet der benyttes tyndere grusbærelag og tyndere asfaltbærelag ved opbygning af cykelstier end ved fx veje. Cykelstier er mere sårbare over for indvoksning af vegetation fra siderne med skadesvirkning på asfalten til følge. Generelt vil græsukrudt på faste belægninger forkorte belægningernes levetid og derved forringe vejkapitalen. Teknik og Miljø Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft

2 Historik Syddjurs Kommune har i perioden 2007 og frem til i dag, udført bekæmpelse med sprøjtemiddel (glyphosat) til bekæmpelse af bjørneklo. Forbruget af sprøjtemiddel til bekæmpelse af bjørneklo har ligget forholdsvis konstant på kg aktivt stof årligt I perioden 2007 til 2012 blev bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer foretaget ved brænding med gas. Behandlingen med bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer ved brænding med gas blev foretaget ved 7-8 årlige behandlinger. Metoden er dyr ved sammenligning med bekæmpelse med sprøjtemidler. Det skyldes, at metoden kræver mange årlige brændinger, og at selve arbejdstakten er langsom. De miljømæssige gener ved gasbrænding er udledning af CO 2 fra gasbrænderen, samt merudledning af CO 2 fra traktorer ved 7-8 årlige gennemkørsler. Termisk ukrudtsbekæmpelse kræver afbrænding af fossile brændstoffer, typisk gas eller olie. For hvert kg flaskegas udledes ca. 3 kg CO 2, svarende til 3 ton CO 2 pr. ton gas. Til at opretholde normalniveauet med det nødvendige antal årlige behandlinger, skal der f.eks. bruges 0,08 kg gas/m 2 /år. Det giver en udledning på 0,24 kg CO 2 /m 2 /år og 2,4 tons CO2/ha/år. 1 Forsøg med de mest anvendte metoder til termisk ukrudtsbekæmpelse på belagte arealer viser at termisk behandling med damp, hed vand og gas kræver omtrent lige meget energi for at opnå samme bekæmpelseseffekt. Besparelse i budget Ved vedtagelsen af budgettet for 2013 besluttede Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, at bekæmpelse af ukrudt med gasbrænder på befæstede arealer erstattes med anvendelse af sprøjtemidler. Beslutningen om at benytte sprøjtemidler i bekæmpelsen af ukrudt på befæstede arealer blev henholdsvis udmøntet i en besparelse, samt i en mere effektiv behandling af de befæstede arealer. Behandling med sprøjtemidler er hurtig og langtidsvirkende og en mere effektiv behandling i forhold til gasbrænding og andre termisk ukrudtsbekæmpelsesmetoder. Besparelsen fremkommer ved, at antallet af årlige ukrudtsbekæmpelser sænkes og at arbejdstakten øges. Den årlige frekvens ved gasbrænding på 7-8 gange blev reduceret til 2 sprøjtninger årligt. I budget 2013 blev der indregnet en årlig besparelse på kr. 1 Beregninger fra Land og Skovbrug 2 Natur, teknik og miljø - Sparepuljer - sag nr. 12/12251 Side 2 af 5

Bekæmpelsesmetode i 2013-2016 I 2013 blev ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer udliciteret til en privat entreprenør.

De miljømæssige gener med bredsprøjtning af arealer er specielt risiko for nedsivning til grundvandet, men da der er tale om en forholdsvis mindre mængde aktivt stof der benyttes på faste

3 Bekæmpelsesmetode i I 2013 blev ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer udliciteret til en privat entreprenør. Entreprenøren har ved bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer benyttet bredsprøjtning på arealerne. Der vil sige, at hele arealet, hvor der er forekomst af ukrudt er blevet sprøjtet. De miljømæssige gener med bredsprøjtning af arealer er specielt risiko for nedsivning til grundvandet, men da der er tale om en forholdsvis mindre mængde aktivt stof der benyttes på faste belægninger, hvor en del af sprøjtemidlet optages i planten, vurderes risikoen som lille. Forbruget af pesticider har i perioden 2013 til 2016 ligget nogenlunde konstant, på kg aktivt stof årligt, til bekæmpelse af befæstede arealer. Bekæmpelsesmetode Ved vedtagelsen af budgettet for 2017 er opgaven med ukrudtsbekæmpelse insourcet til kommunens egen driftsafdeling, Natur- og Vejservice. I indsatsen med at reducere anvendelsen af sprøjtemidler har Natur- og Vejservice ved hjemtagelsen af opgaven indkøbt et Weed-IT punktsprøjteanlæg. Weed IT er et computerstyret udbringningssystem til ukrudtsmidler, specielt designet til brug på befæstede overflader. Under det afskærmede sprøjtehoved er sensorer og sprøjtedyser placeret, sensorenhederne måler tilstedeværelse af ukrudt via bladmassens indhold af klorofyl, og aktiverer den/de dyser til udbringning af præcis og korrekt mængde ukrudtsmiddel direkte på planten. Arealet rundt om planten behandles ikke udover spredebredden på dysen. Det betyder, i forhold til bredsprøjtning, at der stort set ikke efterlades ubrugt sprøjtemiddel til omgivelserne. Resultatet er en mere kontrolleret ukrudtsbekæmpelse, kombineret med kraftig reduktion af mængden af anvendt ukrudtsmiddel. Nedenstående billeder viser et udsnit af maskinen og punktsprøjtet ukrudt. Side 3 af 5

4 De miljømæssige gener ved punktsprøjtning er i de samme som ved bredsprøjtning blot er risikoen for nedsivning af sprøjtemiddel yderligere reduceret. I praksis vurderes der således ikke at være risiko for nedsivning til grundvandet. Nedsættelse af forbrug af sprøjtemiddel på befæstede arealer i 2017 Punktsprøjtning med pesticid på befæstede arealer, har reduceret forbruget i 2017 fra de kg aktivt stof årligt der er brugt i perioden 2013 til 2016, til 6,4 kg aktivt stof årlig i Følgende er punktsprøjtet i 2017 på befæstede arealer: Total længde i 2017 (ved 2 gange sprøjtning) 556 km Total areal i 2017 (ved 2 gange sprøjtning) m 2 Totalt forbrug i 2017 af sprøjtemiddel (Roundup Bio 360) 6,4 kg aktivt stof Der er tale om en forøgelse af både længde og areal i 2017 i forhold til foregående år. Dette skyldes at der er kommet flere nye strækninger til. Ved at anvende metoden med punktsprøjtning er der altså sket et markant fald i forbrug af sprøjtemiddel på befæstede arealer i forhold til tidligere år, hvor der blev benyttet bredsprøjtning. Dette har i sagens natur reduceret risikoen for nedsivning til grundvandet tilsvarende. Mulige indsatsområder for yderligere nedbringelse af sprøjtemiddelforbrug i kommunen Da forbruget af sprøjtemiddel er nedbragt meget med indførelsen af punktsprøjtning er det vurderingen, at potentialet for yderligere reduktion er begrænset. Følgende indsatsområder kan dog nævnes: Undersøge mulighederne for ændret udstyr og teknologi til sprøjtning af bjørneklo (undersøges i 2019 med forsøg). Strategisk indsats omkring prioritering og løsninger. Hvis der kan accepteres et lavere bekæmpelsesniveau på visse arealer kan der reduceres på forbruget. Prioriteringen skal sikre værdien på kommunens befæstede arealer, sikre tilstrækkelig service for borgerne, sikre forebyggelse af uheld. Driftsvenligt design ved anlæg der også virker ukrudtsforebyggende i forhold til reduktion af ukrudtsbekæmpelsen. Side 4 af 5

5 Side 5 af 5

Relaterede dokumenter

NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:

NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: 15-03-2016 Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger