Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Transkript

1 Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl et oplæg i PowerPoint Ud af huset - praktiske aktiviteter i skolehaven og mulighed for debat. 1

2 Haven kan gøres til et bevidst læringssted (Klanten, 2011). f.eks. Naturfag fagligheder som økologi, matematik, organisk kemi, biologi og andre som sprog. (Møller-Jensen K., Pædagogisk Extrakt, 2014). Der har tidligere i Danmark har været større tradition for f.eks. skolehaver og med et andet sigte end være supplement til husholdningen. Nogle forskere bekymrer sig for om børn lærer nok om natur og naturfænomener. (Ejbye-Ernst, 2011) (Louv, 2005) (Skovsbøl, 2014) 2

3 Skolegårds og andre udendørs kommunale projekter i U.K. viser at udendørs læring f.eks. i skolehaver øger forståelsen for sammenhæng, design, og teknologi relaterede problemstillinger og tilføjer en sense of belonging, ansvarsfuldhed samt positive relationer. (Marcus, 2010) (Richingson, Dillon, Teamey, & m.fl., 2014) 3

4 Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Have og anden udendørs undervisning giver mulighed for feltarbejde. Og kan være rammen for læring og forståelse for økologi og sammenhængskraft. For fødevarer, landbrug, havebrug og dertil koblede rurale problemstillinger. Skolenære udendørs omgivelser styrker desuden positiv medborgerskab og uddannelse i bæredygtighed (Richingson, Dillon, Teamey, & m.fl., 2014). Haven som pædagogisk middel v. Karen Møller- Jensen, Videnscenter for didaktik VIAUC VIAOUT Udendørs pædagogiske perspektiver på uddannelse og Grønne Haver og 4

5 Læring i komplekse situationer den pædagogiske have. At opstille didaktiske mulighedsrum for læring i komplekse situationer. (Qvortrup & Keiding, 2013). Gregory Bateson mener alt er kommunikation i interaktion og med responsmekanismer. En læringsforståelse, hvor læring bygger videre på foregående læring i sammenhængende og gensidige afhængighedsforløb som kommuniker med hinanden. I denne læringsforståelse er dualismen mellem individ og omgivelser er ophævet. Der er en fælles dynamik mellem individ, omgivelser og materialer. 5

6 Fællesskaber den sociale læring i haven. Hvis du f.eks. gerne vil inkluderes i et fællesskab er det vigtigt, at du har noget at bidrage med til fællesskabet og i den pædagogiske have kan den pædagogiske målgruppe også lære teknik og håndværk og om vores kulturelle brug af planter. Det kan være at arrangere blomster, lave mad og at dele viden om planter mm. 6

7 Den fysiske kontekst gør en forskel. Det fysisk miljø i den pædagogiske have fremmer læring. Jeg arbejder med at studerende og pædagogiske målgrupper får hands on f.eks. konkret hvordan der laves et såbed og hvilke afgrøder der er hensigtsmæssige. Det er fordi det konkrete fysisk rum fremmer læringen (Moser, 2007) og gennem Kropsbasede læringsstile: Sanser læring gennem hands on. Oplevelses og læringens mulighedsrum der ledes og iværksættes pædagogisk personale. Fysisk aktive undervisere og elever: at flytte sig fysisk gøre noget fremmer indlæring. 7

8 Læringen foregår ikke bare af sig selv det pædagogiske personale gør en forskel. Sammen kan vi mere. Pædagogen og læreren må have en form for rettethed. Dvs. være bevidst om hvad der skal opnås og så også være åben for målgruppens oplevelse og perspektiver og kunne inddrage de ideer der opstår. 8

9 Det er ikke kun noget med at rode med noget jord. Haven kan blive et læringssted. Haven kan samle mennesker skabe kulturelle fællesskaber. Det pædagogiske perspektiv er således ikke, at haven kun bruges til havearbejde, men at der dannes et nyt syn på de pædagogiske muligheder der ligger i haverummet, og at pædagogen retter fokus mod dynamisk kompleks læring, at flere pædagogiske aktiviteter kan med fordel flyttes ud af huset og ud i haven. Når det sker med inddragelse af deltagerne i en hel arbejdsproces med de udfordringer der måtte opstå, så viser det fysiske rum at stimulere og at være konkret og det sociale systems dynamik tilsammen at generere læring, eller forme nye mentale strukturer. Udendørs pædagogiske perspektiver på uddannelse og Grønne Haver og kursus. 9

10 Intro til praktiske aktiviteter udendørs i skolehaven. 50 personer i grupper af 5 personer 1. Find 4 andre og lave en gruppe på 5 personer. 2. Fortæl kort hinanden i gruppen om jeres faglighed / arbejdsopgave i skolen. 3. Få et overblik over materialer og procedure. 4. Lyt og kig til instruktionerne undervejs 5. Fortæl de læringsmål I tænker på undervejs. 6. Diskuter hvad børn kan lære fagligt i f.eks. understøttende undervisning i hinanden 7. Brainstorm og videre refleksioner: 8. Hvilke mulige fagligheder tænker du/i der kan opstå i arbejdet med planter og jord? 9. Diskuter hvad børn kan lære fagligt i f.eks. understøttende undervisning i hinanden? 10. Hvilke tværfaglige forløb kunne foregå i haven? 11. Hvordan kan de nære udeomgivelser blive en have og et læringssted? Udendørs pædagogiske perspektiver på uddannelse og Grønne Haver og kursus. 10

11 Materiale liste praktiske aktiviteter. Plant og frø vælges efter årstiden. Vælg robuste planter der glæder børn. Lad børnene være medbestemmende. Og vis selv noget nyt, med engagement og viden - det smitter! Begynd at planlægge og forberede næste års have om her i efteråret. Lyt og kig til instruktionerne undervejs og hjælp hinanden. Materialerne er overskuelige, billige og lette at skaffe. Få et overblik over materialer og procedure. Latexhandsker, beskærersaks, lommeknive, snor 24 Murspande a 12 l. Husk! Huller til dræn. 6 pottemuld/plantesække. 3 kompost sække - billede af køer på. 1 sæk organisk gødning. 12 frugtbuske i potte, ribs, hindbær, stikkelsbær, solbær, rabarber 12 purløg i bdt. a 7 planter 36 Jordbær planter i bdt. a 3 stk. 12 bdt. pebermynte Etageløg 2 ps. New Zealandsk spinat frø 4 ps. spinat frø 1 ps. Gul sennep Vi skal bruge 2 murspande m. huller i. ca. 8 l. muld og 2 l. kompost og en håndfuld organisk gødning. 1 murspand: Frugtspanden. Vælg 1 frugtbusk eller rabarberknold sæt denne i midten og plant jordbær omkring dvs. 3 jordbærplanter. 2 murspand: Urtespanden. Vælg purløg og etageløg. Eller spinat, New Zealandsk spinat og eller hvis du tør pebermynte. Udendørs pædagogiske perspektiver på uddannelse og Grønne Haver og kursus. 11

12 For videre læsning / inspiration Bibliografi Damgaard, T. S. (2013). Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse- en analyse af sammenhæng mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsættelse. København: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd. Ejbye-Ernst, N. (2011). Pædagogers arbejde med naturbørnehaver og udeliv Temanummer om udeliv, Dansk Pædagogisk Forum. Hohr, H., & Pedersen, K. (2001). Perspektiver på æstetiske læreprocesser. Danmark: Dansklærerforeningen. Klanten, R. E. (2011). My Green City - Back to Nature with Attitude and Style. Berlin: Gestalten. Louv, R. (2005). Last Child in the Woods. Saving Our Children From Nature deficit Disorder,. Algonquin Books of Chapel Hill. Marcus, C. C. (2010). Iona Dreaming - the healing power of place. A memoir. USA: Nicolas Hays. Moser, T. (2007). Rommet som pedagogisk (kon) tekst og det fysisk miljøet som læremiddel. I S. S. Knudsen, Tekst i vekst - teoretiske, historiske og analytiske perspektiver på pedagogiske tekster (s ). Oslo: Novus. Møller-Jensen, K. (19. august 2014). Pædagogisk Extrakt. Hentet fra Pædagogisk EXtrakt - viden fra praksis temanummer sprog.: Møller-Jensen, K. (19. maj 2014). Solskin, hygge sig socialt og grave huller. ikke publiceret. Holstebro. Qvortrup, A., & Keiding, B. (2013). Kapitel 10. Systemteoretiske læringsteorier Gregory Bateson. I A. Qvortrup, M. Wiberg, & (red.), Læringsteori & didaktik (s ). København : Hans Reitzels Forlag. Qvortrup, A., & Keiding, B. T. (2013). Systemteoretiske læringsteorier. I A. Qvortrup, & M. Wiberg, Læringsteori og didaktik (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Richingson, Dillon, Teamey, & m.fl. (19. august 2014). A review of Research on Outdoor Learning. Hentet fra National foundation for Educational Research and Kings College London: Skovsbøl, U. (18. august 2014). skolehaver.com. Hentet fra skolehaver.com: Udeskole.dk. (u.d.). Udeskole.dk. Hentet 15. marts 2014 fra udeskole: UdeskoleNet. (18. august 2014). Skoven i skolen og udeskole.dk. Hentet fra Skoven i skolen og udeskole: Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. København : Gyldendal Akademisk. 12