Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Vuggestue Kronhjorten

Transkript

1 Center Børn og Unge Hobrovej Støvring Telefon Tilsynsrapport Journalnr: K Ref.: Mathilde Egelund Rasmussen Dato: Uanmeldte tilsyn Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Vuggestue Kronhjorten Kontraktholder Kenny Bruun Kjæhr Dato for tilsynsbesøget Tilsynsførende konsulent Mathilde Egelund Rasmussen Institutionsbeskrivelse Aktuelt børnetal 26 Pædagogisk personale. pædagoger, pæd. medhjælpere, o.a. Øvrige beskrivelser, grupper, opdeling o.a. 3 faste pædagoger 1 pædagogisk assistent 2 midlertidige ansatte pædagogmedhjælpere 1 gruppe vuggestuebørn, fordelt på 2 stuer Side 1 af 7

2 Konsulentens evaluering Da der er tale om et uanmeldt tilsyn, beskrives det der er muligt at opleve, på det givne tidspunkt, under de givne omstændigheder. Umiddelbare indtryk/stemning Jeg bliver taget godt imod med åbenhed og føler mig velkommen i Voksen barn relationer huset. Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? Hvordan bruges digitale hjælpemidler i de pædagogiske processer? De fysiske rammer Indeklima Indretning Legeplads Hygiejne Jeg fornemmer en god stemning. Børnene er fordelt i grupper, således at de største børn skal med nogle voksne til musik. En anden gruppe børn er i en mindre gård, sammen med et par voksne og hygger omkring leg i sandkassen. Vuggestuens fysiske rammer: Vuggestuebørnene er fordelt på to stuer; Mariehønsene 1 og 2. De fysiske rum er bundet sammen af en stor gang, hvor der kommer masser af naturligt dagslys ind. Man har inddelt børnene således, at de største børn er på den ene stue og de mindste/nye er på den anden stue. Stuen for de største børn er mere rummelig, da man har valgt at slå to rum sammen. Til vuggestuen hører to gårde /mindre lukkede legepladser med sandkasse, hvor man kan have en mindre gruppe børn med. Til vuggestuen hører også en stor legeplads, som beskrives senere i rapporten. De 2 stuers fysiske rammer: Modtagergruppen De nye og mindste vuggestuebørn er i det mindste rum. Rummet fremstår nyt og velholdt. Der er rent og en god akustik. Loftet er lydisoleret. Stuen kan opleves som lidt trang og lille. Den består af et større rum med borde og stole (her spiser de), og et mindre rum, som kan lukkes halvt med en skydedør. I rummene er nogle store madrasser, som børnene kan slappe af på. Hertil er nogle hylder i børnehøjde med forskelligt legetøj. F.eks. dukker dyr, biler duplo, bolde, med også motorikrammer. Der er et legkøkken med køkkenmaterialer. Dvs. der findes varierende legetøj. Side 2 af 7

3 Der er udstillet et par bøger på væggen, som børnene kan læse med en voksen ved bordet. Tydelige og tilgængelige bøger ses som et tegn på at der bliver læst, hvilket styrker sprog, også for de mindste vuggestuebørn. På væggen er en sanselarve, hvor der også er tal. På væggene er udstillet et par rim og remser på plancher. Udstillingerne kan dermed bruges pædagogisk, udover at de skaber en hyggelig stemning. På gangen til det lille rum, er en gren med blade og mariehøns med børnenes fødselsdag. Der er personlige billeder af børnene, hvilket giver et tilhørsforhold. Gang, garderobe og badeværelse: På gangen til det større rum er der også udstillet mariehøns med børnenes billeder og hvilken årstid de har fødselsdag. På selve gangen kommer der masser af lys ind. Der er udstillet babytegn på vinduerne i børnehøjde. Badeværelset er stort og rummeligt. Både med 2 pusleborde, og små toilettet med halvvægge. Garderoben er rummelig og hvert barn har deres egne personlige garderobe-rum. Det store Mariehøns rum: Her er de største vuggestuebørn og her har man slået rummene sammen. Det giver mere luft og plads. Rummene er delt lidt op, så der er borde/skamler i den ene ende, og legeområde i den anden ende. I legeområdet er der små kroge og madrasser, således at vuggestuebørnene kan lege uforstyrret og slappe godt af i kroppen på bløde elementer når de leger. De små legekroge kunne man også kalde for legezoner, som lægger op til forskellige lege, som udvikler børnene på forskellige måder. F.eks. er der en krog med legekøkken og lille bord. Der er også en reol med dukker, dukketøj og en dukkekrybbe, sådan at der kan leges rollelege, hvilket er en vigtig del af bør- Side 3 af 7

4 nenes udvikling. I midten af rummet er en brandbil, som lægger op til lidt mere grovmotorisk leg. I en anden krog er en lille hule, og et område med duploklodser (styrker kreativitet og finmotorik). Der er også en krog med biltæppe, bilbane samt flere store biler. Stuen rummer også et mindre rum med robuste skum-madrasser og en sofa, hvor der bliver holdt samling. Børnene kan dermed sidde godt og bekvemt. Æstetikken på stuen er børnevenlig, personlig og lægger op til læring. På den ene væg er der f.eks. et sansetog, også med tal. Endvidere er der personlige billedhuse af min familie. På en anden væg er nogle ansigter i børnehøjde med følelser, således at man kan tale med børnene om forskellige følelser som et led i deres personlige udvikling. Der er et spejl på en væg, så børnene kan få øje på sig selv. Lidt højt på en væg er udstillet eventyrsbøger, som ser hjemmelavet ud, hvilket kan tyde på, at der bliver arbejdet aktivt med eventyr. Bøger: I det pædagogiske miljø på største-stuen kunne jeg ikke se børnebøger. Ikke i børnehøjde. Jeg er i tvivl om hvor meget der bliver læst med børnene. Refleksion: Hvordan er jeres boglige miljø i vuggestuen? Skal bøger være tilgængelige for børn eller ej? Hvilken betydning har det at bøgerne er tilgængelige og til at få øje på for børnene? Hvor meget læser i med børnene i løbet af dagen? Voksen barn relationer: Følgende eksempel er tilfældig interaktion jeg observerer udendørs, hvor to voksne har en gruppe børn med: To voksne er ude med en lille gruppe børn. De voksne har en Side 4 af 7

5 anerkendende tilgang til børnene. De følger børnenes initiativer og sætter anerkendende sprog på børnenes handlinger. En pige graver efter skattekort i sandkassen, og den voksne foreslår at skrive barnets navn i sandet osv. Her følger hun barnets interesser, forstørrer det barnet er optaget af, og tilfører læring ved at skrive navn i sandet. Bogstaverne indgår i barnets egen leg. Den voksne synger spontant med børnene og danser med fagter. Der bliver sunget Se hvad jeg kan. Børnene foreslår; vi skal klappe og den voksne siger god ide. Og så klapper hun med børnene og de danser og synger klappelege. Den voksne udvider sangen lige så stille og forstørrer forholdsord som foran og bagved. De snakker også om at man slapper af i kroppen, om at være glad og ked af det, sur mm. Men altid på en anerkendende måde. Her er tale udviklende samspil mellem voksne og børn. De to voksne på legepladsen samarbejder på en god måde og anerkender hinanden i deres arbejde. Jeg ser flere eksempler på omsorg. Et barn i sandkassen har brug for at komme op, og straks er den voksne der og hjælper barnet som bliver roligt. Der er masser af øjenkonktakt, nærvær og samspil mellem børn og voksne. Og der er masser af benævnelse på børnenes sprog og handlinger. Musik: Da jeg ankommer i huset skal de største børn til musik. De er sammen med tre voksne hos en musikpædagog, som professionelt og indlevende laver musik med børnene. Alle voksne ser positive ud i musikaktiviteten og deltager aktivt med børnene. Børnene ser ud til at nyde musikaktiviteten. Interaktion i fri leg. Voksen sidder ned på gulvet og nogle børn kommer og serverer mad. Voksen følger barnet og smager legemadet og siger Side 5 af 7

6 mmm, det er lækkert, hvad har du lavet for noget mad?. Et andet barn er lidt ked af det, hun sidder på skødet af en voksen og bliver trøstet kærligt. Ovenstående eksempler var, at de voksne fulgte børnenes initiativer, hvilket er forventet i vuggestuen. Jeg så også et par eksempler på mere styrrede aktiviteter for de større vuggestuebørn. F.eks. at en voksen sad med en gruppe børn og lavede store perleplader, hvilket også er udviklende. Indimellem kunne det virke som om nogle voksne var lidt alene med en større gruppe børn, og her kunne det måske være svært at anerkende og se alle børn? Refleksionsspørgsmål: Hvordan sikrer i, at alle vuggestuebørn bliver set og anerkendt af en voksen dagligt? Hygiejne: Der virker til at være en god hygiejne i vuggestuen. Jeg observerede, at en voksen havde ansvar for at få børn på toilet inden frokost. Refleksion: Anses WC-besøg og bleskift som en pædagogisk og dannende aktivitet? - Hvor børn fra helt tidlig alder bliver opmærksom på vigtigheden i at vaske hænder? Hvordan er voksen-kontakt, når børnene er på badeværelset? Krybberum: Krybberummet virker behageligt og rummeligt. Det er stort, mørkt og køligt. Legeplads: Stor ny legeplads, som deles med dagplejen. Stort bakkede græsareal, stor sandkasse med en masse legetøj, gynger, som er tilpasset aldersgruppen, legehus, lille rutchebane som ikke er for høj, fliser som kan cykles på. Borde og bænke til at få lidt mad på. Der er mulighed for at søge skygge. Legepladsen er fuldt indhegnet. Side 6 af 7

7 Dejlig stor rummelig legeplads, som virker ny og velholdt. Læreplaner - refleksion; Jeg er nysgerrig på hvordan I arbejder med de pædagogiske læreplaner? Evaluering Anbefalinger til institutionen Henstillinger Drøftet i personalegruppen, dato. Evt. kommentarer Drøftet i forældrebestyrelsen, dato. Evt. kommentarer I rapporten er undervejs opstillet nogle refleksionsspørgsmål, som kan drøftes. Skemaet returneres efter drøftelserne i respektive fora til tilsynsførende konsulent. Opfølgning Tilsynsrapporten vil blive inddraget i det årlige anmeldte tilsyn, med deltagelse af bestyrelse, ledelse og medarbejderrepræsentanter for samtlige dagtilbud i kontraktområdet. Side 7 af 7