Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

Transkript

1 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken type lydforhold, der behandles. Krav til bygningers lydforhold er nødvendige for at tilgodese et tilfredsstillende akustisk indeklima for brugeren. Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima sammenfattende beskrevet ved dels begrænsning af udefra kommende støjgener fra fx trafik, naboer, industri mv. og dels, at et rums akustik er tilpasset anvendelsen, fx daginstitutuioner og undervisningslokaler. Boliger og andre bygningstyper BR2010 skelner mellem to kategorier, og kravene til lydforhold i de to kategorier er forskellige. Den ene kategori er: Boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning. Kategorien omfatter boliger, hoteller, kollegier, pensionater, kostskoler, plejehjem mv., der benyttes til overnatning. Den anden kategori er: Andre bygninger end boliger mv., og i den kategori nævnes fx undervisningsbygninger (skoler, gymnasier, uddannelsesinstititioner mv.) og daginstitutioner (børneinstitutioner, skolefritidsordning mv.). Fælles for kategorierne gælder, at bygninger og installationer skal udformes, således at de som opholder sig i bygningerne ikke generes af lyd fra fx rum i tilgrænsede bolig- eller erhvervsenheder, installationer, trafik mv. Lydisolation For at opnå tilstrækkelig og tilfredsstillende lydforhold er det nødvendigt, at der i projekteringsfasen lægges vægt på: Materialevalg, herunder materialetykkelse Samlingsdetaljer Flanketransmission (lydtransport gennem flankerende/ krydsende vægge) Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed. I udførelsesfasen er det nødvendigt at lægge vægt på: Samlingsdetaljer Tæthed (fyldningsgrad af sammenstøbninger, mørtelfuger mv.) Undgå svækkelse af konstruktioner (fx rillefræsning, rørføring mv. i lejlighedsskel) Definitioner Luftlydisolation: Udtryk for, i hvilken grad luftbåren lyd fx samtale eller musik fra en højtaler transmitteres fra et rum til et andet. Transmissionen sker: Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) Gennem flankerende konstruktioner Gennem utætheder Trinlydniveau: Betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulv eller trappe i et andet rum påvirkes med en standardiseret bankemaskine. Trinlyd fodtrin, stillethæle mv. transmitteres direkte gennem etageadskillelser eller gennem flankerende konstruktioner. Efterklangstid: Udtryk for, hvor hurtigt en lyd i et lokale dør ud. Efterklangstiden afhænger af overfladernes lydabsorberende egenskaber og af rummets størrelse. Lydtrykniveau: Betegner den lyd (støjgene), der frembringes fra tekniske installationer eller fra intern trafik. Lydtrykniveau er den støjgene, der indendørs måles i et rum, men som frembringes fra enten tekniske installationer (pumper, ventilatorer mv.) eller fra indendørs trafik (fx rulleborde) i et andet rum. 76 YTONG Energy +

2 Lydklasser DS 490, Lydklassifikation af boliger klassificerer boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning i fire klasser, lydklasse A-D. Funktionskravet i BR2010 kan anses for at være opfyldt, såfremt boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning, udføres i overensstemmelse med lydklasse C. SBI-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2010 beskriver nærmere lydklasserne, og for lydklasse C er anført, at 50-65% af beboerne kan forventes at finde lydforholdene tilfresstillende, medens 15-20% tilsvarende forventes at være generet af støj fra naboer. Anvisningen anfører endvidere, at 70-85% af beboerne kan forventes at finde lydforholdene tilfresstillende i boliger, der opfylder lydklasse B, og under 10% vil betegne lydforholdene som værende dårlige. I boliger, der opfylder lydklasse A forventes mere end 90% af beboerne at være tilfredse med lydforholdene. Endeligt anbefales det i henhold til SBI-anvisning 216, at nyt etageboligbyggeri tilstræbes opført i overensstemmelse med lydklasse B, medens lydklasse A normalt kun er mulig at opnå i sammenbyggede eller fritliggende enfamiliehuse. Lydtrykniveau Den fulde klassifikation til lydklasse A, B eller C omfatter tillige grænseværdier for både støjgener fra tekniske installationer og for støjgener fra indendørs trafik. Grænseværdierne for lydtryksniveauet fra disse støjkilder kan findes i DS 490. Lydforhold andre bygninger BR2010 lister en række krav til grænseværdier op, gældende for undervisningsrum. For grænseværdier gældende for daginstitutioner henvises der til SBI-anvisning 218. Grænseværdier for støjniveau og lydisolation for andre bygninger som fx kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse mv. eksisterer ikke. Kommunale myndigheder kan dog påse, at bygherren har opstillet bestemmelser for det akustiske indeklima, og SBI-anvisning 216 angiver en række forslag til grænseværdier, der kan indgå i projektstadiet. Sammenligning med tidligere krav Lydforholdene og dermed grænseværdierne for lydkrav er ikke skærpet i BR2010, sammenlignet med bygningsreglementets seneste, tidligere udgaver. Med SBI-anvisning 216, Anvisning og Bygningsreglement 2010 er der dog lagt op til at bygherrer og projekterende i fællesskab anvender løsninger, der tilfredsstiller de komfortmæssige hensyn i relation til det akustiske indeklima, og ikke kun overholder BR8 s krav til lydklasse C, men eventuelt hæver niveauet til lydklasse B eller A. Lydklasse D anvendes ikke for nye bygninger, men er kun beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold. Lydklassifikation af boliger Nye boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning skal opfylde efterfølgende lydkrav for at opnå klassifikation til lydsklasse A, B eller C. Klassifikationskravene fremgår af DS 490, Lydklassifikation af boliger. YTONG Energy + 77

3 Tabel 1. Trinlydniveau Grænseværdier i db højeste værdier for vægtet trinlydniveau eller +C L n,w L n,w l, Rumtype Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D I beboelsesrum, køkkener eller fælles opholdsrum - trinlyd fra eller lokaler med støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum) I beboelsesrum og køkkener trinlyd fra andre boliger eller fra fællesrum I beboelsesrum og køkkener trinlyd fra fælles traperum, gange, altaner eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger I fælles opholdsrum trinlyd fra beboelsesrum, trapperum, gange, altaner eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum Tabel 2. Luftlydisolation Grænseværdier i db laveste værdier for vægtet reduktionstal eller R w R w+c 50-3 Rumtype Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D Mellem bolig og fælles opholdsrum eller lokaler med støjende aktiviteter (mellem bolig og fællesrum og/eller erhverv) Mellem bolig og rum uden for boligen Mellem fælles opholdsrum indbyrdes Dør mellem bolig og fællesrum Tabel 3. Efterklangstid Grænseværdier højeste værdier i hvert oktavbånd Tiden (T) i sekunder (s) Rumtype Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D I trapperum og gange med adgang til mere end 2 boliger eller erhvervsenheder, ved 500 Hz, 1000 Hz og 0 Hz I gange i plejehjem og lignende, hvor gangarealet i nogen grad anvendes til ophold, ved 500 Hz, 1000 Hz og 0 Hz Fælles opholdsrum, ved 125 Hz, 250 Hz, 500 Hz, 1000 Hz, 0 Hz og 4000 Hz 1,0 0,6 1,0 0,6 1,3 0,6 1,3 Ingen krav 78 YTONG Energy +

4 Lydisolering for Ytong vægge Massive vægge af porebeton har gode lydregulerende egenskaber. Ydervægge af YTONG Energy+ opfylder uden problemer normale lydkrav. I tabel 4 ses forventede byggepladsværdier for vægge af Ytong. Tabel 4. Forventede byggepladsværdier for lydisolering Type Dimension Densitet Overfladebehandling R W 1) R W 1) db db 0,30 Vægtykkelse/cm 10 11, , ,5 0, Murværk 0, pudset på 0, begge sider 0, ) 3) , , , , , , Montage- og 0, systemdele 0,60 4) 5) uden puds 0, , ) Gyldig ved tilstødende byggematerialer med en masse på ca. 300 kg/m². 2) Ved vægtykkelse 17,5 cm pudset på begge sider med m = 2x10 kg/m², Vægtykkelser = 17,5 cm: Pudset ind- og udvendig 3) Ved anvendelse af afstemte typer puds i henhold til DIN 1409, bilag 1, tabel 4, afsnit 3 forøges lydisoleringsværdien med 2-4 db. 4) For vægge eller tag- og gulvelementer med et lag indvendig puds med m = 10 kg/m² forøges værdien med 1-3 db, ved anvendelse af 5 cm stenblanding forøges værdien med 6-8 db, ved brug af svømmende gulv forbedres værdien med 7-8 db. 5) Ved brugen af varmeisoleringssystemer forringes værdien med ca. 2 db (1,5 db). Dog ikke ved dobbeltmur. YTONG Energy + 79

5 Tabel 5 kan anvendes ved beregning af lyddæmpning for konstruktioner med Ytong Porebeton iht. EN Tabel 5. Lyddæmpning R WR (uden flankerende bygningsdele) for Ytong Porebeton iht. DIN Densitet (kg/m³) Enhed Vægtykkelse uden puds (mm) m (kg/m²) * ,0 87,5 102,1 110,0 128,0 (db) ,4 40,8 43,0 44,0 46,2 m (kg/m²) * ,0 102,5 120,4 130,0 152,0 (db) ,6 43,0 45,3 46,4,5 m (kg/m²) * ,0 98,0,5 138,6,0 176,0 (db) ,4 42,4 45,0 47,3,4 50,2 m (kg/m²) * ,3 85,6 95,0 110,0 132,5 156,9 - - (db) ,9 40,5 42,0 44,0 46,7,9 - - m (kg/m²) *1 55,6 67,5 74,6 91,3 103,1 115,0 134,0 162,5 139,4 - - (db) 34,4 37,1 38,6 41,4 43,1 44,7 46,8 49,3 51,3 - - m (kg/m²) *1 59,4 72,5 80,4 98,8 111,9 125,0 146,0 177,5 211,6 - - (db) 35,3 38,1 39,6 42,5 44,3 45,9,1 50,3 52,3 - - m (kg/m²) *1,1 77,5 86,1 106,3 120,6 135,0 1,0 192,5 229,9 - - (db) 36,2 39,1 40,6 43,6 45,4 46,9 49,0 51,2,2 - - m (kg/m²) *1 66,9 82,5 91,9 113,8 129,4 145,0 170,0 207,5 2,1 - - (db) 37,0 40,0 41,5 44,5 46,3,0 49,8 52,1 54,1 - - m (kg/m²) *1 70,6 87,5 97,6 121,3 138,1 155,0 182,0 222,5 266,4 - - (db) 37,8 40,8 42,4 45,4 47,3,8 50,6 52,9 54,9 - - Dokumentation På de følgende sider vises en række principløsninger for konstruktioner med Ytong, der alle er optimeret lydmæssigt. Utallige andre konstruktioner/konstruktionstyper end de angivne principløsninger kan udføres. Fælles for alle konstruktioner, uanset om principløsningerne eller andre former for konstruktioner udføres, gælder, at det skal dokumenteres, at kravene til akustisk indemiljø er opfyldt. Dokumentationen foretages ved lydmålinger i den færdige bygning, og målingerne udføres efter retningslinierne i SBIanvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger. De kommunale myndigheder kan i henhold til kap. 1.5, stk. 2 i byggetilladelsen stille krav om lydmålinger i den færdige bygning. Målinger udføres som stikprøvekontrol. Designmæssig udformning af andre konstruktioner/konstruktionstyper end de angivne principløsninger skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, og nyttige hjælpeværktøjer hertil kan findes i SBI-anvisningerne 166, 167 og 172. Udformning af lejlighedsskel kan eksempelvis udføres som vist på tegningerne. 80 YTONG Energy +

6 Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel. 0 Lyd - principløsninger Lodret skel (vandret snit) Ydervæg: YTONG Massivblok YTONG Storblok Detail nr:0b Lodret skel (vandret snit) Ydervæg: YTONG Massivblok YTONG Storblok Detail nr:0a Indervæg: Indervæg: Xella YTONG har Massiv blok udviklet og dokumenteret en række løsninger for lejlighedsskel, YTONG Massiv etagedæk blok m.v. hvor der stilles særlige krav til lydisolering. Lejlighedsskel, udvendig Lejlighedsskel, udvendig Lydkrav: 55 db Rækkehuse/Etagebyggeri Rækkehuse/Etagebyggeri 240 mm Kalksandstensvæg Note: Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel. Fig. 1 Lodret lejlighedsskel (vandret snit) Dobbeltvægge med isolering Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem dobbeltvæggens vægdele. Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel. Fig. 2 Lodret lejlighedsskel (vandret snit) Etageadskillelse, lodret og vandret skel (lodret snit) Væg: YTONG Element YTONG Blok cm YTONG 75Energy Detail nr:12275 Lyddæk/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav 008 Dækelement 60 Min. 20 mm blød isolering 2 stk vinkelbeslag (3,8x80) pr. max mm c/c i porebetonblokke. Fastgjort 199 med 2 stk 5x60 mm skruer med Dübel 115 Dilatationsprofil 5 x 100 mm Geficell PE - folie på helvægselement Brandfuge på bagstop 208 Kalksandsten blok 029 Mellemlægsklods - Som SikacrylB 1m fra hjørne/tværvægge 400 mm YTONG Energy + U-værdi=0,15 W/mK, Densitet=340kg/m ³ YTONG Grundpuds + slutpuds 047 Sylomer P, 4 mm pålimet 060 Isolering 0 Mineraluld 073 Vinkel/samlebeslag, centreres, overlæg mm 115 Dilatationsprofil Evt. skyggeliste Brandfuge på bagstop Væg: Ytong Plade, Element, Blok 400 mm YTONG Energy+ U-værdi = 0,15 W/mK, Densitet = 340 kg/m³ 199 Porebetonpuds 5 mm Ytong Grundpuds og slutpuds 208 Væg: Silka 0 60 Min. 20 mm blød isolering Etageadskillelse, bærende vandret og lodret lejlighedsskel Mineraluld Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge. 73 Vinkel/samlebeslag, centreres, overlæg mm Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser Fig. forskydes 3 min. Etageadskillelse, 10 gange isoleringstykkelsen. 115lodret Dilatationsprofil og vandret snit skel Installationer må ikke gennembryde væggene. (lodret snit) Væg:, Elemtent, Blok Hvis ovenstående væg ikke er bærende, erstattes Sylomer P med Fibertex F4M. 400 mm YTONG Energy + U-værdi=0,15 W/mK, Densitet=340kg/m ³ YTONG 100 Grundpuds + slutpuds BOLIG A BOLIG A 8 BOLIG B BOLIG B 47 8 Dækelement 47 Sylomer P, 4 mm pålimet Evt. skyggeliste Tæt elastisk fuge Væg:, Elemtent, Blok Lodret skel (vandret snit) Ydervæg: YTONG Massivblok YTONG Storblok Detail nr:0a Indervæg: YTONG Massiv blok Lejlighedsskel, udvendig Rækkehuse/Etagebyggeri Dobbeltvægge med isolering YTONG Energy + 81 Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem dobbeltvæggens vægdele.

7 14 Etageadskillelse, lodret og vandret skel (lodret snit) Væg: YTONG Element YTONG Blok Detail nr:14 Lejlighedsskel/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav Etageadskillelse, bærende vandret og lodret lejlighedsskel Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. 15 Installationer må ikke gennembryde væggene. Hvis ovenstående væg ikke bærende, erstattes Sylomer P med Fibertex F4M. vertikale lyd (lodret snit) BOLIG A Fig. 4 Etageadskillelse, lejlighedsskel horisontale og Lejlighedsskel/tagrum Bagmur: YTONG Element YTONG Blok BOLIG C BOLIG B BOLIG D 135 Detail nr:15 Note: 10 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 10 mm afstand mellem forskalling og omkransende remme/vægge mm afstand mellem organiske loftbeklædninger og remme/vægge. Remme bør samles i længderetning med f.eks. sømplade Spær 008 Dækelement 011 Loft 014 Tegltagsten 024 Afstandsliste 026 Lægte 029 Mellemlægsklods 1m fra hjørne/tværvægge 036 Understøbning lim/pap/lim eller mørtelpude 060 Isolering 0 Mineraluld 062 Trykfast isolering 0 Brandbatts 079 Forankring (f.eks. karmdübel) 083 Undertag Evt. skyggeliste Brandfuge på bagstop 135 Tæt elastisk fuge Væg: Ytong Plade, Element, Blok mm Ytong Plader - Konstruktionen godkendes i hvert enkelt tilfælde af de stedlige brandmyndigheder Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser melllem de to vægge. - Installationer skal placares forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min 10 gange isoleringstykkelsen. 8 Dækelement 62 nstallationer må ikke gennembryde væggene. - Hvis der anvendes gipspladeloft, er det kun nødvendigt at opføre én 36 Mørtel, lim/pap/lim tagrumstrekant, da gipspladerne reducerer lydtrasmissionen via tagrummet. - Én trekant af 75 mm porebeton kan Sylomer P, 2 mm. Limes 46 anvendes som brandsektionsvæg (BS60). til etagedæk Sylomer P, 4 mm pålimet Fig. 5 Lejlighedsskel/tagrum (lodret snit) Trykfast mineraluld, min 30 mm Evt. skyggeliste Tæt elastisk fuge 24 Væg:, Elemtent, Blok 14 Mineraluld min. 50 mm mm Spær 36 Mørtelpude 11 Loft 60 Isolering 14 Tegltagsten Brandsbatts 24 Afstandsliste 79 Forankring (f.eks. karmdübel) 26 Lægte 83 Undertag 29 Mellemlægsklods 1m fra hjørne/tværvægge mm YTONG plader 82 YTONG Energy +