JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

Transkript

1 JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag

2 Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, oplag, Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont, 2001 og 2006 Omslagsdesign: kvorning.dk design & kommunikation Sats: Christensen Grafisk ApS Tryk: Tryk: AKA-PRINT Livonia Print A/S, Tilst ISBN: Printed in Denmark 2008 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden Akademisk Forlags skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser info@akademisk.dk Tak til Birgitte Hinz, Minna Skafte Jensen, Lene Schøsler og til Per Methner Rasmussen, Birgit Anette Olsen, Claus Drengsted-Nielsen og de øvrige lærere ved elementarkurserne i græsk og latin på Københavns Universitet samt til Jakob Kappel Petersen og de mange andre, der har givet sig tid til at diskutere latinsk grammatik med mig, imens jeg arbejdede med denne bog.

3 Principperne bag grammatikken Denne grammatik følger den traditionelle opdeling i et morfologi- og et syntaksafsnit, men bortset fra det er rækkefølgen ændret noget bl.a. er verberne trukket frem foran nominerne. Det skyldes, at verbalet opfattes som sætningens centrum. Sætningen deles altså ikke i subjekt og prædikat, men har verbalet som kerne, og alle øvrige led (inklusive subjektet) ses som afhængige af verbalet. Dermed lægger syntaksen sig dels op ad den klassiske forestilling om, at verberne styrer forskellige kasus, og dels op ad den moderne valensanalyse. Men der er brugt så få moderne syntaktiske termer som muligt det er med andre ord op til den enkelte underviser, om han eller hun ønsker at bruge betegnelser som valensled eller neksus. Den terminologi, der bruges i syntaksafsnittet, er hel- og ledsætninger. Syntaksen lægger op til at opdele sætningerne i syntagmer med hver deres ledfunktion dvs. at det ikke blot er leddets kerneord, man udpeger, men også alt hvad der lægger sig til denne kerne. Man kan så senere analysere syntagmerne og efterhånden bevæge sig nedefter, så alle ord i sætningen til sidst bliver indplaceret i deres rette sammenhæng (se kapitel 16). De grå bokse, som er spredt rundt om i hele grammatikken, giver hjælp til at oversætte fra latin til dansk noget som man ikke finder i en traditionel grammatik, men som har vist sig anvendeligt i praksis. Et af tillæggene opridser også nogle hovedregler i dansk syntaks med henblik på oversættelse fra latin. Til gengæld er nogle af de emner, som grammatikkerne traditionelt medtager, udeladt her bl.a. consecutio temporum, som først for alvor bliver relevant, hvis man selv vil skrive latin (afsnittene om aspekt forklarer noget af logikken bag, men giver ikke de specifikke regler). Til sidst skal det nævnes, at vokativ ikke er rubriceret som en selvstændig kasus, men som en kasusrest på linje med lokativ og instrumentalis. De teoretiske overvejelser bag grammatikken kan man læse i mit speciale, Latinsk sætningsanalyse i den danske skolegrammatik, som kan lånes på universitetsbibliotekerne. Det rummer også en omfattende litteraturgennemgang. Marts oplag er et genoptryk med enkelte rettelser. Den væsentligste er en udskiftning af eksemplerne i paragraf Maj 2003 I 2. udgave er der foretaget enkelte rettelser og omskrivninger. Den vigtigste er, at agens ikke længere regnes som et sætningsled. Paragrafnumrene er uforandrede. Jo Hermann. Odense, maj 2006

4 »En Skolebog skrives for dem, der skulle lære en Gjenstand, ikke for dem, der have lært den...«j. N. Madvig, 1841

5 Indhold I Indledning 1.1 Bogstaverne og retskrivningen Teksterne Analysens bestanddele II Morfologi 2 Verberne Verbalformernes dannelse Bøjningsskemaer Oversættelse af verbernes former Uregelmæssige verber i hovedformerne Ufuldstændige verber Bøjning af sum Bøjning af possum Bøjning af fio Bøjning af volo, nolo og malo Bøjning af eo Substantiverne De fem deklinationer Oversigt Adjektiverne 4.0 Adjektivernes form og funktion Deklinationerne Komparation

6 5 Numeralierne 5.1 Mængde- og ordenstal Fordelingstal og taladverbier Pronominerne 6.1 Personlige Refleksivt Possessive Demonstrative Quis/qui-pronominet Uter m.fl Korrelative Adverbierne Interjektionerne Konjunktionerne Præpositionerne Ordenes opbygning Rod, stamme og affikser Latinske ord i det danske sprog III Syntaks 12 Sætningen og dens led Sætningsled Udvidelser af leddene Syntagmer Verberne i sætningen 13.0 De finitte former Tempus og aspekt Modus: indikativ, konjunktiv og imperativ Diatese: aktiv og passiv Person og tal Infinitte former Participierne Gerundiv Infinitiv Gerundium og 2. supinum

7 14 Anvendelsen af kasus Generelt om kasus Nominativ Akkusativ Genitiv Dativ Ablativ Sætningstyperne Hel- og ledsætninger, ellipse Ledsætningerne Indirekte tale Konjunktiv i ledsætninger Oversigt over ut-sætningerne Oversigt over cum-sætningerne Oversigt over si-sætningerne Oversigt over relativsætningerne Syntaktisk analyse i praksis Analyseeksempler IV Værd at vide 17 Grammatiske betegnelser på latin og dansk Endelserne, alfabetiseret bagfra Opslag i Jensen og Goldschmidts ordbog Sætningsbygning på dansk Udtale af latin Stilistik Middelalderlatin Mål, vægt og mønt Den romerske kalender Romersk navneskik Register