Den Landsdækkende Undersøgelse

Transkript

1 Fakta om LUP 01 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

2 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 01 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, Maj 013 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 01, København 013. Rapporten findes på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelser, Henvendelser vedrørende undersøgelsen kan rettes til: Specialkonsulent Max Mølgaard Miiller Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Design og grafisk produktion: Identitet & Design A/S Fotograf: Klaus Sletting

3 Indhold 1 Introduktion 4 Ændringer i spørgeskemaet siden Validering 4 4 Udsendelse af spørgeskemaer 5 5 Udtræk og stikprøve 5 6 Specialeinddeling 7 7 Patienternes karakteristika og repræsentativitet 8 8 Forskellige patientgruppers besvarelser 13 9 Omkodning af variable Bilag 1 Bilag 1 - Spørgeskemaer til indlagte patienter 1 Bilag - Spørgeskemaer til ambulante patienter 4 Bilag 3 - Links til følge- og påmindelsesbreve 7 Bilag 4 - Svarfordeling for indlagte patienter 8 Bilag 5 - Svarfordeling for ambulante patienter 9 Bilag 6 - Her finder du øvrigt materiale 30 3

4 1 Introduktion I denne publikation finder du uddybende information om patientgrundlaget og de spørgeskemaer, der er udsendt for LUP 01. Publikationen er en årlig publikation, der offentliggøres samtidig med årets nationale LUP rapport. Formålet er at give baggrundsviden om blandt andet antallet af patienter, der har besvaret et spørgeskema, deres baggrundskarakteristika opdelt på LUP-spørgsmål og deres repræsentativitet i forhold til stikprøven for undersøgelsen. Ændringer i spørgeskemaet siden 011 LUP er baseret på en kerne af nationale spørgsmål, som alle patienterne får. De indlagte og ambulante patienter får ikke de samme spørgsmål, hvorved der overordnet set er to versioner af spørgeskemaet. Ud over de nationale spørgsmål har regionerne mulighed for at tilføje regionale spørgsmål, som kun patienterne i samme region får. Den nationale afrapportering indeholder kun nationale spørgsmål, hvorfor dette kapitel kun beskriver ændringer i disse spørgsmål. Der er ikke foretaget ændringer i spørgeskemaets nationale spørgsmål siden LUP i 011. Spørgeskemaerne for 01 kan findes i bilag 1 og. 3 Validering LUP-sekretariatet 1 har valideret de nationale spørgsmål, som indgår i spørgeskemaerne til LUP 01. Der har hovedsageligt været fokus på de spørgsmål, der ikke har været valideret indenfor det seneste år samt de spørgsmål vi formoder, kan være vanskelige at forstå/besvare. Spørgsmålene er valideret ved hjælp af enkeltpersoninterviews med patienter, hvor formålet blandt andet er at sikre korrekt forståelse og relevans af spørgsmålene. Spørgsmålene for de ambulante og indlagte patienter er valideret på seks ambulatorier og ti sengeafdelinger. Valideringen har fundet sted på et privathospital og syv offentlige hospitaler jævnt fordelt over hele landet. Ambulatorierne og sengeafdelingerne er udvalgt, så de repræsenterer LUP s specialeområder. Ligeledes har vi efterstræbt at validere på ambulatorier og sengeafdelinger, som ikke er blevet valideret på tidligere. Spørgsmålene til ambulante patienter er valideret inden for specialerne: Intern medicin, ortopædkirurgi, reumatologi, hæmatologi og medicinsk gastroenterologi. Spørgsmålene til indlagte patienter er valideret inden for specialerne: Intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, reumatologi, kardiologi og plastikkirurgi. Samlet set har vi foretaget valideringsinterview med 76 patienter forud for LUP i LUP-sekretariatet består af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. 4

5 4 Udsendelse af spørgeskemaer Figur 4.1 viser det tidsmæssige forløb af undersøgelsen. Inklusionsperioden for indlagte patienter omfatter udskrivelser mellem den 9. august 01 og den 31. oktober 01 (del 1: uge 3-39, del : uge 40-44). Udtrækket for de ambulante patienter består af de patienter, som har haft ét eller flere besøg på et ambulatorium i perioden fra den 0. august til den 30. september 01. I efteråret 01 udsendte vi postomdelte spørgeskemaer til indlagte og ambulante patienter. Spørgeskemaerne til de indlagte patienter udsendes ad to omgange (del 1 d. 3. oktober 01 og del d. 1. november 01). Udsendelsen gennemføres ad to runder for at sikre, at der ikke går for lang tid fra patienterne bliver udskrevet, til de modtager spørgeskemaet om indlæggelsen. Spørgeskemaerne til de ambulante patienter udsendes ad én omgang (. november 01). To til fire uger efter udsendelsen af spørgeskemaerne udsendte vi påmindelsesbreve med et nyt eksemplar af spørgeskemaet (se bilag 3 for henvisning til følge- og påmindelsesbreve). Figur 4.1 Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen Indlagte del 1 Indlagte del Ambulante Inklusionsperiode { Udsendelse af spørgeskemaer Påmindelsesbreve Resultater til afdelinger, sygehuse, regioner Offentliggørelse af rapport 9. aug sep 3. okt 16. nov Uge 10 Uge okt okt 1. nov 7. dec Uge 10 Uge aug sep. nov 6. dec Uge 10 Uge 18 { { { { 3-5 uger -5 uger uger 8 uger 5 Udtræk og stikprøve Undersøgelsen er baseret på et udtræk af patienter fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter både somatisk indlagte og ambulante patienter fra landets offentlige sygehuse. Derudover er somatiske patienter fra privathospitaler, som er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og hvor behandlingen dermed er finansieret af regionerne, også inkluderet i undersøgelsen. Stikprøven til undersøgelsen består af et udsnit af det samlede udtræk med 400 patienter på hver afdeling/ambulatorium per speciale. Hvis en afdeling har patienter, der hører under mere end ét speciale, bliver der udtrukket 400 patienter per speciale for den pågældende afdeling. På afdelinger/ambulatori- 5

6 er, hvor der har været mindre end 400 patienter i inklusionsperioden, er samtlige med i undersøgelsen. Efter udtagelse af stikprøven er der et frafald af patienter fra undersøgelsen på grund af post, der ikke kan leveres (returpost), og patienter, der dør i perioden fra stikprøven til udsendelse af spørgeskema. Derudover ekskluderer vi afdelinger/ambulatorier med færre end 30 personer i stikprøven og afdelinger/ambulatorier med færre end 0 besvarelser fra undersøgelsen. Det sker af hensyn til patienternes anonymitet. Figur 5.1 illustrerer udvælgelsesprocessen for patienterne. Patientgrundlaget i undersøgelsen består således af indlagte patienter og ambulante patienter. De indlagte patienter er fordelt inden for 18 LUP specialer/opgørelsesenheder på i alt 36 afdelinger, og de ambulante patienter er fordelt inden for 19 LUP specialer/opgørelsesenheder på i alt 484 ambulatorier. Figur 5.1 Oversigt over udvælgelsesproces for patienter i undersøgelsen Udtræk fra LPR Samtlige patienter i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier Indlagte = Ambulante = Stikprøve til udsendelse Indlagte = 7.4 Stikprøve på op til 400 pr. afdeling/ambulatorium pr. speciale Ambulante = Frafald Returpost, afdelinger/ambulatorier med for få besvarelser, patienter der dør (i perioden fra stikprøve til udsendelse) Indlagte = 1.48 Ambulante = Patienter i undersøgelsen N = Indlagte patienter Ambulante patienter N = N = Antal afdelinger = 36 Antal ambulatorier = 484 Antal specialer = 18 Antal specialer = 19 Svarprocent N = % Indlagte patienter Ambulante patienter N = N = % 58% Besvarelser - indlagte patienter Papirversion Internetversion N = N = % 13% Besvarelser - ambulante patienter Papirversion Internetversion N = 81.8 N = % 15% 6

7 6 Specialeinddeling Ved den specialeinddeling, vi anvender i LUP, er nogle specialer lagt sammen med andre sammenlignelige specialer til større opgørelsesenheder. Det gælder for internt medicin og kirurgi. Derudover har vi dannet en restgruppe af en række mindre specialer, hvori der kun indgår få patienter i undersøgelsen. Specialerne i restgruppen er så forskelligartede, at det ikke er hensigtsmæssigt at sammenlægge dem til større opgørelsesenheder. Afdelinger og ambulatorier, som er tilknyttet restgruppen, får ikke tildelt placering (O, U eller G) og behandles ikke som ét samlet speciale. De specialer, der indgår i LUP for indlagte og ambulante patienter, er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Specialeoversigt for indlagte og ambulante patienter Indgår i undersøgelsen Indgår ikke i undersøgelsen Speciale/opgørelsesenhed i LUP Speciale i Landspatientregistret (LPR) Indlagte patienter Ambulante patienter Intern medicin Intern medicin Medicinske lungesygdomme Nefrologi Infektionsmedicin Medicinsk endokrinologi Medicinsk endokrinologi Ortopædkirurgi Ortopædisk kirurgi Kirurgi Kirurgi Thoraxkirurgi Karkirurgi Kirurgisk gastroenterologi Gynækologi og obstetrik Gynækologi og obstetrik Øre, næse og hals Oto-, rhino-, laryngologi Pædiatri Pædiatri Geriatri Geriatri Reumatologi Reumatologi Kardiologi Kardiologi Neurologi Neurologi Urologi Urologi Onkologi Onkologi Hæmatologi Hæmatologi Plastikkirurgi Plastikkirurgi Medicinsk Gastroenterologi Medicinsk Gastroenterologi 7

8 Neurokirurgi Oftalmologi Restgruppen Neurokirurgi Oftalmologi* Oftalmologi* Hospitalsodontologi Dermato-venerologi Medicinsk allergologi Samfundsmedicin Arbejdsmedicin Ingen specialeangivelse * Specialet oftalmologi fra LPR kategoriseres i LUP som oftalmologi ved ambulante patienter og indgår i restgruppen ved indlagte patienter. 7 Patienternes karakteristika og repræsentativitet Det følgende omhandler baggrundsoplysningerne for respondenterne i undersøgelsen fordelt på henholdsvis de indlagte og de ambulante patienter, og hvorvidt respondenterne er repræsentative for patienterne i udtrækket fra LPR. For at vurdere, om besvarelserne fra patienterne i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af samtlige patienters oplevelser, har vi lavet en bortfaldsanalyse. En bortfaldsanalyse viser, om deltagerne i en undersøgelse adskiller sig væsentligt fra de, der ikke deltager i undersøgelsen. Respondenter (patienter, som har returneret et udfyldt spørgeskema) sammenlignes således med nonrespondenter (patienter, som ikke har returneret et udfyldt spørgeskema). Dette har vi undersøgt for følgende baggrundsvariable: køn, alder, indlæggelsesform, indlæggelsestid, antal ambulante besøg, region og speciale (se bilag 4 og 5). 7.1 Indlagte patienter Der er et lille flertal af kvinder blandt de indlagte patienter i undersøgelsen. Over /3 af respondenterne er mellem år, og heraf er størstedelen i aldersgruppen år. Flertallet af respondenter er akut indlagt, og lidt under halvdelen af patienterne er indlagt 1- dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 5 dage (ikke vist i figur). 97 % af respondenterne er indlagt på et offentligt sygehus, mens 3 % er indlagt på et privathospital. Region Hovedstaden er repræsenteret med 30 % af indlæggelserne, hvilket er den største andel blandt regionerne. Der er flest respondenter inden for specialerne intern medicin, ortopædkirurgi samt kirurgi. Til sammen omfatter disse tre specialer lidt over halvdelen af de indlagte patienter i undersøgelsen. Se figurerne for de nærmere fordelinger. De indlagte respondenter er ikke repræsentativt fordelt på baggrundsvariablene. Eksempelvis er planlagt indlagte patienter overrepræsenterede i undersøgelsen, idet de har større tilbøjelighed til at svare end de akut indlagte patienter (se bilag 4). 8

9 Indlagte patienter Figur 7.1 Respondenter fordelt på køn Figur 7. Respondenter fordelt på alder Mænd Kvinder 0-19 år 0-39 år 8% 7% 49% 51% år % år 48% 80+ år 16% 0% 10% 0% 30% 40% 50% Figur 7.3 Respondenter fordelt på indlæggelsesform Figur 7.4 Respondenter fordelt på indlæggelsestid Akut Planlagt 1- dage 3-7 dage 38% 47% 57% 43% 8-14 dage 15+ dage 5% 10% 0% 10% 0% 30% 40% 50% Figur 7.5 Respondenter fordelt på regioner og privathospitaler Region Hovedstaden 30% Region Syddanmark Region Midtjylland 3% 1% Region Sjælland Region Nordjylland 13% 11% Privathospitalerne 3% 0% 10% 0% 30% 40% 50% 9

10 Figur 7.6 Respondenter fordelt på specialer Intern Medicin Ortopædkirurgi Kirurgi 16% 1% 17% Kardiologi Neurologi Urologi Pædiatri Restgruppen Øre-Næse-Hals Gynækologi og Obstetrik Plastikkirurgi Neurokirurgi Onkologi Medicinsk Endokrinologi Reumatologi Geriatri Hæmatologi Medicinsk Gastroenterologi 7% 6% 6% 4% 4% 4% 3% % % % % 1% 1% 1% 1% 0% 5% 10% 15% 0% 5% 10

11 7. Ambulante Der er lidt flere kvinder end mænd i undersøgelsen blandt de ambulante patienter. Der er flest respondenter i aldersgruppen år, efterfulgt af de årige. 80 % af respondenterne har haft 3 ambulante besøg eller derunder inden for de seneste 6 måneder, og heraf har størstedelen kun haft ét besøg. 96 % af respondenterne er behandlet på et offentligt sygehus, mens de resterende 4 % er behandlet på et privathospital. Omkring halvdelen af de ambulante besøg har fundet sted i Region Syddanmark og Region Hovedstaden. De største patientgrupper findes inden for specialerne intern medicin, kirurgi og ortopædkirurgi. Se figurerne for de nærmere fordelinger. Fordelingen af respondenter på baggrundsvariable alder, region, speciale og antal besøg de seneste 6 måneder er ikke repræsentativ. Patienter med mere end 3 besøg er eksempelvis overrepræsenteret i undersøgelsen. Køn er, som den eneste baggrundsvariabel, repræsentativ (se bilag 5). Ambulante patienter Figur 7.7 Respondenter fordelt på køn Figur 7.8 Respondenter fordelt på alder Mænd Kvinder 0-19 år 0-39 år 8% 10% 46% 55% år år 6% 46% 80+ år 10% 0% 10% 0% 30% 40% 50% Figur 7.9 Respondenter fordelt på antal ambulante besøg de seneste 6 mdr. 10% 1 besøg -3 besøg 35% 45% Mere end 3 besøg 0% 0% 10% 0% 30% 40% 50% 11

12 Figur 7.10 Respondenter fordelt på regioner og privathospitaler Region Syddanmark Region Hovedstaden 4% 7% Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland 11% 15% 18% Privathospitalerne 4% 0% 10% 0% 30% 40% 50% Figur 7.11 Respondenter fordelt på specialer Intern Medicin 16% Kirurgi Ortopædkirurgi 10% 1% Gynækologi og Obstetrik Øre-Næse-Hals Kardiologi Restgruppen Oftalmologi Reumatologi Neurologi Urologi Medicinsk Endokrinologi Onkologi Pædiatri Hæmatologi Medicinsk Gastroenterologi Plastikkirurgi Neurokirurgi Geriatri 6% 6% 6% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 3% % % 1% 1% 0% 5% 10% 15% 0% 5% 1

13 8 Forskellige patientgruppers besvarelser Der er forskel på, hvordan forskellige grupper af patienter svarer på spørgsmålene vedrørende deres oplevelser med sundhedssektoren. Disse forskelle findes mellem mænd og kvinder og for forskellig aldersgrupper, indlæggelsesform, indlæggelsestid, og for forskelligt antal ambulante besøg. 8.1 Køn Overordnet set er mænd en smule mere positive i besvarelserne omkring deres oplevelser på sygehusene, end kvinder er. Den største forskel viser sig ved spørgsmålene omkring tryghed, når patienten forlader sygehuset, hvor en større andel af mænd angiver, at de er trygge eller meget trygge (figur 8.1). Der er imidlertid enkelte spørgsmål, hvor kvinderne er lidt mere positive i deres besvarelser end mændene. Eksempelvis er der både blandt indlagte og ambulante patienter flere mænd end kvinder, der er i tvivl om deres livsstils betydning for deres helbred (ikke vist i figur). Figur 8.1 Indlagte patienter: Køn og tryghed ved udskrivelse 17. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen? Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg Køn Mand Kvinde % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. 8. Alder Ved en stor del af spørgsmålene er besvarelserne fra patienter, der er 60 år eller mere, mere positive end besvarelserne fra patienter under 60 år. Det ses blandt andet på spørgsmål vedrørende modtagelsen og ventetid. Patienter, der er fyldt 60 år, er mere positive i forhold til modtagelsen i ambulatoriet end de der er under 60 år (figur 8.). Patienter, der er fyldt 60 år svarer endvidere mere positivt på, hvordan de er informeret om ventetiden fra indkaldelse til indlæggelse (ikke vist i figur), samt i hvilken grad der opstår unødig ventetid på undersøgelse og behandling, der forlænger deres besøg/ophold på sygehuset (figur 8.3). Desuden er der færre ambulante patienter, der er fyldt 60 år, som oplever ventetid fra de skal møde i ambulatoriet til de bliver kaldt ind i forhold til patienter under 60 år. Blandt de, der oplever ventetid, er der flere patienter, der er fyldt 60 år, som vurderer ventetiden som acceptabel, end det er tilfældet for dem under 60 år (ikke vist i figur). 13

14 Figur 8. Ambulante patienter: Alder og modtagelsen 1. Hvordan oplevede du modtagelsen i ambulatoriet? god God Dårlig dårlig Alder 0-59 år 60+ år % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Figur 8.3 Indlagte patienter: Alder og unødig ventetid, der forlængede opholdet 1. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser eller behandlinger, der forlængede dit ophold på sygehuset? Nej, slet ikke Nej, kun i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad Alder 0-59 år 60+ år % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. 8.3 Indlæggelsesform De planlagt indlagte patienter er mere positive end de akutte på alle punkter. På informationsområdet er der stor forskel på de to grupper. Hvor 85 % af de planlagt indlagte modtager skriftlig information, så er det samme tilfældet for 51 % af de akutte. Blandt de, der modtager information, ses også en mere positiv vurdering fra de planlagte (figur 8.4). Det er måske ikke så overraskende, at det samme mønster gør sig gældende for vurderingen af den mundtlige information (figur 8.5). 14

15 Figur 8.4 Indlagte patienter: Indlæggelsesform og skriftlig information 15. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik? (Omfatter kun patienter, som har modtaget skriftlig information og læst den) Indlæggelsesform god God Dårlig dårlig Akut indlagt Planlagt indlagt % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Figur 8.5 Indlagte patienter: Indlæggelsesform og mundtlig information 16. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? Indlæggelsesform god God Dårlig dårlig Akut indlagt Planlagt indlagt % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. 8.4 Indlæggelsestid Det er ikke entydigt, om patienter med kort eller lang indlæggelsestid giver de mest positive besvarelser. Ved en del spørgsmål er det ikke muligt at se nogen tendens til, at patienter med enten kort eller lang indlæggelsestid svarer mest positivt. Et eksempel på dette er spørgsmålet om samlet indtryk af indlæggelsen (figur 8.6). Der er imidlertid nogle spørgsmål, hvor der er forskel i besvarelserne fra patienter med kort og lang indlæggelsestid. Eksempelvis er der flere patienter, der oplever fejl i forbindelse med deres indlæggelsesforløb, jo længere tid de er indlagt (figur 8.7). Dette skyldes formentlig, at risikoen for at blive udsat for patientoplevede fejl stiger, jo længere tid man er indlagt. Mere overraskende er det, at patienter, der er indlagt lang tid, i mindre grad føler sig inddraget i beslutninger om behandling og pleje end patienter, der er indlagt i kort tid (figur 8.8). 15

16 Figur 8.6 Indlagte patienter: Indlæggelsestid og samlet indtryk af indlæggelsen. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen? Indlæggelsestid 1- dage dage dage dage % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er ikke statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p>0,005). I alt har svaret. Figur 8.7 Indlagte patienter: Indlæggelsestid og patientoplevede fejl 9. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med dit indlæggelsesforløb? Indlæggelsestid Nej Ja 1- dage dage dage dage % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Figur 8.8 Indlagte patienter: Indlæggelsestid og patientinddragelse Indlæggelsestid 7. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Passende For meget eller for lidt 1- dage dage dage dage % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. 16

17 8.5 Antal ambulante besøg Patienterne har forskellige oplevelser af deres kontakt med sundhedsvæsnet, alt efter hvor mange ambulante besøg de har haft inden for de seneste 6 måneder. Patienterne vurderer nogle spørgsmål en anelse mere positivt jo flere besøg, de har haft, mens det er omvendt for andre spørgsmål. Derudover er der enkelte spørgsmål, hvor der ikke kan findes noget mønster i besvarelserne i forhold til antal besøg. Patienter med mere end ét besøg oplever oftere ventetid, fra de skal møde i ambulatoriet, til de bliver kaldt ind, end patienter med et besøg (figur 8.9). Blandt de, der oplever ventetid, er der imidlertid ingen forskel blandt grupperne på, om de finder ventetiden acceptabel (figur 8.10). Historien en anden, når vi ser på spørgsmålet omkring unødig ventetid under undersøgelse/behandling. Her er der en større andel, der oplever unødig ventetid, blandt patienter med flere besøg (figur 8.11). Figur 8.9 Ambulante patienter: Antal besøg og ventetid ved fremmøde 3(1). Oplevede du, at der var ventetid, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? Antal besøg Nej Ja 1 besøg besøg Mere end 3 besøg % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. Figur 8.10 Ambulante patienter: Antal besøg og vurdering af ventetid 3(). Hvordan vurderer du længden af ventetiden, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? (Omfatter kun patienter, som har oplevet ventetid) Antal besøg Acceptabel Uacceptabel 1 besøg besøg Mere end 3 besøg 9 8 0% 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er ikke statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p>0.005). I alt har svaret. 17

18 Figur 8.11 Ambulante patienter: Antal besøg og unødig ventetid, der forlængede besøgene 1. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid under din undersøgelse/behandling i ambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg? Antal besøg Nej, slet ikke Nej, kun i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad 1 besøg -3 besøg Mere end 3 besøg % 0% 40% 60% 80% 100% Grupperne er statistisk signifikant forskellige fra hinanden (p<0,005). I alt har svaret. 9 Omkodning af variable I resultaterne er nogle spørgsmål opgjort anderledes, end de fremstår i spørgeskemaet. Det skyldes, at der er foretaget omkodninger, som vi her vil gøre rede for. Der findes tre typer af omkodninger: Svarkategorierne er samlet til to kategorier Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier Svar på ét spørgsmål er opgjort på to måder I det følgende er der en oversigt, der beskriver, hvilke spørgsmål der er omkodet og hvordan. Bemærk, at neutrale svarkategorier ikke indgår i analyserne og derfor heller ikke beskrives i det følgende. En neutral svarkategori er patientens mulighed for at markere, at han/hun ikke skal eller ikke kan svare på det givne spørgsmål. Eksempler på denne type af svarkategorier er: det husker jeg ikke, det kan jeg ikke vurdere og ikke aktuelt for mig. 9.1 Svarkategorierne er samlet til to kategorier Når vi placerer en enhed i forhold til et mere overordnet resultat (O, U eller G) eller sammenligner resultater for to år (ì,î og è), bruger vi logistiske regressioner. Hvis spørgsmålet er rangordnet (fx virkelig godt, godt, og virkelig ), kan det indgå i en ordinal logistisk regression. De spørgsmål, der ikke er rangordnede, kan i nogle tilfælde indgå i en binær logistisk regression. Det kræver dog, at vi samler svarkategorierne i spørgsmålet til to kategorier. Hvor en sådan omkodning er foretaget, viser vi svarfordelingen på to kategorier i figurer og samtlige svarkategorier i tabeller. 18

19 Tabel 9.1 Indlagte patienter: Svarkategorierne er samlet til to kategorier Oprindeligt spørgsmål 4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen havde særligt ansvar for dit forløb? 7. I hvilket omfang blev du indraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? 8. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? 14. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og/eller behandling? (N.B. Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier) Oprindelige svarkategorier Ja, én kontaktperson Ja, flere kontaktpersoner Nej For meget For lidt Passende For meget For lidt Passende Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Ja, før og under indlæggelsen Nej, jeg fik ikke tilbudt det Nye kategorier Positiv Negativ Negativ Positiv Negativ Positiv Positiv Negativ Tabel 9. Ambulante patienter: Svarkategorierne er samlet til to kategorier Oprindeligt spørgsmål 4. Oplevede du, at én eller flere kontaktpersoner i ambulatoriet havde særligt ansvar for dit undersøgelses-/ behandlingsforløb? 7. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? 8. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? 14. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? Oprindelige svarkategorier Ja, én kontaktperson Ja, flere kontaktpersoner Nej For meget For lidt Passende For meget For lidt Passende Ja Nej, jeg fik ikke tilbudt det Nye kategorier Positiv Negativ Negativ Positiv Negativ Positiv Positiv Negativ 19

20 9. Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier For spørgsmål, hvor patienten må give flere svar og dermed kan sætte flere kryds, er der foretaget omkodninger for at få mest mulig information. I figurer viser vi svarfordelingen i to kategorier: positiv (alle svar med ja) og negativ ( nej ). I tabeller viser vi den nye kategorisering. Tabel 9.3 Indlagte patienter: Svarkategorierne er omkodet til flere kategorier Oprindeligt spørgsmål 14. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og/eller behandling? Oprindelige svarkategorier Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Nej, jeg fik ikke tilbudt det Nye kategorier Ja, før indlæggelsen: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, mens jeg var indlagt: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori Ja, før og under indlæggelsen: Hvis patienten både har sat kryds i Ja, før indlæggelsen og Ja, mens jeg var indlagt Nej, jeg fik ikke tilbudt det: Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori 9.3 Svar på ét spørgsmål er opgjort på to måder I nogle tilfælde er det muligt at få mere end et resultat ud af svarene på et spørgsmål. Typisk er det, når det er interessant at få belyst andelen af patienter, for hvem spørgsmålet ikke er aktuelt. Første opgørelse viser andelen af svar i den ikke-aktuelle svarkategori mod andelen af svar i de øvrige svarkategorier (markeret med (1) efter spørgsmålsnummeret). Anden opgørelse viser fordelingen af svar på de svarkategorier, som patienten bruger, når spørgsmålet er aktuelt for vedkommende (markeret med () efter spørgsmålsnummeret). Tabel 9.4 Ambulante patienter: Svar på ét spørgsmål er opgjort på to måder Oprindeligt spørgsmål Oprindelige svarkategorier Nye kategorier Nyt spørgsmål 3. Hvordan vurderer du længden af ventetiden, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? Acceptabel Uacceptabel Jeg oplevede ikke ventetid Acceptabel Uacceptabel Ja Nej Acceptabel Uacceptabel 3(1). Oplevede du, at der var ventetid, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? 3(). Hvordan vurderer du længden af ventetiden, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? (Omfatter kun patienter, som har oplevet ventetid.) 0

21 10 Bilag Bilag 1 Spørgeskema til indlagte patienter Spørgeskema om indlæggelse på <<Afdeling>> på <<Sygehus>> INDEN INDLÆGGELSEN OG VED MODTAGELSEN PÅ AFDELINGEN 1. Hvordan vurderer du, at afdelingen informerede dig om ventetiden, fra du blev indkaldt til afdelingen, til du blev indlagt?. Hvordan oplevede du modtagelsen på afdelingen? 3. Har du kommentarer til din modtagelse på afdelingen? Det husker jeg ikke Jeg blev ikke indkaldt god God Dårlig dårlig Løbenr.: >>lobnr<< PERSONALE 4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen havde særligt ansvar for dit forløb? (En kontaktperson er en sundhedsperson, der skal informere dig og sikre sammenhæng i dit forløb) 5. Hvordan vurderer du alt i alt, at din/dine kontaktperson(er) har taget ansvar for dit forløb? 6. Hvordan vurderer du, at afdelingens personale havde sat sig ind i dit sygdomsforløb ved de planlagte samtaler? 7. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? 8. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Ja, én kontaktperson Ja, flere kontaktpersoner Nej Gå til spørgsmål 6 Det kan jeg ikke vurdere Det kan jeg ikke vurdere For meget Passende For lidt For meget Passende For lidt Ikke aktuelt for mig BEHANDLINGSFORLØB 9. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med dit indlæggelsesforløb? Ja Nej Gå til spørgsmål 1 1

22 Bilag 1 Spørgeskema til indlagte patienter (fortsat) 10. Hvilke(n) fejl oplevede du? 11. Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? 1. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser eller behandlinger, der forlængede dit ophold på sygehuset? 13. Hvordan vurderer du, at din overflytning mellem forskellige afdelinger var tilrettelagt? Personalet kendte ikke til fejlen(e) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Det kan jeg ikke vurdere Det kan jeg ikke vurdere Jeg blev ikke overflyttet Løbenr.: >>lobnr<< INFORMATION 14. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og/eller behandling? (Sæt eventuelt flere kryds) 15. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik? 16. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? UDSKRIVELSE 17. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen? 18. Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om din udskrivelse? 19. Hvordan vurderer du, at afdelingen har orienteret din praktiserende læge om dit behandlingsforløb? 0. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred (fx motion, ernæring, rygning og alkohol)? Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Nej, jeg fik ikke tilbudt det Nej, jeg havde ikke behov for det god God Dårlig Gå til spørgsmål 16 dårlig Gå til spørgsmål 16 Jeg læste den ikke god God Dårlig dårlig Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg Det kan jeg ikke vurdere Ikke aktuelt for mig Det kan jeg ikke vurdere Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ikke aktuelt for mig

23 Bilag 1 Spørgeskema til indlagte patienter (fortsat) SAMLET INDTRYK 1. Hvordan vurderer du, at dit samlede behandlingsforløb var tilrettelagt (før, under og efter indlæggelsen)?. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen? Det kan jeg ikke vurdere 3. Skriv her, hvis du synes, afdelingen kunne gøre noget bedre, og/eller hvis du synes, afdelingen gjorde noget særligt godt. Returnér venligst skemaet i vedlagte svarkuvert. Portoen er betalt. Tak for din medvirken! 3

24 Bilag Spørgeskema til ambulante patienter VED MODTAGELSEN I AMBULATORIET 1. Hvordan oplevede du modtagelsen i ambulatoriet?. Har du kommentarer til din modtagelse i ambulatoriet? Spørgeskema om besøg på <<Ambulatorium>> på <<Sygehus>> god God Dårlig dårlig 3. Hvordan vurderer du længden af ventetiden, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? Acceptabel Uacceptabel Jeg oplevede ikke ventetid PERSONALE 4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) i ambulatoriet havde særligt ansvar for dit undersøgelses- /behandlingsforløb? (En kontaktperson er en sundhedsperson, der skal informere dig og sikre sammenhæng i dit forløb) 5. Hvordan vurderer du alt i alt, at din/dine kontaktperson(er) har taget ansvar for dit forløb? 6. Hvordan vurderer du, at ambulatoriets personale havde sat sig ind i dit sygdomsforløb ved de planlagte samtaler? 7. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? 8. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? Ja, én kontaktperson Ja, flere kontaktpersoner Nej Gå til spørgsmål 6 Det kan jeg ikke vurdere Det kan jeg ikke vurdere For meget Passende For lidt For meget Passende For lidt Ikke aktuelt for mig UNDERSØGELSES-/BEHANDLINGSFORLØB 9. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med dit/dine besøg i ambulatoriet? Ja Nej Gå til spørgsmål 1 4

25 Bilag Spørgeskema til ambulante patienter (fortsat) 10. Hvilke(n) fejl oplevede du? 11. Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? 1. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid under din undersøgelse/behandling i ambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg? 13. Hvordan vurderer du, at ambulatoriet samarbejdede med andre afdelinger/ambulatorier om din undersøgelse/behandling? Personalet kendte ikke til fejlen(e) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Det kan jeg ikke vurdere Det kan jeg ikke vurdere Ingen andre afdelinger/ ambulatorier var involveret Løbenr.: >>lobnr<< INFORMATION 14. Har du i forbindelse med dit/dine besøg i ambulatoriet modtaget skriftlig information om din sygdom og/eller behandling? 15. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik i ambulatoriet? 16. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik i ambulatoriet? Ja Nej, jeg fik ikke tilbudt det Nej, jeg havde ikke behov for det Gå til spørgsmål 16 god God Dårlig Gå til spørgsmål 16 dårlig Jeg læste den ikke god God Dårlig dårlig EFTER DIT/MELLEM DINE BESØG I AMBULATORIET 17. Var du tryg eller utryg, da du tog hjem efter dit/dine besøg i ambulatoriet? 18. Hvordan vurderer du, at ambulatoriet og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om dit undersøgelses- /behandlingsforløb? 19. Hvordan vurderer du, at ambulatoriet har orienteret din praktiserende læge om dit undersøgelses-/behandlingsforløb? 0. Har du i forbindelse med dit undersøgelses-/ behandlingsforløb i ambulatoriet været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred (fx motion, ernæring, rygning og alkohol)? Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg Det kan jeg ikke vurdere Ikke aktuelt for mig Det kan jeg ikke vurdere Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ikke aktuelt for mig 5

26 Bilag Spørgeskema til ambulante patienter (fortsat) SAMLET INDTRYK 1. Hvordan vurderer du, at dit samlede undersøgelses-/behandlingsforløb var tilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambulatoriebesøg)?. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i ambulatoriet? Det kan jeg ikke vurdere 3. Skriv her, hvis du synes, ambulatoriet kunne gøre noget bedre, og/eller hvis du synes, ambulatoriet gjorde noget særligt godt. Returnér venligst skemaet i vedlagte svarkuvert. Portoen er betalt. Tak for din medvirken! 6

27 Bilag 3 - Links til følgebreve og påmindelsesbreve Følge- og påmindelsesbreve for indlagte og ambulante patienter findes på: 7

28 Bilag 4 - Svarfordeling for indlagte patienter En p-værdi på <0,005 angiver, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af baggrundsvariablene i gruppen af henholdsvis respondenter og nonrespondenter. Svarprocent for indlagte patienter Svarprocent 57% Svarprocent for regioner og privathospitaler (p<0,0001) Region Svarprocent Svarprocent for køn (p=0,0001) Sjælland Hovedstaden 55% 54% Alder Svarprocent Nordjylland 55% Mænd 57% Syddanmark 58% Kvinder 56% Midtjylland 60% Privathospitalerne 73% Svarprocent for aldersgrupper (p<0,0001) Alder Svarprocent Svarprocent for specialer (p<0,0001) 0-19 år 44% Speciale Svarprocent 0-39 år 4% Intern Medicin 49% år 56% Geriatri 44% år 67% Hæmatologi 6% 80+ år 50% Kardiologi 66% Medicinsk Endokrinologi 4% Svarprocent for indlæggelsesform (p<0,0001) Indlæggelsesform Svarprocent Akut indlagt 51% Planlagt indlagt 68% Svarprocent for indlæggelsestid (p<0,0001) Indlæggelsestid Svarprocent 1- dage 58% 3-7 dage 57% 8-14 dage 53% 15+ dage 5% Medicinsk Gastroenterologi Reumatologi Neurologi Onkologi Kirurgi Plastikkirurgi Urologi Gynækologi og obstetrik Neurokirurgi Ortopædkirurgi Øre-Næse-Hals Pædiatri Restgruppen 43% 67% 56% 56% 58% 68% 66% 65% 69% 64% 59% 43% 57% 8

29 Bilag 5 - Svarfordeling for ambulante patienter En p-værdi på <0,005 angiver, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af baggrundsvariablene i gruppen af henholdsvis respondenter og nonrespondenter. Svarprocent for ambulante patienter Svarprocent 58% Svarprocent for regioner og privathospitaler (p<0,0001) Region Svarprocent Svarprocent for køn (p=0,0348) Køn Svarprocent Hovedstaden Sjælland Syddanmark 55% 56% 58% Mænd 57% Nordjylland 61% Kvinder 58% Midtjylland 58% Privathospitalerne 64% Svarprocent for aldersgrupper (p<0,0001) Alder Svarprocent Svarprocent for specialer (p<0,0001) 0-19 år 0-39 år år år 80+ år 39% 39% 54% 7% 66% Speciale Intern Medicin Geriatri Hæmatologi Kardiologi Svarprocent 57% 54% 71% 64% Svarprocent for antal besøg (p<0,0001) Medicinsk Endokrinologi Medicinsk Gastroenterologi 56% 5% Indlæggelsesform Svarprocent Reumatologi 6% 1 besøg -3 besøg Mere end 3 besøg 55% 59% 6% Neurologi Onkologi Kirurgi Plastikkirurgi 54% 73% 60% 61% Urologi 65% Gynækologi og Obstetrik 55% Neurokirurgi 57% Ortopædkirurgi 55% Oftalmologi 70% Øre-Næse-Hals 57% Pædiatri 39% Restgruppen 54% 9

30 Bilag 6 - Her finder du øvrigt materiale Det elektroniske bilagsmateriale opdelt i opgørelser for henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Hver del består af: En tabel med svarprocenter for de fire niveauer: afdeling/ambulatorium, sygehus, region og land En overordnet bilagstabel med resultater på lands-, regions- og sygehusniveau samt baggrundsoplysninger En bilagstabel per speciale med specialeresultatet på landsplan og regionsplan og afdelingsresultater for afdelinger, der hører under specialet samt baggrundsoplysninger En figur per speciale med frekvensfordelinger for spørgsmål i undersøgelsen Publikationen Baggrund og metode for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser : 30