dobbeltliv På en måde lever man jo et

Transkript

1 Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN På en måde lever man jo et dobbeltliv Forum Af Maja Nohr Angel16 og FatMe er nogle af de profilnavne, der er at finde på fora oprettet af og for spiseforstyrrede, de såkaldte Pro Ana- og Pro Mia-fora. Et af disse fora, Fallen Butterflies [1], samt forummets brugere har vi to psykologistuderende fra Aarhus Universitet set nærmere på for at forsøge at forstå, hvad der gør et sådant forum så tiltrækkende for spiseforstyrrede piger (og drenge [2]). Vores fund er benyttet i en universitetsopgave, og det er fra denne opgaves analysedel, jeg har uddraget materiale til det følgende. Man må læse artiklen som et kig ind i en ellers for mange mennesker lukket verden, ikke som en videnskabelig dokumentation. Dertil er materialet for sparsomt. Ved et tilfælde kom vi under arbejdet med opgaven i kontakt med en sociologistuderende ved Aalborg Universitet, PSYKOLOG NYT

2 som skrev over samme tema, og hendes fund viste sig at være meget lig vores. Interviewpersonerne en præsentation Det stod os hurtigt klart, at vi i vores interviewpersoner havde fundet to vidt forskellige repræsentanter for brugere af fora som Fallen Butterflies. Den ene, som her kaldes Anne, er 14 år og har periodevis anorektiske tilbøjeligheder; hun har kun brugt forummet en måneds tid og lader til at have et almindeligt, socialt netværk. Den anden person, Malene, er 24 (og dermed den ældste bruger af forummet) og udviklede anoreksi i 13-årsalderen, hvilket under en toårig indlæggelse udviklede sig til bulimi, som hun lider af i dag. Herudover har hun fået stillet diagnosen borderline. Malene har været fast bruger i halvandet år og tilbringer mange timer dagligt på forummet. Hendes sociale netværk er stærkt begrænset ud over kæresten, og hun er ikke p.t. i arbejde. Samtalernes indhold Det første, vi satte os for at finde ud af, var samtalernes indhold på Fallen Butterflies og disses betydning for brugerne og forummet. Det stod hurtigt klart, at det gennemgående emne er mad, og hvad man kan gøre for at blive tynd: Int.: Hvad snakker I om, når I er derinde? Malene: Jamen, det kan jo være alt. Altså, det er jo mest mad og sådan noget, hvordan dagen har været, om man har haft ædeflip, eller om man har kunnet holde den. Men også mange andre ting, mange dagligdags ting. Int.: Så det er lidt en blanding af dagligdags ting og? Malene: Ja, altså, ja, hvis der er et eller andet, man sidder og brænder inde med og sidder alene med, så kan man skrive ind, og så får man altid svar. At der også diskuteres emner, der ikke er relateret til mad og spiseforstyrrelser, ses ligeledes på selve siden. Fx er der flere ikke-madrelaterede subemner, blandt andet Alt, der ikke har med ed [3] at gøre og Lektiehjælp. Vigtige faktorer ved forummet Selv om brugernes fælles mål om at blive tynd og idealet om at være tynd lader til at være det umiddelbare omdrejningspunkt, synes der også at være andre, mere implicitte og for brugerne meget vigtige faktorer, der gør forummet attraktivt. 4 PSYKOLOG NYT

3 Der synes nemlig at være et tydeligt fællesskab om det at have en spiseforstyrrelse. Herved opstår et sammenhold, som yderligere forstærkes af de andres indblanding (besøgende på siden, journalister samt alle ikke-spiseforstyrrede generelt kaldes konsekvent de andre af begge interviewpersoner). En anden faktor er støtte, et ord, både Anne og Malene anvender gentagne gange. Hertil siger Anne: Altså, det er Godt og skidt Den tanke, at det virker som noget af et paradoks at hjælpe og støtte andre i noget, der i værste fald kan føre til døden [4], har måske strejfet nogle læsere. I forlængelse heraf svarer Malene på spørgsmålet om godt og skidt ved forummet: Jamen, at vi støtter hinanden [er godt]. Nogle gange kan det jo være en dum måde at støtte hinanden; altså det der med, at man skal tabe sig og sådan noget. Men støtten er rar at have, for så længe man ikke er indstillet på at skulle ud af det, så kan man ikke komme ud af det. Malene er altså bevidst om problematikken i at hjælpe andre til at blive tyndere, om end hun ikke handler på det hvilket hun netop begrunder i, at man ikke kan hjælpe nogen til at blive rask, så længe vedkommende ikke selv vil. Samtidig tager begge interviewpersoner stærkt afstand fra de piger, som søger råd for at få en spiseforstyrrelse. Disse piger får enten besked på at forlade siden, eller de ignoreres ganske enkelt. Anne siger: Hvis man siger derinde, at man gerne vil udvikle ed, så Altså, det er jo mest mad og sådan noget, hvordan dagen har været, om man har haft ædeflip, eller om man har kunnet holde den meget med at støtte hinanden. Der er også lige blevet oprettet sådan en konkurrence, hvor det gælder om at tabe sig mest på to uger. Netop konkurrencen synes også at være et vigtigt element i kulturen på Fallen Butterflies; ikke nødvendigvis en konkret konkurrence, som den Anne omtaler, men lige såvel den implicitte; konkurrencen brugerne imellem inspirerer og hjælper til at fastholde den enkeltes kur. Begge interviewpersoner udtrykker endvidere direkte, at konkurrencen er en del af sammenholdet. er der for det meste ikke nogen, der gider svare. Hjemmesiderne er jo ikke lavet for at gøre folk mere syge, end de er i forvejen. Selv om dog hverken Anne eller Malene mener, at man kan udvikle en spiseforstyrrelse bevidst på eget ønske, er de altså alligevel imod ethvert forsøg herpå, og støtten gives ikke sådanne brugere. Forstår problemets kerne Støtten ydes dog også på anden vis. Er der nogen, der vil ud af deres spiseforstyrrelse, hjælper interviewpersonerne gerne ved at bakke dem op om deres forehavende. Malene fortæller fx om en pige, der ikke ville til psykolog trods moderens ønske herom, men som Malene alligevel fik overtalt. Hun virker også relativt afklaret i forhold til det, hun kan hjælpe med: Altså jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dem til at komme ud af det, men jeg kan hjælpe dem til at tænke anderledes. Måske netop fordi hun selv har problemerne inde på livet og forstår kernen heri. En femte faktor, som vægtes hos begge interviewpersoner, er den gensidige forståelse imellem brugerne. Malene udtrykker det således: Dem, man snakker med ude i det PSYKOLOG NYT

4 virkelige liv, de forstår det ikke. Men det gør pigerne inde på forummet. Det synes ikke sært, at denne gensidige forståelse er så vigtig, da de fleste mennesker har brug for andre, der forstår og accepterer dem uden fordømmelse. Disse andre findes for interviewpersonernes vedkommende på Fallen Butterflies. En erstatning for virkeligheden Forummet fungerer også som en slags afledningsmanøvre. Helt konkret medvirker tiden på og engagementet i Fallen Butterflies nemlig til at henlede opmærksomheden på noget andet end maden. Malene svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det fremmer selvkontrollen at være på Fallen Butterflies: Ja, mange gange gør det, også fordi jeg kan undgå nogle af mine ædeflip ved at sidde og skrive derinde. Samtidig svarer hun benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt det havde været lettere at komme ud af spiseforstyrrelsen, hvis forummet ikke fandtes, og fortsætter: Første betingelse er, at viljen er der, og det er den ikke [for mit vedkommende]. Altså endnu en faktor, der gør forummet attraktivt. Brugerne lader således til at få behov dækket på Fallen Butterflies, der alle indgår i en almindelig, social relation i virkelighedens verden. I en mail sendt efter interviewet siger Malene; Har tænkt en del her bagefter, at jeg måske nok mere føler, at dem på forummet er venner, fordi de også kender de mere dystre sider af mig, det gør de venner, jeg har i det virkelige liv, ikke. Og nogle gange trækker jeg mig også meget fra de ting, der sker i det virkelige liv, fordi jeg er bange for at blive afsløret. Længere nede i samme mail siger Malene: Kan let komme til at føle, at pigerne på Fallen Butterflies er en erstatning for venner irl [in real life], selv om de er dét yngre end mig. ( ). Tror på en måde, at Fallen Butterflies er blevet en erstatning for mange ting. Og bruger rigtig lang tid der, især de dage, kæresten tager af sted kl og først er hjemme igen ved tiden, hvilket der er mange dage af i øjeblikket. Så for ikke at føle mig ensom, bruger jeg Fallen Butterflies. For Malene synes forummet altså at være en vigtig faktor i undgåelsen af ensomhed ved at udgøre en slags erstatning for sociale relationer i det virkelige liv. Dette er også vores generelle indtryk fra interviewene såvel som fra observationer på forummet: brugerne får noget fra de andre brugere på forummet, som de ikke får fra andre relationer. Således er det sandsynligt, at forummet i en eller anden grad, i hvert fald for nogle brugere, erstatter relationer i det virkelige liv. Der tegner sig altså umiddelbart en cirkulær og måske selvforstærkende forbindelse centreret om det at have en spiseforstyrrelse og brugen af et forum som Fallen Butterflies, her fremsat i tilfældig rækkefølge: Fællesskab sammenhold støtte konkurrence gensidig forståelse. Alt sammen faktorer, der medvirker til undgåelse af ensomhed. Herudover virker forummet tilsyneladende også helt konkret som en afledningsmanøvre; noget mange, der har brugt nettet, nok har prøvet. Pludselig opdager man, at flere halve eller hele timer er gået, uden man har lagt mærke til det. Samtidig afspejler det faktum, at brugere, der helt eller delvist er kommet ud af spiseforstyrrelsen, forlader siden, igen kernestrukturen ved hele fænomenet, nemlig spiseforstyrrelsen. Eller sagt på en anden måde; ingen spiseforstyrrelse, intet forum. Identitetsdannelse på Fallen Butterflies Et sidste spørgsmål, vi behandlede, var betydningen af den identitet, man som bruger skaber sig på forummet. Da Malene bliver bedt om at beskrive noget specielt ved forum- 6 PSYKOLOG NYT

5 met, nævner hun det, at de [andre brugere] er lidt yngre end mig, at de ser op til mig, også fordi jeg har haft spiseforstyrrelser i så mange år. At jeg kender det, jeg kender tricksene og alt det der. Her synes Malene altså at skabe sig en identitet som hende den erfarne: hende man går til, når man har brug for råd. Det må være noget, der er med til at give status og anerkendelse. Noget, som andre får gennem fx arbejde eller fritidsaktivitet, og som de fleste har brug for. Malene tilføjer endvidere, at hendes status på forummet gør, at Hvis jeg skriver noget derinde, så ved jeg, at jeg altid får svar. Malenes status giver altså en form for tryghed, idet hun ved, at de andre reagerer, når hun har brug for dem. På spørgsmålet om, hvordan det er at have så stor en del af sit liv på forummet, når ingen andre ved det, siger hun, at det er lidt mærkeligt. På en måde lever man jo et dobbeltliv. At betegne sin brug af et netforum som et dobbeltliv må siges at være et stærkt udtryk, og det afspejler, at Malenes identitet i ganske høj grad er præget af forummet. En overskuelig verden Alt i alt afspejler forummet en af de sværere udfordringer, der kendetegner det senmoderne samfund, nemlig skabelsen af egen identitet og tilhørsforhold. Naturligvis har der været tilfælde af spiseforstyrrelser i tidligere tider også, men pudsigt er det alligevel, at den bølge af spiseforstyrrelser, der viste sig fra slutningen af 1970 erne (Willig og Østergård, 2005), løber parallelt med udviklingen af det senmoderne samfund. Hvor en pige før kendte sin fremtid og rolle i livet, findes der nu for enhver pige i vesten en mængde mere eller mindre realistiske muligheder. For mange synes dette væld af tilbud, chancer og risici og dermed krav sikkert uoverskueligt. For nogle så uoverskueligt, at afmagringen bliver en måde at forsøge at nå målet om at opnå kontrol i et virvar af muligheder. Fallen Butterflies tilbyder for disse mennesker en verden med klart definerede rammer og krav: Bliv tynd! Til gengæld får man noget så essentielt som en identitet, et tilhørsforhold og et mål i tilværelsen. Maja Nohr, stud.psych., Aarhus Universitet REFERENCE Willig, R. og Østergård, M., 2005: Sociale Patologier. Hans Reitzels Forlag. NOTER [1] Kun hjemmesidens forside og gæsteside er åbne. Det øvrige indhold er kun tilgængeligt, hvis man opretter sig som og anerkendes som bruger. [2] Da de brugere, vi interviewede, er piger, fokuserer vi på pigerne; fundene er sikkert også sigende for drengene. I alt er der tre-fire drenge, der bruger forummet. [3] Ed er forkortelsen for spiseforstyrrelse på engelsk, eating disorder, og et meget almindeligt anvendt udtryk på Fallen Butterflies frem for fx det danske ord spiseforstyrrelse. Ønsker man at skelne mellem anoreksi og bulimi, anvendes henholdsvis udtrykkene ana og mia. [4] Mens vi beskæftigede os med Fallen Butterflies, var der en af brugerne på sitet, der døde som følge af sin spiseforstyrrelse. PSYKOLOG NYT