Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1

Transkript

1 i praksis U-8 4 i praksis 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. en skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 De 3-8 åriges motoriske og psyko-sociale udvikling 3 Motorisk udvikling 3 Psyko-social udvikling 4 Lege til U-6 træningen 6 Lege for de 3-4 årige 6 Lege for de 5-6 årige 7 Lege til U-8 træningen 9 Lege for de 7-8 årige 9 slektionen for U-6 og U-8 spillere 10 Opbygning af træningslektionen 11 Planlægning 16 Opdeling af børnene 16 Materialer 16 Årsplan 17 Forslag til årsplan for U-6 og U-8 håndboldtræning 18 Litteraturliste 19 Indledning Formålet med dette modul er, at give U-6 og U-8 håndboldtrænere inspiration til den daglige træning af de 4-8 årige. Modulet er ikke en endelig facitliste, men inspiration og opfordring til selv at gå i gang med at organisere en træning, som er baseret på at børns motoriske og fysiske udvikling stimuleres gennem alsidig træning og leg og at træning er mest effektiv og sjovest hvis børnene bruger bolden mest mulig, når de træner. Kunsten er at finde de rigtige øvelser til børnene nemlig øvelser, der tager hensyn til børnene fysiske og psykosociale udvikling. Ved at vælge disse øvelser stimuleres børnenes lyst til at bevæge sig nu og på længere sigt. 2 i praksis

3 Når U-6 og U-8 håndboldtræneren planlægger sin træning, skal udgangspunktet være de enkelte børn. Man er altså nødt til at tilrettelægge sin træning efter, hvad børnene magter fysisk, psykisk og socialt. De 3-8 åriges motoriske og psyko-sociale udvikling Børns psyko-sociale og fysiske udvikling gennemgås mere detaljeret på andre moduler, men husk, at når træningen for de alleryngste håndboldspillere skal planlægges, bør du være opmærksom på følgende: Motorisk udvikling De alleryngste børns bevægelser er i starten overvejende ukoordinerede bevægelser, hvor der bruges store muskelgrupper. Denne slags bevægelser kaldes grovmotoriske. Man skal krybe, før man kan gå!!! F.eks. at rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, springe, balancere, rotere, vippe og gynge, svinge og klatre samt skubbe og trække. Gennem målrettet træning udvikles barnets nervesystem og herved opnås automatiserede bevægelser dvs. at de udføres uden at barnet tænker på det. Som træner skal du være opmærksom på om bevægelserne med tiden automatiseres. Du kan bl.a. kende mangelfuld automatisering på, at barnet udfører medbevægelser, dvs. bevægelser, som er unødvendige for den bevægelse, som skal udføres eller ved bevægelsesstandsning, som sker hvis barnet f.eks. gives en besked, mens det er i færd med at udføre en bevægelse, som det lige netop behersker. Her vil man ofte opleve, at bevægelsen går i stå, mens barnet prøver at forstå beskeden. Husk at børns bevægelsesmønstre er overvejende forestillingsbestemte, dvs. at barnet forbinder bevægelser med et billede eller en handling, som det kender. Du kan altså bedst forklare barnet, hvad det skal gøre ved at bruge billeder i din instruktion, f.eks.: Løb rundt som en jetjager, hop som en frø osv De grov-motoriske bevægelser er grundlaget for den finmotoriske udvikling, som gør, at børn kan rulle og trille med et redskab, kaste og sparke, kaste og gribe, drible med hænderne, studse med bolden, énhåndsdrible Børn er ikke små voksne og skal ikke behandles som sådanne!! i praksis 3

4 Små børn lærer ikke ved at høre, men ved at prøve Psyko-social udvikling: Ved at udvikle barnets begrebsforståelse særligt begreber, der er knyttet til tid og rum, f.eks. foran, bagved, hurtigt samt evnen til at tænke abstrakt, udvikles barnets intellektuelle udvikling, dvs. den udvikling der har med tankevirksomhed at gøre. Abstrakt tankevirksomhed hænger sammen med den sproglige udvikling, som jo slet ikke er færdigudviklet hos de 3-8 årige. Jo yngre barnet er, des mere konkret skal man udtrykke sig. Hvis et barn får en opgave, som er for abstrakt, griber det til sproget for at løse opgaven: Barnet snakker højt med sig selv. Husk at et lille barn er karakteriseret ved at være: Handlingspræget - det lærer ved at prøve. Dårligt til at lære af egne erfaringer. Barnet tænker kun fremad og drager ikke nytte af tidligere oplevelser. Relationsusikkert, dvs. det opfatter ikke sammenhængen mellem årsag og virkning. Den intellektuelle udvikling skal trænes fordi barnet herved opnår en stigende handlingskompetence (evne til opfatte, vurdere og handle 4 i praksis bedre og bedre i forskellige sammenhænge). Sideløbende med den intellektuelle udvikling bør man være opmærksom på barnets identitetsudvikling. Herved forstås barnets bevidsthed om og opfattelsen af sig selv. Selvopfattelsen udvikles i samspil med omgivelserne (træningsmiljøet). Tryghed er vigtig for selvopfattelsen men også kropsopfattelsen er vigtig for barnets identitetsudvikling. Positiv selvopfattelse/identitet er afhængig af, at barnet oplever, at stillede opgaver kan klares og f.eks. at de fysiske aktiviteter, som barnet beskæftiger sig med, lykkes dvs. at kroppen magter opgaven. Barnet skal opleve, at det magter at løse en stillet opgave Endelig skal vi være opmærksomme på barnets sociale udvikling. Herved forstås barnets evne til at fungere i samvær med andre såvel enkeltpersoner som grupper. Den sociale udvikling grundlægges frem til 3-4 års alderen og afhænger først og fremmest af den kontakt, som barnet har med voksne. Fra 3-4 års alderen er barnet i det egois-

5 tiske stadium. Barnet går hele tiden ud fra egne behov og vil helst lege for sig selv. Lege og spil, der kræver samarbejde, er ikke sagen i dette stadium. Hvis barnet skal deltage i lege med andre, er rolle-lege (lege hvor barnet f.eks. skal være mor, hund el.lign.) at foretrække. Omkring skolealderen begynder barnet så småt at udvise social adfærd helst i skiftende mindre grupper. Gruppelege bliver mere interessante. Fra 7-års alderen kan barnet begynde at klare sociale problemer og regellege (lege med forud bestemte regler) bliver spændende. a) Kast med rotation i overkroppen og begyndende vægtoverføring i form af et skridt fremad, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige c) Evnen til at moderere et kast (hårdt, blødt, præcist.) beherskes normalt af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige e) Dribling foretaget ved at slå bolden i jorden og gribe den igen med to hænder, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige b) Stillestående kast, hvor kun underarmen bliver brugt, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige d) Gribe bolden stående og med begge arme strakte og håndfladerne opad, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige f) Gribe bolden stående uden at trække den ind til kroppen, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige Debattér følgende: 1. Hvad oplever du, at små børn kan og ikke kan sammenlignet med større børn? 2. Prøv at indplacere følgende udsagn i alderskategorierne. Sæt f.eks. kryds ved 3 årige, hvis disse kan kaste med rotation og begyndende vægtoverføring i form af fremadgående skridt. Prøv først at besvare spørgsmålene ud fra dine egne erfaringer eller ved at snakke med andre trænere og kontrollér så svarene ved at se på siderne 6-9. g) Kan normalt løbe, gribe/kaste i en bevægelse 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige i) Kan normalt deltage i småspil, hvor der indgår 2-3 børn på hvert hold 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige h) At hoppe med såvel enkelt som dobbelt afsæt, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige j) Hopper normalt med samlede ben 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige i praksis 5

6 Lege til U-6 træningen Lege for de 3-4 årige Barnet er i det egocentriske stadium dvs. at barnet vil helst lege selv og oplever alt ud fra egne behov. Børn i denne alder kaster normalt mens de står stille, og de bruger kun underarmen til at kaste med griber normalt bolden med armene stift strakt frem for sig om med håndfladerne vendende opad dribler normalt ved at slå bolden i jorden og gribe den igen med to hænder - hopper med samlede ben Der arbejdes med øvelser, der udvikler krydsning af kroppens midterlinie, balancen, kropsfornemmelsen, grovmotorikken og rumfornemmelsen. a) Pølse Barnet skal trille som en pølse fra side til side. b) Proptrækkeren Barnet vrider sig som en proptrækker liggende eller stående. c) Båden Barnet ligger på ryggen, håndfatning om optrukne knæ og gynger som en lille båd. d) Sneglen Barnet skubber sig frem som en snegl. Ligger på maven med hænderne på ryggen. Løfter og skubber kroppen frem i en bølgebevægelse. e) Slangen Barnet snor sig frem som en slange. f) Aben Barnet bevæger sig rundt som en abe. g) Den mekaniske dukke Barnet går fremad med stive bevægelser. h) Storken Barnet står på et ben og forsøger at samle noget op fra gulvet. i) Linedanseren Barnet går på halgulvets streger eller på sjippetove, drejer rundt, løber lidt osv. j) Kaste til sig selv Bolden kastes op i luften, mens barnet sidder, står, ligger på knæ k) Trille Bolden trilles rundt på stregerne, gennem benene, hen over trænerens mave l) Stopdans Børnene løber rundt mellem hinanden. Når musikken stopper, skal børnene stoppe og indtage en bestemt stilling/spille et 6 i praksis

7 bestemt dyr/lave ansigter eller lignende. Dette aftales mellem hver musikafbrydelse. Mange af aktiviteterne kan indgå i en spændende historie, hvor børnenes fantasi leger med. Lege for de 5-6 årige I denne periode kan børnene få en urolig periode fyldt med trods og konflikter. De voksne må være meget opmærksomme på at skabe tryghed og vide, at de ofte overtager en del af forældrenes rolle som påvirkende faktor i barnets udvikling. Børnene kan på dette alderstrin indgå i små grupper, men ofte kun i kortere tid ad gangen. Børn i denne alder kaster normalt med rotation i overkroppen, og der er begyndende vægtoverføring i form af et skridt fremad. Den 6-åriges kast kan være færdigt tilløb, forspænding, stødkast og vægtoverføring griber normalt bolden uden at bolden trækkes ind til kroppen. Barnet står dog ofte stille, når bolden skal gribes begynder normalt at kunne hoppe på et ben/hinke løber normalt sikkert og vanskeligere løbeformer kan indgå kun hurtigt udviklede 6-årige har begyndende spilforståelse kan normalt klare småspil, hvor der indgår 2-3 børn på hvert hold. Det er vigtigt for denne aldersgruppe at arbejde med finmotoriske øvelser. a) Skyggen To og to sammen. Den forreste løber med pludselige retningsskift. Den bageste løber følger som en skygge. b) Huskeren To og to sammen. Den ene viser tre ting, som den anden skal gøre nøjagtig magen til, f.eks. gå en bestemt rute, gøre bestemte bevægelser. Skift efter et stykke tid. i praksis 7

8 c) Spejlet Børnene står to og to med front mod hinanden. De skiftes til at lave bestemte figurer, som den anden skal følge. d) Vindmølle Børnene går med armene som vindmøller først den ene vej, så den anden. e) Haleleg Brug markeringsbånd eller klip et gammelt lagen i strimler og udstyr alle børn med en hale, som sættes fast i bukserne. En fanger forsøger at få fat i de andres haler. Mister man sin hale, får man en ny og er med i legen igen. f) Hospitalsfange Et barn udpeges til fanger. En måtte lægges ud som hospital. Fangeren skal forsøge at fange de andre ved at berøre dem. Fanges man, lægger man sig ned på ryggen. Fire børn, som ikke er fanget, skynder sig hen til den liggende og tager fat i arme og ben. Den fangede bæres hen til hospitalet og kan nu være med i legen igen. Husk at skifte fanger og pas på, at de fangede ikke tabes for hårdt på gulvet!! g) Væk med bolden Børnene deles i to hold, der står på hver sin side af midterlinien. Mange bolde på hver banehalvdel. Børnene skal nu forsøge at trille alle bolde over på det andet holds banehalvdel. 8 i praksis

9 Lege til U-8 træningen Lege for de 7-8 årige De 7-8 årige kan begynde at forholde sig til sociale spørgsmål, som opstår gennem leg med andre. På dette alderstrin bliver regellege spændende. Udover regellegene er lysten til frit spil også stor. Her er totalhåndbolden en rigtig god måde, hvorpå man kan træne spil. Børn i denne alder kan normalt kaste modereret dvs. blødt, hårdt, præcist... kan normalt løbe, gribe/ kaste i en bevægelse. kan normalt hoppe både med dobbelt og enkelt afsæt. kan normalt lide at konkurrere. Konkurrencer, hvor der gælder om at vinde over andre, er ikke velegnede for aldersgrupperne under 7 år. a) Håndbold-rundbold. 4 kegler stilles, så de danner en løbebanes 4 hjørner. Der skal bruges en bold, et mål og 4 kegler. Børnene deles i to hold. Et indehold placeres i den ene ende af banen. Udeholdet fordeler sig rundt på banen. Indeholdets spillere skiftes til at kaste bolden ud på banen og den der kastede skal forsøge at løbe banen rundt (runde de opstillede kegler). Udeholdet skynder sig at få fat i bolden og den skal du kastes mellem 3 eller 4 spillere, inden den kastes ind i mål (til træneren). Når bolden er i mål, skal indeholdets spiller stoppe sit løb. Indeholdet får point efter, hvor mange kegler han/hun har rundet. Afhængig af børnene kan man overveje at ændre banestørrelse, antallet af afleveringer, antallet af kegler, der skal passeres. b) Under snoren. Børnene deles i 2 hold á 4-5 børn på afgrænset område (eks. minihåndboldbane). Hvert hold forsvarer en af banens ender. Midt mellem holdene trækkes en tryllesnor i ca. 75 cm s højde. Holdene skal nu forsøge at kaste/trille bolden under snoren og ind på det andet holds bane og forsøge at ramme et antal opstillede kegler. Efter et stykke tid tælles, hvor mange kegler holdene har ramt og hvor mange bolde, der ligger bag holdenes baglinier. Boldene må stoppes med hele kroppen. c) Totalhåndbold. Børn i denne alder kan få meget ud af at spille Totalhåndbold. Spil gerne Totalhåndbold 40 60% af træningstiden. i praksis 9

10 slektionen for U-6 og U-8 spillere Børnenes fysiske og psyko-sociale udvikling er udgangspunktet for de aktiviteter, børnene præsenteres for. Et andet vigtigt udgangspunkt er, at træningslektionen indeholder lege, som kan være med til at motivere børnene yderligere. Med leg menes her aktiviteter, som er kendetegnet ved høj intensitet, og en høj grad af engagement fra hver enkelt deltager. Det er vigtigt, at træningen er kendetegnet ved sved og ikke kedsomhed!!!!! Minihåndbold-/Totalhåndboldspillet indgår naturligvis i træningslektionen ikke som målet for træningen, men som et middel på linie med en lang række andre aktiviteter. Børnene lærer meget ved at spille spillet. Minihåndbold-/Totalhåndboldspillet bør således prioriteres i en stor del af træningen. Evt. som stationstræning sammen med andre aktiviteter, så man undgår for mange udskiftere. U-6 spillere og helt nye U-8 spillere kan nemt få en indføring i håndboldspillet via træning i Minihåndboldspillet. Så snart man er bekendt med bane, bold og spillets grundidéer, bør man spille Totalhåndbold. Derved øges aktivitetsniveauet og spillernes udvikling. HUSK at matche spillerne rigtigt i Totalhåndbold, så alle får en god oplevelse. Den efterfølgende træning bygger på følgende fire elementer: 1. Motorisk træning: Grovmotoriske elementer: løbe, hoppe, hinke, springe, balancere, rotere, vippe og gynge, svinge og klatre, skubbe og trække Finmotoriske elementer: Rulle og trille med et redskab, kaste og sparke, kaste og gribe, drible (med hænderne), studse bolden og/eller enhåndsdrible. 2. Begrebsindlæring: Bagved, foran, ovenpå, nedenunder, ved siden af, højre, venstre (bl.a. nødvendige for at kunne bedømme hastigheder, boldretning, med- og modspilleres placering og bevægelse, spilforståelse ). Begreberne indgår i alle aktiviteterne. 3. Lege-værdier : Jeg leger med bolden, jeg leger med de voksne, jeg kan mange spændende ting, jeg leger på nye måder, jeg leger med de andre, jeg bruger min krop, jeg spiller bold med hænderne. 10 i praksis

11 4. Bold: Forskellige boldaktiviteter og spil, som skal udvikle følgende elementer: Tilvænning (til bold, til bane, til hvad barnet kan med sin krop, til at være sammen med andre), Kaste og gribe (stående, gående, løbende ), Drible (stående, gående, løbende ), Spille (sammen med andre, indordne sig under regler, forskellige spil med forskellige bevægemønstre). Disse elementer bør indgå i stort set hver eneste træningslektion. Opbygning af træningslektionen: slektionerne i dette materiale er bygget op over følgende tidsmæssige skabelon: Fællesaktivitet (ca. 10 min) alle børn sammen. Motorisk træning/legeaktiviteter (ca. 15 min.) opdelt i mindre grupper efter alder/udvikling. Boldaktiviteter/spil (ca. 30 min.) opdelt i mindre grupper efter alder/udvikling. Afslutning (ca. 5 min.) alle børn sammen. i praksis 11

12 Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Stafet Løbe og hoppe/hinke Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at spille 7-8 år Fællesaktivitet: 1) Klemmestafet En masse klemmer er fordelt i små bunker rundt på gulvet. Børnene er delt i hold, og på skift løber en fra hvert hold ud, tager en klemme, løber tilbage osv. Der fortsættes, til der ikke er flere klemmer. Materialer: Klemmer Motorisk træning/ legeaktiviteter: Løbe og hoppe/hinke 1) Måtte-race En rullemåtte rulles ud på gulvet. Ca. tre meter fra den ene ende stilles en kegle, og ved den anden ende lægges 5-8 tøndebånd med lidt mellemrum. Børnene starter ved den ene kegle og skal hinke hen til måtten. Løbe på måtten, springe på et ben fra tøndebånd til tøndebånd, løbe tilbage langs måtten og hinke fra enden af måtten til keglen. Børnene kan starte hurtigt efter hinanden. 2) Skyd keglerne ned Et antal kegler stilles op (i målet, op ad væggen ). Gerne i forskellige højder (på stole, bænke, i målet ). Børnene skal forsøge at vælte keglerne. Afstanden øges gradvist. Senere kan ét barn evt. placeres mellem keglerne og de andre børn. Dette barn skal forsøge at fange/parere boldene, så de ikke kommer ind til keglerne. Husk at der kun må være et barn ad gangen, der kaster. Boldaktivitet/spil: 1) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. Der spilles på den særlige minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål, bold, overtrækstrøjer Materialer: Rullemåtte, 2 kegler, 5-8 tøndebånd 12 i praksis

13 Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Fangeleg Løbe og hoppe, vippe og gynge Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at spille 7-8 år Fællesaktivitet: 1) Stikbold på begrænset område a. Alle mod alle. Når man rammes, går man over og hilser på træneren og er med igen. b. To børn udpeges - og de skal forsøge at ramme de andre. Når man rammes, løber man hen og rører en bestemt ting, hvorefter man er med igen. Materialer: Blød bold Motorisk træning/ legeaktiviteter: Løbe og hoppe, vippe og gynge 1) Stafetløb Hoppe fra tøndebånd til tøndebånd. Slutte med at vippe på vippebræt. Løbe forlæns/baglæns. Slutte med at gynge i tov ophængt i målet. 2) Den store kanon Børnene deles i to hold, som placeres bag hver sin linie. Hvert barn har en bold. Mellem børnene placeres en basketball. Børnene skal ramme basketballen og forsøge at få den over det andet holds linie. Materialer: 1 bold pr. barn, 1 basketball Boldaktivitet: 1) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. Der spilles på den særlige minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål, bold, overtrækstrøjer Materialer: Tøndebånd, vippebræt, tov i praksis 13

14 Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Faldskærm Løbe og hoppe Jeg leger med bolden Fokus på tilvænning 5-6 år Fællesaktivitet: 1) Lege med faldskærmen Hæve og sænke. Sætte/lægge sig ind under. Løbe rundt. Løbe frem og tilbage. Holde bolde i faldskærm. Materialer: Faldskærm Motorisk træning: Løbe og hoppe. 1) Stafetløb. Børn og forældre deles i hold á 4 a. Løb ud og rundt om en kegle og tilbage. b. Som a, men undervejs hoppes over en udspændt tryllesnor (højdespring). c. Som a, men med en bold i en omvendt kegle (iskage). d. Som c, men undervejs hoppes over en udspændt tryllesnor (højdespring). e. Som a, men undervejs hoppes over to udspændte snore (en å/længdespring). f. Som c, men undervejs hoppes over to udspændte snore. Materialer: 1 kegle og en bold pr. gruppe, 2 tryllesnore 2) Leg med bolden en bold hver Kan du kaste bolden op ad væggen og gribe den igen? Kan du kaste bolden op i luften, dreje en omgang og gribe den? Kan du kaste bolden op i luften og nå at røre gulvet, inden du griber den igen? Kan du kaste bolden op i luften og (find selv på andre opgaver) Kan du kaste bolden op i basketkurven? Kan du ramme håndboldmålet fra 5 m afstand, fra 8 m osv. Boldaktivitet: Fokus på tilvænning - at spille på en bestemt bane og efter regler. 1) Positionsbold Børnene deles i hold á 5 spillere. Banen markeres med kegler og ved at børn, der ikke spiller, sidder på sidelinierne. Hold A spiller til hinanden, hold B forsøger at erobre bolden. Ingen fysisk kontakt, ingen driblinger, ikke løbe med bolden, indkast hvis bolden spilles ud over sidelinien. Materialer: Bold, overtrækstrøjer 2) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. Der spilles på den særlige minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål bold, overtrækstrøjer 14 i praksis

15 Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Fangeleg Løbe og hoppe, skubbe og trække Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at drible 5 6 år Fællesaktivitet: 1) Ståtrold Et passende antal børn udpeges som fangere. Når man fanges, stiller man sig med spredte ben. Man er med igen, når et barn, der ikke er fanget, kravler igennem de spredte ben. Evt. andre befrielsesformer. Motorisk træning/ legeaktiviteter: Løbe og hoppe, skubbe og trække 1) Forhindringsbane a. Løb slalom en bestemt rute. b. Hop over tryllesnoren. c. Træk dig selv x meter siddende på en tæppeflise. Barnet trækker sig i en snor fastspændt i mål el. lign. d. Skub tæppeflisen. Hænderne skal være på flisen. e. Hop fra tøndebånd til tøndebånd. 2) Samme rute, men nu to og to a. b. e. som ovenfor c. Det ene barn trækker det andet. d. Det ene barn skubber det andet. Materialer: Kegler, tryllesnor, tov, sjippetove, tæppefliser, tøndebånd 2) Transportbånd: Børnene stilles op på en række med ca. 2 m mellem hvert barn. Alle boldene ligger i den ene ende af rækken. På signal tager første barn i rækken den første bold, og kaster den videre til den næste osv indtil bolden ender i den anden ende af transportbåndet. Hvilket hold får først alle bolde op i den anden ende? Materialer: 5-6 bolde pr. gruppe Boldaktivitet: 1) Fokus på at drible a. diverse driblelege (Kan du drible højt, lavt, siddende, gående, løbende ) b. stafetlege, hvori driblinger indgår. c. drible i 3 m-felt og score i net eller tøndebånd ophængt i mål. Materialer: Èn bold pr. barn, skydenet eller tøndebånd 2) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. Der spilles på den særlige minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål bold, overtrækstrøjer i praksis 15

16 Planlægning Forud for træningen er der en række forhold, man bør overveje som træner. Opdeling af børnene Man skal tage stilling til en eventuel opdeling af børnene. Det foreslås, at børn på nogenlunde samme udviklingstrin sættes sammen (uøvede, lidt øvede, meget øvede.). Børnene behøver ikke altid at være i de samme grupper, så andre opdelinger er også mulige, f.eks. kan der laves aldersopdelte grupper, tages hensyn til om børnene går i skole sammen osv Der må ikke være alt for mange børn pr. træner, idet et for højt antal kan betyde mindre aktivitet for det enkelte barn (mere kedsomhed og mindre sved!!). Mange små børn er først i gang med at lære at lege sammen med andre på dette tidspunkt af deres liv. Hvis der er for mange børn sammen, risikerer man også at enkelte hævder sig på andres bekostning. Det anbefales, at der er 5-6 børn pr. træner. Materialer en bør også tilrettelægges efter, hvilke materialer man har til rådighed. De fleste foreninger har naturligvis bolde og mål men ofte vil U-6 og U-8 træneren få brug for en række andre materialer, f.eks. kegler, tryllesnor, tøndebånd, cykeldæk, tæppefliser, plastikspande osv Nogle trænere er i den heldige situation, at foreningen har investeret i en legekasse fyldt med alverdens spændende rekvisitter spandestylter, hoppebolde, faldskærm, sjippetove, ærteposer Det anbefales også, at man har forskellige former for bolde til rådighed, f.eks. skumbolde, plastikbolde, bolde af forskellig vægt og størrelse, balloner osv Disse forskellige materialer kan virke meget motiverende for børnene, og kan være med til at fremme deres glæde for at bevæge sig og kan i visse tilfælde være med til at fremme bestemte bevægelsesmønstre. 16 i praksis

17 Årsplan Selve træningen kræver planlægning og helst i god tid. Lav f.eks. en halvårs- eller helårsplan, hvor I beslutter jer for, hvilke træningselementer, I vil indlægge i træningen. Nogle gange kan træningen også henlægges til andre steder f.eks. en tur i svømmehallen eller en tur i skoven. Andre gange kan man planlægge træning, hvor man har brug for flere voksne, og derfor inviterer forældrene til at være mere aktive end ellers. Trænerne vil gøre børnene og dem selv en stor tjeneste, hvis man informerer om, hvad der skal ske til træning og hvornår børnene skal til stævner, på ture osv. i praksis 17

18 Forslag til årsplan for U-6 og U-8 håndboldtræning Dato 29/9 6/10 13/10 27/10 3/11 10/11 17/11 24/11 1/12 8/12 15/12 12/1 19/1 22/1 26/1 2/2 9/2 16/2 23/2 1/3 8/3 11/3 15/3 22/3 Lektion Aktivitet Efterårsferie + Forældremøde Tur i skoven Juleafslutning Juleferie Totalhåndboldstævne Vinterferie Tur i svømmehallen Totalhåndboldstævne Afslutning Fæl.akt. Legekasse Faldskærm Legekasse Faldskærm Legekasse Faldskærm Fangeleg Stafetleg Fangeleg Legekasse Faldskærm Fangeleg Legedasse Stikbold Stikbold Stikbold Fangeleg Mot.træn. A A A B A C A D A E A F A B A H A G A C A D A E A F A G A B D H A C A D Legeakt. D A C B B B C C C F D D D E E E F Frit Frit Boldakt Bemærkninger: Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre til at køre Forældre er velkomne til at deltage Forældre til at køre Forældre er velkomne til at deltage Mot.træ. = Motorisk træning med særligt fokus på: A = løbe og hoppe, B = hinke, C = springe, D = balancere, E = rotere, F = vippe og gynge, G = svinge og klatre, H = skubbe og trække Legeakt. = Legeaktiviteter med særligt fokus på: A = Jeg leger med bolden, B = Jeg leger med de voksne, C = Jeg spiller bold med hænderne, D = Jeg leger med de andre, E = Jeg kan så mange spændende ting, F = Jeg leger på nye måder, G = Jeg bruger min krop Boldakt. = Boldaktiviteter med: 1 = Fokus på tilvænning, 2 = Fokus på kaste/gribe, 3 = Fokus på drible, 4 = Fokus på at spille 18 i praksis

19 Litteraturliste: Minihåndbold spillet for børn Steen Hjorth og Bjarne Andersen, ROAS Børnehåndboldaktiviteter i idrætstimen Dansk Håndbold Forbund Bold & Leg Dansk Håndbold Forbund Idræt for børn og unge Danmarks Idræts-Forbund Skal idrættens børn nå stjernerne Danmarks Idræts-Forbund i praksis 19

20 Børn Forening Forældre 1 i praksis 1 Opvarmning og træningsøvelser 1 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 U-12 Forsvarsspil 1 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 Spillet Aktiviteten Kampen 1 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1 Angrebsspil og fysisk træning 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-8, U-10 og U-12 Børn Forening Forældre Børns fysiske og motoriske udvikling Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-8 U-8 U-10 U-12 U-10 U-12 U-10 U U-8 i praksis U-8 Spillet Aktiviteten Kampen U-8 DHF s Børnetræneruddannelse består af 12 moduler. 4 5 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-10 og U-12 Opvarmning og træningsøvelser Teknisk træning i den motoriske guldalder U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. U-10 6 U-12 U-10 7 U-12 De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere. U-10 Forsvarsspil Målvogteren Kampen Angrebsspil og fysisk træning U-10 U U-12 Forsvarsspil Angrebsspil og contra Målvogteren og fysisk træning i praksis