Lokal undervisningsplan. Pædagogisk assistentuddannelse

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Erhvervsfaglig fællesindgang: Sundhed, omsorg og pædagogik

2 Indholdsfortegnelse Indledning til den lokale undervisningsplan Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Eksamensregler (Speciale) Praktiske oplysninger Mål for pædagogisk assistentuddannelse Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet pædagogisk assistentuddannelse Skolepraktik Bedømmelsesplan Eksamensregler for pædagogisk assistentuddannelse Samarbejde med praktikvirksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Læringsaktiviteter Generelt Didaktiske og metodiske overvejelser Læringsaktiviteter - Temaer Arbejde med kompetencemål og personlige kompetencer i temaerne Skoleperiode Tema 1: Det hele menneske Tema 2: Læring og kompetenceudvikling Skoleperiode Tema 3: Den pædagogiske assistent i samfundet Skoleperiode Tema 4: Den pædagogiske assistent som fagperson... 53

3 Indledning til den lokale undervisningsplan Det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser nr. 901 af 09/07/ at erhvervsuddannelserne skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige studieforberedende og personlige kompetencer, under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet samt elevens behov. Det fremhæves, at uddannelsen skal fremme evnen til social problemløsning, udvikling og initiativ samt udvikle elevens grundlæggende færdigheder inden for bl.a. læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Herudover skal uddannelserne i almindelighed bidrage til udvikling af elevens kreative kompetencer, fremme elevens internatonale kompetencer, bidrage til elevens forståelse for et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. De fastsatte kompetencer opnås gennem vekseluddannelsesforløb, der består af et skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skole- og praktikperioder. Grundforløbet tilrettelægges ud fra de unges behov, og skolen tilbyder grundforløbspakker med henblik på, at eleven opnår de kompetencemål, der er fastsat for overgang til de enkelte hovedforløb. Undervisningsministeriet fastsætter de nærmere bestemmelser for såvel grundforløb som hovedforløb i uddannelsesbekendtgørelsen til de enkelte fællesindgange og det faglige udvalg fastsætter i uddannelsesordningen det nærmere indhold i det enkelte hovedforløb. De kompetencer, der i henhold til erhvervsuddannelseslovgivningen skal udvikles, gælder det sammenhængende uddannelsesforløb grundforløb og hovedforløb. Det er dog åbenbart, at bestemmelserne for hovedforløbene i overvejende grad har et erhvervsfagligt sigte, hvorfor den brede dannelsesopgave må være tydelig i grundforløbet. Eksempelvis bør udvikling af internationale kompetencer være et tydeligt element i grundforløbet, hvorimod det inddrages, hvor det er relevant i hovedforløbet, eksempelvis i udvikling af tilbuddet om praktik i udlandet i hovedforløbets praktikuddannelse. Nærværende lokale undervisningsplan er udviklet i tæt samarbejde med skolens undervisere, der energisk og engageret har udviklet uddannelsens læringsaktiviteter. Der vil i den kommende tid blive sat fokus på de tre væsentlige elementer i skolens læringsforståelse pædagogik, didaktik og erhvervskundskab - og det forventes, at dele af skolens kompetenceudviklingsplanlægning vil være centreret om disse elementer. Leo F. Hansen Skoleleder 3

4 1. Generelt for skolen 1.2. Praktiske oplysninger Skolens adresse: Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr Mail: sosu@adm.sosuaarhus.dk Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: Den lokale undervisningsplan for pædagogisk assistentuddannelse er fastsat af Århus Socialog Sundhedsskole i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg for Århus Social- og Sundhedsskole. Undervisningsplanen er fastsat i august Den lokale undervisningsplan for pædagogisk assistentuddannelse er udarbejdet på baggrund af følgende uddannelsesbestemmelser: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 510 af 19/05/2010 med senere ændringer Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen), BEK nr. 901 af 09/07/2010 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr. 163 af 07/03/2008, med de ændringer som følger af BEK nr. 565 af 19/06/2008 og BEK nr. 406 af 26/05/2009 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 882 af 06/07/2007, med de ændringer som følger af BEK nr. 444 af 08/06/2008 og BEK nr. 567 af 26/05/2010 Uddannelsesordning for uddannelsen til Pædagogisk assistent af 30. juni Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/ Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Århus Social- og Sundhedsskole er en erhvervsskole, der uddanner til virke inden for social- og sundhedssektoren og det pædagogiske arbejdsmarked. Skolens pædagogiske grundlag rummer essensen af de bidrag, som skolen ønsker at give såvel til arbejdsmarkedet, den enkelte elev som samfundet som sådant. Uddannelserne forbereder eleverne til at møde borgere i det danske samfund, der bygger på et rummeligt menneskesyn og respekterer enhver som ligeberettiget uanset religion, hudfarve og etnicitet. Et samfund, der forventer at dets borgere mødes med empati, forståelse for forskellighed, et afklaret etisk grundlag og rum for aktiv deltagelse i udvikling af aktuelle tilbud. Uddannelserne bidrager til at udvikle elevernes interesse for og deltagelse i et demokratisk samfund og bidrager til mellemfolkelig forståelse og viden om sundhed. 4

5 Uddannelserne rummer de særlige problemstillinger, der kendetegner arbejdsmarkedet, dets dilemmaer og udfordringer. Dets begreber, arbejdsmetoder, teknologi og sprog indgår centralt i uddannelserne. Gennem uddannelserne erkender eleverne deres roller i væsentlige opgaveløsninger, den samlede uddannelsesproces sikrer forudsætninger for aktiv deltagelse i fagets udvikling og giver lyst og grundlag for fortsat uddannelse. Skoleundervisningen giver grundlag for udnyttelse af praktikuddannelsestilbuddet. Erfaringer i opgaveløsning opnås i hovedforløbene gennem praktikuddannelsen, der ligeledes inspirerer til fortsat skoleundervisning. Derfor samarbejder skolens med arbejdsmarkedet på mange niveauer og har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets udvikling, vilkår og udfordringer. Eleven deltager i en dannelsesproces, hvor der er fokus på kvalitet, refleksion og evne til at håndtere komplekse opgaver og får forudsætninger for at erkende værdier, udvikle relationer og rummelighed. Vi betragter eleven som centrum for skolens aktiviteter. Eleven skal være bærer af skolens værdier i forhold til arbejdsmarkedet og som medborger i det danske samfund. Vi opfatter eleven som den væsentligste samarbejdspartner, der i stigende grad under uddannelsesforløbet tager del i uddannelsens udformning. Mødet med eleven er kernen i skolens arbejde. Derfor er lærerne skolens vigtigste aktører. Lærerne er de primære bidragsydere i skoleundervisningen. o Er ledere af skolens uddannelsestilbud. o Er proceskonsulenter og bidrager såvel med lærerfaglighed som arbejdsmarkedserfaring. o Støtter eleven i udvikling af sin fagprofession. o Er sammen med eleven ansvarlige for udvikling af relationer og bidrager til udvikling af personlige kompetencer. Skolens overordnede didaktiske principper Det er et overordnet didaktisk princip at undervisningen skal tilrettelægges, så den favner skolens pædagogiske grundlag. Didaktikken skal udvikle en bred, dyb og moderne erhvervskundskab. Planlægningen og tilrettelæggelsen af skolens uddannelser skal sikre virksomme elever og fastholde elevernes arbejde i differentierede læringsrum. Læringsrum, der giver mulighed for refleksion, samarbejde, møde med faglighed, skriftlighed og informationsteknologi. 5

6 1.3. Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har som formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, som det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Elevens får klargjort sin viden om eget niveau. Eleven bliver bevidst om områder, som kræver forstærket indsats. Eleven bliver inspireret til yderligere læring. Praktiksted og skolesystem informeres om elevens niveau. Skolebedømmelsesplanen består af fire dele, der er nærmere beskrevet for skolens grundforløb og hovedforløb/uddannelser: Den løbende evaluering/bedømmelse. Bedømmelse ved en skoleperiodes afslutning for hovedforløbenes vedkommende. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer. Eksamen. Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse ved den enkelte skoleperiodes afslutning Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed, hvis en sådan findes. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Den gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Endvidere anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne for den enkelte uddannelse. Der fastsættes en afsluttende standpunktskarakter, som udtrykker elevens standpunkt, i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Den afsluttende standpunktskarakter indgår i elevens uddannelsesbevis, med mindre der afholdes prøve i faget efter reglerne for den enkelte uddannelse. Afsluttende bedømmelse - eksamen I slutningen af grundforløbet og de enkelte uddannelser/hovedforløb er der en afsluttende prøve. Derudover er der for hovedforløbenes vedkommende prøver i grundfag/områdefag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. 6

7 Bedømmelse i praktikken Praktikerklæring efter afslutning af hver praktikperiode: Ud over skolens bedømmelse udsteder praktikvirksomheden ved afslutning af hver praktikperiode en praktikerklæring til elev og skole. Praktikerklæringen afgives af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsområder, eleven har været beskæftiget med i praktikvirksomheden, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikvirksomhedens vurdering af elevens særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Afsluttende praktikerklæring: Når praktiktiden i praktikvirksomheden er afsluttet, afgives den afsluttende praktikerklæring. Hvis flere praktikvirksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan afklares: 1. Vurdering af elevens kompetencer Formelle kompetencer dokumenteret ved beviser på skoleundervisning og uddannelse. Ikke-formelle kompetencer - realkompetencevurdering af erfaringer fra for eksempel beskæftigelse og deltagelse i foreningsliv/fritidsliv. Nogle ikke-formelle kompetencer kan dokumenteres, andre afdækkes ved samtaler med eleven. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. I tilknytning hertil vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Denne vurdering har primært sigte på at give eleven mulighed for, under vejledning fra skolen, at foretage et realistisk valg af uddannelse. 3. Sammen med eleven vurderes elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder behov for supplerende undervisning, specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at skolen, under medvirken af eleven, afklarer, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Formålet med vurdering af elevens kompetencer er dels at skolen sikrer, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau og uden dobbeltuddannelse, dels at skolen giver eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Elevens valg af uddannelse foregår under vejledning af skolen. Skolen skal vejlede eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden af at udskifte et fag eller et niveau i et fag. Eleven, skolen og praktikvirksomhed, hvor en sådan findes, er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Skolen har en overordnet initiativpligt. 7

8 1.5. Elevens og skolens arbejde med den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog Elevens personlige uddannelsesplan I tilslutning til, at eleven påbegynder uddannelsen udarbejder elev og skole i fællesskab elevens personlige uddannelsesplan, som skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet. 2) Den undervisning/uddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse for undervisning. 3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse fra praktikforløb. 4) Valg af specialefag vælges i løbet af uddannelsen. 5) Oplysning om eventuelt særligt forløb. For grundforløbet skal uddannelsesplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. 2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg og eventuelle ønsker om supplerende videreuddannelseskompetence. 3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde og valg af valgfri undervisning. 4) De prøver eleven skal deltage i. 5) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. For elever i ny mesterlære skal uddannelsesplanen desuden indeholde: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri. 5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. Som det fremgår af Afsnit 1.4. følger eleven, skolen og eventuelt praktiksted løbende op på uddannelsesplanen og tager initiativ til eventuel revision, hvis der er behov herfor, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse. Skolen har en overordnet initiativpligt. Elevens uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde: 1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse 5) Reglerne om uddannelsen. 6) Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. 8

9 7) Eleven indsætter beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. 8) Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet. Uddannelsesbogen er elevens egen og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme oplysninger Eksamensregler Skolens eksamensreglement er udarbejdet i efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK 782 af 17/08/2009 og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser på skolen. a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. b) Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. c) Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Procedure for etablering af særlige prøvevilkår: Elever kan ansøge om støttemuligheder til prøverne i områdefag, grundfag og den afsluttende prøve hos skolens funktion for specialpædagogisk vejledning. Ansøgning om støtte skal ske hurtigst muligt efter meddelelse om udtrækning af områdefag og grundfag til prøve. Eleven ansøger samtidig om støtte i forhold til den afsluttende prøve. Ansøgningen vil blive vurderet af skolens funktion for specialpædagogisk vejledning i samråd med eksaminator. 9

10 Skolens funktion for specialpædagogisk vejledning indkalder herefter den pågældende elev til møde, hvor det afklares af den specialpædagogiske vejleder, om særlige prøvevilkår kan bevilges og i hvilken form. Herefter udarbejder den specialpædagogiske vejleder en skrivelse med angivelse af elevens data og hvilke særlige prøvevilkår, der er bevilget. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag. Den specialpædagogiske vejleder sørger for, at eksaminator får 3 eksemplarer af skrivelsen. En til censor, en til eleven og en til eksaminator. Desuden sørger den specialpædagogiske vejleder for, at et eksemplar kommer i elevmappen. d) Brug af egne og andres arbejder En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Institutionen kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. e) Uregelmæssigheder Forstyrrende adfærd: Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I så fald gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. For sen ankomst til prøven: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Fejl og mangler: 10

11 Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ombedømmelse og omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve kan resultere i en lavere karakter. Institutionen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. f) Klager Eksaminanden har ret til at indgive en klage over forhold ved prøven. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagens form og indhold: Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelses mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefrist og klagebehandling: Klagen indgives til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klagen: Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Klager over retlige spørgsmål: 11

12 Klage kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås eksempelvis, at ministeriet kan tage stilling til, om der er foretaget bedømmelse og om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Ministeriet kan ikke tage stilling til den faglige bedømmelse, og kan således ikke ændre en bedømmelse. Fristen for indgivelse af klage over retlige spørgsmål er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt eksaminanden. Klagen indgives til institutionen, skriftligt og begrundet. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Derefter sendes klagen, skolens udtalelse og klagerens kommentarer til Undervisningsministeriet. Ombedømmelse og omprøve: Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. g) Identifikation af eksaminanderne Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig. 12

13 2. (Speciale) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere s daglige ledelse består af en afdelingsleder. Ca. 10 undervisere er tilknyttet pædagogisk assistentuddannelse. I skolens elevadministration er en medarbejder specielt tilknyttet pædagogisk assistentuddannelse Mål for pædagogisk assistentuddannelse har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 2) Kulturelle og aktiverende opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 3) Fysisk udviklende aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 4) Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i dagplejen, daginstitutioner, skoler, boog dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 5) Omsorgsrelaterede opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 6) Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. Kompetencemålene for pædagogisk assistentuddannelsen er, at eleven efter gennemført uddannelse kan: 1) gennemføre begrundede pædagogiske forløb selvstændigt og sammen med andre, og herunder inddrage aftaler om handle- og/eller læreplaner, 2) selvstændigt og sammen med andre udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksne, 3) ud fra indsigt i målgruppens fysiske og motoriske udvikling, arbejde motiverende for at fremme den enkeltes lyst til bevægelse, idræt og sanseoplevelser, 4) arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i arbejdet med børn, unge og voksne, herunder også arbejde for forebyggelse af institutionsinfektioner, 5) stimulere den enkeltes sprog og evne til at udtrykke sig i kraft af sig selv eller ved hjælp af kommunikationsmidler, 6) indgå i en målrettet og udviklingsorienteret kommunikation, der understøtter anerkendende relationer, 7) formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf, 13

14 8) med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret vejlede børn, unge, voksne og disses pårørende i at anvende statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, 9) alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området, 10) selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere og 11) anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde. Personlige kompetencer Skoleundervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Eleven skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen ud over de kompetencer, der fremgår af kompetencemålene, udvikle følgende personlige kompetencer, som også afspejles i kompetencemålene: 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. Kan håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 9. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. Mål ud fra præstationsstandard Eleven vurderes ud fra præstationsstandarden avanceret niveau i såvel områdefag som valgfri specialefag. Det avancerede niveau indebærer, at eleven kan vurdere et problem og kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/løse et problem også i ikke-rutinesituationer, alene eller i samarbejde med andre. Der lægges vægt på, at eleven kan tage selvstændigt ansvar, vise initiativ, selvstændigt kan formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer, samt at eleven har kvalitetssans og kreativitet. 14

15 2.3. Didaktiske og metodiske overvejelser Pædagogiske og metodiske overvejelser i den pædagogiske assistentuddannelse Den pædagogiske assistent træder ind på et arbejdsmarked der bl.a. har til formål at støtte op om forældreopdragelsen, men også har til formål selvstændigt at bidrage til at udvikle personlige forudsætninger for at træde ind i et samfund, som er præget at kompleksitet, skiftende værdiorienteringer, ny teknologi krav om greb om det nære og forståelse for det større. Disse forhold stiller både krav om, at den pædagogiske assistent kan etablere og fastholde relationer og være med til at omsætte en række modsatrettede krav til en pædagogisk praksis, der skaber udviklingsrum og ansvarliggør deltagerne i det pædagogiske praksisfelt til refleksion, engagement og praksisudvikling. Uddannelsen er en vekseluddannelse. I skoleperioder arbejdes med faglige problemstillinger, hvor arbejdsmarkedets udfordringer og rationaler anerkendes og bearbejdes i simulerede rammer. I praktikperioder afprøves skolelæringen i konkretet og praktiske situationer under anerkendelse af spændingsfeltet mellem praktikvirksomhedens og skolens særlige logikker. Uddannelsen tilrettelægges med det centrale udgangspunkt, at eleven uddanner sig med henblik på at erhverve forudsætninger for at udøve et fag. Derfor indgår fagets mange aspekter, hoved- og delopgaver, historie, særkende og hovedpersoner som de bærende elementer i uddannelsens tilrettelæggelse. Læringsaktiviteterne legitimeres af erhvervet og af arbejdsmarkedets behov. Grundfagene supplerer den faglige kontekst og understøtter de fagorienterede læringsaktiviteter. Den pædagogiske assistentuddannelse vil være kendetegnet af forskellige arbejdsmetoder der har adresse såvel til arbejdsmarkedets særlige karakter og de mange forskellige typer af elever, der har forskellige behov og udviklingspotentialer. Der arbejdes med overordnede metoder, der har følgende typiske kendetegn: 1. Forelæsninger/oplæg, der rammer ind i sagens/teoriens kerne og som giver eleven mulighed for at kunne koble mellem teori og praksis. 2. Refleksionsaktiviteter, som styrker eleven både på det faglige og det personlige plan og som kan udvikle elevens læringsbevidsthed og fagidentitet. Her indgår også evaluering og selvevaluering. 3. Fagligt videnscentrerede arbejdsprocesser, der definerer erhvervskundskaben og kernekompetencerne og som giver en basisviden. 4. Kritisk- indsigtsorienterede arbejdsprocesser, der via dialog bringer eleven i stand til at argumenterer på et sagligt, fagligt og konfliktneutralt plan. 5. Problemorienterede/projektorienterede arbejdsmetoder, som udvikler elevens evne til at arbejde på en reflekteret og tværfaglig måde. 6. Træningsperioder hvor eleven får mulighed for at træne i forskellige kernekompetencer. 7. Omsorgs- og udviklingsbetonede arbejdsformer, hvor eleven får mulighed for at arbejde med sin personlige og faglige udvikling, herunder egen motivation. Der arbejdes med 15

16 rollen som omsorgsperson, relationskompetencer og fokus på proces. Eleven modtager også erhvervsfaglig vejledning. 8. Kreative og innovative forløb, der inspirerer eleven til at tænke nyt og til at udvikle og skabe. 9. Erfaringsbaserede arbejdsformer, hvor eleven får mulighed for at gøre viden konkret/personlig og erkende egne kompetencer. 10. Ekskursioner og feltundersøgelser, hvor eleven indsamler og bearbejder oplevelser. I uddannelsen tager underviserne ansvaret for at indgå i en dannelsesproces sammen med eleverne, hvor nøgleordene er refleksionskompetence og relationskompetence. De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til, hvilken læring, der tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med udgangspunkt i elevernes individuelle ressourcer Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Elever, der på tilfredsstillende vis har gennemført grundforløbet til fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og herunder opfylder de særlige kompetencemål til pædagogisk assistentuddannelse, har adgang til den pædagogiske assistentuddannelse. Adgang til optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse uden forudgående at have erhvervet et grundforløbsbevis - elever, der har: o mindst 1 års uddannelse eller o 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller o anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og hospitalsteknisk assistent har direkte adgang til hovedforløbet, hvis eleven opfylder særlige kompetencemål for optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse. Godskrivning for dele af en uddannelse Ved fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan vurderer skolen, om eleven kan godskrives for dele af uddannelsen ud fra: Eksamensbeviser eller anden dokumentation for uddannelse Vurdering af reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af reelle eller formelle kompetencer, kan stige på uddannelsen eller uddannelsens trin på baggrund af individuel vurdering af elevens kompetencer. Sker godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, som ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven har fået fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. 16

17 Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som skolen vurderer, er nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant uddannelse i stedet for den undervisning, eleven er fritaget for. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Afkortning af praktikuddannelsen sker på baggrund af dokumentation og konkret vurdering. Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Kompetencevurderingen indebærer stillingtagen til eventuelle supplerende tilbud på baggrund af særlige behov. Udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan Elevens uddannelsesplan udarbejdes inden begyndelsen på uddannelsen ved samtale mellem skolen og eleven. I vurdering af kompetencer og forudsætninger indgår dokumenterede kompetencer fra såvel uddannelse som arbejde og vurdering af andre reelle kompetencer. Der foretages realkompetencevurdering ved fagperson, hvis der er tvivl om kompetenceniveau. Opfølgning på den personlige uddannelsesplan Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og praktikvirksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i praktikvirksomheden. Om nødvendigt kontakter skolen praktikstedet. Skolen har den overordnede initiativpligt. Ny mesterlære Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hendes uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev Undervisningen i hovedforløbet pædagogisk assistentuddannelse er en vekseluddannelse med mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. Skoleundervisningen varer 54 uger: Skole 1 22 uger Praktik 1 26 uger Hovedforløb pædagogisk assistent Skole 2 Praktik 2 16 uger 26 uger Skole 3 16 uger For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit

18 Fordeling af fag på pædagogisk assistentuddannelse Pædagogisk assistent Skoleundervisning 54 uger Niveau Varighed Arbejdstimer Grundfag 12,5 uger Dansk Samfundsfag Engelsk C-niveau C-niveau E-niveau 6 uger 4,5 uger 2 uger ,5 74 Områdefag Præstationsstandard 37,5 uger Pædagogik Avanceret 9,5 uger 351,5 Kultur og aktivitet Avanceret 9,5 uger 351,5 Bevægelse og idræt Avanceret 6 uger 222 Sundhedsfag Avanceret 5,5 uger 203,5 Sprog, kommunikation og psykologi Avanceret 7 uger 259 Valgfri specialefag Avanceret 2 uger 74 Valgfag 2 uger 74 Engelsk: Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau end det angivne normalniveau. I stedet for engelsk kan eleven vælge andre valgfag eller valgfri specialefag. Institutionen vejleder eleven om fravalg/tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. For nærmere definition af præstationsniveauer og niveauer i grundfag se Afsnit 2.6. Bedømmelsesplan Fagenes fordeling på skoleperioder Områdefagene og grundfagene dansk og samfundsfag er fordelt på alle 3 skoleperiode. Grundfaget engelsk afvikles i Skoleperiode 2. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter i form af temaer. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Afsnit 3. Læringsaktiviteterne for de enkelte valgfag og valgfri specialefag er under udarbejdelse. Valgfag Skolens tilbud om valgfag på pædagogisk assistentuddannelse Samlet varighed af valgfag: 2 uger Emne Varighed Troldmandens værksted 1 uge Assertion 1 uge 24 timer Udeliv 1 uge Drama/Teater/Kroppen 1 uge Samspil 1 uge Innovation og iværksætteri 1 uge Studietur til udlandet 1 uge 2. fremmedsprog ud over engelsk 2 uger 18

19 Det første valgfag afvikles i Skoleperiode 1, det andet valgfag afvikles i Skoleperiode 2. Valgfri specialefag Skolens tilbud om valgfri specialefag på pædagogisk assistentuddannelse Samlet varighed af valgfri specialefag 2 uger Fagnavn Præstationsstandard Varighed Socialpædagogik Avanceret 1 uge Specialpædagogik Avanceret 1 uge Folkesundhed og sundhedsfremme Avanceret 1 uge Kost og bevægelse Avanceret 1 uge Børn og natur Avanceret 1 uge Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionsfastsatte læringsmål Avanceret Avanceret 1 uge 1 uge Det første valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 2, det andet valgfri specialefag afvikles i Skoleperiode 3. Vejledning i valg af grundfagsniveauer, valgfri specialefag og valgfag Institutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af valgfri specialefag eller valgfag. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. I løbet af Skoleperiode 1 præsenteres eleverne for valgfagsmulighederne og vælger under vejledning det første valgfag. I Skoleperiode 1 vælger den enkelte elev ligeledes under vejledning, om hun som andet valgfag ønsker Studietur til udlandet eller et andet valgfag. For de elever, der ikke ønsker Studietur til udlandet som valgfag, vælges andet valgfag i løbet af Skoleperiode 2. I løbet af Skoleperiode 2 præsenteres eleverne for mulighederne for valgfri specialefag og vælger under vejledning det første valgfri specialefag. Det andet valgfri specialefag vælges i løbet af Skoleperiode 3. Praktikvirksomheden medvirker ved elevens valg af specialefag. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Ved afslutning af en praktikperiode udsteder praktikstedet en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Elev og praktiksted tager i den forbindelse sammen stilling til elevens kompetenceniveau og om eleven har nået målene for praktikperioden. Der formuleres faglige og personlige mål for den efterfølgende skoleperiode og angives eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren bemærkningerne med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter eller i øvrigt ændres i den personlige uddannelsesplan. 19

20 Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. Der formuleres faglige og personlige mål for den efterfølgende praktikperiode og kontaktlæreren og andre undervisere anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode, herunder om der er behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Er det nødvendigt, kontakter skolen praktikvirksomheden. Elevens arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 timer om ugen. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen mandag-fredag fra kl , i weekenden fra kl Adgang i weekenden kræver specielt kort Skolepraktik kan ikke optage elever i skolepraktik Bedømmelsesplan Den løbende evaluering Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning og læringsaktiviteterne. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte læringsaktiviteter. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover i den erhvervsfaglige vejledning fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige og almene kompetencer De faglige og almene kompetencer evalueres løbende i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter og den erhvervsfaglige vejledning. Evalueringskriterierne fremgår af de enkelte læringsaktiviteter. Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven og på baggrund af den løbende bedømmelse og bedømmelsen ved skoleperiodens afslutning. Skolevejledningen gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Hvis et fag fortsættes på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Se underafsnittet afsluttende bedømmelse for nærmere beskrivelse. I skolevejledningen anføres endvidere skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. 20

21 Bedømmelsen af de enkelte fag foretages efter 12-skalaen og karakteren anføres i skolevejledningerne efter de enkelte skoleperioder. Valgfri specialefag bedømmes Bestået/Ikke bestået. Valgfag evalueres i forbindelse med den løbende bedømmelse. Bedømmelsen af den afsluttende prøve foretages efter 12-skalaen. Bedømmelse af personlige kompetencer Evaluering af elevens personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som del af dialogen mellem elev og lærer, som del af arbejdet med kompetencemålene og af arbejdet med at udvikle særlige personlige kompetencer, der er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Se Afsnit 2.4. for angivelsen af de særlige personlige kompetencer, eleven skal udvikle gennem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, personlige kompetencer, som også afspejles i kompetencemålene. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder Udvikle ansvarlighed Selvstændighed For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at tage ansvar Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger Kvalitetssans Kreativitet Afsluttende bedømmelse Standpunktskarakterer i grundfag og områdefag Ved afslutning af Skoleperiode 1 foretager underviserne en bedømmelse af elevens standpunkt, i form af delkarakterer i såvel områdefag som grundfagene dansk og samfundsfag. Ved afslutning af Skoleperiode 2 foretager underviserne en bedømmelse af elevens standpunkt i områdefagene samt grundfagene dansk og samfundsfag i form af delkarakterer. Ved afslutning af Skoleperiode 2 foretager underviseren en standpunktsbedømmelse af elevens standpunkt i grundfaget engelsk i form af en standpunktskarakter. I Skoleperiode 3 foretager underviserne en standpunktsbedømmelse af elevens standpunkt i områdefag og grundfagene dansk og samfundsfag i form af standpunktskarakterer. Prøver i områdefag og grundfag I Skoleperiode 3 aflægges prøve i ét af grundfagene dansk eller samfundsfag og i ét af områdefagene, begge fag udtrukket af Undervisningsministeriet. De øvrige grundfag og områdefag afsluttes med den standpunktskarakter, eleven har fået ved afslutning af undervisningen i de enkelte fag i løbet af Skoleperiode 3. For faget engelsk afsluttes 21